Behandlingssikkerhed. 3.1 Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici. 3.2 Databehandleren bistår den Dataansvarlige med at sikre overholdelse af forpligtelserne i medfør af artikel 32-36 under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for Databehandleren. 3.3 Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 32. 3.4 Databehandleren sikrer, at de personer, der er autoriseret til at behandle personoplysningerne, kontraktligt har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt. 3.5 Databehandleren sikrer, at foretage backup af al data i forbindelse med hovedaftalen, herunder webhotel og e-mail-løsning. Backup slettes efter 30 dage efter og al backup-data vil erstattes af de nye data.
Appears in 6 contracts
Samples: Databehandleraftale, Databehandleraftale, Databehandleraftale