Leveringsbestemmelser for fjernvarmeforsyning
Leveringsbestemmelser for fjernvarmeforsyning
Glostrup Varme A/S – CVR nr. 33 04 33 09
Vedtaget 9. februar 2023
Gældende fra 1. juli 2023
INDLEDNING
Disse leveringsbestemmelser er udarbejdet for Glostrup Varme A/S ("FORSYNINGEN") af Glostrup Forsyning A/S. Leveringsbestemmelserne er anmeldt til Forsyningstilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1.
For FORSYNINGENS eksisterende kunder, der ved disse leveringsbestemmelsers ikrafttræden (1. juli 2022) får leveret fjernvarme efter "Leveringsbestemmelser for fjernvarmeforsyning" af 1. august 2018, samt for alle nye kunder, der indgår leveringsaftale med FORSYNINGEN fra 1. juli 2022, får disse leveringsbestemmelser virkning fra 1. juli 2022. De hidtil gældende almindelige leveringsbestemmelser ophæves pr. 1. juli 2022.
Forsyningens eksisterende kunder, der ved disse bestemmelsers ikrafttræden får leveret fjernvarme efter Leveringsbestemmelser model 2 for fjernvarmeforsyning af 1. august 2018, vil fortsat få leveret fjernvarme efter disse bestemmelser, indtil kunden overgår til levering efter nærværende leveringsbestemmelser, jf. pkt. 4.7.
Indhold
INDLEDNING 1
1 DEFINITIONER 6
1.1 Aftaleparter definitioner 6
1.2 Tekniske definitioner 6
2 AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER 9
2.1 Gyldighed og ikrafttræden 9
2.2 Aftalegrundlag 9
2.3 Digital kommunikation mellem FORSYNINGEN OG KUNDEN 9
2.4 Xxxxxx og forsikring 10
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) 11
2.6 FORSYNINGENS adgang til EJENDOMMEN 11
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere 11
2.8 Ændringer og varslingspligt 12
3 ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN 13
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen 13
3.2 Tilslutning af specielle anlæg – svømmebade, procesvarmeanlæg, mv 13
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme 13
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen 14
3.5 Dimensionering og etablering af anlæg 14
3.6 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning 15
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning 15
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning 16
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr 17
3.10 Plombering på måleudstyr 17
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer 17
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg 18
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning 18
3.14 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen 19
4 EJER- OG LEJERSKIFTE SAMT SKIFT AF XXXXXXXXXX 19
4.1 Meddelelse om ejerskifte 19
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte 19
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold 19
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold 20
4.5 Anmodning om at skifte kundemodel 20
4.6 Forpligtelser ved skift af kundemodel 20
4.7 Skift af kundemodel for model 2 kunder 21
5 FJERNVARMELEVERINGEN 21
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur 21
5.2 Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion 22
5.3 Afkøling og returtemperatur 22
5.4 Maksimal varmeeffekt 22
5.5 Fjernvarmens tryk 22
5.6 Leveringspunktet for fjernvarme 22
5.7 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen 23
5.8 Ændring af fjernvarmeleveringen 23
5.9 Videresalg af fjernvarme 23
5.10 Farvet fjernvarmevand 23
6 TAKSTER FOR FJERNVARMELEVERING 24
6.1 Prisliste 24
6.2 Takster for fjernvarmelevering 24
6.3 Gebyrer 24
6.4 Tilslutningsbidrag 24
6.5 Investeringsbidrag 25
6.6 Supplerende investeringsbidrag 25
6.7 Stikledningsbidrag 25
6.8 Byggemodningsbidrag 25
6.9 Rabat til bygninger med lavt energiforbrug 26
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag 26
7 BETALING FOR FJERNVARMELEVERING 26
7.1 Betalingspligt 26
7.2 Aconto opkrævning 26
7.3 Årsafregning og flytteafregning 26
7.4 Betalingsfrist 26
7.5 Rykker for manglende betaling 27
7.6 Inkasso 27
7.7 Sikkerhedsstillelse 27
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen 27
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning 28
8 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG 28
8.1 Lækageovervågning 28
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse 28
8.3 Verificering af målenøjagtighed 28
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere 28
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren 29
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata 29
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning 29
8.8 FORSYNINGENS kontrolaflæsning af afregningsmåleren 29
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler 29
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren 29
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne 30
9 DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF STIKLEDNING, HOVEDHANER, TILSLUTNINGSARRANGEMENTET OG MÅLEUDSTYR 30
9.1 Stikledning og hovedhaner 30
9.2 Fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet (gælder kun for PLUSKUNDER)31 9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr 31
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr 32
9.5 Batteridrevet måleudstyr 32
10 DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF EJERENS TEKNISKE INSTALLATIONER 33
10.1 Autorisation 33
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer 33
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer 33
10.4 EJERENS betjening af FORSYNINGENS hovedhaner 34
10.5 Driftsforstyrrelser 34
10.6 Forceret drift 34
10.7 Væsentlige ombygninger 35
11 OPSIGELSE AF AFTALE OM FJERNVARMELEVERING 35
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel 35
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse 35
11.3 FORSYNINGENS pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden 35
11.4 FORSYNINGENS opsigelse af Aftale om fjernvarmelevering 36
11.5 Formue ved udtræden 36
12 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV 36
12.1 Ankenævnet på Energiområdet 36
12.2 Forsyningstilsynet 36
12.3 Energiklagenævnet 37
12.4 EU’s klageportal 37
1 DEFINITIONER
1.1 Aftaleparter definitioner
Ved ”FORSYNINGEN” forstås (Glostrup Varme A/S, Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, + 45 4320 8020, CVR
nr. 33 04 33 09, xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx), der leverer fjernvarme til kunderne i FORSYNINGENS forsyningsområde.
Ved ”EJEREN” forstås ejeren af en særskilt matrikuleret ejendom og/eller ejeren af en ejerlejlighed/andelsbolig eller bygning på lejet grund, der forsynes med fjernvarme fra FORSYNINGEN.
Ved ”EJENDOMMEN” forstås EJERENS ejendom, der forsynes med fjernvarme. EJENDOMMEN udgør den matrikulære enhed i henhold til udstykningsloven, dog ikke samnoterede ejendomme.
Ved ”LEJER” forstås en fysisk eller juridisk person, der har brugsret i henhold til lejeaftale med EJEREN af en ejendom, der forsynes med fjernvarme fra FORSYNINGEN, og som har et direkte kundeforhold til FORSYNINGEN.
Ved ”direkte kundeforhold” forstås, at en lejer af en bolig- eller erhvervsenhed har en selvstændig afregningsmåler ejet af FORSYNINGEN og afregner varmeforbruget direkte med FORSYNINGEN. Lejeren har tilmed overtaget betalingsforpligtelsen for forbrug og faste bidrag fra EJEREN.
EJEREN er fortsat aftalepart i forhold til FORSYNINGEN, selvom EJENDOMMEN er udlejet til en LEJER med direkte kundeforhold. Dette er beskrevet yderligere i pkt. 3.3.
Ved ”KUNDEN” forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til FORSYNINGEN. KUNDEN er altså som udgangspunkt EJEREN på nær i udlejningsejendomme med direkte kundeforhold, hvor LEJEREN er KUNDEN. KUNDEN kan være en BASISKUNDE eller en PLUSKUNDE.
Ved BASISKUNDE forstås en KUNDE, der får leveret fjernvarme, og hvor fjernvarmeunitten ejes af KUNDEN.
Ved PLUSKUNDE forstås en KUNDE, der får leveret fjernvarme, og hvor fjernvarmeunitten ejes af FORSYNINGEN.
1.2 Tekniske definitioner
Distributionsnettet: FORSYNINGENS fjernvarmenet til distribution af fjernvarme i området.
Distributionsledning: Et fjernvarmerør som er en del af distributionsnettet.
Stikledning: Det fjernvarmerør som går ude fra distributionsnettet og ind til EJENDOMMENS hovedhaner.
Kanalmeter: Angiver den fysiske længe af stikledningen (den kanal stikledningen er nedgravet i).
Hovedhaner: De to ventiler/lukkehaner der sidder på stikledningens fremløbs- og returløbsrør, og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen.
Fremløbs- og returløbsrør: De to rør i stikledningen med hhv. varmt og afkølet fjernvarmevand.
Leveringspunkt: Det punkt, hvor FORSYNINGEN leverer varme til EJENDOMMEN. Er typisk ved hovedhanerne (BASISKUNDE) eller på afgangssiden af fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet (PLUSKUNDE).
Tilslutningsarrangement: De tekniske installationer i overgangen fra stikledningen til EJENDOMMENS varme- og brugsvandsinstallationer.
Tilslutningsarrangementet består grundlæggende af en varmeveksler eller en direkte tilslutning til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand. Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en ”fjernvarmeunit”, som er en isoleret boks på væggen.
Varme- og brugsvandsinstallationer: EJENDOMMENS installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme mv.).
Direkte tilslutning: Når fjernvarmevandet fra FORSYNINGENS distributionsnet løber direkte rundt i EJENDOMMENS radiatorer/gulvvarme.
Indirekte tilslutning: Når tilslutningsarrangementet indeholder en varmeveksler til opvarmning, hvor varmen fra fjernvarmevandet i distributionsnettet overføres til EJENDOMMENS eget varmesystem (adskilt vandsystem).
Afregningsmåler: Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem FORSYNINGEN og KUNDEN. Denne måler sidder typisk umiddelbart efter hovedhanerne.
Lækagemåler: Der sidder en flowmåler (vandmængde-måler) på både fremløbs- og returløbsledningen, hvilket gør det muligt at registrere større lækager af fjernvarmevand i EJENDOMMEN. En lækagemåler kan både være en del af afregningsmåleren eller være en selvstændig måler.
Måleudstyr: Samlebetegnelse for FORSYNINGENS afregningsmåler og alt tilknyttet udstyr til f.eks. lækageovervågning, kontinuerlig driftsovervågning samt fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Kontinuerlig driftsovervågning: Betyder, at afregningsmåleren er tilsluttet en ekstra flowmåler (vandmængde-måler) og ekstra temperaturfølere, hvilket gør det muligt at kontrollere målerens målenøjagtighed løbende.
De tekniske installationer: Samlebetegnelse for hele varmeanlægget i EJENDOMMEN, dvs. både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne.
VVS-installatøren: Den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.11 er berettiget til at udføre arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning.
2 AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER
2.1 Gyldighed og ikrafttræden
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er gældende for leveringsforholdet mellem FORSYNINGEN og EJEREN af EJENDOMMEN, der efter eget ønske er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til pkt. 2.6 er aftalt et direkte kundeforhold.
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er vedtaget af FORSYNINGENS bestyrelse og anmeldt til Forsyningstilsynet. Dato for hhv. vedtagelse og ikrafttrædelse af Leveringsbestemmelser for fjernvarme fremgår af forsiden på leveringsbestemmelserne.
2.2 Aftalegrundlag
Det retlige forhold mellem FORSYNINGEN og EJEREN er fastlagt i:
Leveringsbestemmelser for fjernvarme
Prisliste (prisoversigt)
Installationsvejledning
Aftale om fjernvarmelevering
Velkomstbrev
FORSYNINGENS vedtægter
Andre aftaler, herunder individuelle aftaler, indgået mellem FORSYNINGEN og EJEREN, f.eks. om særtariffer (tilslutning af specielle anlæg, storkunder mv.).
En LEJER (lejer med direkte kundeforhold) indtræder i bestemte forpligtelser i ovenstående aftalegrundlag. Disse forpligtelser er angivet i leveringsbestemmelserne ved brugen af betegnelserne KUNDE eller LEJER, jf. pkt. 1.1.
Gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, Vedtægter og Prisliste kan findes på FORSYNINGENS hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til FORSYNINGEN.
Levering til erhverv kan afvige fra nærværende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, hvis der mellem FORSYNINGEN og EJEREN er indgået skriftlig aftale om dette, eller det fremgår af f.eks. FORSYNINGENS Prisliste.
2.3 Digital kommunikation mellem FORSYNINGEN OG KUNDEN
KUNDEN er, medmindre KUNDEN er undtaget fra krav om digital kommunikation, forpligtet til at sikre, at FORSYNINGEN under hele aftaleforløbet er underrettet om en gyldig mailadresse og et gyldigt mobilnummer, som kan anvendes til al nødvendig kommunikation mellem FORSYNINGEN og KUNDEN. KUNDEN er forpligtet til straks at ajourføre mailadresse og telefonnummer over for FORSYNINGEN eller FORSYNINGENS repræsentant, hvis disse ændres.
Nødvendig kommunikation mellem FORSYNINGEN og KUNDEN er al kommunikation, der vedrører aftalen om levering af fjernvarme, herunder fremsendelse af oplysninger om driftsforhold, aftaler, faktureringsoplysninger, faktura, årsopgørelser, gebyrer, lukkevarsler, fjernvarmens dag m.m.
Gyldig mailadresse og gyldigt mobilnummer på KUNDEN kan også benyttes, hvis der er behov for kommunikation via sikker mail, hvis reglerne om bl.a. GDPR fordrer dette.
KUNDEN er forpligtet til at tilslutte sig en digital postkasse, f.eks. e-Boks, hvis FORSYNINGEN benytter sig af en digital postudbyder.
KUNDEN er forpligtet til at gøre FORSYNINGEN opmærksom på, hvis KUNDEN er undtaget for digital kommunikation.
2.4 Ansvar og forsikring
EJEREN/LEJEREN er ansvarlig for beskadigelser af FORSYNINGENS ejendom (stikledning, fjernvarmeunit, måleudstyr, m.m.) efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
EJEREN/LEJEREN har til enhver tid ansvar for at begrænse omfanget af en opstået skade hurtigst muligt, herunder at lukke for hovedhanerne ved lækager.
Hvis EJEREN ikke udbedre opståede skader eller mangler ved installationen, og skader/manglerne ved installationen er til ulempe for FORSYNINGENS drift eller sikkerhed, kan FORSYNINGEN udbedre skader/mangler for EJERENS regning.
EJEREN/LEJEREN skal meddele enhver form for skade på FORSYNINGENS ejendom (f.eks. stikledning, hovedhaner, fjernvarmeunit eller måleudstyr) til FORSYNINGEN, så snart EJEREN/LEJEREN har kendskab til det.
EJEREN er ansvarlig for skader på EJENDOMMEN fra soklen og ind og skal anmelde eventuelle skader til eget forsikringsselskab.
FORSYNINGEN er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatning. FORSYNINGEN er dog under almindelige forhold ikke ansvarlig for:
frostsprængninger eller andre skader i EJERENS tekniske installationer, der opstår under en svigtende levering eller afbrydelser af forsyningen,
lækager eller skader som følge af lækage, også selvom FORSYNINGENS afregningsmåler indeholder lækageovervågning,
indirekte tab, herunder ansvar for følgeskader, driftstab, avancetab, tidstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv.
FORSYNINGEN er ikke ansvarlig for skader eller følgevirkninger af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, epidemier, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for FORSYNINGENS kontrol (force majeure).
FORSYNINGEN fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen, så længe hindringen består.
Alle EJERE bør være dækket af en rørskadeforsikring. Alle EJERE og LEJERE bør være dækket af en indboforsikring.
Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
EJEREN er i henhold til BBR-loven ansvarlig for at holde BBR opdateret med korrekte oplysninger om EJENDOMMEN.
Hvis oplysningerne i BBR anvendes af FORSYNINGEN som grundlag for opkrævning af effektbidrag mv., og FORSYNINGEN bliver bekendt med, at de registrerede oplysninger ikke er eller tidligere ikke har været korrekte, forbeholder FORSYNINGEN sig ret til:
at opkræve manglende betaling for effektbidrag, investeringsbidrag eller andre udgifter, som på grund af de forkerte oplysninger har været for lave,
ikke at tilbagebetale for meget opkrævet betaling, der skyldes ejerens manglende ajourføring af BBR.
2.6 FORSYNINGENS adgang til EJENDOMMEN
FORSYNINGENS personale skal ved tilslutning, og så længe EJENDOMMEN er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, efter nærmere aftale med KUNDEN og mod behørig legitimation til enhver tid have adgang til FORSYNINGENS ejendom, som kan omfatte stikledning, hovedhaner, fjernvarmeunit, måleudstyr mv., på EJENDOMMEN for eftersyn, trykprøvning, måleraflæsning, udskiftning af måleudstyr, afbrydelse ifm. restancer, vedligehold, reparation m.m.
Gives der ikke adgang efter henvendelse, kan FORSYNINGEN rekvirere bistand fra fogedretten og opnå adgang med hjælp fra en låsesmed. KUNDEN afholder udgifter forbundet med bistand fra fogedretten, låsesmed, FORSYNINGENS egne omkostninger m.m.
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere
EJEREN er forpligtet til straks at meddele enhver ændring af betydning for aftaleforholdet med FORSYNINGEN, herunder til- og fraflytning, ændringer af areal, der opvarmes – herunder BBR- oplysninger, ændring i forbrug m.m.
Xxxxxxxxx, der nedsætter betalingsgrundlaget, f.eks. nedlæggelse af tidligere opvarmet areal, træder først i kraft ved FORSYNINGENS modtagelse af skriftlig underretning om ændringerne.
KUNDEN er forpligtet til at kontrollere, at alle afregningsoplysninger på fakturaer er korrekte.
2.8 Ændringer og varslingspligt
Ændringer i aftaleforholdet
FORSYNINGEN er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i Leveringsbestemmelser for fjernvarme og i priser.
Væsentlige ændringer
FORSYNINGEN varsler EJERNE og LEJERNE individuelt med mindst 3 måneders varsel ved væsentlige ændringer i vilkår eller priser.
Ikke-væsentlige ændringer
Ikke-væsentlige ændringer varsles ikke, men der orienteres som minimum herom på FORSYNINGENS hjemmeside ved vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden.
3 ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen sendes skriftligt til FORSYNINGEN af EJEREN af EJENDOMMEN, der ønskes tilsluttet.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om EJENDOMMENS beliggenhed, størrelse, det årlige gennemsnitlige varmebehov og maksimalt effektbehov samt om EJEREN vil tilsluttes som BASISKUNDE eller PLUSKUNDE.
Ved anmodningen sendes en oversigtstegning, der viser den ønskede stikledningsindføring i EJENDOMMEN inkl. placering af hovedhaner. Ønsker EJEREN at blive PLUSKUNDE, angives ligeledes den ønskede placering af fjernvarmeunit/tilslutningsarrangement.
FORSYNINGEN afgør i det enkelte tilfælde, om tilslutning til fjernvarmeforsyning kan finde sted. Det omfatter også en (teknisk) vurdering af muligheden for at være PLUSKUNDE, hvis det ønskes.
Hvis FORSYNINGEN kan imødekomme EJERENS anmodning om tilslutning, sender FORSYNINGEN en Aftale om fjernvarmelevering, som EJEREN underskriver og returnerer til FORSYNINGEN.
3.2 Tilslutning af specielle anlæg – svømmebade, procesvarmeanlæg mv.
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier, institutioner, større beboelsesejendomme samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og/eller varmt brugsvand, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med FORSYNINGEN af hensyn til blandt andet kapaciteten i FORSYNINGENS ledningsnet.
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte LEJER findes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig afregningsmåler, der ejes af FORSYNINGEN, skal betaling for varme – på EJERENS anmodning – ske i et direkte kundeforhold mellem FORSYNINGEN og LEJEREN. FORSYNINGEN kan desuden stille som betingelse, at det er samtlige boligenheder/lejemål i den pågældende bebyggelse, der omfattes af et direkte kundeforhold.
I et direkte kundeforhold overtager LEJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil LEJEREN eller EJEREN opsiger LEJERENS direkte kundeforhold med FORSYNINGEN, hvilket kan gøres med 8 dages varsel.
Er en bolig- eller erhvervsenhed ikke udlejet, har EJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil en LEJER indtræder i et direkte kundeforhold med FORSYNINGEN og overtager betalingsforpligtigelsen.
I udlejningsejendomme med direkte kundeforhold har FORSYNINGEN fortsat ret til at opsætte en hovedmåler ved stikindføringen til EJENDOMMEN og på baggrund af denne opkræve EJEREN betaling for forbrug og varmetab mellem hovedmåleren og de individuelle målere til bolig- eller erhvervsenhederne.
Lukker FORSYNINGEN for varmen til en LEJER med direkte kundeforhold på grund af manglende betaling/usikkert betalingsmønster samt manglende sikkerhedsstillelse, overgår betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag til EJEREN fra lukkevarselstidspunktet (dato for første lukkebesøg angivet i lukkebrev).
FORSYNINGEN kan kræve sikkerhedsstillelse af EJEREN inden levering til LEJEREN, hvis EJEREN gentagne gange har udlejet til LEJERE med direkte kundeforhold, som ikke overholder betalingsforpligtelserne over for FORSYNINGEN.
Øvrige leveringsforhold – herunder lejeaftalen – mellem en EJER og en LEJER er FORSYNINGEN uvedkommende.
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Priserne for tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremgår af FORSYNINGENS gældende Prisliste og består typisk af et investeringsbidrag og et stikledningsbidrag. Hvad disse og øvrige bidrag dækker fremgår af kapitel 6.
Ved senere ændring af forholdene på EJENDOMMEN, f.eks. om- eller tilbygning, kan FORSYNINGEN opkræve yderligere bidrag, hvis ændringen f.eks. kræver udskiftning af anlæg eller medfører forøget kapacitetsbeslaglægning mv. EJEREN har pligt til at underrette FORSYNINGEN om ændrede forhold, jf. pkt. 2.7.
3.5 Dimensionering og etablering
Fjernvarmeunit/tilslutningsarrangementet dimensioneres med hensyn til varmeveksler for primærtemperatur på 60 oC-40 oC ved en udetemperatur på -12 oC. Ved nybyggeri eller lavenergibyggeri dimensioneres varmeveksler efter 55 oC-35 oC på sekundærsiden.
Stikledning og hovedhaner
FORSYNINGEN fastsætter stikledningens og hovedhanernes placering efter drøftelse med EJEREN og under hensyntagen til de tekniske forhold i distributionsnettet og på EJENDOMMEN, herunder andre ledninger mv. Stikledningen placeres som udgangspunkt efter den kortest mulige føringsvej.
Hovedhanerne placeres udvendigt i stikindføringsskab eller umiddelbart inden for ydervæggen/soklen i EJENDOMMENS bryggers/teknikrum eller andet lettilgængeligt rum. Det pågældende rum skal kunne
tåle udstrømmende fjernvarmevand. FORSYNINGEN er ikke ansvarlig for vandskader forårsaget af en sådan eventuel udstrømning.
FORSYNINGEN forbeholder sig ret til at stille krav om, at hovedhanerne placeres i udvendigt stikindføringsskab.
Dimensioneringen af stikledningen udføres af FORSYNINGEN under hensyntagen til EJENDOMMENS effektbehov på tilslutningstidspunktet.
Der etableres som udgangspunkt kun én stikledning pr. matrikel. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der efter EJERENS anmodning etableres mere end én stikledning mod betaling af de faktiske meromkostninger.
Fjernvarmeunit/tilslutningsarrangement (gælder kun for PLUSKUNDER)
Hos PLUSKUNDER installerer FORSYNINGEN fjernvarmeunitten eller tilslutningsarrangementet efter drøftelse med EJEREN og under hensyntagen til de tekniske forhold på EJENDOMMEN, herunder placering af stikledning og hovedhaner.
Ejerskab
Hos BASISKUNDER ejer FORSYNINGEN hovedledningsnettet, stikledningen frem til hovedhanerne og afregningsmåler i EJENDOMMEN.
Hos PLUSKUNDER ejer FORSYNINGEN hovedledningsnettet, stikledningen mellem hovedledning og fjernvarmeunit samt afregningsmåler og fjernvarmeunit/tilslutningsarrangementet i EJENDOMMEN.
3.6 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning
FORSYNINGEN kan etablere en fælles stikledning eller udnytte en allerede eksisterende stikledning til forsyning af flere ejendomme med selvstændige afregningsmålere, hvis FORSYNINGEN finder det hensigtsmæssigt.
FORSYNINGEN kan efter aftale med EJEREN føre en fælles stikledning eller en distributionsledning gennem EJERENS EJENDOM. Ved EJERENS udtræden af FORSYNINGEN gælder pkt. 11.3. mht. ledningens forbliven på EJENDOMMEN.
Hvis der træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklaration, hvis en af parterne ønsker det. FORSYNINGEN foranlediger og betaler dette.
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om placeringen af eventuelle ledninger eller andre nedgravede genstande på grunden, inden gravearbejdet påbegyndes,
samt at oplyse om eventuelle skjulte installationer i bygningen, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.
Ved ny tilslutning skal EJEREN sende målsat tegning over kloak, vand, kabler mv. på grunden til FORSYNINGEN.
Hvis det er nødvendigt at ændre ledninger, installationer eller andet på EJENDOMMENS område, for at stikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN.
FORSYNINGEN påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser på ledninger, installationer eller andet, der ikke er oplyst om.
EJEREN kan ifalde ansvar og erstatningspligt, hvis der ikke er givet de korrekte oplysninger, og det medfører øgede omkostninger for FORSYNINGEN.
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde
Efter FORSYNINGENS etablering af stikledning til EJENDOMMEN samt efter udskiftning eller andet vedligeholdelses- og reparationsarbejde på denne udført af FORSYNINGEN, er FORSYNINGEN ansvarlig for følgende retablering:
En tilmuring og efterpudsning af gennemføring for stikledning i muren/gulvet/soklen.
En tilfyldning af det opgravede areal samt nedlægning af optagne fliser eller gensåning af græs.
For PLUSKUNDER omfatter retablering tillige indvendig lukning af huller ved plade eller beton efter etablering af fjernvarmeunit/tilslutningsarrangement.
Reparationen udføres på en ordentlig måde efter god byggeskik, men det kan ikke forventes, at anlægsarbejdet, herunder stikindføringen, ikke efterlader sig synlige spor. Efter retableringen overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen (tætheden af gennemføringen i sokkel/gulv) til EJEREN.
EJEREN er selv ansvarlig for udførelse af og omkostninger til øvrig retablering. Et område på 1 meter på hver side af stikledningen skal holdes frit iht. bestemmelserne i pkt. 9.1. Ønsker EJEREN ikke dette, kan FORSYNINGEN om muligt lægge stikledningen i et foringsrør, så den kan udskiftes uden opgravning af hele længden. Ekstraomkostninger i denne forbindelse afholdes af EJEREN.
FORSYNINGEN har i forbindelse med, at der udføres arbejde på EJENDOMMEN, ret til at optage og opbevare billeder som dokumentation for EJENDOMMENS tilstand før og efter evt. arbejdets påbegyndelse og afslutning samt som dokumentation for opsætning/nedtagning af anlæg og foretagne arbejder, reparationer m.m.
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr
Tilslutningsarrangementet må ikke idriftsættes, før FORSYNINGENS afregningsmåler er monteret. Afregningsmåleren ejes og vedligeholdes af FORSYNINGEN.
FORSYNINGEN etablerer eller udleverer (til VVS-installatøren) det nødvendige måle- og aflæsningsudstyr. EJEREN eller VVS-installatøren skal senest 3 arbejdsdage før, afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret, anmode FORSYNINGEN om dette.
FORSYNINGEN bestemmer antal, størrelse, type og placering af måleudstyret. Måleudstyret består som udgangspunkt af afregningsmåleren, der kan være suppleret af f.eks. sensorer til lækageovervågning og kontinuerlig driftsovervågning samt af udstyr til fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Måleudstyret skal altid monteres i overensstemmelse med målerproducentens anvisninger samt efter FORSYNINGENS anvisninger, som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
EJEREN stiller den fornødne plads til rådighed for måleudstyret som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
3.10 Plombering på måleudstyr
Måleudstyret er plomberet. De ved afregningsmåleren anbragte plomber må kun brydes af FORSYNINGENS personale eller efter aftale med FORSYNINGEN.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målerens korrekthed, afregnes der i stedet efter et af FORSYNINGEN beregnet forbrug. Indgreb medfører, at der indgives politianmeldelse.
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer
Etablering af og arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varme- og brugsvandsinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Det er EJERENS ansvar, at der er tryk og vand på EJENDOMMENS varme- og brugsvandsinstallationer, jf. pkt.
3.13. Udgifter til eventuel forbedring af disse installationer er FORSYNINGEN uvedkommende.
Det anbefales, at der i forbindelse med installation og service altid anvendes VVS-installatører, som er uddannet under Fjernvarmens Serviceordning. Firmaer tilsluttet ordningen kan findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer skal være udført i overensstemmelse med gældende lovgivning, forholdene for FORSYNINGENS fjernvarmelevering som angivet i kapitel 5
(tryk, temperatur mv.) samt efter FORSYNINGENS anvisninger som beskrevet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
Er kravene ikke efterlevet, kan FORSYNINGEN af sikkerheds- og/eller driftsmæssige grunde kræve installationen ændret for EJERENS regning, inden tilslutningen kan finde sted.
FORSYNINGEN er ligeledes berettiget til efter tilslutningen at opkræve ekstraomkostninger, der opstår i forbindelse med FORSYNINGENS afregningsmåler, hovedhaner mv., hvis tilslutningsarrangementet og/eller varme- og brugsvandsinstallationer ikke er udført efter FORSYNINGENS anvisninger, og dette besværliggør arbejde med komponenterne. Opmærksomheden henledes her især på pladsforhold omkring afregningsmåler og hovedhaner.
Hvis der installeres komponenter, som kræver andre tryk eller temperaturforhold end dem angivet i kapitel 6, er FORSYNINGEN ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
Det er EJERENS ansvar, at disse krav overholdes. EJEREN skal sikre, at VVS-installatøren har fået udleveret og udfører installationerne iht. INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN. Er EJEREN PLUSKUNDE, gælder EJERENS ansvar kun varme- og brugsvandsinstallationer. For PLUSKUNDER er tilslutningsarrangementet/fjernvarmeunit FORSYNINGENS ansvar.
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg
BASISKUNDER
BASISKUNDER med større anlæg med en varmeeffekt over 30 kW eller en brugsvandseffekt over 40 kW skal sende projektet for tilslutningsarrangementet til FORSYNINGEN for godkendelse, før det opsættes og tilsluttes.
Ved godkendelse af et projekt påtager FORSYNINGEN sig i øvrigt intet ansvar for tilslutningsarrangementet.
PLUSKUNDER
For PLUSKUNDER med større anlæg med en varmeeffekt over 30 kW eller en brugsvandseffekt over 40 kW vil FORSYNINGEN stå for projektet for tilslutningsarrangementet og har ansvar herfor.
PLUSKUNDEN er ansvarlig for at opnå projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven.
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning
Nytilslutninger eller ændringer på tilslutningsarrangementet samt varmeinstallationer med direkte tilslutning skal trykprøves som beskrevet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN inden ibrugtagning, og inden nye samlinger på rør tildækkes (isoleres/indmures).
3.14 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen
EJEREN har ansvar for, at FORSYNINGEN bliver underrettet, når afregningsmåleren er installeret, og der åbnes for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt og senest 24 timer efter idriftsætning.
4 EJER- OG LEJERSKIFTE SAMT SKIFT AF XXXXXXXXXX
4.1 Meddelelse om ejerskifte
Ejerskifte skal meddeles skriftligt til FORSYNINGEN.
I forbindelse med ejerskiftet skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles FORSYNINGEN af EJEREN senest 8 dage før ejerskifte.
Aflæsningen foretages af FORSYNINGEN ved fjernaflæsning på dagen for ejerskiftet eller efter nærmere aftale.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af FORSYNINGENS til enhver tid gældende Prisliste.
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte
Ved ejerskifte af EJENDOMMEN hæfter den hidtidige EJER eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, indtil EJENDOMMEN overgår til den nye ejer.
EJEREN skal oplyse den kommende nye EJER om, at han/hun indtræder i EJERENS forpligtelser over for FORSYNINGEN med de rettigheder og pligter, der følger af aftalegrundlaget, jf. pkt. 2.2.
FORSYNINGEN sender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER, der indtræder i aftaleforholdet ved overtagelsen af EJENDOMMEN.
Indtræder den nye EJER ikke i aftaleforholdet med FORSYNINGEN, hæfter den hidtidige EJER over for FORSYNINGEN i henhold til nærværende leveringsbestemmelser.
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. pkt. 3.3, skal fraflytning skriftligt meddeles FORSYNINGEN af EJEREN og/eller LEJEREN.
I forbindelse med LEJERENS fraflytning skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal af LEJEREN meddeles FORSYNINGEN senest 8 dage, før aflæsning ønskes foretaget.
Meddeler LEJEREN først FORSYNINGEN om sin fraflytning senere end 8 dage før fraflytningen, har FORSYNINGEN ret til at opkræve LEJEREN for hhv. fast bidrag og forbrug registreret på afregningsmåleren indtil 8 dage efter datoen for modtagelse af LEJERENS meddelelse om flytning.
Aflæsningen foretages af FORSYNINGEN ved fjernaflæsning på dagen for lejerskiftet eller efter nærmere aftale.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af FORSYNINGENS til enhver tid gældende Prisliste.
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold
Den hidtidige LEJER eller dennes bo hæfter for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, herunder faste og variable bidrag, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen.
Modtager FORSYNINGEN ikke efterfølgende meddelelse fra EJEREN eller ny LEJER om, at en ny LEJER indtræder i det direkte kundeforhold, hæfter EJEREN eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, indtil FORSYNINGEN har modtaget meddelelse fra EJEREN om en ny LEJER. Modtager Forsyningen ikke meddelelse om LEJERENS opsigelse af lejemålet senest på tidspunktet for fraflytningen, pålægges EJEREN et administrationsgebyr. Gebyrets størrelse fremgår af FORSYNINGENS til enhver tid gældende Prisliste.
EJEREN modtager underretning fra FORSYNINGEN om, at EJEREN overtager betalingsforpligtigelsen fra tidspunktet, hvor LEJEREN er fraflyttet.
Når FORSYNINGEN modtager underretning om ny LEJER, sendes velkomstbrev til ny LEJER.
4.5 Anmodning om at skifte kundemodel
EJEREN skal sende skriftlig anmodning til FORSYNINGEN om at skifte kundemodel fra BASISKUNDE til PLUSKUNDE eller omvendt.
FORSYNINGEN afgør i det enkelte tilfælde, om det er muligt at skifte kundemodel, og hvornår skiftet kan indtræde. Det omfatter f.eks. en teknisk vurdering af muligheden for at være PLUSKUNDE, hvis det ønskes.
Hvis FORSYNINGEN kan imødekomme EJERENS anmodning om at skifte kundemodel, sender FORSYNINGEN en ny Aftale om fjernvarmelevering, som EJEREN underskriver og returnerer til FORSYNINGEN.
4.6 Forpligtelser ved skift af kundemodel
Fra BASISKUNDE til PLUSKUNDE
Indtil ny Aftale om fjernvarmelevering, jf. pkt. 4.5, er trådt i kraft og fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet er installeret, får KUNDEN leveret fjernvarme i henhold til den hidtil gældende Aftale om fjernvarmelevering for en BASISKUNDE.
Fra PLUSKUNDE til BASISKUNDE
Indtil ny Aftale om fjernvarmelevering, jf. pkt. 4.5, er trådt i kraft og fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet er nedtaget eller overtaget, får KUNDEN leveret fjernvarme i henhold til den hidtil gældende Aftale om fjernvarmelevering for en PLUSKUNDE.
EJEREN skal tilbagelevere fjernvarmeunit. FORSYNINGEN kan opkræve betaling, jf. pkt. 11.2, b og d. Det betyder f.eks., at der kan opkræves manglende betaling af tilslutningsbidrag og unit/tilslutningsarrangement, som EJEREN ville have skullet betale, hvis EJEREN oprindeligt havde været tilsluttet som BASISKUNDE.
Hvis EJEREN ønsker at overtage fjernvarmeunit, betaler EJEREN den manglende betaling for unit/tilslutningsarrangementet.
4.7 Skift af kundemodel for model 2 kunder
Automatisk skift uden anmodning
EJERE, der ved ikrafttræden af nærværende leveringsbestemmelser får leveret fjernvarme efter Leveringsbestemmelser model 2 for fjernvarmeforsyning af 1. august 2018, vil automatisk blive PLUSKUNDE, når udbygningstillægget, jf. EJERENS gældende Aftale om fjernvarmelevering (tilslutningsaftalen), bortfalder.
Hvis EJEREN ønsker at skifte til BASISKUNDE, indgår EJEREN ny Aftale om fjernvarmelevering med FORSYNINGEN..
5 FJERNVARMELEVERINGEN
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur
Varmeenergien leveres af FORSYNINGEN som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af FORSYNINGEN kan reguleres efter driftsforhold (typisk udetemperatur) såvel med årstiderne som inden for døgnet.
Fremløbstemperaturen i distributionsnettet varierer typisk mellem 60 °C og 95 °C.
Fremløbstemperaturen ved EJENDOMMENS hovedhaner kan være betydeligt lavere end temperaturen i distributionsnettet pga. varmetabet i stikledningen, når vandgennemstrømningen i stikledningen ved lavt forbrug er begrænset.
5.2 Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion
Fjernvarmen kan ikke forventes at have en tilstrækkelige høj temperatur til, at den kan anvendes til at udføre termisk desinfektion af varmtvandsinstallationen i forbindelse med bakterievækst, herunder vækst af Legionella. Bakteriebekæmpelse i varmtvandsinstallationen er EJERENS ansvar, og ved problemer bør EJEREN kontakte VVS-installatøren for at få undersøgt årsagen.
5.3 Afkøling og returtemperatur
Fjernvarmevandet skal som minimum afkøles, således at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 26 °C, og returtemperaturen ikke overstiger 40 °C.
FORSYNINGEN har ret til at installere en flowbegrænser ved KUNDEN umiddelbart efter hovedhanerne, hvis dette findes nødvendigt. Gennemstrømningen af fjernvarmevand kan begrænses, så det svarer til effekten, jf. pkt. 5.3, ved ovenstående afkøling.
FORSYNINGEN kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag (beskrevet i pkt. 6.10).
5.4 Maksimal effekt
Medmindre andet er aftalt med FORSYNINGEN i den skriftlige Aftale om fjernvarmelevering, har EJEREN ret til at trække en effekt svarende til det faste bidrag, der er fastsat for EJENDOMMEN..
FORSYNINGEN har ret til at installere en effektbegrænser, hvis dette findes nødvendigt.
5.5 Fjernvarmens tryk
FORSYNINGEN leverer et differenstryk på minimum 0,4 bar ved hovedhanerne.
Det er en forudsætning for dette differenstryk, at FORSYNINGENS krav til afkøling/returtemperatur er overholdt (fremgår af pkt. 5.2), samt at effekten ikke er større end aftalt (fremgår af pkt. 5.3).
Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 10x bar.
5.6 Leveringspunktet for fjernvarme
Leveringspunktet for fjernvarmen er for en BASISKUNDE og en PLUSKUNDE defineret i pkt. 1.2. Leveringspunktet er det punkt, hvor FORSYNINGEN er forpligtet til at levere varme til EJENDOMMEN, jf. Aftale om fjernvarmelevering.
Leveringspunktet definerer afgrænsningen af ejerskabet mellem FORSYNINGENS og EJERENS tekniske installationer, dog med undtagelse af FORSYNINGENS måleudstyr.
I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder er leveringspunktet ved hovedhanerne på stikledningen til hele EJENDOMMEN og ikke ved de enkelte bolig- eller erhvervsenheder. Flytning af leveringspunkt til de enkelte bolig- eller erhvervsenheder kræver særlig aftale.
5.7 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen
FORSYNINGEN har pligt til at opretholde en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand, jf. pkt. 5.1-5.5.
FORSYNINGEN forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at afbryde forsyningen, når dette er nødvendigt, f.eks. i forbindelse med havari, nytilslutninger, ledningsændringer og vedligehold.
Større ledningsarbejder med afbrydelser vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige opvarmningssæson.
5.8 Ændring af fjernvarmeleveringen
FORSYNINGEN er til enhver tid berettiget til at ændre fjernvarmeleveringen, f.eks. tryk og temperatur, så længe dette ikke medfører urimelige forhold for EJEREN.
FORSYNINGEN er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Hvis en ændring af fjernvarmeleveringen kræver tilpasning af EJERENS tilslutningsarrangement eller varme- og brugsvandsinstallationer, påhviler udgifterne hertil EJEREN.
5.9 Videresalg af fjernvarme
EJEREN må ikke videresælge varme til tredjemand uden forudgående tilladelse fra FORSYNINGEN. Videresalg til tredjemand omfatter ikke levering af varme fra EJEREN af en ejendom til dennes lejere.
5.10 Farvet fjernvarmevand
Fjernvarmevandet kan være tilsat et farvestof (typisk grønt), som afslører utætheder i tilslutningsarrangementet, så der kommer fjernvarmevand over i det varme brugsvand. Fjernvarmevandet eller farvestoffet er ikke farligt, men kan være meget farvegivende i brugsvandet. Ved farvet brugsvand skal FORSYNINGEN kontaktes hurtigst muligt.
6 PRISER FOR FJERNVARMELEVERING
6.1 Prisliste
Afregning finder sted efter de til enhver tid gældende takster, som fremgår af FORSYNINGENS Prisliste.
FORSYNINGENS gældende Prisliste er anmeldt til Forsyningstilsynet og er offentligt tilgængelig på FORSYNINGENS hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til FORSYNINGEN.
6.2 Priser for fjernvarmelevering
Priser for fjernvarmelevering består af følgende elementer, der tager udgangspunkt i de nævnte omkostningstyper, men ikke nødvendigvis modsvarer disse én til én:
Tilslutningsbidrag (betales kun ved tilslutning eller udvidelse)
Investeringsbidrag: Betaling for andel af fælles produktionsapparat og distributionsnet.
Stikledningsbidrag: Betaling for etablering af stikledning.
Opgravningsbidrag (PLUSKUNDE): Betaling for tilslutning af stikledning efter distributionslednings etablering.
Byggemodningsbidrag: Omkostninger i forbindelse med et områdes byggemodning.
Løbende bidrag
Administrationsbidrag: Betaling for administration og måleromkostninger.
Fast bidrag eller Effektbidrag: Betaling for de faste driftsomkostninger, f.eks. afdrag på lån, vedligehold af anlæg og varmetab i distributionsnettet.
Forbrugsbidrag: Betaling for den brugte fjernvarmemængde (målt i GJ).
Returtemperaturbidrag/afkølingsbidrag: Ekstra betaling for utilstrækkelig afkøling af fjernvarmevandet (se pkt. 6.10).
Abonnementsbidrag (kun PLUSKUNDER): Betaling for tilslutning ud over evt. allerede betalt stikledningsbidrag samt for drift og vedligeholdelse af fjernvarmeunit/tilslutningsarrangementet.
6.3 Gebyrer
Gældende gebyrer og deres størrelse fremgår af FORSYNINGENS til enhver tid gældende Prisliste.
6.4 Tilslutningsbidrag
EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen.
Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN.
Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres.
Der skal, uanset om der suppleres med anden opvarmning, betales fuldt tilslutningsbidrag.
FORSYNINGEN kan opkræve tilslutningsbidrag fra PLUSKUNDER via abonnementsbidraget. I så fald skal tilslutningsbidraget ikke være fuldt ud betalt, inden stikledningen og andre anlæg etableres. Manglende tilslutningsbidrag kan opkræves ved skift af kundemodel, jf. pkt. 4.6, eller opsigelse, jf. pkt. 11.2.
6.5 Investeringsbidrag
Beregning af investeringsbidragets størrelse foretages af FORSYNINGEN. På FORSYNINGENS foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidraget.
Investeringsbidraget dækker en del af EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger, som FORSYNINGEN har anvendt til etablering af fjernvarmeledninger og produktionsanlæg mv. i forsyningsområdet. Den resterende del af FORSYNINGENS etableringsomkostninger afskrives over de løbende betalinger (effektbidrag og forbrugsbidrag).
6.6 Supplerende investeringsbidrag
Foretages der efterfølgende udvidelser eller andre ændringer af EJENDOMMEN, der medfører et udvidet effekt- og/eller varmebehov, har FORSYNINGEN ret til at opkræve supplerende investeringsbidrag. EJEREN har pligt til at meddele FORSYNINGEN om sådanne ændringer skriftligt og senest umiddelbart efter, at ændringen er gennemført, jf. pkt. 3.4.
Ved opførelse af en ny bygning på EJENDOMMEN har FORSYNINGEN ret til at opkræve fuldt investeringsbidrag for denne.
6.7 Stikledningsbidrag
Stikledningsbidraget dækker omkostninger til etableringen af stikledningen på EJENDOMMEN og betales ud fra den på Prislisten gældende metode og takst.
FORSYNINGEN opkræver stikledningsbidraget, som skal betales af EJEREN, inden stikledningen etableres.
6.8 Byggemodningsbidrag
FORSYNINGEN kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre FORSYNINGENS faktiske omkostninger til etablering af distributionsnettet i udstykningsområdet.
Eventuel opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af FORSYNINGENS Prisliste og skal betales af udstykkeren inden etablering af distributionsnettet.
6.9 Fast bidrag
Fast bidrag fastsættes som udgangspunkt efter vekslerstørrelse. Dog kan FORSYNINGEN fastsætte det faste bidrag efter KUNDENS faktiske forbrug.
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag
FORSYNINGEN kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag, der vil fremgå af gældende Prisliste. Dette kan resultere i et tillæg eller evt. et fradrag i den variable fjernvarmepris alt efter KUNDENS returtemperatur/afkøling. Det vil fremgå af Xxxxxxxxxx, hvordan bidraget beregnes ud fra returtemperaturen eller afkølingen.
7 BETALING FOR FJERNVARMELEVERING
7.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for alle ydelser leveret af FORSYNINGEN.
Betaling af forbrugsbidraget sker efter det målte forbrug på afregningsmåleren. Aflæsning af fjernvarmemåleren til brug for afregning sker som angivet i pkt. 8.5.
Enhver betaling til FORSYNINGEN er et afdrag på den ældste gæld til FORSYNINGEN.
7.2 Aconto opkrævning
FORSYNINGEN kan udskrive aconto-rater. Antallet af aconto-rater fastsættes af FORSYNINGEN. Hvis KUNDENS forbrug ændrer sig i forhold til aconto-fastsættelsen, kan FORSYNINGEN tilpasse de efterfølgende aconto-rater efter forudgående henvendelse til KUNDEN.
7.3 Årsafregning og flytteafregning
Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæsningen, jf. pkt. 8.5, og senest 3 måneder efter flytteaflæsningen ved fraflytning af EJENDOMMEN/lejemålet, jf. pkt. 4.1 og 4.3.
7.4 Betalingsfrist
Antallet af aconto-rater og raternes forfaldsdato fremgår af FORSYNINGENS Prisliste.
Ved opkrævning for varmeforbrug tildeles KUNDEN en betalingsfrist på 14 dage fra forfaldsdagen (løbedage). Ved betalingen inden for betalingsfristen beregnes ikke rente. Ved manglende betaling efter udløbet af betalingsfristen beregnes rente fra forfaldsdagen.
7.5 Rykker for manglende betaling
Hvis det konstateres, at en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes et rykkerbrev indeholdende oplysning om følgende:
At betalingsfristen er overskredet.
At der ved udsendelse af rykkerbrevet er påløbet et rykkergebyr, som vil blive opkrævet ved næste aconto-rate eller ved årsopgørelsen.
At hvis regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets betalingsdato, vil sagen overgå til inddrivelse.
KUNDEN vil være forpligtet til at betale et gebyr (FORSYNINGENS egne omkostninger ved behandling af restancen).
At der kan lukkes for varmen, efter 10-dages fristen for betaling af rykkeren er udløbet.
7.6 Inddrivelse
Hvis KUNDEN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med FORSYNINGEN om sikkerhedsstillelse (eller betalingsordning og denne aftale er misligholdt), sender FORSYNINGEN en meddelelse, hvoraf følgende fremgår:
At den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede gebyr.
At restancen herefter overgår til inddrivelse.
At forsyningen kan afbrydes, hvis FORSYNINGEN frygter for fremtidigt tab, og KUNDEN ikke betaler eller ikke stiller sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti.
(At der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis meddelelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning).
Omkostningerne i forbindelse med evt. (betalingsordning), inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet KUNDEN.
Hvis der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer FORSYNINGEN samtidig EJEREN om, at forsyningen kan blive afbrudt.
7.7 Sikkerhedsstillelse
FORSYNINGEN kan stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at FORSYNINGEN uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til KUNDEN.
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen
Opfylder KUNDEN ikke de i pkt. 7.6 eller pkt. 7.7 anførte betingelser, er FORSYNINGEN berettiget til ved lukkebesøg hos KUNDEN eller via fjernlukning at afbryde forsyningen.
Har FORSYNINGEN ikke adgang til at lukke for varmeforsyningen på EJENDOMMEN, kan FORSYNINGEN afbryde varmeforsyningen ved opgravning og lukning for forsyningen i vejen.
Åbner KUNDEN for varmen, efter FORSYNINGEN har afbrudt forsyningen, kan FORSYNINGEN politianmelde KUNDEN for tyveri.
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning
Forsyningen genoptages, når:
Restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
Der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, jf. pkt. 7.5, eller
(Der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis tidligere indgået betalingsordning ikke er misligholdt.)
8 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
8.1 Lækageovervågning
Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager FORSYNINGEN sig ikke ansvar for lækager eller skader som følge af lækage.
FORSYNINGEN har ikke ansvar for at opdage og oplyse EJEREN eller LEJEREN om lækager, selvom FORSYNINGEN har installeret og foretager lækageovervågning. Lækageovervågningen er udelukkende en ekstra funktion, som giver FORSYNINGEN en bedre mulighed for at opdage lækager.
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse
Afregningsmåleren anses for at måle rigtigt, når denne ved afprøvning med metrologisk sporbart måleudstyr har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider den til enhver tid gældende lovgivning.
8.3 Verificering af målenøjagtighed
FORSYNINGEN gennemfører en egenkontrol af FORSYNINGENS afregningsmålere iht. gældende lovgivning.
Egenkontrollen udføres typisk ved stikprøvekontrol. FORSYNINGEN har i denne forbindelse ret til at udskifte og kontrollere afregningsmåleren installeret på EJENDOMMEN, hvis denne udtrækkes til kontrol.
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere
Hvis KUNDEN opsætter bimålere eller fordelingsmålere for intern opgørelse eller fordeling af varmeforbruget, er dette FORSYNINGEN uvedkommende.
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske fjernaflæsninger af afregningsmåleren (trådløs overførsel af data fra afregningsmåleren).
Fjernaflæsningen, der afregnes efter, foretages normalvis sidste dag i december måned +/- 1 døgn.
FORSYNINGEN kan ud over til afregningsformål løbende hjemtage data med høj opløsning (f.eks. minutværdier) fra afregningsmåleren ved fjernaflæsninger. Al målerdata håndteres og anvendes iht. lovgivningen som beskrevet i pkt. 8.6.
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata
Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer fra Datatilsynet.
Den hjemtagne data fra afregningsmåleren anvendes til afregning samt til at levere forbrugsinformationer til KUNDEN iht. lovgivningens krav.
Herudover anvendes den hjemtagne data udelukkende til analyser, driftsoptimering og kundeservice internt i FORSYNINGEN og kan videregives til tredjepart i anonymiseret form.
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning
På FORSYNINGENS anmodning skal KUNDEN foretage selvaflæsning af afregningsmåleren (aflæsning af forbruget angivet i målerens display) og indsende aflæsningen på den af FORSYNINGEN angivne måde inden for et af FORSYNINGEN fastsat tidsrum.
8.8 FORSYNINGENS kontrolaflæsning af afregningsmåleren
FORSYNINGEN har altid ret til at få adgang til måleren for at foretage en kontrolaflæsning (aflæsning af forbruget angivet i målerens display).
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler
Hvis FORSYNINGEN ikke kan hjemtage aflæsning via fjernaflæsning og efter henvendelse ikke modtager KUNDENS selvaflæsning, kan der udstedes regning baseret på et af FORSYNINGEN beregnet forbrug, som er gældende, indtil en korrekt aflæsning er foretaget.
Ved manglende selvaflæsning har FORSYNINGEN ret til at foretage en kontrolaflæsning, jf. pkt. 8.8. for KUNDENS regning.
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren
Hvis EJEREN eller LEJEREN har en formodning om, at afregningsmåleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er denne forpligtet til omgående at underrette FORSYNINGEN herom.
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne
FORSYNINGEN er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre en målerkontrol af afregningsmåleren. Ligeledes kan KUNDEN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til FORSYNINGEN forlange at få afregningsmåleren kontrolleret.
Konstateres det, at måleren er defekt, eller at målenøjagtigheden ikke lever op til lovgivningens krav, afholdes samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og udskiftning af FORSYNINGEN.
Skyldes en konstateret fejl, at afregningsmåleren har været udsat for hærværk eller et uberettiget indgreb, skal EJEREN dække samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og målerskifte.
Har måleren været ude af drift, eksempelvis ved defekt eller afbrydelse af strømforsyningen, fastsættes forbruget i perioden af FORSYNINGEN ved beregning, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Hvis KUNDEN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i beregningen af forbruget.
9 DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF STIKLEDNING, HOVEDHANER, TILSLUTNINGSARRANGEMENTET OG MÅLEUDSTYR
9.1 Stikledning og hovedhaner
FORSYNINGEN ejer stikledningen og hovedhanerne og har til enhver tid ret til at vedligeholde, reparere eller udskifte disse.
Kræver EJERENS ændring af EJENDOMMEN eller dens anvendelse (forøget varmebehov m.m.), at stikledningen skal ændres eller omlægges, foretages dette af FORSYNINGEN efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning.
Hvis FORSYNINGENS forhold medfører behov for ændring af stikledningen, foretages ændringen og omlægningen af SELKABET efter aftale med EJEREN og for FORSYNINGENS regning.
I forbindelse med arbejde på stikledningen skal EJEREN sikre, at FORSYNINGEN har fri og uhindret adgang til stikledningens placering på EJENDOMMEN med gravemaskine.
Byggeri, beplantning og terrænændringer over stikledningen
Det er ikke tilladt EJEREN at bygge (omfatter også terrasser, træskure mv.), ændre terræn i væsentligt omfang eller plante træer og buske (undtagen en krydsende hæk) inden for 1 meter på hver side af stikledningen uden aftale med FORSYNINGEN.
Vælger EJEREN at foretage sådanne ændringer uden aftale med FORSYNINGEN, kan FORSYNINGEN kræve området inden for 1 meter på hver side af stikledningen frilagt igen og/eller pålægge EJEREN de ekstraomkostninger, der følger i forbindelse med senere arbejde på stikledningen.
Alternativt kan FORSYNINGEN beslutte, at der skal etableres hovedhaner og afregningsmåler i et skab ved skel for EJERENS regning. Stikledningen efter de nye hovedhaner betragtes herefter som en del af EJENDOMMENS tilslutningsarrangement, hvilket betyder, at ejerskab og vedligeholdelsespligt overgår til EJEREN.
9.2 Fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet (gælder kun for PLUSKUNDER)
Hos PLUSKUNDER ejer FORSYNINGEN fjernvarmeunit/tilslutningsarrangementet og har til enhver tid ret til at vedligeholde, reparere eller udskifte dette anlæg.
Hvis EJERENS forhold medfører behov for ændring af anlægget, foretages dette af FORSYNINGEN efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning.
Hvis FORSYNINGENS forhold medfører behov for ændring af anlægget, foretages ændringen af FORSYNINGEN efter aftale med EJEREN og for FORSYNINGENS regning.
I forbindelse med arbejde på fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet skal EJEREN sikre, at FORSYNINGEN har fri og uhindret adgang til anlægget.
Det er ikke tilladt EJEREN at bygge, ændre rummet mv. i umiddelbar nærhed af fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet uden aftale med FORSYNINGEN. Vælger EJEREN at foretage sådanne ændringer uden aftale med FORSYNINGEN, kan FORSYNINGEN kræve området omkring anlægget frigjort igen og/eller pålægge EJEREN de ekstraomkostninger, der følger i forbindelse med senere arbejde på anlægget.
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr
FORSYNINGEN har ret til at udskifte, flytte eller ændre måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne afholdes af FORSYNINGEN, medmindre den påkrævede ændring skyldes EJERENS forhold, f.eks. at måleudstyret får en uhensigtsmæssig placering ifm. en ombygning.
Ønsker EJEREN måleudstyret flyttet eller ændret, skal dette godkendes af FORSYNINGEN, og omkostningerne betales af EJEREN.
Hvis det er nødvendigt for EJERENS VVS-installatør at afmontere afregningsmåleren ifm. arbejde på tilslutningsarrangementet (installations-plomberingen bliver brudt), skal EJEREN aftale dette med FORSYNINGEN, evt. via VVS-installatøren.
Afregningsmåleren skal behandles og opbevares forsvarligt under arbejdet. Omkostninger til reparation eller udskiftning af måleren, som skyldes skader opstået i forbindelse med arbejdet, afholdes af EJEREN. Krav mod VVS-installatøren er FORSYNINGEN uvedkommende.
Efter montering og idriftsættelse af afregningsmåleren skal EJEREN sikre, at der bestilles en ny målerplombering ved FORSYNINGEN, jf. gældende Prisliste.
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr
Ved måleudstyr, der skal tilsluttes bygningens 230V-net, betaler EJEREN for tilslutningen. Tilslutningen skal ske før de øvrige sikringer i eltavlen og skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
Elforbruget til drift af måleudstyret betales af KUNDEN.
9.5 Batteridrevet måleudstyr
Ved batteridrevet måleudstyr betaler FORSYNINGEN for udskiftning af batteriet.
10 DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF EJERENS TEKNISKE INSTALLATIONER
10.1 Autorisation
Arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varme- og brugsvandsinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
Det anbefales, at der i forbindelse med service, reparationer og udskiftning altid anvendes VVS- installatører, som er uddannet under Fjernvarmens Serviceordning. Firmaer tilsluttet ordningen kan findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer
Ved reparation og vedligeholdelse af de tekniske installationer må aftapning af fjernvarmevand kun foretages af VVS-installatøren efter aftale med FORSYNINGEN.
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder skal de tekniske installationer gennemskylles grundigt med brugsvand.
Ved direkte tilslutning bør påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen.
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer
BASISKUNDER
EJERE, der er BASISKUNDER, vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær måleudstyret, der, jf. pkt. 3.5 og 5.6, ejes og vedligeholdes af FORSYNINGEN.
EJEREN er ansvarlig for, at tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse mv. Dette omfatter bl.a., at installationerne ikke er tilkalkede, og at temperatur- reguleringen fungerer, så der kan opnås en tilfredsstillende afkøling, jf. kravet i pkt. 5.3.
PLUSKUNDER
EJERE, der er PLUSKUNDER, vedligeholder varme- og brugsvandsinstallationerne. Tilslutningsarrangementet og måleudstyr ejes og vedligeholdes af FORSYNINGEN, jf. pkt. 3.5 og 5.6.
EJEREN er ansvarlig for, at varme- og brugsvandsinstallationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse mv. Dette omfatter bl.a., at installationerne ikke er tilkalkede, og at temperaturreguleringen fungerer, så der kan opnås en tilfredsstillende afkøling, jf. kravet i pkt. 5.3.
Fælles for BASIS- og PLUSKUNDER
For varme- og brugsvandsinstallationer med direkte tilslutning omfatter vedligeholdelsespligten ligeledes, at EJERENS interne varmesystem (radiatorer, gulvvarme, rør mv.) altid er i en tilstand, så det med sikkerhed minimum kan holde til det højest forekommende tryk, som er angivet i pkt. 5.5.
Hvis EJEREN udviser uagtsomhed ved drift, vedligeholdelse eller manglende tilsyn, så der derved påføres FORSYNINGEN tab eller ulemper, er EJEREN erstatningsansvarlig over for FORSYNINGEN.
Konstateres der lækager i EJERENS varme- og brugsvandsinstallationer, f.eks. som følge af frostsprængninger, og kan FORSYNINGEN ikke få kontakt til EJEREN med henblik på at få lukket hovedhanerne, er FORSYNINGEN berettiget til at rekvirere låsesmed og få lukket hovedhanerne for EJERENS regning. Er der opstået skade på FORSYNINGENS ejendom, jf. pkt. 3.5 og 5.6, pga. slukket varmeanlæg og manglende frostsikring af rummet, er FORSYNINGEN ligeledes berettiget til at udbedre disse skader for EJERENS regning.
EJEREN er altid erstatningsansvarlig for spild af fjernvarmevand og varmeenergi ifm. lækager i de tekniske installationer.
KUNDEN bør via. aflæsning på afregningsmålerens display eller via forbrugsdata på webportal, hvis FORSYNINGEN har dette, føre løbende kontrol med forbruget af hhv. energi og vandmængde, så lækager eller målerfejl kan opdages hurtigst muligt.
Xxxxxx EJEREN ikke forhold ved de tekniske installationer efter henstilling fra FORSYNINGEN, er FORSYNINGEN berettiget til at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden, hvis sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor.
10.4 EJERENS betjening af FORSYNINGENS hovedhaner
EJEREN kan betjene FORSYNINGENS hovedhaner i forbindelse med arbejde på de tekniske installationer. Hovedhanerne skal altid være enten helt åbne eller helt lukkede.
10.5 Driftsforstyrrelser
Driftsforstyrrelser i de tekniske installationer, herunder tilstopning af snavssamleren, afhjælpes af EJERENS VVS-installatør for EJERENS regning.
10.6 Forceret drift
Forceret drift betyder, at bygningen planlagt opvarmes hurtigt over en kort periode, hvilket typisk forekommer efter såkaldt natsænkning.
For høj returtemperatur, jf. pkt. 5.3, som følge af forceret drift må ikke forekomme. Ved udetemperatur under 0 °C må forceret drift ikke forekomme.
10.7 Væsentlige ombygninger
Ved væsentlige ombygninger skal de tekniske installationer opfylde FORSYNINGENS på ombygningstidspunktet gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme.
11 OPSIGELSE AF AFTALE OM FJERNVARMELEVERING
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel
XXXXXX har ret til at opsige leveringsforholdet med et varsel på 18 måneder til et regnskabsårs udløb. Udtrædelsestidspunktet er ved opsigelsesfristens udløb.
Opsigelsen er til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse
På udtrædelsestidspunktet har EJEREN pligt til at betale:
a) Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen.
b) Eventuelt skyldige bidrag.
c) Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen fra distributionsnettet, fjernelse af stikledningen fra distributionsnettet frem til EJENDOMMENS skel samt nedtagning af måler og andet udstyr tilhørende FORSYNINGEN.
d) Omkostninger til eventuel fjernelse af FORSYNINGENS stikledning eller andre anlæg på EJENDOMMEN.
e) Evt. andel af underdækning opgjort på udtrædelsestidspunktet.
Hvis FORSYNINGEN på tidspunktet for opsigelsen ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye KUNDER, kan FORSYNINGEN endvidere opkræve:
f) En godtgørelse for udtrædelse, der svarer til EJERENS andel af FORSYNINGENS samlede anlægsudgifter som opgjort i den seneste anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet på udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne frem til udtrædelsestidspunktet.
EJERENS forholdsmæssige andel beregnes på baggrund af opvarmet areal iht. BBR i regnskabsåret inden opsigelsen.
11.3 FORSYNINGENS pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden
FORSYNINGEN har ret og pligt til at afkoble og fjerne FORSYNINGENS anlæg, f.eks. stikledning, hovedhaner, fjernvarmeunit, måleudstyr mv., på EJENDOMMEN for EJERENS regning.
Hvis EJEREN og FORSYNINGEN indgår aftale herom, kan FORSYNINGEN dog lade stikledningen på EJENDOMMEN blive liggende i jorden efter afkobling, hvorefter ejerskabet af stikledningen og alle forhold omkring denne overgår til EJEREN. I så fald skal EJEREN ikke betale for fjernelsen af stikledningen. Aftalen mellem EJEREN og FORSYNINGEN tinglyses for EJERENS regning.
Er EJEREN PLUSKUNDE, kan det ligeledes aftales, at fjernvarmeunitten/tilslutningsarrangementet ikke fjernes, og ejerskabet overgår til EJEREN. I så fald finder pkt. 11.2, litra f, tilsvarende anvendelse, og FORSYNINGEN kan opkræve godtgørelse af EJERENS forholdsmæssige andel af de samlede anlægsudgifter til fjernvarmeunits/tilslutningsarrangementer.
Fælles stikledning eller distributionsledning
FORSYNINGEN har ret til at lade fælles stikledninger eller distributionsledninger på EJENDOMMEN ligge uden kompensation til EJEREN og disse vil fortsat være omfattet af Leveringsbetingelser for fjernvarme (FORSYNINGENS adgangsret, forbud mod at bygge ovenpå mv.). Ledningerne har fortsat tilstedeværelsesret på EJENDOMMEN, og gæsteprincippet er fraveget.
11.4 FORSYNINGENS opsigelse af Aftale om fjernvarmelevering
FORSYNINGEN kan opsige leveringsaftalen med et skriftligt varsel på minimum 24 måneder. Ved opsigelse fra FORSYNINGENS side skal EJEREN ikke betale udtrædelsesgodtgørelse og øvrige afbrydningsomkostninger ud over skyldige beløb.
11.5 Formue ved udtræden
En udtrædende EJER har ikke krav på nogen andel af FORSYNINGENS formue i forbindelse med udtrædelsen.
12 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
12.1 Ankenævnet på Energiområdet
Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod FORSYNINGEN, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
12.2 Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet
Xxxxxxxxx 00
3300 Frederiksværk
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) behandler klager over generelle forhold efter Varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
12.3 Energiklagenævnet
Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 00 00 00 00
xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/ xx@xxxxxxxxxxxx.xx
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan EJER/LEJER påklage afgørelsen ved at sende en klage til Energiklagenævnet. EJER/LEJER kan ikke påklage afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet til Energiklagenævnet.
12.4 EU’s klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx.
Ved indgivelse af klage skal FORSYNINGENS e-mailadresse angives.