Afskedigelse som følge af stillingens bortfald eksempelklausuler

Afskedigelse som følge af stillingens bortfald. Afskedigelsen af A var, som det fremgår af afsnit 5 foran, begrundet med, at X Menighedsråds samarbejde med Y Menighedsråd om en fælles organist var op- sagt, og at dette havde den konsekvens, at stillingen som organist bortfaldt. Han skulle derfor fratræde med sit opsigelsesvarsel på 6 måneder. Jeg er enig med indklagede i, at ophøret af samarbejdet mellem de to menig- hedsråd indebar, at menighedsrådene ikke længere skulle have et fælles arbejds- giveransvar for A som organist. Spørgsmålet er imidlertid, om dette forhold i sig selv berettigede X Menighedsråd til at afskedige A som organist ved X Menig- hedsråd. Ophøret af samarbejdet mellem X og Y Menighedsråd indebar, at hvert menig- hedsråd skulle være arbejdsgiver med hensyn til det arbejde som organist, der fremover skulle udføres ved det pågældende menighedsråd. Samarbejdsophøret medførte således ikke, at organistfunktionen ved menighedsrådene ophørte. Under hensyn hertil og efter almindelige ansættelsesretlige og forvaltningsretli- ge proportionalitetsbetragtninger er det min opfattelse, at X Menighedsråd ikke var berettiget til at afskedige A som organist alene som følge af selve samar- bejdsophøret. Denne vurdering svarer til det, som i givet fald ville følge af virksomhedsover- dragelseslovens § 3, stk. 1, hvorefter afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf ikke anses for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisa- toriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Det er imidler- tid ikke nødvendigt for mig at tage stilling til, om samarbejdsophøret vedrøren- de organisten må anses for en overdragelse af en virksomhed eller en del heraf omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Som jeg forstår det, er indklagedes retsopfattelse baseret på forudsætningslæ- ren, nemlig at en kendelig og væsentlig forudsætning for stillingen er bortfaldet som følge af samarbejdets ophør. I forudsætningslæren indgår imidlertid også en afvejning af, hvem der bør bære risikoen for den bristede forudsætning, og det er, som det fremgår af det foran anførte, min opfattelse, at det er menig- hedsrådene – og ikke den enkelte medarbejder – der skal bære risikoen for, at en forudsætning er bristet. X Menighedsråd var sammenfattende ikke berettiget til at afskedige A med den foran nævnte begrundelse.