Arbejdsledelse. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant overfor Xxxx Xxxxx I/S med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne Reno Xxxxx X/S, hvem der på hans vegne leder arbejdet. Når arbejdsforholdene er omfattet af kollektiv overenskomst, skal entreprenøren overholde de i den kollektive overenskomst fastsatte vilkår også for arbejdstagere, der ikke er omfattet af overenskomsten. Når arbejdsforholdene ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, må løn- og arbejdsvilkår ikke være mindre gunstige end de vilkår, der i almindelighed på stedet for arbejdets udførel- se bydes arbejdstagere, der udfører arbejde af tilsvarende art. Entreprenøren skal sørge for, at al mandskab har den fornødne og tilstrækkelige uddannelse, herunder, at al mandskab har indgående kendskab til relevante arbejdsmiljø-, miljø-, og kva- litetsforhold samt entreprisens vilkår jf. i øvrigt opgavebeskrivelsen i afsnit 3. Entreprenøren skal i sine eventuelle aftaler med underleverandører forpligte disse til at for- holde sig på samme måde.
Arbejdsledelse. 13. TAPFREELANCE ApS’ ansvarlige medarbejder skal lede arbejdet personligt. Stk. 2. TAPFREELANCE ApS’ udførende medarbejdere skal efter behov være fysisk til stede i kundevirksomheden eller skal kunne tilkaldes under arbejdets udførelse.
Arbejdsledelse. I forbindelse med arbejdets overdragelse til Tilbudsgiver meddeler denne AffaldPlus, hvem der på hans vegne leder arbejdet og som er forbindelsesleddet mellem Tilbudsgiver og AffaldPlus. Tilbudsgiver skal sørge for, at det benyttede mandskab har den fornødne og tilstrækkelige uddannelse, har indgående kendskab til relevante arbejdsmiljø-, miljø-, og kvalitetsforhold samt indgående kendskab til opgavens vilkår.
Arbejdsledelse. Tilbudsgiver meddeler inden kontraktstart AffaldPlus hvem, der på hans vegne leder arbejdet, og som er forbindelsesleddet mellem Tilbudsgiver og AffaldPlus.
Arbejdsledelse. Funktionærloven har siden 1938 indeholdt bestemmelser om, at personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige bestod i på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde, var omfattet af funktio- nærloven, jf. § 1, stk. 1, litra c. 1938-loven anvendte udtrykket »udelukkende eller for størstedelens vedkommende«. Ved lovændringen i 1948 blev formu- leringen uden nærmere begrundelse ændret til »udelukkende eller i det væsent- lige«. Denne formulering åbner op for, at der ikke nødvendigvis skal være tale om arbejdsledelse, der udgør mere end 50 % af arbejdet. Det afgørende er, at arbejdet kvalitativt kan karakteriseres som det væsentligste, men i denne vur- dering indgår også omfanget af de arbejdsledende funktioner som et væsentligt moment. En række afgørelser, fx U 1944.298 H og U 1950.536 H, har således fastslået, at arbejdsledende funktioner, der tidsmæssigt udgjorde en beskeden del af arbejdet (under 1/3), ikke berettigede til funktionærstatus, mens Sø- og Handelsretten i U 1960.943 SH både lægger vægt på, at en systueleders delta- gelse i det manuelle tilskæringsarbejde ikke tidsmæssigt kom på højde med lederfunktionerne, og at tilskærerarbejdet var en assistance i travle perioder. Karakteristisk for arbejdslederfunktionen er, at den pågældende i forhold til en række øvrige medarbejdere er udstyret med beføjelser til at lede arbejdet ved igangsætning og fordeling af konkrete opgaver, føre tilsyn med det, kon- trollere kvaliteten af arbejdet, få rettet fejl o.l., og således at funktionæren ofte har beføjelser til at antage og afskedige medarbejderne – hvilket dog ikke er en betingelse – og kun i begrænset omfang deltager i det manuelle arbejde. Fra den kollektive arbejdsret er arbejdslederbegrebet kendt fra Hovedafta- lerne (se tidligere § 5 i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO samt Xxxx Xxxxxxxxxxx: Den kollektive arbejdsret s. 228 ff.), hvorefter en »funktionær«, der i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgive- rens tillidsmand, af arbejdsgiveren kan kræves holdt uden for medlemskab af arbejderorganisationen. Selv om ordet »funktionær« indgår i bestemmelsen, er det arbejdslederbegreb, der anvendes heri, formentlig lidt mere vidtgående end funktionærlovens, idet det også beskytter de af arbejdsgiverens tillidsfolk, der indtager en ledende eller betroet stilling uden at have egentlig arbejdsledende funktioner, jf. Xxxx Xxxxxxxxxxx: Den kollektive arbejdsret, s. 229. H.G. Xxxxxxx x.fl....