Ansættelses- eller samarbejdsforhold?. I en række tilfælde bliver det ikke ved ansættelsen markeret, om der er tale om et ansættelsesforhold eller et samarbejde uden for funktionærlovens regi. Hvis begge parter driver selvstændig virksomhed, vil det normalt have formodnin- gen for sig, at der er tale om samarbejdsforhold. Driver kun den ene af parterne virksomhed, må man – som ovenfor nævnt – se på selvstændigheden i stillin- gen. Det har her spillet en væsentlig rolle, hvorledes honoreringen foregår. Ud- betales der et beløb med tillæg af moms eller modsat et beløb, hvori trækkes almindelig A-skat, ATP mv., har det henholdsvis formodningen imod eller for sig, at der foreligger et ansættelsesforhold. Aflønnes der med et »honorar«, der udbetales uden skattetræk, vil det indicere et samarbejdsforhold, men disse synspunkter har alene vægt, hvor der er tvivl om arten af samarbejdsforholdet. Det er således klart, at et normalt ansættelsesforhold, hvor parterne undlader A-skattetræk, ikke bringer ansættelsen uden for funktionærlovens rammer. I U 2002.1008 H havde en revisor påbegyndt konsulentvirksomhed i per- sonligt regi. Virksomheden blev omdannet til et selskab. Han indgik en aftale med A om at varetage dennes økonomifunktion. Skattemyndighederne anså revisoren for lønmodtager, og Højesteret nåede til det samme resultat. Højeste- ret lagde vægt på, at revisoren havde været undergivet bestyrelsesformandens instruksbeføjelser, ligesom aftalen mellem parterne indeholdt typiske lønmod- tagerbestemmelser om ferie, opsigelse mv. Af nyere praksis se Østre Landsrets dom af 15. februar 2018, B-2668-16. Landsretten fandt efter bevisførelsen, at det ikke kunne anses for godtgjort, at der i forholdet mellem F og A var tale om et ordinært ansættelsesforhold, herunder navnlig ikke et ansættelsesforhold om- fattet af funktionærloven, men at der derimod var tale om et slags samarbejde mellem to revisionsforretninger, der som følge af F`s privatøkonomiske forhold blev drevet under A`s CVR-nr. Se tilsvarende Østre Landsrets dom af 21. juni 2019, BS-27273/2018. Samarbejdet kan også bestå i, at en virksomhed »ansætter« en person til at drive en mindre virksomhed for egen regning, og her foreligger normalt ikke nogen tjenestestilling, se SHT 1943.301 om et marketenderi. Som et eksempel på et tvivlstilfælde kan nævnes U 1980.799 V om en di- rektør, der indgik en 1-årig honoraraftale med et selskab, forestod driften af seks vaskerier og et renseri, og hvor landsretten statuerede, at han ikke var om- fattet af funktionæ...
