Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 1. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid so...
Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikke, om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. D...
Opmandens begrundelse og resultat. Efter ordlyden af overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som minimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har ret. Hertil er ordlyden for uklar. Det fremgår således ikke udtryk- keligt af bestemmelsen, at der altid skal gives oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for entreprenøren bør rejses krav om at indgå overenskomst. Dette illustreres også af, at forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sæt...
Opmandens begrundelse og resultat. Ad klagers påstand 1):
Opmandens begrundelse og resultat. De fem opsigelser, som sagen omhandler, er alle begrundet således:
Opmandens begrundelse og resultat. Som fastslået ved opmandskendelsen af 25. november 2013 i Faglig Voldgift 2013.0024 må dækningsområdet for Organisationsaftalen for Håndværkere inden for it-området i staten i overensstemmelse med hidtidig praksis bero på en vurdering af arbejdsopgavernes karakter, således at en stilling falder inden for håndværkeraftalens dækningsområde, hvis der overvejende varetages arbejdsopgaver af teknisk karakter som fremstilling, servicering, drift, reparation og vedligeholdelse, og falder uden for dækningsområdet, hvis der fortrinsvis varetages opgaver af mere administrativ karakter som omfattet af it-aftalerne med HK og PROSA.
Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke sti...
Opmandens begrundelse og resultat. 4.1. Forelå der lovlig fraværsgrund i form af sygdom? Var bortvisningen berettiget?
Opmandens begrundelse og resultat. 6.1. Når en virksomhed er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal virksomheden følge overenskomsten, når den har ansatte, som udfører arbejde omfattet af overenskomsten. Det står imidlertid virksomheden frit for, om den vil ansætte medarbejdere til at udføre arbejde omfattet af overenskomsten eller lade arbejdet udføre af en anden selvstændig virksomhed. Der foreligger bl.a. omgåelse af en kollektiv overenskomst, når en virksomhed søger at dække over, hvad der reelt må anses for et ansættelsesforhold, ved indgåelse af en aftale, der fremstår som en underentrepriseaftale.
6.2. Hovedspørgsmålet under sagen er, om der foreligger omgåelse af Bygningsover- enskomsten ved de aftaler, som VZ Snedker ApS har indgået med de litauiske virksomheder MB Eurohome LT og UAB Trenita vedrørende arbejder på pladserne i Køge og Greve.
6.3. Ligesom i FV2013.0157 er aftalen mellem VZ Snedker og Eurohome efter sit indhold en aftale om udførelse af et bestemt stykke arbejde til en fast pris. Der er ikke i kontrakten elementer, som kan føre til at anse den for andet end, hvad den også efter sin detaljerede regulering af forholdet umiddelbart fremtræder som, nemlig en underentreprisekontrakt mellem to selvstændige virksomheder. Der er således bestemmelser om Eurohomes økonomiske risiko og ansvar, herunder ansvar for arbejdets kvalitet og aflevering.
6.4. Kontrakten vedrørende pladsen i Køge mellem VZ Snedker og Trenita svarer helt til kontrakten mellem VZ Snedker og Eurohome og må således efter sit indhold anses for en entreprisekontrakt mellem to selvstændige virksomheder. Thi bestemmes:
Opmandens begrundelse og resultat. 6.1. Sagen angår forholdet mellem en virksomheds individuelle ansættelsesaftaler og den kollektive overenskomst, som dækker det arbejde, de ansatte udfører, og som virksomheden er bundet af.