Common use of Begrundelse Clause in Contracts

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet af kursgevinstlovens §§ 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, der indeholder et element, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysningerskal indledningsvist bemærkes, at de berørte skattepligtige er omfattet Spørger efter Skattestyrelsens opfattelse vil være skattepligtig af kursgevinstlovens §§ 2 eller 12hele det modtagne beløb på ca. Det har ikke betydning for besvarelsenxxx kr., hvordan instrumentet er betegnet af repræsentantenidet Xxxxxxx disponerer over det fulde beløb - herunder også det beløb, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordringbliver betalt videre til A Fond, jf. kursgevinstlovens den beskrevne trepartsaftale ovenfor. Efter statsskattelovens § 16, stk. 1, nrlitra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fratræk- kes driftsomkostninger, dvs. 1de udgifter, der indeholder et elementer anvendt til at erhverve, der kan lægges til grund i en finansiel kontraktsikre og vedligeholde indkomsten (driftsomkostningsbegrebet). Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrun- delse for at afholde udgiften. Spørger har indgået en aftale med produktionsselskabet B om levering af ydelser i form af special effects til en tv-produktion. Aftalen beskriver de konkrete ydelser, tidsfrister og parternes øvrige rettigheder og forpligtelser. Efterfølgende har Spørger og B sammen med A Fond indgået en Trepartsaftale. Ifølge Trepartsaftalen er det formålet med aftalen, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne skal skabe et incitament for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6B til at bruge Spørger i forbindelse med filmproduktion. Spørger modtager xxx kr. for at udføre opgaven, og det er aftalt, at Spørger skal betale xx kr. til A Fond. Beløbet skal betales, når Spørger har leveret de ønskede ydelser til filmproduktionen. Spørger har oplyst, at internationale kunder ofte betinger sit valg af en leverandør, at der forefindes en statslig støtteordning i det pågældende land, og at man fra tid til anden oplever at blive frasorteret i prækvalifikationsfasen på grund af manglende støtteordning, uanset om Spørger i både kvalitet og pris ville kunne konkurrere om opgaven. Det er på baggrund af en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapirSpørgers betaling af beløbet på xx kr. er en forudsætning for at kunne modtage betalingen på xxx kr. Der er således tale om en udgift, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold der knytter sig til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekterskattepligtige indkomst på xxx kr. Dette medførerDet er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år udgiften kan fratrækkes efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens statsskattelovens § 296, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen1, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.litra a.

Begrundelse. Der skal som udgangspunkt betales moms ved levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet af en afgiftspligtig person. Se momslovens § 3 og 4, stk. 1. Spørger leverer varer og ydelser, og Spørgers medlemmer driver virksomhed inden for foreningens virkeområde. Det lægges derfor til grund, at både Spørger og Spørgers medlemmer er afgiftspligtige personer. Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsfor- hold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrund- laget for ydelsen til aftageren. Afgiftsgrundlaget udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse. Se momslovens § 27, stk. 1 og EU-Domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12 og 13, og dommen i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, præmis 11 og 12. Spørger er en forening, der både køber varer af medlemmerne (og andre) og sælger varer og ydelser til medlemmerne (og andre). Der sker løbende afregning for disse leverancer. Den del af årets overskud og eventuel overførsel fra reserver, der henlægges til andelskontoen, opgøres i forhold til andelshaverens samlede aktivitet med Spørger i form af både køb og salg. Spørgsmålet omhandlerer, om Kontrakten udgør der består en struktureret fordringsådan direkte sammenhæng mellem de leverancer, der leveres til/fra Spørger og de henlagte beløb til medlemmernes andelskonti, at udbetalingerne fra andelskontoen kan anses som yderligere vederlag for medlemmernes leverancer til Spørger og/eller en betinget rabat eller prisafslag for Spørgers leverancer til medlemmerne. Ved optagelse som medlem, skal medlemmet tegne sig for en andelskapital. Den del af andelskapitalen, der er tegnet andelskapital, kan være indbetalt kontant af medlemmet, hvilket dog efter det oplyste normalt ikke sker. I stedet berigtiges den tegnede andelskapital ved løbende henlæg- gelse af medlemmets andel af årets overskud eller overførsel fra foreningens reserver. Henlæggelser udover det tegnede beløb, sker på samme måde. Henlæggelserne beregnes efter en fordelingsnøgle, som er baseret på det enkelte års samlede aktivitet med andelshaveren. Det forudsættes beløb, der indestår på en andelskonto, består således af en tegnet andelskapital, som kan være helt eller delvist indbetalt kontant, og et eventuelt yderligere tilskrevet beløb, hidrørende fra medlemmets andel af løbende opsparet overskud, som er fordelt i overensstem- melse forhold til medlemmets samhandel med Spørger. I momsgrundlaget skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og momspligtige ydelser. Disse beløb betragtes med andre ord som en del af vederlaget for senere leverancer og er derfor momspligtige. Se momslovens § 27, stk. 2 nr. 3. Det følger af praksis, at opkrævning af indskud til dækning af andele i et andelsselskab til finansiering af selskabets formue er sidestillet med en tilslutnings- og oprettelsesafgift, når betaling af indskud er en betingelse for, at selskabet leverer fx varme. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om indskuddet senere tilbagebetales. Se U. 1976.330H. I overensstemmelse hermed har Skatterådet i SKM2012. 708. SR fundet, at en havn skulle afreg- ne moms af det indskud, som blev opkrævet hos bådejere ved opstart af brugsaftale, uanset at indskuddet blev tilbagebetalt til bådejeren med tillæg af renter ved brugsaftalens ophør. I den foreliggende sag, er det et krav for at være medlem af Spørger, at der tegnes en andelskapital. Denne andelskapital kan som nævnt indbetales kontant eller berigtiges ved senere henlæggelse af en andel af Spørgers overskud mv. Det ses imidlertid ikke at være et krav for Spørgers levering af varer og/eller ydelser, at der tegnes en andelskapital. Derimod fremgår det af Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet overskuddet skabes både ved salg af kursgevinstlovens §§ 2 eller 12varer til medlemmer og ikke-medlemmer, køb af varer hos medlemmer og ikke-medlemmer samt fra resultater i dattervirksomheder. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den indbetalte andelskapital ikke kan anses som vederlag for Spørgers leverancer til medlemmerne. Spørger har anført, at henlæggelse af overskud er udtryk for, at medlemmerne af Spørger som andelshave- re modtager deres andel af overskuddet i Spørger på samme måde, som aktionærer modtager udlodning af udbytte. Efter EU-Domstolens faste praksis anses udbytte fra kapitalandele ikke betydning som en modydelse for besvarelsenlevering af ydelser til selskabet. Se fx sag C-142/99, hvordan instrumentet Floridienne og Berginvest. Denne udelukkelse fra anvendelsesområdet skyldes ifølge EU-Domstolen visse kendetegn ved udbyt- tet. Det er betegnet for det første utvivlsomt, at udlodning af repræsentantenudbytte normalt forudsætter, men derimod om at der ifølge kontraktgrundlaget er tale om overskud til udlodning, og at dette afhænger af selskabets årsresultat. Udbyttets forholdsmæssige fordeling bestemmes endvidere af selskabsdeltagelsens art, navnlig aktieklasserne, og ikke af identiteten af besidderen af kapitalinteresserne. Skatterådet har i overensstemmelse hermed bekræftet, at udbetalingen af overskudsandel fra et interes- sentskab til en pengefordringinteressent, jf. kursgevinstlovens § 1som stillede aktiver vederlagsfrit til rådighed for interessentskabet, stk. 1ikke kunne anses som betaling for leverede ydelser, nr. 1idet der ikke var en direkte sammenhæng mellem overskudsan- delen og tilrådighedsstillelsen af aktiver eller levering af ydelser, der indeholder et elementmedvirkede til driften af den virksomhed, hvorfra der kan lægges til grund i eventuelt opnås en finansiel kontraktoverskudsandel. Der er derfor Se SKM2018. 267. SR. Skatterådet tog dog forbehold for, at der ikke med besvarelsen af spørgsmålet var taget stilling til, hvorvidt der efter EU-Domstolens praksis for misbrug var grundlag for at anse betalingen af udbytte for reelt at være vederlag for tilrådig- hedsstillelsen af aktiverne, idet der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til vurdering heraf. Forholdene i den foreliggende sag er ikke direkte sammenlignelige med modtagelse af overskudsandele fra kapitalandele. Ganske vist er det normalt en forudsætning for modtagelse af overskudsandel, at der er overskud til udlodning. Fordelingen af overskuddet bestemmes imidlertid ikke efter selskabsdeltagelsens art, men efter medlemmernes samhandel med Xxxxxxx. Spørgsmålet er, om denne forskel medfører, at overskudsandelen i det pågældende produkt konkrete tilfælde kan anses som modydelse for Spørgers leverancer til/fra medlemmerne. Skatterådet har i SKM2022. 124SR anset den del af årets overskud, der blev henlagt til en andelskonto i stedet for at blive udbetalt som restbetaling, som vederlag for andelshavers leverancer til andelsselska- bet. Momspligten indtrådte dog først på tidspunktet for repræsentantskabets beslutning om udbetaling til andelshaveren. Forholdene i den foreliggende sag er ikke direkte sammenlignelig med forholdene i SKM2022. 124. SR. I SKM2022. 124. SR var der tale om et leverandørselskab. Andelshavernes samhandel med andelsselskabet bestod alene i levering af varer, hvor der ved leveringen blev afregnet efter priser fastsat på leverings- tidspunktet. Ved årets udgang blev Spørgers andel af årets overskud opgjort i forhold til andelshavers leverancer til selskabet. Xxxxx blev en andel henlagt til andelskonto eller personlig ansvarlig konto i stedet for straksudbetaling. Skatterådet fandt derfor, at der var en direkte sammenhæng mellem medlemmets leverancer og det beløb, der blev henlagt til andelskontoen/personlig ansvarlig konto, selvom størrelsen heraf først blev fastlagt, når årets overskud var opgjort. I den foreliggende sag består samhandelen mellem medlemmerne og Spørger både i medlemmets salg af varer til Spørger og Spørgers salg af varer og ydelser til medlemmerne. Spørgers overskud skabes både ved salg af varer til medlemmer og ikke-medlemmer, køb af varer hos medlemmer og ikke-medlemmer samt fra resultater i dattervirksomheder. Generalforsamlingen kan beslutte henlæggelse til andelskapital, ved overførsel fra foreningens reserver eller ved anvendelse af en del af årets overskud. Vedtægterne indeholder ikke bestemmelser om restbeta- ling eller rabatter/prisafslag til medlemmerne. På samme måde som ved udbytte af kapitalandele, er der en usikkerhed forbundet med henlæggelse til andelskonti og størrelsen heraf, idet overskudsandelen afhænger at størrelsen af resultatet og generalfor- samlingens beslutning om eventuel henlæggelse. Da Spørger også leverer varer og ydelser til andre end medlemmer, og disse ikke modtager overskudsan- dele, kan der argumenteres for, at modtagelse af overskudsandele ikke er en direkte følge af omsætningen med Xxxxxxx, men alene en følge af medlemskabet. Da den overskudsandel, der henlægges til andelskontoen imidlertid opgøres i forhold til medlemmets omsætning med Spørger, vil alene medlemmer, der har haft en omsætning med Spørger i regnskabsåret, få andel i overskuddet. På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der består en direkte forbindelse mellem Spørgers leverancer til/fra medlemmerne og henlæggelsen til andelskontoen, selvom der på leveringstidspunktet er usikkerhed om, hvorvidt der opnås en overskudsandel og størrelsen her- af. Henlæggelsen af opsparet overskud til andelskontoen må derfor anses for at være en del af vederlaget for Spørgers leverancer til/fra medlemmerne. Den andel af overskuddet, der fordeles efter Spørgers køb hos medlemmerne, udgør yderligere vederlag for medlemmernes leverancer til Spørger, og forøger dermed medlemmets salgsmoms og Spørgers købs- moms. Den andel af overskuddet, der fordeles efter Spørgers salg til medlemmerne, nedsætter vederlaget for Spørgers leverancer til medlemmerne, og nedsætter dermed Spørgers salgsmoms og medlemmets købs- moms. Det er herefter spørgsmålet, om momspligten indtræder på tidspunktet for henlæggelse til andelskontoen eller på udbetalingstidspunktet. Momspligten for en leverance indtræder som udgangspunkt på leveringstidspunktet. Hvis der udstedes faktura vedrørende en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Se momslovens § 23, stk. 1 og § 23, stk. 2. Skatterådet har i SKM2022. 124. SR fastslået, at afgiftspligten for udbetalinger fra andelskonti og personlige ansvarlige konti, hvor henlæggelserne var baseret på medlemmernes leverancer til andelssel- skabet, først indtrådte på tidspunktet for repræsentantskabets beslutning om udbetaling, og xxxxxx skulle henføres til den periode, hvor der blev udstedt efterbetalingsfaktura, hvis denne blev udstedt umiddelbart efter repræsentantskabets beslutning om udbetaling. Skatterådet lagde vægt på, at udbetaling først kunne ske, når og hvis repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling. Xxxxxxxxxxxxx havde således først et retskrav på betaling af et konkret beløb på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet havde truffet beslutning om udbetaling. I det foreliggende tilfælde indeholder Spørgers vedtægter på tilsvarende måde betingelser for, hvornår der kan ske udbetaling. Det fremgår heraf, at enhver udbetaling kræver generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse. I lighed med forholdene i SKM2022. 124. SR, finder Skattestyrelsen derfor, at afgiftspligten for så vidt angår overskudsandele, der er tildelt i forhold til medlemmernes leverancer til Spørger, indtræder ved generalforsamlingens godkendelse af udbetaling. Med hensyn til den overskudsandel, der kan henføres til Spørgers leverancer til medlemmerne, er der tale om en nedsættelse af prisen for Spørgers leverancer. En nedsættelse af prisen kan efter momsloven have karakter af enten en ubetinget rabat, en betinget rabat eller et andet prisafslag. En ubetinget rabat er en rabat, som bliver effektueret på leveringstidspunktet således, at kunden kan råde over rabatten. Disse rabatter skal betegnes som en obligationikke medregnes i afgiftsgrundlaget på leveringstidspunktet. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens Se momslovens § 2927, stk. 3. For En betinget rabat er en rabat, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen. Disse rabatter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget på leveringstidspunktet, men kan fradrages, for så vidt rabatten senere bliver effektiv, og er betinget af, at være omfattet der udstedes kreditnota for rabatten. Tilsvarende gælder andre prisafslag. Se momslovens § 27, stk. 4. Et prisafslag er en nedsættelse af bestemmelsenprisen, skal som sker på et andet grundlag, efter levering har fundet sted. Det følger af fast administrativ praksis, at der være er adgang til at nedbringe momsgrundlaget ved andre prisafslag end betingede rabatter. Som eksempel kan nævnes et selskab, der var baseret på et "hvile i sig selv" princip, der på grund af stor ordretilgang gav alle kunder en refusion, uanset omsætning og uanset om vedkommende firma fortsat var kunde i selskabet. Kunderne havde ikke på forhånd modtaget tilsagn om eventuel refusion. Refusionen kunne ikke betragtes som en betinget rabat, og refusionen - også til ikke-registrerede virksomheder - kunne derfor som et prisafslag fuldt ud fradrages i selskabets afgiftspligtige omsætning. Se afgørelsen dep. 570/78. I det foreliggende tilfælde sker tildelingen af overskudsandele efter levering har fundet sted. Der er således ikke tale om en fordringubetinget rabat. Tildelingen af overskudsandele kan efter Skattestyrelsen opfattelse heller ikke anses som en betinget rabat. Der er således ikke tale om et vilkår, der reguleres helt eller delvist i forhold som knytter sig til den enkelte leverance. Der er derimod tale om en udvikling i priser og andet nedsættelse af prisen for Spørgers samlede leverancer til medlemmerne, som vedtages efter leveringen på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være grundlag af en karakterårets resultat. Nedsættelsen må derfor anses som et prisafslag, der kan lægges til grund fradrages i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen afafgiftsgrundlaget, om udviklingen kan lægges til grund når prisnedslaget effektueres, og der udstedes kreditnota for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6prisafslaget. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapirprisafslaget først kan anses for at blive effektueret på det tidspunkt, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medførergeneralforsamlingen godkender, at fordringens værdi indirekte reguleres der sker udbetaling, da det først er på baggrund dette tidspunkt, medlemmet opnår et retskrav på udbetaling af kursudviklingen indeståendet. Se i de underliggen- de investeringsobjekterden forbindelse EU-Domstolens afgørelse i sag C-86/99, Freemans, hvor EU-Domstolen fastslog, at momsgrundlaget først kunne nedsættes med et bonusbeløb på det tidspunkt, hvor bonussen blev hævet. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen Det var ikke nok, at kontoen blev godskrevet bonus, når leverandøren kunne disponere over beløb, som ikke var udbetalt. Ud fra det foranstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at den del af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstabandelskapitalen, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko forer indbetalt, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten ikke skal anses som vederlag for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29Spørgers leverancer, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsenmens den del af andelskapitalen, at det stillede spørgsmål besvares bekræftendeder vedrører opsparet overskud, skal anses som vederlag for leverancerne til/fra Spørger og medlemmerne.

Begrundelse. Spørgsmålet omhandlerdrejer sig om, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes hvorvidt den i overensstem- melse med Spørgers oplysningerdet bindende svar beskrevne livsforsikringsaftale, som spørger påtænker at de berørte skattepligtige udbyde til selskaber, er omfattet af kursgevinstlovens §pensionsbeskatningslovens § 2 eller 1253 A, stk. Det har 1. Den skattemæssige behandling af livsforsikringer, der ikke betydning for besvarelsener omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatnings- loven, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentantensker efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordringstk. 2-5, jf. kursgevinstlovens pensionsbeskatningslovens § 153 A, stk. 1, nr. 1. Det er SKATs opfattelse, at den i det bindende svar beskrevne kapitallivsforsikring ikke er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. En betingelse for, at en kapitalforsikring i pensionsøjemed er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatnings- loven, er, at policen skal være oprettet af forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen, jf. pensionsbeskatningsloven § 10, stk. 2. Der skal således i henhold til kapitalforsikringen være sammenfald mellem forsikret og ejeren af kapitalforsikringen, for at kapitalforsikringen er omfattet af kapitel 1. Det fremgår af forarbejderne til pensionsbeskatningsloven, at der ved forsikringens ”ejer” må forstås den person, som har samtlige ejerbeføjelser i henhold forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige forsikringsydelser. Den ”forsikrede” i henhold til en livsforsikring er i almindelighed den, på hvis liv og helbred livsforsik- ringen er tegnet. Spørger har oplyst, at det er selskabet, der indeholder et elementtegner forsikringen hos spørger, og det er alene selskabet, der kan lægges råde over livsforsikringsaftalen, herunder modtage forsikringsydelserne. Det fremgår endvidere af livsforsikringens vilkår, at det er hovedaktionærens liv, der er forsikret i henhold til grund livsforsikringen. SKAT er på baggrund af ovenstående enig med spørger i, at det er selskabet, der i en finansiel kontrakthenhold til livsforsik- ringen vil være forsikringstager og ejer af forsikringen, fordi det er selskabet, der indgår forsikringsafta- len med spørger, og det er alene selskabet, der har ejerbeføjelser over livsforsikringen, herunder retten til at modtage forsikringsydelserne. Der SKAT er endvidere enig med spørger i, at hovedaktionæren er den forsikrede i henhold til livsforsikrin- gen. Allerede fordi at der i henhold livsforsikringen ikke vil være sammenfald mellem ejeren af og forsikrede i henhold til kapitallivsforsikringen, er det SKATs opfattelse, at livsforsikringen derfor ikke er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 2. Det er derfor ikke SKATs opfattelse, at den i det bindende svar beskrevne livsforsikring er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2-5, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til”ja”. Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne livsforsikringens afkast, herunder bonus, er skattepligtig indkomst for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens selskabet efter pensionsbeskatningslovens § 2953 A, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet fremgår af kursgevinstlovens §ligningslovens § 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 116 E, stk. 1, nr1. 1pkt., at: Bestemmelsen omkvalificerer således en hævning med tilbagebetalingspligt, dvs. et låneprovenu, til en hævning uden tilbagebetalingspligt, dvs. løn eller udbytte. Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at: "De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der indeholder et elementreelt er løn eller udbytte, til lån." (…) "Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån." (…) "Herved sikres, at der kan lægges til grund sker beskatning i en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling tilde situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om det pågældende produkt selskabet skal betegnes som yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte." (…) "Hvis en obligationperson i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsenfra selskabet, skal der være tale om efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en fordringudbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn." (…) Det fremgår således af bemærkningerne, at låneprovenuet som udgangspunkt skal beskattes på det tidspunkt, hvor det stilles til rådighed, dvs. udbetalingstidspunktet. Afledte aktionærlån, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen opstår som følge af en negativ udvikling et andet aktionærlån, dvs. afledte aktionærlån i form af manglende betaling til selskabet af kildeskat eller renter på et andet aktionærlån, og aktionærens heraf følgende rådighed over de underliggende investeringerikke-betalte beløb, anses dog først for omfattet af ligningslovens § 16 E, når aktionæren ikke har betalt beløbene til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor det andet aktionærlånet blev udbetalt, jf. Der foreligger derfor en reel risiko forbilag 16 til lovforslaget og beskrivelsen heraf i Den juridiske vejledning, at fordringen bliver indfriet C. B. 3.5.3.3, om kildeskat: og om rentetilskrivninger: Undtagelsen om afledte aktionærlån i form af manglende betaling af kildeskat og rentetilskrivninger udskyder således beskatningstidspunktet til en anden kurs end kurs pariefter det tidspunkt, hvor låneprovenuet er til rådighed. Skattestyrelsen finder på baggrund Det fremgår dog også af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsenbemærkningerne, at det stillede spørgsmål besvares bekræftendeer de gældende regler om indeholdelse og indberetning af bl.a. vedtagelse af udbytte, der finder anvendelse (Skattestyrelsens understregninger): "Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse."

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysningerVed besvarelsen er det lagt til grund, at de berørte skattepligtige er pensionsinstituttet opfylder betingelserne for at være en investe- ringsforening omfattet af kursgevinstlovens §momslovens § 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 113, stk. 1, nr. 11, litra f. I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der indeholder et elementbetales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. De ydelser, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligationforvaltning af investeringsforeninger er dog fritaget for moms, jf. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens momslovens § 2913, stk. 31, nr. 11, litra f, som implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g. EU-Domstolen har i en række domme taget stilling til fortolkningen af begrebet ”forvaltning af investe- ringsforeninger i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, herunder om og i hvilket omfang ydelser, som leveres af underleverandører, kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen. I sag C-169/04, Abbey National, har EU-Domstolen anført, at de transaktioner, der er omfattet af frita- gelsen er transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver. Ud over opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltning, er opgaver knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktiv 85/611, omfattet af fritagelsens anvendelsesområde. EU-Domstolen har bemærket, at der ved bilag II til direktiv 85/611 ikke er tale om en udtømmende oplistning af fritagne forvaltningsydelser, jf. EU-Domstolens dom i sag C-275/11, GfBk. For så vidt angår underleverandørydelser har EU-Domstolens i sag C-169/04, Abbey National og sag C-275/11, GfBk, endvidere udtalt, at fritagelsesbestemmelsen også omfatter forvaltningsydelser, der leveres af underleverandører. For at kunne betegne som fritagne ydelser skal administrative og regn- skabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en underleverandør, imidlertid, set under ét udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse. De tjenesteydelser, der leveres, skal således vedrøre de specifikke og væsentlige elementer ved investerings- foreninger. Den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse er derimod ikke omfattet af fritagelsen. Til- svarende er helt generelle eller regnskabsmæssige tjenesteydelser, der ikke specifikt vedrører den virk- somhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, eller som ikke set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse, jf. momslovens§ 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Pensionsinstituttet har i 2014 outsourcet en række funktioner til leverandøren. Set under ét udgør disse ydelser en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritagen forvaltningsydelser, jf. svaret på spørgsmål 1. Pensionsinstituttet overvejer, at hjemtage selve Call-Center funktionen. Som konsekvens vil leverandøren ikke længere modtage og behandle kundeforespørgsler (telefonopkald, breve og mails), men alene vareta- ge de øvrige funktioner, således som de er beskrevet i anmodningen om bindende svar. På baggrund af en samlet vurdering af de resterende funktioner, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de beskrevne funktioner set under ét må anses for at opfylde betingelserne for at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund det materielle anvendelsesområde for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29momslovens 13, stk. 31, indebærernr. 11, litra f. Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6der dels er tale om egentlige porteføljeforvaltnings- ydelser, dels er tale om ydelser, som kan henføres til administration af investeringsforeningen selv, svarende til de ydelser, som er henholdsvis opregnet i bilag II i direktiv 85/611 eller er anset som fritaget af EU-Domstolen i bl.a. Det er Skattestyrelsens opfattelsesag C-464/12, ATP PensionService og sag C-275/11, GfBk. Skattestyrelsen lægger herunder vægt på, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapirleverandøren i sin egenskab af underleverandør har ansvaret for at udføre de beskrevne funktioner og dermed reelt udøver en del af forvaltningen, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret jf. tilsvarende i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekterSKM2017. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter546. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pariSR. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenståendeden baggrund, at Kontrakten skal anses funktionerne set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfyl- der de specifikke og væsentlige funktioner for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens fritagen forvaltningsydelse omfattet af momslovens § 2913, stk. 31, nr. Derfor indstiller Skattestyrelsen11, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.litra f.

Begrundelse. Spørgsmålet omhandleri sagen vedrører, om Kontrakten udgør hvorvidt det omhandlede finansielle instrument (omtalt som warrant) skal anses for en struktureret fordring. Det forudsættes tegningsret til kapitalandele i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet af kursgevinstlovens §§ 2 et aktie- eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens anpartsselskab og beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 14, nr. 1, eller om der indeholder et element, der kan lægges til grund i stedet er tale om en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen kontrakt omfattet af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være 1, eller et instrument omfattet af bestemmelsenstatsskattelovens § 4 f (væddemålsbestem- melsen). De pågældende warrants modtages som følge af et indskud fra et selskab i form af en såkaldt angel investor (warrant-indehaveren) i et dansk unoteret selskab. Det fremgår bl.a. af sagen, skal at der være tale om en fordringpå tidspunk- tet for indgåelsen af warrant-aftalen ikke selskabsretligt er udstedt tegningsretter eller aktier i henhold til selskabslovens § 167, og generalforsamlingen har bl.a. således ikke med det flertal, der reguleres helt kræves til vedtægtsændring, besluttet at udstede konvertible gældsbreve eller delvist warrants. Det ligger heller ikke fast, hvilke rettigheder, der skal være knyttet til de pågældende aktier. Warrant-af- talen giver derudover warrant-indehaveren en ret til på et fremtidigt tidspunkt at nytegne aktier i forhold det unoterede selskab til aktiernes nominelle værdi, hvis en ud af tre betingelser er opfyldt. En tegningsret til aktier er en tidsbegrænset ret til at tegne en nyudstedt aktie eller anpart på et bestemt tidspunkt eller en bestemt periode til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv.forhånd fastsat pris, og udviklingen skal være som værdimæssigt repræsenterer retten til tegning af en karakterforholdsmæssig andel af en senere kapitalforhøjelse. Forskellen mellem tegningsretter til aktier og køberetter til aktier er alene, at tegningsretter til aktier ikke giver mulighed for at købe eksisterende aktier eller anparter, men derimod alene giver en ret til at nytegne aktier eller anparter. Tegningsretter til aktier indebærer således, at levering af aktien ved indløsning af tegningsretten sker ved, at der kan lægges udstedes nye aktier i selskabet. En ret til grund at tegne en aktie på et fremtidigt tidspunkt er i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for sin struktur en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der dog i skatteretlig henseende er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pariundtaget fra beskatning som finansielle kontrakter og i stedet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Beskatning Finansielle kontrakter beskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 31, indebærerder er lex specialis for så vidt angår beskatning af finansielle kontrakter. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene terminskontrakter og købe- og salgsretter. Anvendelsen af disse begreber er dog ikke entydig, at den strukturerede fordring behandles og efter reglerne for praksis er en lang række finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret anset for omfattet af bestemmelsen i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stknår der er tale om et finansielt instrument, hvor værdien af kontrakten afhænger af et underliggende aktiv, og hvor der foreligger: – En bindende aftale mellem parterne, – en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt samt – en aftale om afviklingspris eller -kurs. 3Se eksempler af forskellige typer af kontrakter i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C. B. 1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter. Derfor indstiller SkattestyrelsenSom udtagelse hertil følger det af kursgevinstlovens§ 30, at det stillede spørgsmål besvares bekræftendereglerne om finansielle kontrakter i kursge- vinstlovens § 29 ikke finder anvendelse på bl.a. tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavance- beskatningsloven.

Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet af kursgevinstlovens §Efter statsskattelovens § 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 16, stk. 1, nr. 1litra a, er der fradrag for udgifter, der indeholder et elementer afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Skatterådet fandt i SKM2018. 458. SR, at der ved opgørelsen af tabet ved salg af bitcoins erhvervet i spekulationsøjemed kunne medregnes købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), som var afholdt direkte i forbindelse med handlerne. Omkostningerne skulle henholdsvis tillægges til anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. I SKM2018. 130. SR fandt Skatterådet, at handelsomkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kranken i forbindelse med køb og salg af bitcoins og ether erhvervet ved spekulation kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Spørger havde derudover foretaget såkaldte margin-handler med bitcoins og ether. Disse måtte anses som terminskontrakter indgået i spekulationsø- jemed. Skatterådet fandt, at etableringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. De to afgørelser fra Skatterådet omhandlede bitcoins, der kan lægges til grund var erhvervet i en finansiel kontraktspekulationshensigt. Der Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling tilopfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand. Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende produkt skal betegnes aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste. Kryptovaluta optaget til handel på en kryptobørs eller anden kryptoplatform er efter det for Skattestyrel- sen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars eller EURO på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som en obligationet spekulationsak- tiv. Reglerne Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder. Spekulationsvurderingen for beskatning kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af strukturerede fordringer findes den manglende praktiske anvendelsesmulighed. Det er oplyst, at selskabet er stiftet med det formål at foretage investering i kursgevinstlovens kryptovaluta. I den forbindelse er det oplyst, at hele hensigten med selskabet er at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta må anses for at ske i spekulationsøjemed. Gevinst og tab ved selskabets salg af kryptovaluta vil derfor være skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 295, stk. 31, litra a. Spørger har oplyst, at gas fee er en omkostning, som brugeren betaler for at kompensere for den compute- renergi, der anvendes til at behandle og validere transaktioner på Ethereum - blockchain. For Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at være omfattet af bestemmelsen, skal der være er tale om en fordringomkostning, som betales direkte til handelsplatformen i forbindelse med selve transaktionen, hvor der reguleres helt købes eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv.sælges kryptovaluta, og udviklingen skal være at transaktionen ikke kan gennemføres uden betaling af en karakter, der kan lægges til grund gas fee. Med baggrund i en finansiel kontraktovennævnte afgørelser SKM2018. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der 458. SR og SKM2018. 130. SR er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgiften til gas fee skal henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knytter sig til selve købet hen- holdsvis salget. Dette gælder, uanset om den pågældende kryptovaluta udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekterformuegode eller er omfattet af kursge- vinstlovens regler. Dette medførerSkattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på Spørger har fradrag for udgiften som en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens driftsomkostning ef- ter statsskattelovens § 296, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen1, at det stillede spørgsmål besvares bekræftendelitra a. Udgiften til gas fee skal henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.