Opmandens begrundelse og resultat. Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c. Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9. Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke sti...
Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvar, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at s...
Opmandens begrundelse og resultat. Ad klagers påstand 1):
Opmandens begrundelse og resultat. De fem opsigelser, som sagen omhandler, er alle begrundet således:
Opmandens begrundelse og resultat. Som fastslået ved opmandskendelsen af 25. november 2013 i Faglig Voldgift 2013.0024 må dækningsområdet for Organisationsaftalen for Håndværkere inden for it-området i staten i overensstemmelse med hidtidig praksis bero på en vurdering af arbejdsopgavernes karakter, således at en stilling falder inden for håndværkeraftalens dækningsområde, hvis der overvejende varetages arbejdsopgaver af teknisk karakter som fremstilling, servicering, drift, reparation og vedligeholdelse, og falder uden for dækningsområdet, hvis der fortrinsvis varetages opgaver af mere administrativ karakter som omfattet af it-aftalerne med HK og PROSA.
Opmandens begrundelse og resultat. Indtil den 1. september 2021, hvor de overenskomstbestemte feriedage overgik til at indgå i timeban- ken, var retsstillingen med hensyn til disse feriedage i en opsigelsesperiode, at ikke afholdte dage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medarbejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at timer svarende til feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Ved STOK 2020 blev overenskomstens regler om timebanken ændret, bl.a. således, at de overenskomst- bestemte feriedage med virkning fra den 1. september 2021 skulle indgå i timebanken. § 12, stk. 5, 3. pkt., indeholder den modifikation i forhold til de i øvrigt gældende regler om timebanken, at virksom- heden før medarbejderens fratræden kan varsle timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage til afholdelse i opsigelsesperioden. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at det nogle dage efter, at parterne var nået til enighed om at lade de overenskomstbestemte feriedage indgå i timebanken med den nævnte modifi- kation om varsling til afholdelse i opsigelsesperioden, blev bestemt ved en redaktionel gennemgang af forhandlingsresultatet at afskaffe med virkning fra den 1. september 2021 de hidtil gældende bestem- melser om, at de overenskomstbestemte feriedage skulle afholdes i opsigelsesperioden, og at medar- bejderen og virksomheden kunne aftale, at feriedagene skulle udbetales kontant i stedet for at blive afholdt, dog således at feriedagene skulle udbetales kontant, hvis medarbejderen var forhindret i at afholde dem i opsigelsesperioden på grund af (bl.a.) egen sygdom. Det er efter det anførte mest nærliggende at antage, at det blev besluttet at afskaffe bl.a. bestemmelsen om kontant udbetaling i tilfælde af, at medarbejderen er forhindret i at afholde de overenskomstbe- stemte feriedage på grund af egen sygdom, fordi man anså denne bestemmelse for overflødig, når timer svarende til de overenskomstbestemte feriedage kom ind i timebanken med den konsekvens, at med- arbejderen ville have ret til frit at vælge, om timer svarende til feriedagene skulle konverteres til kontant udbetaling. Begrundelsen var således ikke en ændret retsstilling for så vidt angår konsekvenser af egen sygdom. De overenskomstbestemmelser, der regulerede de overenskomstbestemte feriedage indtil den 1. sep- tember 2021, gik imidlertid so...
Opmandens begrundelse og resultat. 4.1. Forelå der lovlig fraværsgrund i form af sygdom? Var bortvisningen berettiget?
Opmandens begrundelse og resultat. 6.1. Sagen angår forholdet mellem en virksomheds individuelle ansættelsesaftaler og den kollektive overenskomst, som dækker det arbejde, de ansatte udfører, og som virksomheden er bundet af.
Opmandens begrundelse og resultat. 7.1 Ad indklagedes afvisningspåstand over for FADL’s påstand 1
7.2 Ad klagers påstand 1 og indklagedes selvstændige påstand
Opmandens begrundelse og resultat. A arbejdede som anlægsgartner hos indklagede, Virksomhed 1. I foråret 2021 konstaterede hun, at hun var gravid. Hun var på dette tidspunkt beskæftiget inden for ”det grønne område”, dvs. fortrinsvis med beplantningsopgaver, plantepleje, græspleje og klipning.