Afregningsproceduren eksempelklausuler

Afregningsproceduren. Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter.
Afregningsproceduren. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1 Ved abonnementsordninger kan driftsherren sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, mens grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Børnehus Midt ændrer fra 1. januar 2020 afregningspraksis, så alle nye børnesager afregnes ved opstart i stedet for ved sagens ophør. Med den nye afregningspraksis har Børnehus Midt samme afregningspraksis som landets øvrige børnehuse.
Afregningsproceduren. Afregning sker månedsvis bagud medmindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævnte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Ved uenighed om betalingskravet f.eks. usikkerhed om borgernes seneste opholdskommune påhviler det ikke leverandøren at udrede tvisten. Der henvises til Retssikkerhedsloven § 9 stk. 12, hvor det fremgår, at betalingstvister alene er kommunens ansvar og ikke kan lægges borger eller institution til last.
Afregningsproceduren. Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 14 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter.
Afregningsproceduren. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 2, kapitel 4.3. Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt.
Afregningsproceduren. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i kapitel 8.4.1 Ved abonnementsordninger kan driftsherren sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, mens grund taksten afregnes månedligt efter konkret forbrug.
Afregningsproceduren. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. Med hensyn til abonnementsordninger kan Region Midtjylland sende halvårlige afregnin- ger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uan- set enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejl- agtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis af- regningssystemerne skal fungere effektivt.

Related to Afregningsproceduren

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 11. marts 2019.

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.

  • Mangler og reklamation 10.1 Ved levering/modtagelse skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentligt forretningsbrug kræver. 10.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende. Ved reklamation skal en prøve fremsendes. 10.3 Efter dankalks valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret. 10.4 Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 10.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Køber kan ikke gøre brug af andre mangelbeføjelser. 10.5 Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for dankalk kan køber ikke senere gøre den gældende. For vare, der er udskiftet jf. pkt. 10.3, påtager dankalk sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at dankalks mangelansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere en 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

  • Erstatningsansvar Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Parterne kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller indirekte tab. Dette gælder dog ikke i følgende tilfælde: - hvor der fra Forpagters side sker misligholdelse af forpligtigelserne i kontrakten, og dette medfører fratagelse af Bortforpagters økologiske autorisation som anført i § 5. - hvor Bortforpagter påføres et økonomisk tab i form af tilbagebetaling af miljøstøtte, som følge af Forpagters misligholdelse af betingelserne i miljøtilsagn som anført i § 9.

  • Udbuddets omfang Movia udbyder busdrift i form af materiel og timer i henhold til de for udbuddet angivne udbudsenheder. Movia forbeholder sig dermed retten til at ændre i linjer, nedlægge linjer og ændre i anvendelse af materiel og timer eksempelvis til brug på andre linjer eller udbudsenheder. Ved sådanne ændringer sker dette i henhold til krav og bestemmelser i kontrakten, herunder udbudsmaterialets bestemmelser om ændringer i antal busser og køreplaner, regulering for tomgangskørsel etc. Der henvises til afsnit 11. Den udbudte kørsel, der skal udføres i Movias område er fordelt på 23 udbudsenheder. Der udbydes ca. 670.000 køreplantimer pr. år og ca.180driftsbusser. Skemaer med oplysninger om udbudsenhederne fremgår af de følgende sider * Trafikselskabet Movia Udbudsmaterialet tager med nogle få undtagelser udgangspunkt i linjernes nuværende ruteføring og køreplan. Eventuelle ændringer er beskrevet i afsnit 2.1. De nuværende køreplaner kan findes på DOT’s hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Movia fastsætter ruteføring, køreplan, driftsomfang, overordnede korrespondancer, stoppestedsplacering, øvrige stoppestedsforhold mv. samt varetager forhandlinger med kommuner, politi og vejmyndigheder herom. Operatøren inddrages i størst muligt omfang. Movias mål for køreplanernes pålidelighed er 85%. Pålideligheden sammensættes af rettidigheden (køreplanoverholdelse på -1 til + 5 minutter på tjekpunktsniveau) for linjer med færre end 6 afgange pr time, og regularitet (intervaloverholdelse på intervallet + maks. ½ x intervallet på tjekpunktsniveau) på linjer med 6 eller flere afgange i timen. Køreplanen er dannet med udgangspunkt i dette mål. Hvis køreplanernes udførelse har en pålidelighed på under 80% i tre måneder i træk, vil Movia hurtigst muligt indgå i dialog med operatøren om årsager og muligheder for ændringer i betingelserne for køreplanen eller justering af selve køreplanen, således at der målrettet arbejdes mod en pålidelighed på mindst 85%. Se afsnit 8 med hensyn til drift og driftsuregelmæssigheder. Til brug for tilbudsgivningen indgår der for udbudsenhederne ”Vognplaner” (bilag b) og ”Afregningsark” (bilag c). ”Afregningsark” (bilag c) giver en oversigt over kørslen (timer, km mm.) i de enkelte udbudsenheder. Detaljeret information om de enkelte vognløb og køreplaner findes i de HASTUS-filer eller tekst-filer (bilag b), der i lighed med ”Afregningsark” (bilag c) kan downloades fra Ethics under menupunktet Udbudsmateriale af operatørerne. Her findes ligeledes vejledninger til læsning af filerne. HASTUS er Movias køreplanlægningssystem. 2.1 Væsentlige ændringer i forhold til de nuværende køreplaner

  • Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.

  • Bankens erstatningsansvar Banken er erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangel- fuldt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er vi ikke ansvarlig for tab, som skyldes - nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er banken selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne. - svigt i bankens strømforsyning eller telekommunikation, lovind- greb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herun- der computervirus og -hacking). - strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af banken selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af banken. - andre omstændigheder, som er uden for bankens kontrol. Bankens ansvarsfrihed gælder ikke, hvis - banken burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller over- vundet årsagen til tabet. - lovgivningen under alle omstændigheder gør banken ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.