Udmøntning af satspuljen for 2018-2021
Udmøntning af satspuljen for 2018-2021
Delaftale for børne- og socialområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol- keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Ven- stre og Socialistisk Folkeparti
Indholdsfortegnelse
Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 3
Oversigt over Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 9
1. Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed 10
2. Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn 17
3. Strategi for et stærkere civilsamfund 22
4. Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap 26
5. Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet 29
6. Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser 32
7. Individuel handicapkørsel til blinde og stærkt svagsynede 33
8. Forhøjelse af Handicappuljen 35
10. Den Sociale Investeringsfond 38
11. Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb 42
12. Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 46
13. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 48
15. Støtte til sommerferiehjælp 52
16. Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 53
17. Forebyggelse af gråzoneprostitution 56
18. Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt system 57
19. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv 58
20. Driftsstøtte til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere 59
21. Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) 60
22. Driftsstøtte til Baglandet Vejle 61
23. Driftsstøtte til Peer-Netværket Danmark 62
24. Driftsstøtte til Bedre Psykiatri 63
25. Driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 64
26. Forankringsstøtte til Fundamentet 65
27. Forankringsstøtte til Krisecenter for mænd i Fredericia 66
28. Administrationsudgifter til driftstilskud og små bevillinger 67
29. Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2018 68
Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 10. november 2017 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2018 på børne- og socialområdet.
I hovedtræk er aftalens initiativer:
Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen til bekæmpelse af hjemløshed. Det er tragisk, når et menneske rammes af hjemløshed, og derfor skal flere personer, der lever i hjemløshed eller er i risiko herfor, have en indsats, der gør en forskel. Handlingsplanens formål er derfor at sikre en mere fore- byggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Derfor har handlingsplanen fokus på at sikre, at de indsatser, vi ved virker, udbredes til større dele af landet. Samtidig er der stadig flere unge, der har særlige sociale problemer, men som går under den sociale radar i for lang tid og ender i hjemløshed. Antallet af unge i hjemløshed er steget markant, og derfor har handlingsplanen også fokus på en styrket forebyggel- se af hjemløshed. Gruppen af hjemløse, der har levet i hjemløshed meget længe og boet på herberger og forsorgshjem i årevis, har komplekse problemer og er uden for fællesskabet. Derfor skal denne gruppe have en bedre og mere målrettet indsats end hidtil, og handlingsplanen har derfor også fokus på en lettere vej ud af hjemløshed. Satspuljepartierne er endvidere enige om at støtte brugerorganisationer for at styrke oplys- ningen og sikringen af de hjemløses rettigheder. Hver ansøgningspulje som led i initiativet udmøntes gen- nem én ansøgningsrunde. Der afsættes i alt 154,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Knap 12.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet bl.a. på grund af mistrivsel eller svære opvækstbe- tingelser. En stor del af dem er anbragt i plejefamilier. Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for et løft af plejefamilieområdet. Det skal sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelserne, så børnene får den ind- sats, de har brug for. Derfor indføres der nye plejefamilietyper, og der udvikles et koncept for godkendelsen af plejefamilier, der skal sikre en mere ensartet godkendelse på tværs af de fem socialtilsyn sammen med et nyt nationalt vidensbaseret grundkursus til plejefamilier. For at ruste plejefamilierne til den svære start og minimere risikoen for sammenbrud intensiveres støtten til plejefamilier i begyndelsen af en anbringelse, og der udvikles et tæt støttet opstartsforløb for plejefamilier. Kommunerne vil fremadrettet være forpligtede til at tilbyde en plejefamilie et intensivt opstartsforløb, når det får et barn i pleje, og der indføres et krav om, at kommunerne skal have en særlig funktion, der skal stå for at give plejefamilier løbende supervision, råd, og vejledning, typisk en familieplejekonsulent. Der afsættes samtidig midler til en pulje, der skal fremme samar- bejder mellem døgninstitutioner og plejefamilier med mere behandlingskrævende børn, samt en pulje, som organisationer, der tilbyder netværksskabende aktiviteter for anbragte børn og plejefamilier, kan søge. Aktivi- teterne kan fx bestå i netværksgrupper, feriekolonier eller sommer-camps, hvor der er fokus på faglig læring og socialt samvær med andre anbragte børn. Derudover afskaffes kommunernes mulighed for selv at god- kende en plejefamilie til et konkret barn, så alle professionelle plejefamilier fremadrettet er underlagt de samme krav til kvalitet. Der afsættes i alt 73,7 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Partierne er enige om at fortsætte drøftelserne af anbringelsesområdet i foråret. Drøftelserne skal bl.a. om- handle aflønning af plejefamilier (i respekt for arbejdsmarkedets parter), netværksplejefamilier, matchning, stabilitet og kontinuitet i anbringelsen og anbringelsessituationens betydning for barnets biologiske forældre, familie og øvrige netværk samt plejeforældre. Desuden ønsker partierne generelt at drøfte kvalitetsmodellen, der ligger til grund for godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud mv., når evalueringen af Til- synsreformen foreligger. Eventuel opfølgning på drøftelserne kan ske i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2019.
Strategi for et stærkere civilsamfund
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en strategi for et stærkere civilsamfund. Borgere uden for arbejdsfællesskabet er ikke frivillige i samme grad som øvrige borgere. Derfor skal initiativet være med til at bekæmpe ensomhed og fremme deltagelse i samfundets fællesskaber, så udsatte børn, voksne og ældre samt mennesker med handicap, som ikke er en del af arbejdsfællesskabet, i højere grad bliver en del af de frivillige fællesskaber som frivillige. Derudover skal initiativet bidrage til, at frivilligheden understøttes i alle
egne af landet, og at flere aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at løse samfundets udfor- dringer med udgangspunkt i blandt andet Frivilligchartret og Task forcens anbefalinger. Initiativet indeholder bl.a. en ansøgningspulje til samarbejder mellem kommuner, frivillige foreninger og frivilligcentre der både skal bidrage til, at færre står uden for lokale fællesskaber samt at realisere flere lokale innovative sociale løsninger. Ansøgningspuljen udmøntes gennem to ansøgningsrunder i hhv. 2018 og 2020. Desuden bidra- ger initiativet til at styrke civilsamfundet i landdistrikterne, ligesom den lokale frivillige infrastruktur styrkes bl.a. i form af flere frivilligcentre og udbud af kurser til frivillige i hele landet. Endelig har strategien fokus på at understøtte mere viden om frivillige indsatser i form af bl.a. at følge udvikling og tendenser i den frivillige sociale indsats samt en undersøgelse, der skal bidrage til mere viden om inklusion i frivillige foreninger.
Desuden foretages en analyse af, hvordan der kan sikres en statslig støttestruktur og puljeadministration på det frivillige sociale område, der understøtter sektoren uden unødigt bureaukrati. Der afsættes i alt 96,6 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Bedre indsatser og styrket retssikkerhed til mennesker med handicap
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en række nye initiativer, der skal medvirke til bedre ind- satser og styrket retssikkerhed for børn, unge og voksne med handicap.
• Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap
Satspuljepartierne ønsker at forbedre forholdene for børn og unge med handicap og deres forældre. Børn og unge med handicap er mere udsatte for seksuelle overgreb end deres jævnaldrende, og der er behov for en særlig målrettet indsats på området. Derfor afsættes midler til en pulje til frivillige og private organisationer, som vil styrke børn og unge med handicap i at sætte grænser og håndtere konflikter for at forebygge seksuelle overgreb. Som opfølgning på afrapporteringen fra arbejdsgrup- pen til forenkling af hjælp til børn med handicap, som blev nedsat i forlængelse af beslutningsforsla- get B 143, afsættes der desuden midler til, at en række kommuner kan høste erfaringer med én ko- ordinerende sagsbehandler (én indgang) på børnehandicapområdet, som efterfølgende udbredes til inspiration og eventuelt implementering i alle landets kommuner. Der afsættes i alt 43,9 mio. kr. i pe- rioden 2018-2021. Hermed har satspuljepartierne tilkendegivet, at der er fulgt op på betænkningen til B 143.
• Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sags- behandlingen på handicapområdet. Handlingsplanen skal være med til at styrke borgernes retssik- kerhed, så man som borger i højere grad oplever at få den hjælp, man har krav på efter lovgivnin- gen, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen. Handlingsplanen består af en ud- videlse og udvikling af Task forcen på handicapområdet, så Task forcen gøres permanent og bl.a. kan gennemføre flere forløb i flere kommuner. Samtidig reserveres to længerevarende forløb pr. år til kommuner, hvor der vurderes at være så store udfordringer, at der er behov for at kunne igang- sætte et målrettet Task force-forløb. Endvidere indgår videreudvikling og forankring af voksenudred- ningsmetoden samt udvikling af en ny ydelse i VISO med tilbud om yderligere rådgivning på myn- dighedsniveau. Desuden indgår der opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter, en styrket ankestatistik og fast track i Ankestyrelsen for behandlingen af klager over kommunernes nye afgørelser i hjemviste sager. Endelig afsættes der midler til bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage, og til afholdelse af en retssikkerhedskonference, ligesom der indføres en pligt for kommunerne til at offentliggøre deres sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside. Der afsæt- tes i alt 53,4 mio. kr. i perioden 2018-2021. Hermed har satspuljepartierne tilkendegivet, at der er fulgt op på betænkningen til B 149.
• Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser Satspuljepartierne er enige om at udvide varslingsordningen som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser. Udvidelsen skal sikre, at borgere, der klager til Ankestyrelsen over kommu- nens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de omfattede typer af hjælp, kan beholde hjæl- pen uændret i perioden for klagesagsbehandlingen. Det betyder i de tilfælde, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen, at iværksættelse af kommunens afgørelse først påbegyndes, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Hermed skal en borger med fx en BPA-ordning eller andre ordninger, jf. ser- vicelovens § 3a, ikke opsige sine hjælpere i perioden. Der afsættes i alt 230,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
• Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en udvidelse af den eksisterende ordning om in- dividuel handicapkørsel, som i dag kun omfatter svært bevægelseshæmmede, således at den også kommer til at omfatte blinde og stærkt svagsynede. Ordningen indføres ved en lovændring, og der er således tale om varig finansiering. Der afsættes i alt 85,5 mio. kr. i perioden 2018-2021 og 33 mio. kr. årligt herefter (permanent). Herudover er satspuljepartierne som led i udvidelsen af ordningen enige om at omprioritere 30,0 mio. kr., der blev afsat til Transportordning for blinde og svagsynede med aftalen om satspuljen for 2017-2020.
• Forhøjelse af Handicappuljen
Satspuljepartierne er enige om at forhøje Handicappuljen i perioden 2018-2021 til støtte til aktiviteter i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge samt deres søskende og forældre. Der afsættes i alt 17,2 mio. kr. i perioden 2018-2021 til initiativet og herefter 4,3 mio. kr. årligt permanent.
Socialt frikort
Satspuljepartierne er enige om, at et socialt frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre mu- ligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage samt opleve værdi i hverdagen. Frikortet giver udsatte borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved at arbejde for virksomheder. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde i det lokale erhvervsliv fx i små- jobs og på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden at skulle betale skat eller få fradrag i sociale ydelser. Hensigten er desuden, at det sociale frikort skal tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Der afsættes i alt 45,0 mio. kr. i perioden 2018-2020.
Den Sociale Investeringsfond
På de større velfærdsområder er der behov for at blive bedre til at sætte tidligere og mere forebyggende ind. Udfordringen med forebyggelse er, at der indledningsvis både skal rådes bod på de sociale begivenheder, der nåede at vokse sig for store og alvorlige, og samtidigt skal man finansiere den forebyggelse, som er blevet efterspurgt bredt i samfundet i flere generationer. Derfor er der behov for at skabe rammer for nye partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor ved at tiltrække ny kapital til investe- ringer i nye, helhedsorienterede sociale investeringsprogrammer.
Dette arbejde skal tage udgangspunkt i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som giver kom- munerne et bedre grundlag for at vurdere, om det kan betale sig at anvende sociale investeringsprogram- mer.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til at etablere Den Sociale Investeringsfond. Fonden skal bl.a. bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser i samspil mellem den of- fentlige, private og frivillige sektor, samt tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfordringer på de større vel- færdsområder.
Fonden har to overordnede formål:
1) Investere i udbredelsen af veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder. Et krav for fondens investeringer i sociale investeringsprogrammer er, at der er en veldokumen- teret ”business case” for den pågældende indsats. Der afsættes i alt 30,0 mio. kr. til denne del af fonden. Samtidig åbnes der op for, at pensionsselskaber kan indskyde midler i fonden, der kan investeres sammen med de afsatte midler.
2) Udvikle og modne minimum tre nye indsatser på de større velfærdsområder til sociale in- vesteringsprogrammer. Udviklingen af indsatserne kan finde sted sammen med eksempelvis almennyttige fonde, kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer. Indsatserne kan en- ten finansieres af Den Sociale Investeringsfond, almennyttige fonde eller en kombination af midler fra Den Sociale Investeringsfond og almennyttige fonde. Der er dog afgørende, at alle de politisk prioriterede indsatser finansieres, således at det undgås, at indsatser ikke bliver fi- nansieret pga. manglende interesse fra investorer. Der afsættes i alt 18,0 mio. kr. til denne del af fonden.
De igangsatte indsatser må ikke bryde med borgernes retssikkerhed.
Der afsættes i alt 50,0 mio. kr. i 2018. Fonden vedtages ved lov i Folketinget. Fonden er ikke forligsbundet. Aftalepartierne beslutter årligt i forbindelse med FL-forhandlingerne, hvilke temaer fonden skal arbejde med det kommende år, såfremt der er frie midler i fonden, der ikke er bundet op på igangsatte projekter.
Der afdækkes frem mod 1. januar 2018, hvorvidt der er eventuelle udfordringer ved at etablere Den Sociale Investeringsfond. I tilfælde af at det ikke er muligt at etablere fonden, pba. udfordringer af eksempelvis juri- disk karakter, tilbageføres de afsatte midler til satspuljen.
Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en Børnerettighedspakke, der skal forebygge børn i mis- trivsel og i risiko for overgreb. Der afsættes bl.a. midler til at permanentgøre den udvidede åbningstid hos BørneTelefonen, ligesom det sikres, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder. Endvidere iværksæt- tes der et initiativ til at styrke indsatsen i forhold til underretninger i dagtilbud og sundhedspleje. Endelig af- sættes der midler til at sikre en bedre inddragelse af børn i deres egne sager, så børn høres og tages alvor- ligt. Der afsættes i alt 24,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Vold i parforhold, hvor der er børn i hjemmet, er skadeligt for børnene. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der i foråret tages en drøftelse mellem hhv. børne- og socialministeren og justitsministeren og de relevan- te folketingsudvalg herom.
Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen i forhold til at øge tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI). LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund er særligt udsatte. Partierne er enige om at afsætte en ramme til initiativer på LGBTI-området på 25,0 mio. kr. i perioden 2018-2021. Initiativerne vil indgå i en samlet handlingsplan. Parti- erne er desuden enige om, at eventuelle yderligere initiativer på LGBTI-området, herunder fx i forhold til sundhed, trivsel og andre udfordringer blandt gruppen, vil kunne drøftes i forbindelse med satspulje for 2019. Udmøntningen af rammen aftales efterfølgende mellem satspuljekredsen og ministeren for ligestilling.
Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel med henblik på at skabe kontinuitet og tryghed om indsatsen. Menneskehandel er en grov krænkelse af den enkeltes fundamentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Den nye handlingsplan bygger videre på erfaringerne fra de tidligere handlingsplaner og sætter bl.a. fokus på, at indsatsen er fleksibel og tilpasset det enkelte offers behov, og at de relevante aktører er parate til at møde nye udviklingstendenser og udnyt- telsesformer, samt at de aktører fx gadeplansmedarbejdere, herberger, sundhedsklinikker og udlejere, der allerede har eller kan komme i kontakt til målgruppen, kender tegn og signaler på menneskehandel og der- med kan bidrage til at forebygge menneskehandel og indgå i det opsøgende arbejde. Handlingsplanen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser på området. Der afsættes i alt 63,0 mio. kr. i perioden 2019-2021.
Støtte til julehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til julehjælp i 2018. Initiativet udmøntes som en ansøg- ningspulje, som landsdækkende frivillige foreninger kan søge i forbindelse med uddeling af julehjælp til øko- nomisk klemte og socialt udsatte familier med børn. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2018.
Støtte til sommerferiehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til sommerferiehjælp i 2018. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der giver udsatte familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter. Der afsæt- tes i alt 5,0 mio. kr. i 2018.
Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
Der afsættes midler til videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Initiativet skal fremme investeringstankegangen på socialområdet, ved at modellen forankres bredt og opleves som nyttig og anvendelig af modellens brugere. Det skal dels ske gennem en videreudvikling af SØM, bl.a. ved at opda-
tere og udvide modellens vidensdatabase samt indarbejde og opsamle viden og erfaringer fra konkrete pro- jekter, dels ved at udbrede og implementere SØM blandt modellens forskellige brugere i kommuner mv.
Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og skal samlet set bidrage til at forbedre indholdet i og anvendeligheden af modellen samt understøtte en systematisk anvendelse af SØM. Der af- sættes i alt 10,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Forebyggelse af gråzoneprostitution
Satspuljepartierne er enige om behovet for at forebygge, at unge etablerer prostitutionslignende relationer (gråzoneprostitution), samt at unge starter i egentlig prostitution. Med initiativet etableres en ansøgningspul- je, som relevante organisationer på ungeområdet og organisationer med viden om unge i prostitutionslig- nende relationer kan søge med henblik på at forebygge gråzoneprostitution. Ansøgningspuljen som led i initiativet udmøntes gennem én ansøgningsrunde i 2019. Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. til en ansøgnings- pulje i perioden 2019-2021.
Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt system
Aftaleparterne er enige om at afsætte 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem fra satspuljen for 2018 til finansie- ring af et nyt familieretligt system. Forhandlingerne om et nyt familieretligt system ventes dog først afsluttet efter indgåelse af en samlet aftale om udmøntning af satspuljen for 2018. Aftaleparterne er derfor enige om, at de resterende udgifter til en aftale om et nyt familieretligt system – i dette ekstraordinære tilfælde – kan forudsættes finansieret ved forhandlingerne om satspuljen for 2019, såfremt partierne er enige herom i for- bindelse med udmøntning af satspuljen for 2019. Hvis partierne ikke bliver enige om en aftale på det familie- retlige område, vil de 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem blive udmøntet i forbindelse med satspuljen for 2019 efter almindelig praksis.
Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Der afsættes 10,0 mio. kr. i 2018 til en udviklingspulje, der støtter nye indsatser på socialområdet. Indsatser- ne udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Målgruppen for forslaget omfatter sårbare og udsatte børn og unge.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til følgende eksisterende indsatser:
• BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere
Der afsættes i alt 4,8 mio. kr. i perioden 2018-2021.
• Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
Der afsættes i alt 14,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 3,5 mio. årligt permanent.
• Baglandet Vejle
Der afsættes i alt 6,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 1,5 mio. kr. årligt permanent.
• Peer-Netværket Danmark
Der afsættes i alt 3,8 mio. kr. i perioden 2018-2020.
• Bedre Psykiatri
Der afsættes i alt 9,6 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 2,4 mio. kr. årligt permanent.
.
• Fundamentet
Der afsættes 1,2 mio. kr. i 2019.
• Krisecenter for mænd i Fredericia
Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2019.
• Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
Der afsættes 8,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 2,0 mio. kr. årligt permanent.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Satspuljepartierne er desuden enige om i foråret 2018 at drøfte, hvordan der via en konkret model kan føl- ges op på driftstilskud fra satspuljen til organisationer på det sociale område med henblik på, at sikre at pen- gene bliver anvendt bedst muligt.
Oversigt over Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021
Nr. | Mio. kr., 2018-pl | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
1 | Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed | 36,3 | 18,1 | 37,1 | 62,5 | 154,0 |
2 | Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn | 27,8 | 16,8 | 15,6 | 13,5 | 73,7 |
3 | Strategi for et stærkere civilsamfund | 16,4 | 13,4 | 19,9 | 46,9 | 96,6 |
4 | Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap | 9,7 | 9,4 | 11,9 | 12,9 | 43,9 |
5 | Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet | 17,2 | 11,4 | 12,3 | 12,5 | 53,4 |
6 | Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser | 50,0 | 60,0 | 60,0 | 60,0 | 230,0 |
7 | Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede | 6,5 | 23,0 | 23,0 | 33,0 | 85,5 |
8 | Forhøjelse af Handicappuljen | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 17,2 |
9 | Socialt frikort | 11,0 | 17,0 | 17,0 | - | 45,0 |
10 | Den Sociale Investeringsfond | 50,0 | - | - | - | 50,0 |
11 | Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 24,0 |
12 | Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer | 8,0 | 5,0 | 5,0 | 7,0 | 25,0 |
13 | Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel | - | 21,0 | 21,0 | 21,0 | 63,0 |
14 | Støtte til julehjælp | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
15 | Støtte til sommerferiehjælp | 5,0 | - | - | - | 5,0 |
16 | Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) | 0,5 | 3,8 | 2,7 | 3,0 | 10,0 |
17 | Forebyggelse af gråzoneprostitution | - | 2,0 | 4,0 | 4,0 | 10,0 |
18 | Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt system | - | 20,0 | 20,0 | 20,0 | 60,0 |
19 | Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. | 10,0 | - | - | - | 10,0 |
20 | Driftsstøtte til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 4,8 |
21 | Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 14,0 |
22 | Driftsstøtte til Baglandet Vejle | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 6,0 |
23 | Driftsstøtte til Peer-Netværket Danmark | 0,8 | 1,5 | 1,5 | - | 3,8 |
24 | Driftsstøtte til Bedre Psykiatri | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 9,6 |
25 | Driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 |
26 | Forankringsstøtte til Fundamentet | - | 1,2 | - | - | 1,2 |
27 | Forankringsstøtte til Krisecenter for mænd i Fredericia | - | 0,4 | - | - | 0,4 |
28 | Administrationsudgifter til små bevillinger og driftstilskud | 2,2 | 2,1 | 1,9 | 1,9 | 8,1 |
29 | Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2018 | 4,1 | 2,5 | 3,5 | 2,8 | 12,9 |
Aftale i alt | 280,4 | 249,5 | 277,3 | 321,9 | 1129,1 | |
1. Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed
1 | Titel | Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Beskæftigel- sesministeriet. |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner, regioner, frivillige organisationer, Socialstyrelsen og VIVE. |
4 | Forslagets formål | Personer, som lever i hjemløshed, er nogle af de mest udsatte borgere, og der er desværre alt for mange, unge såvel som gamle, der i dagens Danmark lever en tilvæ- relse uden et hjem og trygge rammer. Den seneste kortlægning af hjemløsheden i Danmark (VIVE, 2017) viser igen en stigning i hjemløsheden, der er steget med 8 pct. fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. En tilværelse i hjemløshed er en svær situation for den enkelte samtidig med, at det er ressourcekrævende for samfundet som helhed. I Danmark handler hjemløshed dog for langt de fleste om andet og mere end en manglende bolig. Fire ud af fem perso- ner, som lever i hjemløshed, har enten en psykisk lidelse, et misbrug eller begge dele. Derfor er det afgørende, at hjemløshed afhjælpes gennem virksomme sociale indsat- ser. Alt for få personer, der rammes af hjemløshed, modtager i dag en af de indsatser, vi ved virker. Derudover er der flere og flere unge, som lever i hjemløshed. Og der er for mange, især blandt de langvarigt hjemløse, som ikke har tilstrækkelig gavn af de indsatser, som de modtager. Derfor er der brug for en samlet og ambitiøs handlings- plan, der tager livtag med nogle af de største barrierer for at vende udviklingen og sænke antallet af hjemløse. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Initiativet indeholder 10 initiativer under tre fokusområder: National udbredelse af virkningsfulde indsatser Social investeringspulje på hjemløseområdet Mange kommuner er i gang med en omstilling mod øget investering i forebyggende og helhedsorienterede indsatser på socialområdet, som sætter fokus på progression for borgeren (reduceret støttebehov og/eller progression imod beskæftigelse og ud- dannelse). Men de indledende omkostninger kan være en barriere for kommunerne, og der mangler ofte viden om gevinsterne på sigt. Det gælder også i indsatsen mod hjemløshed, hvor mange kommuner i dag arbejder på en omlægning med mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser, som sætter fokus på progression for borgeren, bl.a. gennem implementeringen af Housing First. Ikke desto mindre viser den seneste kortlægning, at antallet af hjemløse i Dan- mark fortsat er stigende, ligesom evalueringer og undersøgelser viser, at det fortsat er en relativt begrænset andel af de hjemløse, der modtager virksomme og forebyggen- de indsatser. På den baggrund etableres en social investeringspulje på hjemløseområdet. Formålet med initiativet er at styrke kommunernes incitament til at investere i en omstilling mod en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet ved at mindske kommunernes risiko og understøtte initialinvesteringer. Samtidig skal initiativet under- støtte kommunernes brug af business cases og potentialeberegninger som grundlag for omlægning til en mere effektiv og koordineret indsats. Initiativet baseres på kom- munernes egne forslag til investeringer og udmøntes som en ansøgningspulje, og målgruppen er borgere ramt af hjemløshed eller i risiko herfor. Med den sociale investeringspulje skal kommunerne anvise en foreløbig business case eller potentialeberegning for investeringen, som skal kvalificeres ved at bruge |
den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) som tilgang. Der afsættes i alt 36,6 mio. kr. til initiativet. Heraf afsættes 32,5 mio. kr. til investe- ringspuljen, 3,0 mio. kr. til processtøtte til dokumentation af omstillingen af indsatsen i projektkommunerne samt til at understøtte dataindsamling til beregning af kommunale business cases og potentialeberegninger samt 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af redska- ber til kommunale business cases og potentialeberegning med udgangspunkt i SØM til understøttelse af omstillingen af indsatsen for hjemløse. Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet Socialstyrelsen har siden Hjemløsestrategien (2009-2013) spillet en central rolle i at understøtte kommunernes omlægning af hjemløseindsatsen, herunder at rådgive og sparre om implementering af Housing First-tilgangen. Samtidig er der udviklet meto- der, der formår at hjælpe mennesker ud af hjemløshed og fastholde dem i egen bolig. Der er imidlertid relativt få, der får den rette indsats, og kommunerne og øvrige aktø- rer efterspørger fortsat sparring og redskaber til hjemløseindsatsen. Derfor øges støt- ten til kommunerne i form af en rådgivningsfunktion i regi af Socialstyrelsen, der i endnu højere grad skal understøtte omlægningen mod en mere helhedsorienteret og forebyggende indsats i kommunerne og blandt andre aktører på hjemløseområdet. Kommuner vil kunne tilgå rådgivningen og implementeringsstøtten i forbindelse med støtte fra den sociale investeringspulje, eller ved selv at henvende sig til rådgivnings- funktionen i Socialstyrelsen, ligesom Socialstyrelsen vil have en opsøgende funktion i tilfælde, hvor der er kendskab til større udfordringer i hjemløseindsatsen. Ud over rådgivning og implementeringsstøtte til omlægning af hjemløseindsatsen, vil kommu- ner og andre aktører kunne modtage kompetenceudvikling til relevante medarbejdere. Der afsættes 13,8 mio. kr. til initiativet, heraf 1,9 mio. kr. til kompetenceudvikling og dokumentationsredskab1. Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed Det er afgørende, at kommuner og andre aktører på hjemløseområdet får de bedste redskaber for tilrettelæggelsen af indsatsen. Derfor udarbejdes et sæt nationale ret- ningslinjer for indsatsen mod hjemløshed, således at der dannes et fælles grundlag for arbejdet. Retningslinjerne udarbejdes gennem tæt inddragelse af aktører på områ- det og vil efterfølgende blive udbredt i regi af Socialstyrelsens rådgivningsfunktion og den sociale investeringspulje på hjemløseområdet. Der afsættes 1,9 mio. kr. til initiativet. En styrket forebyggelse af hjemløshed Housing First for unge Siden 2015 er antallet af unge i aldersgruppen 18-24 år, der lever i hjemløshed, ste- get med 9 pct. Dermed er stigningen i antallet af unge i hjemløshed, som også er set i de tidligere kortlægninger, fortsat. Denne udvikling stiller krav til et skærpet fokus på den tidlige forebyggelse og på målgruppen af unge med deres særlige udfordringer og problematikker. Det er afgørende for at stoppe tilstrømningen, at kommunerne får opsporet og igangsat initiativer til de helt unge, før de ender i hjemløshed. Med initiativet udvides indsatsen over for unge, også i en yngre aldersgruppe, hvor kommunerne får bedre redskaber til at opspore unge i risikozonen, så forebyggelse igangsættes tidligere, ligesom der skal sættes øget fokus på en holdbar boligløsning med inddragelse af den unge og dennes familie. Med initiativet udvikles og afprøves en ny, samlet Housing First-indsats målrettet |
1 Hertil omprioriteres 7,5 mio. kr. fra bevillingen til initiativet Udbredelse af Housing First, som blev igangsat som led i aftalen om ud- møntning af satspuljen for 2016. Bevillingen tidl. afsat til Socialstyrelsens rejsehold på hjemløseområdet for perioden 2018 og 2019 omprioriteres dermed til Socialstyrelsens rådgivningsfunktion.
unge, der suppleres med en særligt intensiv kompetenceudvikling og implemente- ringsstøtte blandt deltagende kommuner. Housing First for unge vil udgøre en videreudvikling af eksisterende indsatser over for unge hjemløse, herunder Ungeprojektet (2014-2017) og Overgangsboliger til unge hjemløse (2015-2018). Med Housing First for unge suppleres der med et skærpet fokus på en tidligere forebyggelse, redskaber for screening og opsporing af unge i risikozonen, en ny tilgang til inddragelse og genetablering af den unges netværk samt en sammenhæng mellem ovenstående redskaber, Housing First samt boligløsninger målrettet unge. Det forventes, at ca. fem kommuner vil deltage i afprøvningen, hvorefter der tilbydes kompetenceudvikling i tilgangen til alle interesserede kommuner. Der afsættes i alt 34,9 mio. kr. til initiativet. Heraf afsættes 21,2 mio. kr. til ansøg- ningspuljen samt 13,7 mio. kr. til indsats- og redskabsudvikling, udvikling og afholdel- se af kompetenceforløb, etablering af monitoreringssystem samt implementeringsstøt- te til kommunerne. En ny og samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning Alt for mange borgere oplever usikkerhed og frygt for den næste regning på grund af en kaotisk og uoverskuelig privatøkonomi. Med den rette støtte kan den enkelte få en større kontrol over egen økonomi, ligesom udsættelser og hjemløshed kan forebyg- ges. Initiativet understøtter videreførelsen af en vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning i en toårig periode fra 2018 i form af støtte til forpligtende partnerskaber mellem frivilli- ge organisationer, almene boligorganisationer og kommuner. I modsætning til tidligere ordninger gives støtten i form af en samlet model for alle sektorområder og målgrup- per. Initiativet sikrer således en samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning fremadrettet, så udsatte borgere modtager den bedst mulige støtte i mestringen af deres privatøkonomi og forebyggelsen af hjemløshed. Der afsættes 22,0 mio. kr. til initiativet, herunder 19,5 mio. kr. til støtte til vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning, der udføres af frivillige foreninger og private organisa- tioner, herunder almene boligorganisationer, som har erfaring med gældsrådgivning. Gældsrådgivningen sker i partnerskab mellem relevante og tværsektorielle aktører – fx mellem kommunale myndigheder, frivillige foreninger og almene boligorganisatio- ner. Herudover afsættes 2,5 mio. kr. til oprettelsen af en vidensfunktion for økonomi- og gældsrådgivning, hvor relevante aktører på området skal udvikle den samlede gældsrådgivningsindsats i form af redskaber, der kan bidrage til at sikre større kvalitet i og viden om indsatsen. En lettere vej ud af hjemløshed Støtte til borgere i langvarig hjemløshed Ny forskning fra VIVE viser, at størstedelen af de personer, der oplever hjemløshed, lever i hjemløshed i en relativt kortvarig periode. Samtidig er der dog en gruppe, der hænger fast i hjemløshed i flere år. Blandt beboere på forsorgshjem og herberger kan der bl.a. identificeres en gruppe af ’langvarigt hjemløse’ med et gennemsnit på over 600 dages ophold på forsorgshjem pr. person i perioden 2009-2015. De langvarigt hjemløse udgør 23 pct. af brugerne, men har i perioden anvendt 64 pct. af opholds- døgnene, hvilket svarer til over 2 mio. opholdsdøgn i perioden 2009-2015 eller en skønsmæssig udgift på ca. 2,5 mia. kr. for xxxxxxxx0. Det afspejler, at de eksisterende tilbud og indsatser har vanskeligt ved at hjælpe borgere med de mest komplekse problemstillinger, og at der er behov for at sikre en praktisk anvendelig og omkost- |
2 Xxxxxxxxxxx, X. & M.H. Enemark (2017): Veje ind og ud af hjemløshed. En undersøgelse af hjemløshedens forløb og dynamik. Kø- benhavn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
ningseffektiv indsats for de langvarigt hjemløse. Som opfølgning herpå etableres en social investeringspulje til at understøtte investe- ringer i indsatsen over for langvarigt hjemløse. Investeringerne tager udgangspunkt i kommunernes egne forslag til investeringer samt business cases eller potentialebe- regninger herfor. Et konkret eksempel på en sådan investeringsindsats for langvarigt hjemløse kan være bostøttemetoden ACT3 i en modificeret form. I samarbejde med deltagende kommuner og med udgangspunkt i deres forslag og business cases udvikles de kommunale indsatser og metoder, så de kan implemente- res i en omkostningseffektiv og virkningsfuld form, der passer ind i kommunernes eksisterende indsatser på hjemløseområdet. Derigennem vil flere hjemløse med kom- plekse problemstillinger kunne modtage en virksom indsats, der er tilpasset deres behov. Der afsættes 21,8 mio. kr. hertil. Heraf afsættes 19,8 mio. kr. til investeringspuljen til støtte til langvarigt hjemløse samt 2,0 mio. kr. til processtøtte til de kommuner, der får midler fra investeringspuljen. Fremskudt psykiatri I Danmark har mere end hver anden person, der lever i hjemløshed, en psykisk lidel- se. Den kaotiske tilværelse, som mange hjemløse lever, og som ofte også er præget af alkohol- og stofmisbrug, manglende netværk, somatiske lidelser mv., medfører ofte udfordringer ift. en succesfuld udredning og behandling. Derfor etableres en social investeringspulje, der skal støtte kommuner i samarbejde med regioner i at omlægge praksis i retning mod en mere fremskudt psykiatrisk ind- sats. Med en fremskudt psykiatrisk indsats kan kommuner og regioner i samarbejde sikre mulighed for en tidlig opsporing og udredning af hjemløse personer med eventu- elle ubehandlede psykiatriske lidelser i de omgivelser, den hjemløse kender. Med investeringspuljen får projekterne endvidere redskaber til brug for opstilling af busi- ness cases og potentialeberegninger som udgangspunkt for omlægningen. Der afsættes 12,5 mio. kr. til den sociale investeringspulje til fremskudt psykiatri. Bedre oplysning og sikring af de hjemløses rettigheder – støtte til brugerorganisatio- ner Brugerorganisationer spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at repræsentere de mest udsatte borgere. De yder bistand ift. at oplyse brugerne om deres muligheder og rettigheder, organiserer bisiddere, formidler kontakt til kommuner og regioner og vare- tager brugernes interesser. Med initiativet styrkes organiseringen, oplysningen og interessevaretagelsen for de mest udsatte borgere. Der afsættes1,0 mio. kr. årligt til SAND – De hjemløses Landsorganisation i 2018- 2021 og 0,5 mio. kr. årligt til Brugernes Akademi i 2018-2021. Øvrige initiativer Undersøgelse af kvinder i hjemløshed Med hjemløsetællingen for 2017 er der registreret en væsentlig stigning i antallet af kvinder, som lever i hjemløshed. På den baggrund gennemføres en kvalitativ analyse af hjemløshed blandt kvinder. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvad der kendetegner gruppen af hjemløse kvinder, hvilke forhold der ligger bag stigningen i antallet, og hvad der kendetegner kvindernes øvrige sociale og helbredsmæssige |
3 Bostøttemetoden ACT (Assertive Community Treatment) er den mest omfattende af de tre bostøttemetoder, som i Danmark er tilknyt- tet brugen af Housing First. Den vurderes samtidig at være den bedst egnede ift. at støtte borgere med de mest komplekse behov, hvilket ofte gør sig gældende for personer i langvarig hjemløshed. Metoden har gode resultater fra bl.a. Hjemløsestrategien, men er ikke videre udbredt i de kommunale indsatser, da den er som relativt omkostningstung.
situation. Der lægges endvidere særlig vægt på at belyse, hvad der kendetegner livssituationen for hjemløse kvinder med børn. Undersøgelsen skal endvidere afdæk- ke, hvilken betydning den stigende hjemløshed blandt kvinderne har for de sociale tilbud og indsatser på hjemløseområdet. Der afsættes 0,5 mio. kr. til initiativet, som gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Støtte til nødovernatning (videreførelse) De mange frivillige og kommunale nødovernatningstilbud, der etableres hver vinter for gadesovende hjemløse, udgør et nødvendigt supplement til de mere etablerede ele- menter af samfundets sikkerhedsnet. På den baggrund videreføres støtten til oprettel- sen og driften af midlertidige nødovernatningstilbud, så der også i vinteren 2018/2019 oprettes de nødvendige tilbud til gadesovende hjemløse i de kolde vintermåneder. Der afsættes 4,0 mio. kr. hertil. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Med handlingsplanen sættes der følgende succeskriterier for indsatsen: • Virksomme indsatser skal udbredes til flere kommuner, så flere personer, som lever i hjemløshed, får den rette hjælp. • Forebyggelsen af hjemløshed skal styrkes, og tilstrømningen af unge hjem- løse skal standses. • Flere ældre hjemløse, som har levet et hårdt og langt liv på gaden og på for- sorgshjem og herberger, skal hjælpes til en tryg og værdig tilværelse. Fremskridt i forhold til succeskriterierne belyses gennem VIVE’s nationale kortlægnin- ger af hjemløshed i Danmark, der gennemføres hvert andet år (næste gang i 2019). |
7 | Evaluering og op- følgning | Sociale investeringspuljer: Social investeringspulje på hjemløseområdet, Støtte til borgere i langvarig hjemløshed og Fremskudt psykiatri Socialstyrelsen understøtter mulighederne for kommunernes arbejde med økonomi- ske beregninger i forhold til omlægningen i projektkommunerne og udarbejder red- skaber til kommunale business cases og potentialeberegninger med udgangspunkt i den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), som hvor muligt skal anvendes som materiale til understøttelse af omstillingen af indsatsen for hjemløse. I Social investeringspulje på hjemløseområdet yder en ekstern leverandør processtøt- te til omstilling af indsatsen i projektkommunerne samt understøtter dataindsamling til beregning af kommunale business cases og potentialeberegninger pba. de redskaber, som udvikles af Socialstyrelsen. Den eksterne leverandør udarbejder løbende afrap- porteringer om erfaringerne med SØM og udarbejdelse af business cases og potentia- leberegninger i projektkommunerne. Erfaringerne med omstilling af indsatsen i projektkommunerne opsamles og formidles sammen med relevante nøgletal og progressionsmål til inspiration for andre kommu- ner. Ligeledes opsamles erfaringer med brugen af sociale investeringspuljer mhp. muligheden for senere at oprette nye investeringspuljer på andre dele af socialområ- det. Housing First for unge Der gennemføres en monitorering, der giver 1) viden om ændringerne i de unges boligsituation og ændringer over tid i andre relevante forhold hos de unge, eksempel- vis misbrug, job og uddannelse mv., 2) en beskrivelse af og viden om de forskellige boligløsninger de unge modtager og 3) en vurdering af i hvilken grad, det er lykkes at implementere de forskellige boligløsninger i projektkommunerne. En ny og samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning Der gennemføres i 2019 en vidensopsamling baseret på erfaringerne fra partnerska- |
berne for økonomi- og gældsrådgivning, herunder med henblik på drøftelser om ind- satsen fra 2020 og frem. | |||||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan | |||
Tid | Aktivitet | ||||
1. kvartal 2018 | Etablering af Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet | ||||
2.- 4. kvartal 2018 | Social investeringspulje på hjemløseområdet udmel- des og udmøntes Social investeringspulje til støtte til langvarigt hjemløse udmeldes og udmøntes Ansøgningspulje til en ny og samlet ordning for øko- nomi- og gældsrådgivning udmeldes og udmøntes Ansøgningspulje til støtte til nødovernatning udmeldes og udmøntes Vidensfunktion for økonomi- og gældsrådgivning påbegyndes i slutningen af 2. kvartal Undersøgelse af kvinder i hjemløshed offentliggøres i 3. kvartal 2018 Katalog over standarder for gældsrådgivning formidles | ||||
2.-3. kvartal 2019 | Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed Vidensopsamling i relation til økonomi- og gældsråd- givning foreligger | ||||
1.-3. kvartal 2020 | Social investeringspulje til fremskudt psykiatri udmel- des og udmøntes Udmelding og udmøntning af ansøgningspulje for Housing First for unge | ||||
1.-4. kvartal 2021 | Nationalt tilbud om kurser målrettet alle landets kom- muner og relevante tilbud ift. Housing First for Unge afholdes 1.-4. kvartal 2021. | ||||
9 | Varighed og imple- mentering | Sociale investeringspuljer: Social investeringspulje på hjemløseområdet, Støtte til borgere i langvarig hjemløshed og Fremskudt psykiatri Der er tale om flerårige (to- og fireårige) projekter. Formålet med de sociale investe- ringspuljer er at støtte omlægningen af hjemløseindsatsen, herunder for borgere i langvarig hjemløshed og i form af fremskudt psykiatri blandt deltagende kommuner og regioner. Derfor forventes omlægningerne forankret blandt kommuner og regioner efter endt projektperiode. Der lægges ved udmøntning af investeringspuljerne derfor også vægt på, at kommunerne angiver en plan for forankring af indsatsen efter projek- tets udløb. Etablering af Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet etableres i Socialstyrelsen i 2018, og den finansieres fra 2018 og frem. Der er tale om en varig indsats samt finan- siering. Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed De nationale retningslinjer udarbejdes i 2018–2019, hvorefter de formidles og indgår i Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdets arbejde med landets kommuner og centrale aktører på hjemløseområdet. Housing First for unge Der er tale om et fireårigt initiativ (2018-2021). Heraf afprøves den udviklede indsats blandt kommuner i perioden 2020-2021. De deltagende kommuner skal, for at modta- ge støtte fra puljen, forholde sig til en fortsat forankring efter projektperiodens udløb. Derudover vil erfaringer fra afprøvningen indgå i Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet. I projektperioden vil der desuden blive udbudt kompetencekur- | |||
ser på nationalt niveau. En ny og samlet ordning for økonomi- og gældsrådgivning Der er tale om et toårigt initiativ i 2018–2019. Der skal i 2019 drøftes en mere perma- nent organisering af indsatsen. Bedre oplysning og sikring af de hjemløses rettigheder – støtte til brugerorganisatio- ner Der er tale om et fireårigt initiativ med en midlertidig forhøjelse af driftstilskud til SAND - De Hjemløses Landsorganisation samt midlertidigt driftstilskud til Brugernes Akade- mi for perioden 2018-2021. Støtte til nødovernatning (videreførelse) Der er tale om et etårigt initiativ, der udmøntes i 2018. Det er med henblik på at støtte etableringen af midlertidig nødovernatning i vinteren 2018/2019. | ||
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 36,3 | 18,1 | 37,1 | 62,5 | 154,0 |
2. Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
1 | Titel | Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | De fem socialtilsyn, Socialstyrelsen, kommunerne og organisationer |
4 | Forslagets formål | Den helt store styrke ved familiepleje som anbringelsesform er, at det giver børn, der ikke kan bo hos deres egne forældre, mulighed for en opvækst i familielignende ram- mer med nære stabile relationer til voksne og en hverdag, der ligner andre børns. Forskningen viser, at netop dét er afgørende for en vellykket anbringelse. Når 64 pct. af alle anbringelser i dag sker i en plejefamilie, så kræver det et løft af området, der sikrer, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet og differentieret og tilpasset i forhold til den konkrete opgave, så barnet får den indsats, det har behov for, og sammenbrud undgås. Der er brug for et kursskifte på plejefamilieområdet. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- |
munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3. Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter Der udvikles et tæt støttet opstartsforløb til plejefamilier i begyndelsen af anbringel- sen, så anbringelsen kommer bedst muligt fra start. Det vil blive et krav, at kommu- nerne, der i dag har ansvaret for plejefamiliers supervision og efteruddannelse, frem- adrettet skal give plejefamilier et tæt støttet opstartsforløb i begyndelsen af en anbrin- gelse. Det tæt støttede opstartsforløb vil bygge videre på grundkurset og basere sig på aktu- elt bedste viden. Opstartsforløbet skal ruste plejefamilierne til opgaven som plejefami- lie men også være målrettet barnets konkrete behov og familiens situation, så pleje- familierne bliver i stand til at håndtere eksempelvis udfordringer hos barnet og samar- bejdet med barnets biologiske familie og øvrige netværk, fx mostre, onkler, en lærer eller en nabo, der har en særlig betydning for barnet, så uoverensstemmelser ikke modarbejder en vellykket anbringelse. Den undervisning og supervision plejefamilien får som led i opstartsforløbet skal give plejefamilien konkrete redskaber, der kan om- sættes i hverdagen med barnet, og kan fx tage udgangspunkt i velbeskrevne metoder, fx metoden Samarbejdssamtaler. Det tæt støttede opstartsforløb vil dels være grup- pebaseret, så plejeforældrene kan lære af hinanden blive en del af et netværk og dels individuelt, målrettet den enkelte plejefamilies konkrete behov. Opstartsforløbet vil også indeholde moduler med fokus på det at være netværksplejefamilie med temaer, der er særligt relevante her. Materialet til det tæt støttede opstartsforløb kan desuden anvendes i løbet af anbringelsen, når der opstår svære perioder, fx når barnet starter i skole eller bliver teenager. Det forventes omfangsmæssigt, at det tæt støttede opstartsforløb vil svare til 16 ses- sioner á 90 minutter. Niveauet er fastlagt med udgangspunkt i KEEP - et evidensba- seret forløb til plejeforældre - som er afprøvet i fem danske kommuner, herunder bl.a. Herning Kommune. For at muliggøre tæt støttede opstartsforløb skal omfanget af den støtte, plejefamilier i dag har ret til, intensiveres. Med henblik på at sikre kvaliteten af opstartsforløbene vil det blive en betingelse, at man har gennemført et kursus i an- vendelsen af det underliggende materiale, førend man kan udbyde opstartsforløbet til plejefamilier. Der er således tale om en form for certificering for udbydere af kompe- tenceforløb for plejefamilier. For at sikre, at plejefamilier får den støtte, de har ret til, indføres et krav om, at kom- munerne skal have en særlig funktion, der skal stå for at give plejefamilier løbende supervision, råd og vejledning. Det vil typisk være en familieplejekonsulent. Samtidigt sikres det, at støtten gives af en uvildig person, der ikke er den, plejefamilien forhand- ler løn med. Forskning peger på, at den første tid under en anbringelse er den sværeste, og at det særligt er her, der er risiko for sammenbrud. Det har store menneskelige konsekven- ser. For at forebygge dette og sikre, at plejefamilier og børn får de bedste forudsæt- ninger for en vellykket anbringelse, er der behov for at sikre, at plejefamilierne modta- ger intensiv støtte og vejledning i den første svære tid. Det er allerede i dag et krav, at plejefamilier skal have løbende efteruddannelse og supervision i overensstemmel- se med opgaven. |
Der afsættes i alt 16,3 mio. kr. i perioden 2018-2021 til delinitiativet. Af dem afsættes der 5,5 mio. kr. intensiveret støtte til plejefamilier i begyndelsen af anbringelsen (1,1 mio. kr. i 2019, 2,2 mio. kr. i 2020 og 2,2 mio. kr. i 2021) og 2,2 mio. kr. varigt efter 2021. Af det samlede beløb til delinitiativet afsættes også 10,8 mio. kr. til udvikling af det intensive støtteforløb (2,9 mio. i 2018, 3,8 mio. kr. i 2019, 2,4 mio. kr. i 2020 og 1,7 mio. kr. i 2021) og 0,2 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af støttefor- løbet varigt efter 2021, samt 0,5 mio. kr. varigt efter 2021 til fortsat drift af kurser til undervisere i det nye støtteforløb. 4. Samarbejder mellem døgninstitutioner og plejefamilier En ordentlig godkendelsesproces, grundkursus, efteruddannelse og supervision er helt afgørende for fagligt stærke plejefamilier. Imidlertid er der også behov for at ud- vikle modeller, så plejefamilierne får bedre mulighed for faglig støtte - også når det er akut. Der afsættes midler til en pulje, der kan søges af kommuner i samarbejde med døgn- institutioner og opholdssteder til at styrke støtten og supervisionen til plejefamilier med mere behandlingskrævende børn, så denne gives af højt kvalificerede fagprofessio- nelle, der har indgående kendskab til anbragte børns udfordringer. Det vil samtidig sikre plejefamilierne adgang til et større fagligt miljø og bedre behandlingsmuligheder for de anbragte børn, samt adgang til akut støtte uden for normal åbningstid, fx ved en hotline, fordi døgninstitutionerne i forvejen er bemandede døgnet rundt. Erfaringerne fra samarbejderne vil efterfølgende blive udbredt til landets kommuner. Der er gode erfaringer med den form for samarbejde i Norge, hvor forstærkede pleje- familier er koblet op på institutioner. Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2018-2021. 5. Afskaffelse af de konkrete godkendelser For at sikre samme kvalitet i alle professionelle plejefamilier fjernes kommunernes mulighed for selv at godkende en plejefamilie til et bestemt barn. Det indebærer en lovændring, hvor det fremadrettet vil være de fem socialtilsyn, der godkender alle professionelle plejefamilier og sikrer den løbende kvalitet gennem det driftsorientere- de tilsyn. Lovændringen gælder ikke netværksplejefamilier (barnets egen familie eller netværk), der fortsat skal godkendes af den anbringende kommune, som kender barnet og barnets netværk bedst. Lovændringen får ikke betydning for kommunernes mulighed for at kunne anbringe akut, hvis der er behov for det. Socialtilsynene blev indført i 2014 for at sikre en højere kvalitet af sociale tilbud og plejefamilier, men med fortsat mulighed for at kommunerne i særlige tilfælde kan godkende en plejefamilie som egnet til et konkret barn. Det betyder, at alle professio- nelle plejefamilier i dag ikke er underlagt de samme kvalitetskrav. Der afsættes i alt 4 mio. kr. til lovændringen (0,8 mio. kr. i 2019, 1,6 mio. kr. i 2020 og 1,6 mio. kr. i 2021 og frem i varige midler). 6. Ro og stabilitet i anbringelsen Der er behov for at mindske fokus på økonomi og skabe ro og forudsigelighed om- kring plejefamiliernes opgave, så uenigheder om løn og andre vilkår ikke kommer i vejen for en tryg opvækst for det anbragte barn. Derfor skal kommuner og plejefamili- er blive langt bedre til at indgå klare aftaler allerede fra anbringelsens start, så der ikke hersker tvivl om, hvad plejeopgaven indebærer, om lønniveauet eller de vilkår, der skal gælde for ansættelsen. Derudover hersker der i praksis tvivl om, hvad der gælder for plejefamilier, fx ift. ferie og skat. Retsstillingen er egentlig ret klar, når man dykker ned i de relevante lovgivninger, men det kan være svært som plejefamilie at få sig et samlet overblik over, hvad der er op og ned. |
Børne- og Socialministeriet går i dialog med KL om, at KL fremadrettet anbefaler en anden vederlagsmodel (Gennemsnitsmodellen) samt principper for god forhandlings- adfærd, sådan at plejefamilier reelt bliver ligeværdige forhandlingsparter og ikke sæt- tes ned i løn med meget kort varsel. Såfremt dialogen mellem ministeriet og KL ikke bærer frugt drøftes spørgsmålet i satspuljekredsen. For skabe klarhed over plejefamiliers rettigheder, fx ift. ferie og skat, vil håndbogen på plejefamilieområdet blive opdateret, så den indeholder en beskrivelse af retstilstanden på de forskellige områder. 7. Netværk til plejefamilier og anbragte børn Anbragte børn har gavn af at dele deres tanker og oplevelser med andre børn i sam- me situation. Det kan fx være gennem netværksgrupper, på feriekolonier eller som- mer-camps, hvor der er fokus på faglig læring og socialt samvær med andre anbragte børn. Det er en særlig opgave at være plejefamilie. Ofte kan det give udfordringer i forhold til ens egne børn og samtidig kan samarbejdet med barnets biologiske familie være svært. Der afsættes i 2018 en pulje på 5 mio. kr., som organisationer, der tilbyder netværks- skabende aktiviteter for anbragte børn og plejefamilier, kan søge. 8. Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier For at gøre dækningen af netværksplejefamiliers omkostninger lettere for plejefamilier og kommuner indføres der en ny model, som er lettere at administrere, end den nu- værende. Med den nye model kan netværksplejefamilier skattefrit og uden dokumen- tation efter en konkret vurdering få dækket op til 20.000 kr. om året til de af familiens udgifter til barnet, der ligger ud over det faste beløb til kost og logi. Den nye model ændrer ikke netværksplejefamiliers ret til at få dækket kost og logi samt øvrige om- kostninger forbundet med at have barnet boende. Den nye model følger op på, at der med satspuljeaftalen for 2015-2018 blev aftalt, at der skulle drøftes en ny model for udgiftsdækning til netværksplejefamilier. I den nuværende model for dækning af netværksplejefamiliers omkostninger, kan netværksplejefamilier få dækket de udgifter, der ligger udover de faste beløb til kost og logi, skattefrit ved fremvisning af dokumentation. Den model opleves som tidskræ- vende og bureaukratisk for både familier og kommuner. Det vurderes ikke, at der vil være omkostninger forbundet med initiativet. 9. Konsekvent implementering Med henblik på at sikre konsekvent implementering af det samlede initiativ og følge virkningen kommunalt følges der op to år efter lovændringernes ikrafttræden, hvor initiativet evalueres. I den sammenhæng følges der bl.a. op på, om plejefamilierne får den fornødne støtte, herunder efteruddannelse. Håndbogen på plejefamilieområdet revideres, så den udfolder de nye regelændringer og sætter en mere klar retning for området. Endelig videreføres det kommunale netværk på plejefamilieområdet som implementeringskanal og forum for kommunal videndeling og erfaringsudveksling. Der afsættes i alt 10,4 mio. kr. til at sikre konsekvent implementering af det samlede initiativ, heraf 1,0 mio. kr. til at revidering af håndbog (0,3 mio. kr. i 2018 og 0,7 mio. kr. i 2019), 8,4 mio. kr. til videreførelse af det kommunale netværk på plejefamilieom- rådet (0,5 mio. kr. i 2018, 2,7 mio. kr. i 2019, 2,7 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. i 2021) og 1,0 mio. kr. til en evaluering af det samlede initiativ i 2020. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativet skal understøtte, at børnene anbringes i de rette plejefamilier, sikre at alle professionelle plejefamilier underlægges de samme kvalitetskrav og styrke plejefami- liernes kompetencer, så de kan sikre børnene trivsel og positiv udvikling. På sigt skal initiativet medvirke til at løfte kvaliteten i plejefamilieanbringelser til gavn for de an- |
bragte børn og derved minimere risikoen for sammenbrud. | ||
7 | Evaluering og op- følgning | Der følges op på implementeringen af initiativet to år efter lovændringernes ikrafttræ- den gennem en evaluering. Der vil blive udvalgt indikatorer for kommunernes imple- mentering, som vil indgå i evalueringen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet løber over fire år. Der er tale om lovforslag med varig bevilling med undtagelse af midler til opdatering af Tilbudsportalen i overensstemmelse med de nye plejefamilietyper, der er en en- gangsudgift i 2019. For de øvrige initiativer gælder desuden følgende: Mere ensartet godkendelse og målrettet kompetenceudvikling: Socialstyrelsen udvik- ler et koncept for godkendelse af plejefamilier, et nyt grundkursus og et tæt støttet opstartsforløb for plejefamilier i 2018 – medio 2019, som herefter anvendes af social- tilsynene og kommunerne som led i henholdsvis godkendelsen og kompetenceudvik- lingen af plejefamilierne. For at sikre fortsat aktualitet afsættes der varige midler til den løbende drift og opdatering af godkendelseskoncept, grundkursus og tæt støttede opstartsforløb. Konsekvent implementering: Der følges op på implementeringen af det samlede initia- tiv inkl. lovændringer to år efter ikrafttræden. Den tværgående evaluering påbegyndes i 2021. Det kommunale netværk på plejefamilieområdet, der udløber i 2018, viderefø- res fra 2019 som implementeringskanal, indtil den samlede projektperioden udløber ultimo 2021. Socialstyrelsen reviderer håndbogen om plejefamilieområdet i overens- stemmelse med de nye regelændringer, så den ligger færdig samtidig med ikrafttræ- delse juli 2019. |
10 | Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter m.v. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 27,8 | 16,8 | 15,6 | 13,5 | 73,7 |
- Heraf lovforslag | 0,0 | 3,9 | 7,3 | 7,3 | 18,5 |
Tid | Aktivitet |
1.-3. kvartal 2018 | Vidensafdækning ift. nyt grundkursus og tæt støttet opstartsforløb Udbud af opgave vedr. udvikling af tæt støttet opstartsforløb Pulje til netværksskabende aktiviteter for anbragte børn og pleje- familier udmeldes og udmøntes |
3.-4. kvartal 2018 | Fremsættelse af lovforslag Udvikling af nyt grundkursus (Socialstyrelsen i samarbejde med socialtilsynene) og tæt støttede opstartsforløb (ekstern leverandør) Håndbog til kommunerne revideres Nøgletal til brug for evalueringen udarbejdes Pulje til fremme af samarbejder mellem døgninstitutioner og pleje- familier udmeldes og udmøntes |
2.-4. kvartal 2019 | Grundkursus og opstartsforløb færdigudviklet og klar til brug Ikrafttrædelse af lovændringer 1. juli 2019 Håndbog til kommunerne offentliggøres Kommunalt netværk på plejefamilieområdet videreføres |
1.-4. kvartal 2020 | Status for nøgletal til brug for samlet evaluering |
2.-4. kvartal 2021 | Tværgående evaluering påbegyndes |
3. Strategi for et stærkere civilsamfund
1 | Titel | Strategi for et stærkere civilsamfund |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Frivillige organisationer og foreninger, frivilligcentre, kommuner, andre private aktø- rer, Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), Frivilligrådet, Frivilligcentre & Selv- hjælp Danmark (FriSe) og Socialstyrelsen. |
4 | Forslagets formål | Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning for det danske samfund. Den samlede strategi skal medvirke til at sikre, at civilsamfundet og det frivillige engagement står stærkt i alle egne af landet, og at den frivillige indsats i højere grad udbredes til alle samfundsgrupper. Initiativets formål er således at understøtte, at flere borgere med et handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, og socialt udsatte børn og voksne, bliver aktive medborgere, der bidrager i deres lokalsamfund, fx gennem frivillighed. Endvidere er formålet, at færre bliver ensomme, og at flere ældre bliver en del af frivillige fælles- skaber. Initiativet skal samtidig understøtte, at flere aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at gøre en forskel og bidrage til en bedre velfærd til gavn for borgerne. Af Frivillighedsundersøgelsen 2017 fremgår det, at 30 pct. af borgere uden for ar- bejdsmarkedet er frivillige. Det tilsvarende tal for den øvrige befolkningsgruppe er 42 pct. Der er således en stor gruppe borgere uden for arbejdsmarkedet, som ikke er en del af frivillige fællesskaber som frivillige. Undersøgelsen viser derudover, at 41 pct. af borgerne uden for arbejdsmarkedet gerne ville være frivillige, hvis de blev opfordret til det. Det afspejler et stort potentiale både for samfundet og borgere, der kan have gavn af at blive en del af frivillige fællesskaber ved at bidrage som aktive medborgere med de ressourcer, de har. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Initiativet indeholder tre overordnede spor med i alt ni delinitiativer. Fællesskab for alle – mindre ensomhed Flere med i lokale fællesskaber Initiativet skal have fokus på, at de afsatte midler kommer ud til frivillige foreninger og organisationer, der skal bidrage til, at færre er ensomme og står uden for fælles- skaber i lokalsamfundene. Dette skal ske gennem projekter, der understøtter den frivillige sektors innovationsevne i forhold til at omsætte og forankre innovative idéer til konkrete, bæredygtige løsninger på sociale udfordringer, fx i form af at flere ud- satte børn og voksne samt mennesker med handicap, som ikke er en del af det arbejdende fællesskab, bliver hjulpet ind i frivillige fællesskaber i forlængelse af eller ved siden af den kommunale indsats, som borgerne får. Dette understøttes på føl- gende måde: • Projekter for at få flere med i lokale fællesskaber: Der afsættes midler til 15-25 samarbejder mellem frivillige foreninger og organisationer i kombi- nation med kommuner og/eller det lokale frivilligcenter. Projekterne skal have fokus på at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løs- ningen af lokale sociale problemer, fx ved at udvikle og afprøve modeller til forskellige målgrupper, der kan koble den kommunale og frivillige indsats for at få flere med i frivillige fællesskaber som frivillige. Samspillet mellem det offentlige og det frivillige i samarbejderne kan ske med udgangspunkt i Frivillighedscharteret fra 2013 og task forcens anbefalinger. Projekterne kan også inddrage andre relevante aktører som fx regioner, virksomheder og andre private aktører. Der afsættes i alt 35,0 mio. kr. til én ansøgnings- pulje, som udmøntes to gange. • Erfaringsudveksling samt proces- og implementeringsstøtte: Som led i indsatsen afsættes midler til erfaringsudveksling blandt projekterne fx i form af netværks- og formidlingsaktiviteter samt indsamling af viden fra projekterne, der skal omsættes til praksisnær viden, som kan bruges i an- |
dre lokale kontekster. Der afsættes endvidere midler til at understøtte ak- tørerne i at oparbejde kompetencer til fremadrettet at arbejde med innova- tive processer og idéer gennem et udviklingsforløb. Aktiviteten skal endvi- dere opbygge en lokalt forankret kapacitet til at videreføre foreningernes innovationsarbejde fremadrettet, fx i det lokale frivilligcenter. Der afsættes 2,2 mio. kr. til opgaven, som varetages af Socialstyrelsen. Flere ressourcer til fælles løsninger Initiativet skal understøtte, at flere forskellige aktører kan bidrage til at løse samfun- dets udfordringer. Dette sikres ved at udvikle og understøtte følgende digitale løs- ninger i den frivillige sektor til formidling og udveksling civilsamfundsaktører imellem: • Social børs: Der afsættes 1,0 mio. kr. til et udbud med det formål, at frivilli- ge organisationer, virksomheder eller andre private aktører kan udvikle en digital social børs, hvor fx frivillige foreninger, organisationer, virksomhe- der, fonde og private kan matches i mangeartede ressourcer til projekter med forskellige formål. • Xxxxxxxxxxxx.xx: Der afsættes midler til forankringsstøtte af jobportalen frivil- xxxxxx.xx, hvor frivillige, frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, kommuner m.v. kan søge efter frivillige og frivillige jobs. Der afsættes i alt 0,4 mio. kr. til FriSe, som varetager driften af xxxxxxxxxxxx.xx, med forvent- ning om, at xxxxxxxxxxxx.xx er bedre forankret i 2020. Styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne Initiativet skal understøtte levende lokale fællesskaber i og uden for det traditionelle foreningsliv, ligesom det skal styrke borgernes muligheder for at tage medansvar for egne og andres livsvilkår og dermed bidrage til udviklingen af robuste lokalsamfund og fælleskaber. Der afsættes derfor 4,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til, at frivillige organisationer og foreninger m.fl. kan styrke civilsamfundet i landdistrikterne. En infrastruktur, der støtter og udvikler Styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde Initiativet har til formål at styrke den lokale understøttelse af det frivillige initiativ og frivillige sociale arbejde. Dette sikres med følgende tre indsatser: • Kvalificering af frivilligcentrenes arbejde: I forlængelse af nye tildelingskri- terier til frivilligcentrene, der skal sikre, at centrene arbejder mere mål- og resultatorienteret, afsættes midler til at udvikle og implementere en kvali- tetsmodel, som skal sikre et kvalitetsløft af frivilligcentrenes arbejde. Der afsættes i alt 2,5 mio. kr. til opgaven, som varetages af FriSe i tæt samar- bejde med Socialstyrelsen, og 0,8 mio. kr. til at evaluere implementeringen for frivilligcentrenes arbejde. • Grundfinansiering og etablering af frivilligcentre: For at fastholde frivillig- centrenes nuværende aktivitetsniveau og understøtte, at der på sigt er fri- villigcentre i alle landets kommuner, afsættes midler til et stabilt støtteni- veau og etableringen af to nye frivilligcentre. Der afsættes i alt 9,9 mio. kr. til at forhøje puljen til grundfinansiering og etablering af frivilligcentre. • Frivillig Fredag: For at sætte fokus på frivilligheden lokalt videreføres den nationale frivilligdag, Xxxxxxxxx Fredag, således at begivenheden bliver tæt- tere knyttet til den lokale frivillighed, herunder frivilligcentrene. Der afsæt- tes i alt 1,5 mio. kr. til opgaven, som varetages af FriSe i 2019-21. Tættere kobling mellem den lokale og nationale frivillighed Initiativet skal understøtte en stærkere kobling til og afsæt i den frivillige sociale sektor samt en mere lokalt rodfæstet rådgivning af regeringen og Folketinget. Dette understøttes ved, at Frivilligrådet skal have en tættere kobling til de kommunale frivilligråd i form af løbende dialog, netværk og erfaringsudveksling. Desuden skal rådet i dialog med kommuner og det lokale foreningsliv arbejde for, at flere kommu- ner etablerer lokale frivilligråd, der kan forstærke den lokale dialog og inddragelse af den frivillige sektor i en kommunalpolitisk kontekst. Der afsættes i alt 3,5 mio. kr. til |
opgaven, som varetages af Frivilligrådet. Kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde Initiativet sikrer kompetenceudvikling af det frivillige sociale arbejde med fokus på både brugerne på det sociale område og kapacitetsopbygning i frivillige sociale foreninger og organisationer. Initiativet er en videreførelse af Uddannelsespuljen, der har eksisteret siden 1998, i en revideret form, og indeholder to former for støtte: • Kursusaktivitet: Udbud af kurser, som afholdes lokalt, samt netværk til fri- villige og ansatte i det frivillige sociale arbejde. • Rådgivning: Rådgivning, konsulentbistand og læringsaktiviteter til at un- derstøtte små foreninger og projekter, som er på vej til at etablere sig som forening, til at arbejde med kompetenceudvikling af frivillige. Der afsættes i alt 33,7 mio. kr. til opgaven, som varetages af CFSA. Viden Inklusion i frivillige organisationer Initiativet understøtter kapacitetsopbygningen i den frivillige sektor med henblik på at inkludere udsatte grupper eller mennesker med handicap. Dette gøres specifikt ved at undersøge betydningen af de frivillige organisationers ledelse ift. at skabe øget inklusion i den frivillige indsats af borgere uden for arbejdsfællesskabet. Der afsæt- tes 0,7 mio. kr. til undersøgelsen. Mere samarbejde mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse Med initiativet afdækkes behov og efterspørgsel på uddannelser og kurser i regi af professionsuddannelserne om, hvordan fagprofessionelles kompetencer i at samar- bejde med den frivillige sektor kan styrkes, så frivillige og offentlige indsatser kan supplere hinanden endnu bedre. Der afsættes 0,5 mio. kr. til undersøgelsen. Solid viden om det frivillige sociale arbejde Initiativet sikrer et solidt fundament af viden om den frivillige sociale indsats, som er en forudsætning for dels at understøtte og rådgive frivillige aktører og andre relevan- te samarbejdspartnere til den frivillige sektor, dels at udvikle indsatserne og ram- merne for den frivillige sektor. Der afsættes i alt 0,9 mio. kr. til at monitorere udvik- lingen af det frivillige sociale arbejde, som varetages af CFSA. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Det samlede initiativ skal medvirke til et stærkere civilsamfund i hele landet, hvor flere har mulighed for at deltage. Initiativet er en succes, hvis: • Flere mennesker med handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, og so- cialt udsatte børn og voksne bliver en del af den frivillige indsats som frivillige. • Flere aktører på tværs af forskellige sektorer, fx frivillige organisationer og for- eninger, offentlige institutioner, virksomheder og andre private aktører i højere grad samarbejder om at løse lokale udfordringer. |
7 | Evaluering og op- følgning | Det samlede initiativ evalueres ikke, da det indbefatter flere forskellige og afkoblede indsatser. Under initiativet om flere med i lokale fællesskaber foretages en videns- indsamling, som kan omsættes til praksisnær viden, der kan bruges i andre lokale kontekster. Under initiativet om styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde xxx- xxxxxx implementeringen af tildelingskriterier og kvalitetsmodel i frivilligcentrene med henblik på at undersøge, om frivilligcentrene arbejder mere mål- og resultatoriente- ret, og om det har medført et kvalitetsløft i frivilligcentrenes arbejde til en bedre understøttelse af det lokale frivillige sociale arbejde. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan for spor 1: Tidsplan for spor 2: Tidsplan for spor 3: |
9 | Varighed og imple- mentering | Det samlede initiativ løber i 2018-2021. Det vurderes løbende, om de enkelte delini- tiativer kan videreføres og forankres. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 16,4 | 13,4 | 19,9 | 46,9 | 96,6 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal-3. kvartal 2018 | Flere ressourcer til fælles løsninger: Udbud udmeldes |
3. kvartal-4. kvartal 2018 | Flere med i lokale fællesskaber: Ansøgningspulje udmeldes og udmøntes |
3. kvartal-4. kvartal 2020 | Flere med i lokale fællesskaber: Ansøgningspulje udmeldes og udmøntes |
1. kvartal-2. kvartal 2021 | Styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne: Ansøg- ningspulje udmeldes og udmøntes |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal-3. kvartal 2018 | Styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde: Udar- bejdelse af kvalitetsmodel |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal-3. kvartal 2018 | Inklusion i frivillige organisationer: Undersøgelse påbegyndes |
3. kvartal-4. kvartal 2020 | Mere samarbejde mellem frivillige og kommuner gen- nem uddannelse: Undersøgelse påbegyndes |
4. Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap
1 | Titel | Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner, frivillige og private organisationer, Socialstyrelsen m.v. |
4 | Forslagets formål | Forslaget har til formål at styrke indsatsen over for børn og unge med handicap og deres forældre på to væsentlige områder, nemlig bedre koordination af indsatserne og forebyggelse af seksuelle overgreb. Forslaget har dels afsæt i afrapporteringen fra arbejdsgruppen til forenkling af hjælp til børn med handicap og deres familier, som har bekræftet, at forældre til børn med handicap ofte oplever den indsats, de får fra kommunen, som usammenhængende og ukoordineret, dels i en ny undersøgelse fra VIVE, som peger på, at særligt børn og unge med kognitive vanskeligheder som fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning har betydeligt større risiko for at blive udsat for overgreb end deres jævnaldrende. Forslaget har derfor to elementer: 1. For at skabe bedre koordination i indsatserne over for de børn og unge med handicap skal der høstes flere erfaringer med én koordinerende sagsbehandler til familier til børn med handicap. 2. For at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap er der behov for at udvikle særligt målrettet materiale og kampagneaktiviteter til børn og unge med handicap. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | 1. Bedre koordination i indsatserne: Der gennemføres en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehandler på børnehandicapområdet, som allerede anvendes i nogle af landets kommuner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for alle familier til børn med handicap – både de familier, hvor barnet fødes med et handicap, og behovet for koordinerede indsatser derfor er aktuelt lige fra barnets fødsel, og dér, hvor handicap- pet, og dermed behovet for koordinerede indsatser, først opstår senere i barnets liv. De en til tre mest lovende af disse modeller udvælges, og der udmeldes en pulje, hvor andre kommuner kan få støtte til at afprøve en af disse modeller. Initiativet skal ses i sammenhæng med Undervisningsministeriets initiativer ”Tildeling af kontaktperson” og ”Bedre støtte til elever med funktionsnedsættelse” som ligeledes vil medvirke til at skabe større sammenhæng i indsatserne for børn og unge med handicap. Disse to initiativer indgår i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018 på beskæftigelsesområdet. 2. Forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap: Der etableres en ansøgningspulje for relevante frivillige og private organisationer og interesseorganisationer. Midlerne kan gå til at udvikle og afprøve initiativer og projek- ter, som kan medvirke til at styrke forebyggelsen af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Ansøgningspuljen målrettes primært initiativer til børn og unge med kognitive handicap, fx ADHD og autisme, som er særligt udsatte for overgreb, fordi de har udfordringer med at aflæse signaler og kommunikere med andre. Der vil kunne gives støtte til initiativer og projekter som formidler viden om og redska- ber til, hvordan børn og unge med handicap dels lærer om risikofaktorer og sociale situationer, dels præsenteres for viden om, hvor og hvordan de kan få hjælp vedrø- rende overgrebs- eller gråzoneproblematikker. Dette vil fx kunne ske via apps, som kan formidle relevant information og hjælper målgruppen med at navigere i sociale situationer og konflikter, eller i form af undervisnings-, oplysnings- eller netværksakti- viteter som fx spil, film eller undervisningsmateriale. |
Materialet vil kunne formidles direkte til børn og unge med handicap, eller formidles via fagpersoner i barnets/den unges hverdag – fx i dag- og fritidstilbud, på bosted eller i skolen - og skal være frit tilgængeligt for børn og unge uanset handicap. Initiativerne skal tage højde for, hvordan bestemte handicap påvirker børn og unges evne til at kommunikere og interagere med voksne og jævnaldrende, herunder even- tuelle behov for innovative og digitaliserede kommunikationsløsninger, så også børn og unge som har særlige udfordringer med kommunikation og interaktion får adgang til viden om at sætte grænser og håndtere konflikter. Indsatserne skal ses som et supplement til håndbogen ’Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap. Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndtering’. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | 1. Bedre koordination i indsatserne: Der høstes erfaringer i en række kommuner med én koordinerende sagsbehandler på børnehandicapområdet, som alle landets kommuner kan lade sig inspirere af og even- tuelt implementere. På denne baggrund opnås følgende: • Flere børn og unge med handicap får en sammenhængende og fleksibel indsats. • For flere forældre til børn med handicap er mødet med kommunen enkelt og koordineret. • Flere forældre til børn med handicap møder en sagsbehandler, som har fokus på at skabe sammenhængende og fleksible løsninger for barnet og familien. 2. Forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap: 1. Flere børn og unge med handicap får oplysning og vejledning om sociale situati- oner og grænsesætning, herunder hvordan de kan identificere seksuelle signaler og håndtere risikofaktorer og risikoadfærd hos sig selv og andre. 2. Flere børn og unge med handicap får mulighed for på egen hånd at tilegne sig viden om seksualitet, følelser og sociale relationer, som kan medvirke til at mind- ske deres risiko for at udvise risikoadfærd og blive udsat for seksuelle overgreb. 3. Den øgede viden hos målgruppen om, hvordan de kan undgå risikosituationer, forventes at medføre at færre børn og unge med handicap udsættes for seksuelle overgreb. |
7 | Evaluering og op- følgning | 1. Bedre koordination i indsatserne: Der afsættes midler til evaluering af implementeringserfaringer med én koordinerende sagsbehandler til familier med et barn med handicap i de kommuner, der får støtte fra puljen. Derudover evalueres der på forældrenes erfaringer med og tilfredshed med kommu- nens sagsbehandling i de deltagende kommuner. 2. Forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap: Evalueringen gennemføres af en ekstern evaluator, som indsamler oplysninger om produkternes brugbarhed og deres succes med at nå børn og unge i målgruppen. Evalueringen vil blandt andet tage udgangspunkt i de unges oplevelser af materiale gennem fx fokusgruppeinterviews Erfaringerne fra evalueringen vil bl.a. indgå i Socialstyrelsens øvrige arbejde, herun- der SISOs (Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn) formidlingsaktiviteter til fagpersoner på området. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | 1. Bedre koordination i indsatserne: Der afsættes 30 mio. kr. til kommunerne, som udmøntes via en ansøgningspulje i 2019. De øvrige midler afsættes til ekstern leverandør i forbindelse med kortlægning og evaluering samt til Socialstyrelsens opgaveløsning i forbindelse med processtøtte, projektledelse og formidling. Tidsplan 2. Forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap: Der afsættes 8,4 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2018. Projektperioden er fireårig. Der afsættes 1,6 mio. kr. til processtyring og evaluering af initiativer og projekter, som varetages af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Begge delinitiativer løber over fire år. Det forventes, at delinitiativ 1 vil give inspiration til varige omlægninger af indsatsen i en række kommuner, som vil skulle iværksætte og forankre omlægningen af egen drift og for egne midler. I vurderingen af ansøgningen til puljen under delinitiativ 2 vil det blive vægtet positivt, hvis ansøger beskriver, hvordan initiativerne planlægges forankret, når tilskudsperio- den udløber. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
1. Bedre koordination i indsatserne | 0,9 | 9,0 | 11,5 | 12,5 | 33,9 |
2. Forebyggelsespulje | 8,8 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 10,0 |
Forslag i alt | 9,7 | 9,4 | 11,9 | 12,9 | 43,9 |
Tid | Aktivitet |
2.- 4. kvartal 2018 | Kortlægning af modeller for én koordinerende sagsbe- handler Udvælgelse af en til tre modeller til afprøvning |
1.-2. kvartal 2019 | Udmelding og udmøntning af ansøgningspulje |
3. kvartal 2019 – 3. kvartal 2021 | Modelafprøvning |
4. kvartal 2021 - 3. kvartal 2022 | Modelafprøvning i kommunerne afsluttes og evalueres Erfaringerne fra projektet formidles |
Tid | Aktivitet |
2.-4. kvartal 2018 | Udmelding og udmøntning af ansøgningspulje Projektet igangsættes |
1.-4. kvartal 2019 | Udvikling/tilpasning af materialer |
2020 – 2021 | Afprøvning af materialer samt afsluttende evaluering |
5. Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet
1 | Titel | Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområ- det |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommuner, lokale handicapråd, organisationer |
4 | Forslagets formål | Forslaget om en handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi- capområdet skal være med til at løse problemet med de store forskelle imellem kom- munerne, når det gælder antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen. Forslaget skal dermed også styrke borgernes retssikkerhed, så man som borger i højere grad oplever at få den hjælp, som man har krav på efter lovgivningen i første omgang, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen. Handlingsplanen tager afsæt i det danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankesty- relsen, som børne- og socialministeren har udsendt, og i beslutningsforslag B 149 om styrket kommunal sagsbehandling på handicapområdet fra folketingssamlingen 2016/2017. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Handlingsplanen indeholder otte delinitiativer: 1. Udvidelse og udvikling af Task forcen på handicapområdet Finansieringen af Task forcen afsat med satspuljeaftalen for 2014 gøres permanent fra 2018 og frem, og bevillingen øges, så der kan gennemføres flere forløb i flere kommuner. Som led heri reserveres to længerevarende forløb pr. år til en kommune, hvor der efter en faglig vurdering foretaget af Socialstyrelsen sammen med Ankesty- relsen og på baggrund af danmarkskortet er behov for ved direkte henvendelse til kommunalbestyrelsen at kunne igangsætte et målrettet Task force-forløb. Børne- og socialministeren samt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg orienteres herom, såfremt en kommune takker nej til et forløb. Desuden iværksættes initiativer, der kan styrke Task forcens rådgivning af kommunerne samt sikre en bredere formid- ling af erfaringerne fra Task forcen. Der afsættes 5,1 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 6,0 mio. kr. i 2020 og 6,0 mio. kr. i 2021 og frem. 2. Videreudvikling og forankring af VUM (voksenudredningsmetoden) Socialstyrelsen understøtter videreudviklingen og forankringen af VUM som et fagligt redskab i sagsbehandlingen og som et dialogredskab målrettet borgerne. Der afsæt- tes 0,8 mio. kr. i 2018, 1,1 mio. kr. i 2019, 1,1 mio. kr. i 2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 og frem. 3. VISO – ny ydelse i form af socialfaglig rådgivning på myndighedsniveau VISO yder i dag vigtig rådgivning til kommuner i enkeltsager. Der udvikles en ny ydel- se, hvor VISO i forlængelse af allerede afviklede rådgivningsforløb kan tilbyde yderli- gere rådgivning på myndighedsniveauet med henblik på at styrke kommunernes kompetencer på den socialfaglige del af deres myndighedsarbejde. Hertil afsættes 2,5 mio. kr. i 2018, 2,2 mio. kr. i 2019, 3,0 mio. kr. i 2020 og 3,2 mio. kr. i 2021 og frem. 4. Opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter og styrkelse af Ankesty- relsens registreringspraksis. Der indføres en pligt for kommunerne til at behandle danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen, Ankestyrelsens ankestatistik styrkes, og der etableres en da- tabase over kommunernes påtaler i klagesager hos Ankestyrelsen. Formålet er at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen, herunder styrke gennemsigtighed i og synliggøre, hvilke påtaler Ankestyrelsen giver kommunerne i forhold til deres sagsbehandling. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2018, 1,4 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,4 mio. kr. i 2021 og frem. |
5. Sagsbehandlingsfrister i hjemviste sager og fast track hos Ankestyrelsen for be- handling af klager over nye afgørelser i hjemviste sager Det indsættes i loven, at de af kommunerne fastsatte frister for nye sager samtidig gælder for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen løber fra Ankestyrel- sens afgørelse. Der indføres desuden en fast track-ordning for genbehandling ved klage over tidligere hjemviste sager. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2018, 0,8 mio. kr. i 2019, 0,8 mio. kr. i 2020 og 0,8 mio. kr. i 2021 og frem. 6. Ansøgningspulje til bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage. Der etableres en 4-årig ansøgningspulje, hvor lokale handicapråd og lokale interesse- organisationer kan søge om støtte til initiativer, der støtter borgere med handicap og eventuelt deres pårørende, der har udfordringer med at forstå kommunens afgørelser og agere i klagesystemet. Det kan fx bestå af støtte til lokale bisidderordninger og lokale udrykningskorps, som kan besøge botilbud, aktivitets- og samværstilbud m.v. og orientere om retssikkerhed, klagemuligheder m.v. Ligeledes kan initiativerne bestå af lokale kampagner, informationsmateriale eller samarbejdsprojekter, hvor kommuna- le myndigheder og lokale handicapråd eller lokale interesseorganisationer i fælles- skab udarbejder udbyggede klagevejledninger eller lignende. Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2018 til ansøgningspuljen, der udmøntes i 2018-2021. 7. Retssikkerhedskonference. I 2019 afholdes en retssikkerhedskonference, hvor forskellige aspekter af retssikker- hedsspørgsmål på socialområdet kan drøftes. Konferencen kan fx bestå af oplæg om udviklingen af retssikkerheden med afsæt i danmarkskortet, ankestatistik og Task forcens erfaringer, samt oplæg og paneldebatter om, hvilke udfordringer der fortsat udestår, og hvordan disse udfordringer kan løses. Konferencen målrettes fx politikere, interesseorganisationer m.fl. Der afsættes i alt 0,5 mio. kr. i 2019 til afholdelse af konferencen. 8. Pligt for kommunerne til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside. Der indføres en pligt for kommunerne til, at den offentliggørelse af kommunale sags- behandlingsfrister, der skal foretages efter retssikkerhedslovens § 3, skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt. Forslaget skal sikre lettere adgang for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Forslagets succeskriterium er at styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling, således at flere borgere oplever at få den hjælp, som man har krav på efter lovgivnin- gen uden at skulle klage til Ankestyrelsen, samt at omgørelsesprocenten i Ankestyrel- sen falder. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der iværksættes ikke en evaluering, men der følges op årligt via danmarkskortet, hvor den enkelte kommunes omgørelsesprocent for sager påklaget til Ankestyrelsen frem- går. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Midlerne udmøntes til Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, kommuner, lokale handicapråd og organisationer. Tidsplan for: 1. Udvidelse og udvikling af Task forcen på handicapområdet, 2. Videre- udvikling og forankring af VUM, 6. Ansøgningspulje til bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage og 7. Retssikkerhedskonference. Tid Aktivitet 2018-2021 Ad 1. Løbende udvælgelse og opstart af rådgivnings- forløb til kommunerne 3. kvartal 2018 Ad 6. Ansøgningspulje udmeldes |
4. kvartal 2018 | Ad 6: Ansøgningspuljen udmøntes | ||||
2. kvartal 2019-2021 | Ad 2: Formidling og undervisning i det opdaterede materiale om VUM, herunder landsdækkende konfe- rence mv. | ||||
2. kvartal 2019 | Ad. 7: Afholdelse af retssikkerhedskonference. | ||||
Tidsplan for: 3. VISO – ny ydelse, socialfaglig rådgivning på myndighedsniveau Tid Aktivitet 1.-3. kvartal 2018 Udvikling og implementering af model for vidensfor- midling/rådgivning 4. kvartal 2018-2021 Vidensformidling/rådgivning af socialfaglig viden til myndighedsniveauet i kommunerne samt løbende kommunikation vedr. ydelsen Tidsplan for: 4. Opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter, 5. Sagsbehandlingsfrister i hjemviste sager og fast track hos Ankestyrelsen og 8. Pligt for kommunerne til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjem- meside | |||||
Tid | Aktivitet | ||||
1. kvartal 2018 | Ad 4, 5 og 8: Fremsættelse af lovforslag samt udvik- ling og implementering af styrket registreringspraksis i Ankestyrelsen | ||||
2. kvartal 2018-2021 | Drift af styrket registreringspraksis i Ankestyrelsen | ||||
3. kvartal 2018 | Ad 4, 5 og 8: Loven træder i kraft | ||||
2. kvartal 2018 | Ad 5: Aftale med Ankestyrelsen om fast track | ||||
9 | Varighed og imple- mentering | Projektperioden for alle delinitiativer undtagen nr. 6 og nr. 7 er permanent. Projektperioden for delinitiativ 7 om retssikkerhedskonference er etårigt (2019). Delinitiativ 6 om ansøgningspulje til bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage, er fireårigt (2018-2021). | |||
10 | Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. | |||
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 17,2 | 11,4 | 12,3 | 12,5 | 53,4 |
- Heraf lovforslag | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,4 |
6. Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser
1 | Titel | Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestem- melser |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner, Ankestyrelsen |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at sikre, at hovedparten af borgere, der klager til Ankesty- relsen over kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de af vars- lingsordningen i servicelovens § 3 a omfattede typer hjælp, kan beholde deres hjælp uændret i perioden for klagesagsbehandlingen. Initiativet indgår i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser (lov nr. 660 af 8. juni 2017), hvorved der bl.a. er indført en varslingsordning ved kommunens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af visse typer hjælp efter serviceloven. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Udvidelsen af varslingsordningen består i, at der i de tilfælde, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen over en kommunes afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de af ordningen omfattede typer af hjælp, først må påbegyndes en iværksættelse af kom- munens afgørelse, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Med udvidelsen af varslingsordningen indføres der således opsættende virkning i klagesager svarende til varslingsperiodens længde. Det betyder, at der først skal tages skridt til at effektuere kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp, når varslingsperioden på mindst 14 uger er udløbet. Udvidelsen af varslingsordningen indebærer endvidere i kombination med fast track- ordningen i Ankestyrelsen for de sagstyper, der er omfattet af varslingsordningen, at hjælpen i nogle tilfælde kan fortsætte uden videre. Det gælder der, hvor Ankestyrel- sen har truffet afgørelse i en klagesag inden udløbet af de 14 uger, og hvor borgeren får medhold i Ankestyrelsen i en klagesag. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Formålet med lovændringen er at sikre, at hovedparten af borgere, der klager til An- kestyrelsen over kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de af varslingsordningen omfattede typer hjælp, kan beholde deres hjælp uændret i perio- den for klagesagsbehandlingen. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke, men ministeriet følger løbende lovændringens anvendelse og effekt via opgørelser fra Ankestyrelsen på området. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Lovændringen er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2018 som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser. Der afsættes 50 mio. kr. i 2018 og 60 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er varigt. |
10 | Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 50,0 | 60,0 | 60,0 | 60,0 | 230,0 |
- Heraf lovforslag | 50,0 | 60,0 | 60,0 | 60,0 | 230,0 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal 2018 | Lovforslag fremsættes i marts 2018 |
3. kvartal 2018 | Lovforslag træder i kraft 1. juli 2018 |
7. Individuel handicapkørsel til blinde og stærkt svagsynede
1 | Titel | Individuel handicapkørsel til blinde og stærkt svagsynede |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner |
4 | Forslagets formål | Formålet er at give blinde og stærkt svagsynede personer (personer med synsstyrke på under 1/10) mulighed for at anvende den individuelle handicapkørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressort. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den individuelle handicapkørsel omfatter i dag personer med svære bevægelseshan- dicap. Ordningen giver mulighed for mindst 104 ture årligt fra gadedør til gadedør for visiterede borgere og gælder primært kørsel til fritidsaktiviteter eller øvrige formål, der ikke er dækket af andre kørselsordninger. |
Med initiativet udvides målgruppen, således at blinde og stærkt svagsynede i hele landet får adgang til individuel handicapkørsel på lige fod med den nuværende mål- gruppe. Initiativets målgruppe er blinde og stærkt svagsynede over 18 år. Dansk Blindesamfund estimerer, at ca. 25.000 personer i Danmark kan betegnes som blinde eller stærkt svagsynede. Det antages, at ordningen vil omfatte 22.500 perso- ner, idet det skønnes, at 90 pct. af danske blinde og stærkt svagsynede er over 18 år. Der fremsættes lovforslag om ændring af lov om trafikselskaber. Der afsættes i alt 115,5 mio. kr. til initiativet. Der afsættes fra 2021 permanent 33,0 mio. kr. årligt. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Det er et succeskriterium, at flere blinde og stærkt svagsynede borgere får bedre adgang til transport for herigennem at give målgruppen bedre mulighed for aktiv del- tagelse i samfundslivet. |
7 | Evaluering og op- følgning | Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgiver hvert år en statistisk opgørelse over den individuelle handicapkørsel, som opgør bl.a. udgifter og rejsenøgletal (antal visitere- de, antal rejser og gennemsnitligt antal ture m.v.). Med initiativet vil blinde og stærkt svagsynede indgå i den samlede opgørelse. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Udvidelse af målgruppen for individuel handicapkørsel gennemføres ved ændring af lov om trafikselskaber. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet har permanent varighed. |
10 | Evt. efterregulering | Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 16,5 | 33,0 | 33,0 | 33,0 | 115,54 |
- Heraf lovforslag | 16,5 | 33,0 | 33,0 | 33,0 | 115,5 |
4 Den samlede bevilling til initiativet er i alt 115,5 mio. kr. i årene 2018-2021. Heri indgår 30 mio. kr., der blev afsat med transportordning til blinde og svagsynede i årene 2018-2020 med satspuljeaftalen for 2017, som omprioriteres til initiativet.
Tid | Aktivitet |
1.-2. kvartal 2018 | Handicappuljen udmeldes og udmøntes |
8. Forhøjelse af Handicappuljen
1 | Titel | Forhøjelse af Handicappuljen |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger |
4 | Forslagets formål | Formålet er at forhøje Handicappuljen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Med Handicappuljen gives støtte til aktiviteter i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge samt deres sø- skende og forældre. |
Handicappuljen forhøjes med 4,3 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 og frem. Handi- cappuljen, der blev besluttet i 1989, er finansieret uden for satspuljen. På forslag til finanslov for 2018 er bevillingen til Handicappuljen på 8,2 mio. kr. (2018-pl). Med forhøjelsen på 4,3 mio. kr. vil Handicappuljen i 2018 således være på 12,5 mio. kr. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Forslagets succeskriterier er, at handicappede børn og unge samt deres søskende og forældre kan deltage i koloniophold, familieferier samt kursusvirksomhed. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der foretages ikke nogen evaluering, da der er tale om en aktivitetspulje. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntning Handicappuljen udmøntes via en ansøgningspulje til landsdækkende handicaporgani- sationer og -foreninger på baggrund af de af Børne- og Socialministeriets udstukne betingelser og med inddragelse af et bevillingsudvalg bestående af Danske Handi- caporganisationer og Sjældne Diagnoser. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen til en forhøjelse af Handicappuljen er permanent. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 17,2 |
9. Socialt frikort
1 | Titel | Socialt frikort |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner |
4 | Forslagets formål | Det sociale frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde for virksomheder i det lokale erhvervsliv f.eks. i småjobs og på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden bekymring om at betale skat eller fradrag i sociale ydelser. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Mange udsatte kæmper med at få hverdagen til at fungere og har ikke overskuddet til at arbejde, hvis de samtidigt skal forholde sig til skatteregler og risikoen for at blive trukket i ydelser. Det sociale frikort skal fjerne barrierer og give motivationen for at engagere sig. Der er samtidigt behov for at gøre det let for virksomheder at give små- jobs til udsatte. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Det sociale frikort foreslås testet med en midlertidig lov i en 2-årig forsøgsperiode med henblik på eventuel permanent lov efterfølgende. Frikortet giver udsatte borgere mu- lighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, og indtægt på det sociale frikort vil heller ikke blive fradraget i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Det skøn- nes med betydelig usikkerhed, at knap 4.000 personer årligt vil anvende det sociale frikort. Målgruppen for det sociale frikort er de socialt udsatte over 18 år, der er i målgruppen for servicelovens § 81 (voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer), og som opfylder et opholdskrav om lovligt ophold i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. Det er desuden en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hver- ken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år. Knap 50.000 socialt udsatte voksne modtagere af ydelser efter § 81 i serviceloven opfylder opholdskravet. Hertil kommer et ukendt antal personer, der er i målgruppen for at modtage ydelser efter § 81, men som ikke gør det på nuværende tidspunkt. Visitation og lovhjemmel Visitationen til det sociale frikort sker i kommunernes socialforvaltning på baggrund af en ny lov og følgelovgivning fremsat af børne- og socialministeren til vedtagelse i 2018. Med hjemmel i loven visiteres borgeren til det sociale frikort på baggrund af en kon- kret individuel vurdering af, om den enkelte person er i målgruppen for servicelovens ydelser og tilbud til voksne på baggrund af social udsathed, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse. Det er ikke en betingelse, at vedkommende rent faktisk modtager en ydelse eller et tilbud. Indberetningsløsning Til frikortet etableres en særskilt IT-løsning, der ikke er integreret i SKAT’s og øvrige offentlige myndigheders systemer. Ved denne løsning er ansvaret for udvikling og drift af indberetningsløsningen tværkommunalt. Kommunerne kompenseres økonomisk på baggrund af den nye lov. Indberetningsløsningen vil bestå af en app, som virksomhe- den indberetter aktivitet på. Virksomhederne vil skulle indberette A- og B-indkomst på normal vis, når det sociale frikort er ”opbrugt”. |
Planen er at etablere en følgegruppe mellem stat og kommuner, der skal bidrage til, at løsningen lever op til formålet, mens selve projektansvaret placeres i kommunerne (KL). Ordningen med et socialt frikort rummer en række risici for misbrug, som det vil være særdeles vanskeligt for SKAT og andre offentlige myndigheder at kontrollere. For at forbedre kontrolmuligheden stilles der krav om elektronisk betaling (kontooverførsel, MobilePay etc.). Ved at udelukke kontant betaling vil frikortet være mindre anvendeligt for en lille del af målgruppen, fx hjemløse, der ikke benytter bankkonto. Det skønnes imidlertid, at langt størstedelen af de hjemløse har en bankkonto. Personer med socialt frikort antages som udgangspunkt at være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og de vil derfor være omfattet af samme rettigheder som øvrige lønmodtagere. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen om socialt frikort, leve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmiljøloven og ar- bejdsskadesikringsloven. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Det sociale frikort er en succes, hvis socialt udsatte benytter sig af ordningen bredt på tværs af landets kommuner, samt at virksomhederne opfatter ordningen som simpel og ubureaukratisk. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres hen mod slutningen af forsøgsperioden ultimo 2020. Projektet monitoreres løbende og evalueres med fokus på initiativets effekt såvel som udvikling og implementering af administrationsmodel i kommunerne. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Der er lagt op til en 2-årig forsøgsordning i 2019 og 2020. I slutningen af 2020 kan satskredsen således tage stilling til eventuel fortsættelse af ordningen. Der er lagt op til, at 44,0 mio. kr. udmøntes til udvikling af en tværkommunal IT- løsning, til at dække lavere skatteindtægter og til kommunerne via DUT (visitation mv.). Udmøntningen skal dog afklares nærmere med KL, herunder med en DUT- forhandling. Desuden er der afsat 1,0 mio. kr. til opfølgning og evaluering af ordnin- gen. |
10 | Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 11,0 | 17,0 | 17,0 | 0,0 | 45,0 |
- Heraf lovforslag | 11,0 | 17,0 | 17,0 | 0,0 | 45,0 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal 2018 | Fremsættelse af lovforslag Udvikling af indberetningsløsning mv. påbegyndes |
4. kvartal 2018 | Indberetningsløsning mv. er færdig |
2019-2020 | Ordningen er aktiv |
10. Den Sociale Investeringsfond
1 | Titel | Den Sociale Investeringsfond |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet, Finansministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Den Sociale Investeringsfond |
4 | Forslagets formål | Den Sociale Investeringsfond har til formål at: - Investere offentlige og private midler i udbredelsen af veldokumenterede ind- satser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samti- dig mindsker de offentlige udgifter. - Udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan dan- ne grundlag for nye offentlig-private investeringer. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den Sociale Investeringsfond har to overordnede formål. For det første skal fonden investere i udbredelsen af veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder. Et krav for fondens investeringer i sociale investerings- programmer er, at der er en veldokumenteret ”business case” for den pågældende indsats. Med en veldokumenteret ”business case” menes der, at det er veldokumente- ret, at de målbare besparelser ved en given indsats er større end udgifterne ved ind- satsen. Den såkaldte Herning-model er et eksempel herpå. Der afsættes i alt 30 mio. kr. til denne del af fonden. Samtidig åbnes der op for, at investorer – som eksempelvis pensionsselskaber - kan indskyde midler i fonden, der kan investeres sammen med de afsatte midler. Det bemærkes, at investorer ikke kan investere i enkelte sociale investeringsprogrammer, men at der skal investeres i alle fondens sociale investeringsprogrammer. For det andet skal fonden udvikle og modne minimum tre nye indsatser på de større velfærdsområder til sociale investeringsprogrammer. Der sigtes efter, at udviklingen af indsatserne inden for de definerede områder skal finde sted i en samskabende proces mellem eksempelvis almennyttige fonde, kommuner, regioner og civilsamfundsorga- nisationer. Det er ligeledes muligt, at eksempelvis civilsamfundsorganisationer kan foreslå potentielle indsatser til bestyrelsen. Indsatserne kan enten finansieres af Den Sociale Investeringsfond, af almennyttige fonde eller igennem en kombination af midler fra Den Sociale Investeringsfond og almennyttige fonde. Det er dog afgørende, at alle de politisk prioriterede områder finansieres, således at det undgås, at der er indsatser, der ikke bliver finansieret pga. manglende interesse fra eksempelvis almennyttige fonde. Der afsættes i alt 18 mio. kr. til denne del af fonden. Dermed skal fonden bidrage til at: 1. Udvikle og skalere tidlige og helhedsorienterede indsatser på de større velfærds- områder i samspil mellem den offentlige, private og frivillige sektor. 2. Igangsætte indsatser, der skaber bedre effekter og resultater samt sænker de offentlige udgifter. 3. Skabe mere viden om indsatser og effekter på de større velfærdsområder. 4. Tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfordringer de større velfærdsområder. Igangsatte forsøg må ikke bryde med borgernes retssikkerhed. Fondens organisering Fonden vil blive vedtaget ved lov med en bestyrelse. |
Aftalepartierne beslutter årligt i forbindelse med FL-forhandlingerne, hvilke temaer fonden skal bruge penge på. Bestyrelsen står herefter for udmøntningen heraf. Rammen for bestyrelsens arbejde vil dermed være lovgrundlaget for fonden og de temaer, som årligt fastlægges politisk. Således lægges der op til at fastlægge en ba- lance mellem at sikre de politiske ønsker og at give fonden tilstrækkeligt handlerum til at gennemføre projekter med fx kommuner, investorer og serviceleverandører. Fonden vil respektere de kontraktuelle forpligtelser, som ligger i de allerede igangsat- te projekter. Dermed vil de årlige forhandlinger om temaer alene omhandle frigivne midler som følge af afkast, nye midler eller ikke forbrugte midler. Der lægges op til, at innovationsministeren kan udpege fire bestyrelsesmedlemmer (herunder formanden der får dobbelt stemmevægt), mens KL og Danske Regioner hver kan udpege to bestyrelsesmedlemmer. For at sikre en bred forankring og opbak- ning på tværs af sektorer vil fondens bestyrelse bestå af bestyrelsesmedlemmer, der udpeges på baggrund af faglige kvalifikationer og ekspertise. Det kan dertil bemærkes, at sociale investeringsprogrammer finansieret af Den Socia- le Investeringsfond altid vil skulle godkendes af kommunalbestyrelsen eller regionsrå- det i en given kommune eller region. Det sikrer ligeledes politisk styring med de socia- le investeringsprogrammer, der igangsættes. Fonden vil desuden blive rådgivet af et rådgivende udvalg med repræsentanter fra: • Investorer (fx fonde og pensionsselskaber) • Vidensinstitutioner (fx VIVE) • Civilsamfundsorganisationer (fx Frivillighedsrådet m.fl.) • Eventuelt andre relevante aktører Det rådgivende udvalg har ikke beslutningskraft, men etableres for at samle alle rele- vante aktører om fonden og for at få så meget relevant viden og erfaring ind i initiati- vet som muligt. Fonden vil blive sekretariatsbetjent. Fondens sekretariat skal arbejde med: - Investeringer. Sekretariatet skal med udgangspunkt i den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) udvikle sociale investeringsprogrammer, som fon- den kan investere i, samt nye indsatser, der kan modnes til at blive sociale investeringsprogrammer. SØM skal anvendes med henblik på at give kom- munerne og regionerne et grundlag for at vurdere, om det kan betale sig at anvende sociale investeringsprogrammer, herunder om det bedre vil kunne betale sig at finansiere programmer direkte over det kommunale/ regionale budget. - Rammevilkår og lovgivning. Sekretariatet skal løbende give inputs til æn- dring af rammebetingelser i tilfælde af, at der er lovgivningsmæssige barrie- rer ift. at investere i sociale investeringsprogrammer. Sekretariatet skal lige- ledes sikre, at de igangsatte indsatser ikke bryder med borgernes retssikker- hed. - Viden. Sekretariatet skal løbende opsamle viden og erfaringer og dele ”best practice” med aktører, der er interesseret i at investere i sociale investe- ringsprogrammer. Sekretariatet skal sikre, at det data om effekter, som de igangsatte indsatser genererer, skal indarbejdes i SØM. Der etableres derudover en følgegruppe, med repræsentanter fra FM, EM, BM, SUM, |
UVM og BSM, for at sikre en bred tværministeriel forankring. Ud af de 50 mio. kr. afsættes 2 mio. kr. til fondens sekretariat i 2018. I 2019-21 finan- sieres sekretariatet årligt af kommunerne (2 mio. kr.), regionerne (1 mio. kr.) og staten (2 mio. kr.). Kommunerne og regionernes finansiering forventes at blive aftalt i forbin- delse med ØA19. Sekretariatet placeres i FM i 2018, hvorefter regeringen i drøftelse med KL, Danske Regioner og bestyrelsen finder en ny placering til sekretariatet. Andre bemærkninger Det bemærkes, at danske pensionsselskaber har udtrykt interesse for at investere i sociale investeringsprogrammer. En række almennyttige fonde har ligeledes udtrykt interesse for at finansiere nyskabende indsatser og dermed modne nye potentielle sociale investeringsprogrammer. Etableringen af Den Sociale Investeringsfond kan dermed bidrage til at tiltrække nye og ekstra midler til at igangsætte indsatser på de større velfærdsområder. Det kan dertil bemærkes, at den Europæiske Investeringsfond (EIF) ligeledes investe- rer risikovillig kapital i sociale indsatser. Etableringen af Den Sociale Investeringsfond kan dermed potentielt ligeledes bidrage til at tiltrække ekstra EU-midler til nye danske indsatser på de større velfærdsområder. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Den Sociale Investeringsfond er en succes, hvis 1) Der investeres offentlige og private midler i udbredelsen af veldokumentere- de indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter. 2) Der udvikles og modnes nye sociale investeringsprogrammer på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlig-private investe- ringer. Det vil medføre, at der: a) Udvikles og skaleres tidlige og helhedsorienterede indsatser på de større vel- færdsområder i samspil mellem den offentlige, private og frivillige sektor b) Igangsættes indsatser, der skaber bedre effekter og resultater samt sænker de offentlige udgifter. c) Skabes mere viden om indsatser på de større velfærdsområder d) Tiltrækkes ny ekstern kapital til at løse udfordringer på de større velfærdsom- råder |
7 | Evaluering og op- følgning | Fondens bestyrelse pålægges at fremlægge en status for fondens arbejde efter 4 år samt en handlingsplan, så der herefter i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og regioner) kan tages stilling til fondens videre organisering. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Ud af de 50 mio. kr. afsættes i alt 2 mio. kr. til sekretariatsbetjening i 2018. Regeringen ønsker herefter at afsætte 5 mio. kr. årligt til oprettelsen af et sekretariat i perioden 2019-2021. Finansieringen af sekretariatet i 2019-2021 finansieres ikke af satspuljemidler, men af staten, kommunerne og regionerne, jf. beskrivelsen ovenfor. Tidsplan |
Tid | Aktivitet | ||||
1. kvartal 2018 | Fonden vedtages ved lov i Folketinget. | ||||
Fondens midler investeres og udmøntes til udvikling, jf. beskrivelsen ovenfor. | |||||
9 | Varighed og imple- mentering | Fonden vedtages ved lov i Folketinget. Fonden er ikke forligsbundet. Det afdækkes frem mod 1. januar 2018, hvorvidt der er eventuelle udfordringer ved at etablere Den Sociale Investeringsfond. I tilfælde af at det ikke er muligt at etablere fonden, pba. udfordringer af eksempelvis juridisk karakter, tilbageføres de afsatte midler til satspuljen. Satspuljepartierne vil blive orienteret om udviklingen i arbejdet. innovationsministeren vil ligeledes drøfte lovforslaget med partierne, inden loven fremsættes. | |||
10 | Evt. efterregulering | Ikke relevant. Det bemærkes, at fonden kan nedlægges ved lov, og satspuljemidlerne i den forbindelse vil blive tilbageført til satspuljen. | |||
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 50,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 50,0 |
- Heraf lovforslag | 50,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 50,0 |
11. Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb
1 | Titel | Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Socialstyrelsen, Børns Vilkår og Red Barnet |
4 | Forslagets formål | Der iværksættes en børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Med ”Overgrebspakken” fra 2013 styrkede et enigt Folketing indsatsen mod overgreb mod børn gennem bl.a. oprettelsen af børnehuse og skærpede regler omkring kom- munernes håndtering af underretninger. Imidlertid er det en udfordring, at børn i mis- trivsel og i risiko for at blive udsat for overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb ofte går alene med det. De ved ikke altid, at de har ret til at blive beskyttet mod overgreb, og de voksne omkring dem er ikke altid tilstrækkeligt op- mærksomme på de helt tidlige signaler på, at barnet mistrives eller i risiko for at blive udsat for overgreb. En samlet indsats med fokus på børns rettigheder kan bidrage til at forebygge mistriv- sel og risikoen for overgreb. Den forebyggende indsats kan styrkes ved, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder og ved, hvad andre må – og ikke må gøre overfor dem. Samtidig vurderes det, at der er behov for at sikre bedre inddragelse af børn, så børns egen stemme bliver hørt og det forebyggende arbejde i kommunerne dermed kan forbedres. Derudover tyder underretningsstatistikken på, at der særligt kan være behov for at styrke indsatsen i forhold til underretninger om de små børn i alderen 0-6 år i dagtil- bud og sundhedsplejen, som ser børnene tidligt i livet og dermed kan gøre det muligt at sætte hurtigere ind over for børn, der allerede er i mistrivsel eller udsat for overgreb - eller som er i særlig risiko for at blive det under opvæksten. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Børnerettighedspakken består af følgende initiativer: Tema A: Tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel 1. Bedre opsporing og reaktion på tidlige tegn på mistrivsel og risiko for overgreb med fokus på børn i dagtilbud og sundhedspleje Det er afgørende, at fagpersoner, der har med børn og unge at gøre i hverdagen, opfanger tidlige tegn og reaktioner på mistrivsel, tager bekymringer alvorligt og hand- ler på deres bekymring ved at lave en rettidig og kvalificeret underretning. En tidlig indsats er desuden afhængig af, at der er et godt samarbejde mellem de relevante faggrupper. På den baggrund afholdes lokalt tilrettelagte forløb i kommuner, hvor der arbejdes med at styrke den tidlige opsporing og udbrede kendskabet til vigtigheden af, at pæ- dagoger, sundhedsplejesker og andet personale i almenområdet underretter rettidigt og kvalificeret, når de er bekymret for et barn i mistrivsel eller i risiko for overgreb. De lokalt tilrettelagte forløb målrettes den enkelte kommunes eksisterende praksis og vil have fokus på, hvordan den faglige og pædagogiske ledelse i sundhedsplejen og dagtilbud kan sikre en styrket praksis, bl.a. ved at skabe fælles retning og et fælles fagligt grundlag for arbejdet med tidlig opsporing og underretninger. Som led i delinitiativet afholdes opstartsaktiviteter, som fx en konference, der skal skabe øget opmærksomhed om børns ret til beskyttelse mod overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, og mistrivsel og hvor elementer fra de andre delinitiativer i børnerettighedspakken også kan indgå. Erfaringerne fra de lokale forløb i delinitiativet udbredes desuden til landets øvrige |
kommuner, f.eks. i form af konferencer, temamøder el.lign. Formålet er at samle rele- vante fagpersoner fra almenområdet og socialområdet, så der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem områderne. Initiativet er primært målrettet forvaltnings- ledere, pædagogiske og faglige ledere af dagtilbud og sundhedsplejen, teamledere fra myndighedsområdet og fremskudte socialrådgivere. Det forventes, at 5-7 kommuner kan modtage lokalt tilrettelagte forløb i løbet af projektperioden. Forløbene forventes at være af ca. 6 måneders varighed, afhængig af lokal tilpasning. Derudover forventes det, at der afholdes 4-5 regionale temamøder for landets øvrige kommuner. Målgruppen for initiativet er børn i alderen 0-6 år i dagtilbud eller i kontakt med sund- hedsplejen. Initiativet vil bygge videre på de erfaringer, som SISO (Videnscenteret for sociale indsatser vold og seksuelle overgreb mod børn) har opnået siden ”Overgrebs- pakken” i 2013 og vil blive koordineret med XXXX’x eksisterende indsatser. Der afsæt- tes i alt 7,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2018-2021. Tema B: Styrkelse af børns egen stemme, så børn høres og tages alvorligt 2. Styrket inddragelse af børn i egen sag i kommunerne så børn høres og tages alvor- ligt gennem individuelle rettighedsforløb til kommunerne Børn og unge skal høres, hvis mistrivsel skal opdages, ligesom børn og unge skal være aktive deltagere i den sociale indsats, der skal sikre, at de kan komme i god trivsel igen. Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen samt kritik fra Rigsrevisionen i 2016 peger imidlertid på, at børn ikke høres og inddrages i tilstrækkelig grad eller ikke inddrages relevant, når de har en sag hos deres kommune. Det vurderes derfor, at der er behov for en mere kvalificeret inddragelse af børn og unge i kommunerne, bl.a. ved at øge kvaliteten af samtalerne og styrke samarbejdet med børnene og de unge. Inddragelsen af børn og unge skal desuden være en prioritet på tværs af alle relevan- te forvaltninger og institutioner i kommunen, også på det øverste ledelsesmæssige niveau, for at indsatsen kan forankres. På den baggrund etableres der i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Børns Vilkår et individuelt rådgivningsforløb for kommuner for at styrke inddragelsen af børn i deres egne sager og sikre, at de bliver hørt. Der etableres et udgående rådgivnings- team i Socialstyrelsen, der kan understøtte forandring i kommunerne gennem rådgiv- ning om styring, organisering, faglig udvikling og arbejdstilrettelæggelse for at sikre den nødvendige organisatoriske understøttelse i kommunen og sikre forankring af projektet i kommunens daglige arbejde. Arbejdet bygger på erfaringerne fra Task Forcen og rådgivningsforløbene om omlægning til tidligere forebyggende indsats. I forlængelse af Socialstyrelsens rådgivning i kommunerne, afholder Børns Vilkår specialiserede undervisningsdage for sagsbehandlerne med fokus på bl.a. bedre kvalitet i den praktiske håndtering af samtaler med børn og unge. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år med behov for særlig støtte, eller som er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Det forventes at 8-12 kommuner kan modtage rådgivningsforløb i projektperioden, og at rådgivningsforløbene er af ca. 6 måneders varighed, afhængig af lokale behov for tilpasninger. Derudover indebærer initiativet en undersøgelse af børnene og de unges egen ople- velse af at føle sig hørt og inddraget i egen sag i de deltagende kommuner. Der af- sættes i alt 7,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2018-2021, hvoraf 4,0 mio. kr. afsættes til Børns Vilkår. 3. Permanentgørelse af den udvidede åbningstid for henvendelser til BørneTelefonen for at sikre børns direkte adgang til hjælp og rådgivning (Børns Vilkår) Der afsættes midler til at permanentgøre den udvidede åbningstid til natåbent hos BørneTelefonen, der blev afsat midler til med satspuljeaftalen for 2016 med udløb i |
2017. Erfaringerne fra den udvidede åbningstid peger ifølge Xxxxx Xxxxxx på, at de henvendelser, der kommer fra børn og unge i den sene åbningstid, er af mere alvorlig karakter end henvendelserne i dagtimerne, hvilket tyder på, at den udvidede åbnings- tid hjælper en gruppe af særligt sårbare børn og unge. Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. til initiativet i årene 2018-2021 og derefter 2,0 mio. kr. årligt i varige midler. Tema C: Styrkelse af børns kendskab til egne rettigheder 4. Udbredelse af børns kendskab til egne rettigheder for at styrke børns modstands- kraft og forebygge overgreb Red Barnet har som en del af ”Overgrebspakken” fra 2013 udviklet materialer og indsatser til børn og unge, der skal bidrage til at styrke børn og unges kendskab til egne rettigheder og øge børn og unges modstandskraft i forhold til fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb. Den gennemgående ide er, at overgreb og brud på børns rettigheder forebygges, når børn og unge kender deres rettigheder og ved, hvad an- dre må – og ikke må gøre overfor dem. De erfaringer og det materiale om børns rettigheder, der er udviklet af Red Barnet, udbredes og forankres på skoler, så børn og unges kendskab til deres rettigheder i Danmark kan styrkes. Målgruppen er børn og unge i skolealderen. Der afsættes i alt 1,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2018-2019. | |||||
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativet skal samlet set bidrage til at styrke børns rettigheder og forebygge mistrivsel og overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb mod børn. | |||
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. | |||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes i alt 24 mio. kr. til initiativet i perioden 2018-2021. Herefter afsættes 2 mio. kr. årligt i varige midler til videreførelse af bevillingen til udvidet åbningstid på Børns Vilkårs BørneTelefon. Tidsplan Bevillingen til permanentgørelsen af den udvidede åbningstid på BørneTelefonen udmøntes årligt som varigt tilskud til Børns Vilkår fra 2018 og frem. Ligeledes udmøn- tes bevillingen til Børns Vilkårs rådgivning for kommuner for at styrke inddragelsen af børn i deres egne sager og sikre, at de bliver hørt, som en årlig bevilling i perioden 2018-2021. Bevillingen til Red Barnet til udbredelse af børns kendskab til egne rettigheder for at styrke børns modstandskraft og forebygge overgreb udmøntes løbende som en årlig bevilling til Red Barnet i årene 2018-2019. Tidsplan for ”Bedre opsporing og reaktion på tidlige tegn på mistrivsel og risiko for overgreb med fokus på børn i dagtilbud og sundhedspleje” Tid Aktivitet 3.- 4. kvartal 2018 Afholdelse af opstartsaktiviteter, fx konference 3. kvartal 2018 - 4. Opstart og afholdelse af lokalt tilrettelagte forløb og kvartal 2021 afholdelse af regionale temamøder Tidsplan for ” Styrket inddragelse af børn i egen sag i kommunerne så børn høres og tages alvorligt gennem individuelle rettighedsforløb til kommunerne” | |||
Tid | Aktivitet | ||||
3. kvartal 2018 - 4. kvartal 2021 | Opstart og afholdelse af rådgivningsforløb | ||||
9 | Varighed og imple- mentering | Det samlede initiativ har en fireårig projektperiode. Midlerne til BørneTelefonens udvi- dede åbningstid er varige. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 24,0 |
-
12. Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI- personer
1 | Titel | Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer |
2 | Forslagsstiller | Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen) |
3 | Tilskudsmodtager | Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram me under satspuljen. |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativerne er at fremme inklusion, tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, så færre LGBTI-personer bliver udsatte borgere på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Mange LGBTI–personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønne- de) oplever diskrimination og fordomme. LGBTI-personer trives generelt dårligere end den øvrige del af befolkningen, og eksempelvis er LGBTI-personer med etnisk minori- tetsbaggrund og transpersoner særligt udsatte. LGBT5-personer føler sig fx oftere stressede samt ryger og drikker mere end den øvrige del af befolkningen. LGBTI personer oplever desuden, at de ikke altid bliver mødt med fordomsfrihed og rumme- lighed af sundhedsvæsenet. Ca. 40 procent er ikke eller kun i ringe grad åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Derudover peger en uden- landsk undersøgelse på, at 80 pct. af alle adspurgte og 82 xxx.xx adspurgte LGB- sportsudøvere har overværet eller haft personlig erfaring med homofobi inden for sport. Endelig viser en undersøgelse af nydanske LGBT-personers levevilkår, at 33 pct. det seneste år har overvejet selvmord, mod 19 pct. i den øvrige LGBT-gruppe. 22 pct. af nydanskerne opfatter homoseksualitet som en sygdom, 24 pct. støtter et forbud mod sex mellem to personer af samme køn. |
Der er derfor behov for at sætte ind med initiativer, der bidrager til at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Initiativerne vil indgå i en samlet hand- lingsplan. Det forventes, at initiativerne vil sætte bredt ind på de områder, hvor LGBTI- personer oplever udfordringer. Initiativerne vil blandt andet kunne omfatte nedenstå- ende områder: • Styrke støtten til LGBTI-personer, herunder særligt til personer med etnisk minoritetsbaggrund. • Fremme åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet. • Bekæmpe fordomme blandt unge og fremme åbenhed i uddannelse. • Bekæmpe vold i homoseksuelle parforhold. • Bekæmpe homofobi og transfobi i det offentlige rum, sport og idræt. • Styrke viden, rådgivning og støtte til transkønnede. Der vil under rammen kunne etableres ansøgningspuljer til fx NGO’er, foreninger mv. med henblik på at involvere civilsamfundet i indsatsen. Der vil endvidere kunne gives direkte projektstøtte til relevante organisationer, gennemføres analyser, undersøgel- ser, indgås kontrakter, udarbejdes informationsmateriale og kampagner mv. Udmøntningen af rammen i konkrete initiativer aftales efterfølgende mellem satspulje- kredsen og minister for ligestilling. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram- me under satspuljen. |
7 | Evaluering og op- følgning | Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram- me under satspuljen. Partierne er enige om, at eventuelle yderligere initiativer på LGBTI-området, herunder fx i forhold til sundhed, trivsel og andre udfordringer blandt gruppen, vil kunne drøftes i |
5 Når der anvendes fx LGBT-personer er det fordi, de pågældende undersøgelser alene omfatter denne gruppe.
forbindelse med satspuljen for 2019. | ||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram- me under satspuljen. |
Udmøntningen af rammens konkrete initiativer herunder eventuel projektstøtte til relevante organisationer vil skulle udmøntes via aktstykker, der skal tiltrædes af Fi- nansudvalget. De konkrete initiativer vil blive forankret og udmøntet i de relevante ressortministerier. Ligestillingsafdelingen under ministeren for ligestilling vil være ansvarlig for at sikre koordinering af indsatsen. Initiativer finansieret af satspuljen vil indgå i en samlet handlingsplan på LGBTI- området, der forventes lanceret i foråret 2018. | ||
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet har fire års varighed (2018-2021). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 8,0 | 5,0 | 5,0 | 7,0 | 25,0 |
13. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
1 | Titel | Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel |
2 | Forslagsstiller | Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen) |
3 | Tilskudsmodtager | Center mod Menneskehandel, Ligestillingsafdelingen, Reden International, HopeNow, Pro Vest |
4 | Forslagets formål | Der fastlægges en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel for perioden 2019-2021. Formålet med indsatsen er fortsat at bekæmpe menneskehandel gennem forebyggel- se, støtte og bistand til ofrene og retsforfølgelse af bagmænd. Danmark er internatio- nalt forpligtet til at have en indsats mod menneskehandel bl.a. i FN’s Palermo- protokol, Europarådets konvention om menneskehandel samt ILO-konvention nr. 29 og ILO-protokollen hertil fra 2014. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Aktiviteterne i handlingsplanen er en videreførelse og videreudvikling af indsatserne i den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Der vil i hand- lingsplanen være fokus på, at indsatsen er fleksibel og tilpasset det enkelte offers behov, og at de relevante aktører er parate til at møde nye udviklingstendenser og udnyttelsesformer, samt at de aktører fx gadeplansmedarbejdere, herberger, sund- hedsklinikker og udlejere, der allerede har kontakt til målgruppen, kender tegn og signaler på menneskehandel og dermed kan bidrage til at forebygge menneskehandel og indgå i det opsøgende arbejde. Indsatsen svarer til Danmarks internationale forpligtelser på området og er bygget op om fire indsatsområder. Indsatsområde 1: Forebyggelse og opsøgende arbejde: Menneskehandel forebygges gennem uddannelse af relevante aktører, viden og oplysning. Opsøgende og tillids- skabende arbejde skal bidrage til at skabe tillid og viden om mulighederne for støtte og bistand blandt potentielle ofre for menneskehandel. Aktiviteterne omfatter bl.a.: • Opsøgende arbejde overfor potentielle ofre for menneskehandel blandt aktører og frontpersoner på området. Ift. tvangsarbejde er det fx Arbejdstilsynet og de faglige organisationer, der har den første kontakt via kontrolaktiviteter. • Opsøgende indsats med udgangspunkt i Center mod Menneskehandels sund- heds- og drop in-tilbud, herunder Mødestedet i København, som er et tilbud til udenlandske kvinder i gadeprostitution. • Drift af hotline hos Center mod Menneskehandel, hvor politiet, offentlige og priva- te aktører samt borgere kan henvende sig med oplysninger om menneskehandel. • Opsøgende og tillidsskabende arbejde gennem NGO’er på området, der frem- over skal arbejde mere bredt i forhold til alle potentielle ofre for menneskehandel inden for deres geografiske område. Indsatsområde 2: Identifikation, bistand og støtte: Identifikationen af ofre for menne- skehandel skal sikre, at ofrene får adgang til bistand og støtte under en refleksions- og restitutionsperiode samt tilbud om forberedt hjemsendelse og reintegration i hjem- landet. Aktiviteterne omfatter bl.a.: • Identifikation af ofre for menneskehandel ved Center mod Menneskehandel og NGO’er på området og endelig vurdering i Udlændingestyrelsen for så vidt angår asylansøgere eller udlændinge uden lovligt ophold i Danmark samt i Center mod Menneskehandel for så vidt angår personer med lovligt ophold i Danmark. • Støtte og bistand til ofrene i refleksions- og restitutionsperioden, herunder pas- sende og sikker indkvartering, nødvendig lægehjælp og psykologisk bistand, råd- |
givning og information. • Tilbud om forberedt hjemsendelse og reintegration i hjemlandet. Indsatsområde 3: Bagmændene retsforfølges: Efterforskning og retsforfølgning af bagmænd i sager om menneskehandel skal medvirke til at bremse menneskehandel. Aktiviteterne omfatter bl.a.: • Etablering af en nøglepersonsordning i de relevante politikredse for at fremme samarbejdet og videndeling og dermed efterforskning af sager om menneske- handel. • Center mod Menneskehandels tilbud om undervisning af relevante aktører. • Udbredelse af viden til relevante fagpersoner og ofre for menneskehandel om forløbet af en straffesag, om at vidne og om mulighed for at søge erstatning. Indsatsområde 4: Koordination og viden: Indsatsen mod menneskehandel skal være koordineret og effektiv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Aktiviteterne omfatter bl.a.: • Overordnet koordination af aktiviteterne under handlingsplanen i den tværministe- rielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel. • Landsdækkende koordinering af bistand og støtte til ofre for menneskehandel. • Indsamlingen af viden og statistik, herunder samarbejde og vidensdeling med NGO’er og andre relevante aktører på området både nationalt og internationalt. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Indsatsen skal medvirke til bekæmpelse af menneskehandel og til, at Danmark lever op til internationale forpligtelser på området. Målet med indsatsen er: • At menneskehandel forebygges. • At relevante aktører kender tegn og signaler på menneskehandel. • At flere ofre for menneskehandel identificeres og modtager støtte, så de hjælpes videre med deres liv. • At bagmænd retsforfølges. • At viden om menneskehandel udbredes for bl.a. at mindske efterspørgslen efter de ydelser, som ofrene leverer. |
7 | Evaluering og op- følgning | Indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel tilrettelægges på baggrund af viden, erfaringer og evalueringer på området. Der følges løbende op på indsatsen via de eksisterende samarbejdsfora, herunder den tværministerielle arbejdsgruppe, status- møder mellem Ligestillingsafdelingen, Center mod Menneskehandel og NGO’erne på området, referencesystemet og myndighedsgruppen samt følgegruppen om internati- onal rekruttering og udenlandsk arbejdskraft under Beskæftigelsesministeriet. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes 13,4 mio. kr. årligt i 2019-2021 til Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen til gennemførelse af aktiviteter under handlingsplanen, herunder til betaling til en hjemsendelsesorganisationen (IOM eller anden organisation) samt 0,3 mio. kr. årligt i 2019-2021 til Ligestillingsafdelingen til koordinering mv. Herudover udmøntes der driftstilskud til en række NGO’er på området: • Reden International modtager 4,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til drift af indkvarteringstilbud. Der stilles krav om, at tilbuddet spredes geografisk til flere lokaliteter. Det kan fx være i regi af Reden/KFUK’s eksisterende tilbud i hhv. Aar- hus, Odense og Aalborg, hvor der stilles et mindre antal pladser til rådighed til of- re for menneskehandel. • Reden International modtager endvidere 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til deltagelse i samarbejdet om Mødestedet i Colbjørnsensgade. • Pro Vest modtager årligt 2,0 mio. kr. i perioden 2019-2021 i driftstilskud til opsø- gende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel i Region Syddan- mark. • HopeNow modtager årligt 0,5 mio. kr. i perioden 2019-2021 i driftstilskud til opsø- |
gende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel i særligt Hovedsta- den. Driftstilskuddene udmøntes på baggrund af projektbeskrivelser og budgetter fra NGO’erne. Tidsplan | ||
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet har tre års varighed (2019-2021). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | - | 21,0 | 21,0 | 21,0 | 63,0 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal 2019, 2020 og 2021 | Udmøntning af årlige driftstilskud til NGO’er |
1. kvartal 2019 - 4. kvartal 2021 | Aktiviteter under den tværministerielle arbejdsgruppe, Center mod Menneskehandel, andre myndigheder og NGO’er |
Tid | Aktivitet |
2.-3. kvartal 2018 | Puljen udmeldes og udmøntes. |
14. Støtte til julehjælp
1 | Titel | Støtte til julehjælp |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Landsdækkende frivillige foreninger, der foretager uddeling af julehjælp. |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at støtte frivillige foreningers uddeling af julehjælp for der- igennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der etableres en ansøgningspulje, der kan søges af landsdækkende frivillige forenin- ger, som uddeler julehjælp til økonomisk klemte og udsatte familier. Julehjælpen ud- deles bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivillige foreningers julearrangementer. Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver. Gældende fra 2018 er julehjælpen udelukkende tiltænkt udsatte familier med børn, eftersom behovet vurderes størst i disse familier. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber med udgan- gen af 2017. Ansøgningspuljen i 2016 medførte, at 16 frivillige organisationer var i stand til at udde- le julehjælp til ca. 6.000 flere familier. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Projektet skal bidrage til, at ca. 6.000 ekstra familier årligt modtager julehjælp. Jule- hjælpen kan bidrage til, at nogle familier får en bedre kontakt med frivillige organisati- oner og evt. drage nytte af andre initiativer for udsatte familier mv. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke, da puljen er en aktivitetspulje. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens krav til dokumen- tation og regnskabsaflæggelse. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Puljen til uddeling af julehjælp udmøntes som en ansøgningspulje. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen har et års varighed (2018). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal 2018 | Puljen udmeldes. |
2. kvartal 2018 | Puljen udmøntes. |
15. Støtte til sommerferiehjælp
1 | Titel | Støtte til Sommerferiehjælp |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Frivillige sociale foreninger og almennyttige boligforeninger. |
4 | Forslagets formål | Formålet med puljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter for udsatte familier i forbindelse med ferieophold samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag, samt få udvidet deres sociale netværk. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Foreningerne afholder ferieophold for udsatte familier. Foreningerne tilbyder efterføl- gende, at familierne kan deltage i sociale aktiviteter mv. for at fastholde og udvikle konktakter og netværk. |
Formålet opfyldes dels gennem den positive oplevelse, som en god ferie kan være for familierne, og dels gennem tilbud om efterfølgende støtte i form af netværksskabende aktiviteter og rådgivning om fx gæld, forældreskab, sundhed mv. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber med udgan- gen af 2017. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | At udsatte familier får positive oplevelser, og at familierne oplever at have et større netværk. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke, da puljen er en aktivitetspulje. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens krav til dokumen- tation og regnskabsaflæggelse. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Puljen til Støtte til Sommerferiehjælp udmeldes som en ansøgningspulje. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen har etårs varighed (2018). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 5,0 | - | - | - | 5,0 |
16. Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
1 | Titel | Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Børne- og Socialministeriet |
4 | Forslagets formål | Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) skal bidrage til at fremme investeringstankegangen på socialområdet, ved at modellen forankres bredt og opleves som nyttig og anvendelig blandt brugerne. Initiativet har konkret til formål, at: • sikre den videre udvikling og forankring af SØM, blandt andet ved at opdate- re og udvide modellens vidensdatabase samt indarbejde og opsamle viden og erfaringer fra konkrete projekter. • udbrede og implementere SØM blandt modellens forskellige brugere i kom- muner mv. Initiativet skal samlet set bidrage til at forbedre indholdet i og anvendeligheden af modellen samt understøtte systematisk anvendelse af modellen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: |
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen. b) Der udvikles retningslinjer for, hvordan der internt i ministeriet såvel som eksternt hos forskningsinstitutioner, konsulenthuse mv. kan indsamles viden om sociale indsatsers omkostninger, effekter og konsekvenser, så disse efterfølgende kan lægges ind som en del af vidensgrundlaget i SØM. Det kan eksempelvis være fa- ste procedurer for registeropfølgninger på målgrupper i projekter, så der kommer viden om de faktiske afledte konsekvenser på borgerne over tid. c) Der foretages en afdækning af mulighederne for at gennemføre registeropfølg- ninger på allerede gennemførte studier og projekter, som kan bidrage med ny vi- den om effektstørrelser, der kan indarbejdes i vidensdatabasen. Hvor afdæknin- gen viser det muligt, gennemføres der opfølgende registeranalyser på relevante studier og projekter. d) Der oprettes en ”erfaringsdatabase” som et supplement til vidensdatabasen inde- holdende estimater og beregninger fra konkrete sociale indsatser foretaget af kommuner og andre aktører. Erfaringsdatabasen kan fungere som inspiration for øvrige brugere af SØM og som en platform for erfaringsudveksling mellem kom- muner og andre brugere. 3) Fortsat udbredelse og implementering af SØM: Der er med de tidligere aftaler om udvikling af SØM allerede afsat i alt 5,1 mio. kr. i perioden 2018-2020 til udbredel- se og undervisning i SØM, som skal varetages både af Socialstyrelsen og en ekstern leverandør (kontrakt forventes indgået i januar 2018). Uddannelses- og formidlingsak- tiviteterne består bl.a. af infomøder til SØMs forskellige brugere rundt i landet, udar- bejdelse af informations- og vejledningsmateriale i brugen af SØM samt generelt kursus i brug af modellen for henholdsvis kommuner og øvrige brugere. De eksisterende kursusaktiviteter og uddannelsesforløb udvides med et udgående rådgivningsteam, som gennemfører skræddersyede intensive forløb i et antal kom- muner som opfølgning på de generelle kursusaktiviteter. Forløbene retter sig mod forskellige niveauer af brugere af SØM, fx økonomer/konsulenter, der bruger model- len til beregninger samt beslutningstagere (embedsmænd/politikere), der anvender resultaterne af beregningerne. Aktiviteterne kan fx bestå i facilitering i brugen af SØM på tværs af forvaltninger, indsamling af empiri fra kommunen, som kan bruges i SØM, hjælp til større økonomiske analyser i SØM, anvendelse af SØM-resultater i beslut- ninger. De øvrige kursusaktiviteter vil løbende blive justeret på baggrund af erfarin- gerne fra kommuneforløbene. I videreudviklingen af modellen vil der blive inddraget eksperter, interessenter og brugere. En videreudvikling af SØM i form af et udbygget videns- og erfaringsgrundlag om direkte og afledte effekter af sociale indsatser er en forudsætning for at kunne vurde- re, hvorvidt ændringer af indsatserne på socialområdet har strukturelle økonomiske virkninger. Sådanne virkninger beror på en samlet vurdering af en lang række ele- menter og vil principielt kunne indarbejdes i makroøkonomiske fremskrivninger base- ret på fx XXXX. De afledte effekter vil skulle indarbejdes svarende til den måde, man i dag indarbejder fx afledte effekter på arbejdsudbuddet af ændringer på skatte- og overførselsområdet. SØM er udviklet som et redskab til kommunerne med henblik på deres langsigtede planlægning og prioritering. En anvendelse af modellens resultater som input til makroøkonomiske beregninger forudsætter en videreudvikling af SØM, herunder et udbygget videns- og erfaringsgrundlag om direkte og afledte effekter af konkrete soci- |
ale indsatser. Der knytter sig generelt en række udfordringer til at indregne afledte effekter af offentlige udgifter, herunder af udgifter til sociale indsatser. En udbygning af SØM kan bidrage til at afdække mulighederne for at indregne afledte effekter af visse tiltag på socialområdet baseret på konkrete vurderinger. Børne- og Socialmini- steriets vil undersøge mulighederne herfor nærmere i samarbejde med Finansministe- riet og afrapportere i foråret 2018 til satspuljekredsen. Generelt vil Børne- og Socialministeriet styrke det politiske fokus på investeringstan- kegangen, som SØM tilvejebringer i den virksomme socialpolitik. Der vil derfor blive etableret en selvstændig enhed i Børne- og Socialministeriet, der skal koordinere de ovenfor nævnte initiativer med relevante interessenter og sikre en tæt kobling til mini- steriets strategi for bedre data, analysestrategi, implementeringsstrategi og strategi til udvikling af sociale indsatser. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | XXX bidrager til at fremme investeringsdagsordenen på socialområdet ved, at model- len forankres bredt og opleves som nyttig og anvendelig blandt brugerne. |
7 | Evaluering og op- følgning | Børne- og Socialministeriet giver årligt partierne bag satspuljen en status på projek- tets fremdrift. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne udmøntes, så de tilpasses aktiviteter og leverancer i de eksisterende bevil- linger til udvikling af SØM, hvor den udvidede version lanceres medio 2018. Derfor iværksættes aktiviteterne fra medio 2018 og løber til og med 2021, jf. neden- stående tidsplan. Tidsplan: |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet forløber over 4 år fra 2018 til 2021. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 0,5 | 3,8 | 2,7 | 3,0 | 10,0 |
Tid | Aktivitet |
2018-2021 | • Udvidelse af vidensdatabasen vedr. målgrupper og indsatser • Videreudvikling af effektmål • Oprettelse af erfaringsdatabase • Retningslinjer for indsamling af viden om effekt • Igangsættelse af kursus/uddannelsesaktiviteter |
Tid | Aktivitet |
1.-2. kvartal 2019 | Ansøgningspulje udmeldes |
3. kvartal 2019 | Ansøgningspulje udmøntes |
17. Forebyggelse af gråzoneprostitution
1 | Titel | Forebyggelse af gråzoneprostitution |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Private og frivillige organisationer |
4 | Forslagets formål | Initiativet har til formål at forebygge, at unge etablerer prostitutionslignende relationer (gråzoneprostitution). Prostitutionslignende relationer, som eksempelvis sugardating, kan for nogle unge være en utilsigtet vej ind i prostitution, og formålet er således også at forebygge, at unge starter i egentlig prostitution. Initiativets overordnede målgruppe er unge kvinder og mænd i alderen 15-30 år, som enten er i risiko for eller allerede indgår i prostitutionslignende relationer. Unge, som indgår i prostitutionslignende relationer, definerer ofte ikke deres adfærd som prostitution og opsøger derfor erfaringsmæssigt ikke hjælpetilbud målrettet bor- gere i prostitution. Initiativet vil derfor blandt andet rette sig mod private og frivillige organisationer, der har rådgivnings- og støttetilbud, som unge, der også oplever andre former for udfordringer i deres liv, i forvejen benytter. Formålet med initiativet er, at målgruppen modtager målrettet kvalificeret rådgivning og støtte om prostitutionslignende relationer bl.a. igennem eksisterende rådgivnings- tilbud, som i forvejen har kontakt til unge. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes midler til en pulje, som kan søges af private og frivillige organisationer på ungeområdet og private og frivillige organisationer med viden om unge i prostituti- onslignende relationer. Puljen udmøntes til ca. 3-5 organisationer, der forpligtes til at samarbejde. Der skal i indsatsen bl.a. være fokus på at etablere kontakt til unge i målgruppen (fx via internettet) og oplyse målgruppen om prostitutionslignende relationer, herunder om muligheden for at kunne modtage rådgivning og individuel støtte målrettet de prostitutionslignende relationer. Rådgivning tilbydes på forskellige platforme som fx telefon, sms, chat, ansigt-til-ansigt mv. |
6 | Forslagets succes- kriterier | De private og frivillige organisationer etablerer kontakt til unge i prostitutionslignende relationer og yder kvalificeret rådgivning om prostitutionslignende relationer og veje ind i prostitution med henblik på forebyggelse heraf. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativet udmøntes som én ansøgningspulje i 2019. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen til initiativet er treårig (2019-2021). Ansøgningspuljens projektperiode er treårig. |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | - | 2,0 | 4,0 | 4,0 | 10,0 |
18. Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt system
1 | Titel | Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt system |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | - |
4 | Forslagets formål | Der afsættes midler til indsatser, som skal finansieres som led i den forventede politi- ske aftale om ét samlet familieretligt system. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Det konkrete indhold afhænger af resultatet af de politiske drøftelser om ét samlet familieretligt system. Hvis partierne ikke bliver enige om en aftale på det familieretlige område, vil de 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem blive udmøntet i forbindelse med satspuljen for 2019 efter almindelig praksis. |
6 | Forslagets succes- kriterier | - |
7 | Evaluering og op- følgning | - |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | - |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen afsættes permanent. |
10 | Evt. efterregulering | Da finansieringen af indsatserne afhænger af en politisk aftale om ét samlet familieret- ligt system, kan der blive behov for regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2018-pl | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | - | 20,0 | 20,0 | 20,0 | 60,0 |
Tid | Aktivitet |
3. kvartal 2018 | Ansøgningspuljen udmeldes |
4. kvartal 2018 | Ansøgningspuljen udmøntes |
19. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
1 | Titel | Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Xxxxxxxxxx organisationer, NGO’er og andre private aktører, som udfører sociale indsat- ser blandt sårbare og udsatte børn og unge. |
4 | Forslagets formål | Formålet med udviklingspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvik- les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte børn og unge. Det er ansøg- ningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt sårbare og udsatte børn og unge. Målgruppen for forslaget omfatter sårbare og udsatte børn og unge, som har gavn af de frivillige foreninger og organisationers indsatser. Det forventes at ca. 4-7 foreninger eller organisationer kan modtage støtte. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Udviklingsstøtten udmøntes gennem en ansøgningspulje i 2018, hvor der kan gives støtte i op til fire år. Der kan gives støtte til udvikling af nye indsatser, videreudvikling af eksisterende indsatser og afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At sikre udvikling af indsatserne forankret hos frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte børn og unge. |
7 | Evaluering og op- følgning | Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de planlag- te aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæg- gelse til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen har et års varighed, og projektperioden er op til fire år. En forudsætning for støtte er, at der på ansøgningstidspunktet er en realistisk forankringsplan ved bevillin- gens udløb. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 10,0 | - | - | - | 10,0 |
20. Driftsstøtte til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere
1 | Titel | Driftsstøtte til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af BrugerForeningen for Aktive Stofbrugeres aktiviteter mv., således at foreningen fortsat kan yde rådgivning og støtte til stof- og metadonbrugere samt fungere som talerør for målgruppen og modvirke ensomhed og stigmatisering. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | BrugerForeningen er en forening, der varetager stof- og metadonbrugeres interesser. Foreningen yder rådgivning og støtte til stof- og metadonbrugere og driver desuden et værested for målgruppen. BrugerForeningen har til huse i København og har brugere fra Københavns Kommu- ne, Frederiksberg Kommune og omegnskommunerne. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativet sikrer, at BrugerForeningen kan videreføre deres nuværende aktivitetsni- veau over for målgruppen i perioden 2018-2021. |
7 | Evaluering og op- følgning | BrugerForeningen skal løbende dokumentere gennemførelse af de planlagte aktivite- ter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a.løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen samt af, hvordan indsatsen og resultaterne løbende moni- toreres. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en fireårig driftsbevilling til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 4,8 |
21. Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
1 | Titel | Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Statens Byggeforskningsinstitut |
4 | Forslagets formål | Formålet er at forbedre mulighederne for mennesker med handicap gennem forskning og formidling af universel design med henblik på at øge fokus på adgang for alle bru- gere til de fysiske omgivelser og byggeri. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den nuværende forskningsindsats inden for tilgængelighed hos SBi videreføres for at sikre balance mellem innovation og fleksibilitet i byggeriet samtidig med, at der foku- seres på hensyn hos mennesker med handicap i forhold til adgang og anvendelse af bygninger og byrum, hvor alle færdes. |
Der arbejdes bl.a. med: • afdækning af brugerbehov på tilgængelighedsområdet i et bredt perspektiv, herunder et stigende antal ældre • udbredelse af universel design understøttes, herunder anvendelsen og ud- bredelse af ny teknologi og nye løsninger til at understøtte tilgængeligheden i byggeriet • formidlingsindsats - primært rettet mod rådgivere og bygherrer • forbedring og videreudvikling af SBis eksisterende web-formidlingsportal om tilgængelighed | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Forskning og formidling hos SBi for at forbedre mulighederne for mennesker med handicap, herunder øget viden i byggeriet om tilgængelighed og adgang for alle bru- gere til de fysiske omgivelser og byggerier, hvor alle færdes. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der vil blive gennemført en ekstern evaluering af SBi’s indsats på tilgængelighedsom- rådet inden udløbet af bevillingen. Evalueringen finansieres inden for den afsatte ramme af satspuljemidler. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Udmøntningen sker på samme måde som den hidtidige bevilling til SBi. Bevillingen optages på den eksisterende tilskudskonto til SBi (§ 28.57.01), og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen laver en tillægskontrakt til den eksisterende rammeaftale med SBi Tidsmæssigt sker udmøntningen i henhold til den indgåede kontrakt. Det er forventningen, at evalueringen kan finde sted ultimo 2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er permanent. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 14,0 |
22. Driftsstøtte til Baglandet Vejle
1 | Titel | Driftsstøtte til Baglandet Vejle |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Baglandet Vejle |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift af Baglandet Vejles aktiviteter, således at orga- nisationen fortsat kan rådgive og vejlede nuværende og tidligere anbragte unge samt være et fælles mødested for de unge. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Baglandet Vejle er et mødested og rådgivningstilbud for nuværende eller tidligere anbragte unge. Aktiviteterne omfatter blandt andet støtte og personlig vejledning til målgruppen samt netværksskabende aktiviteter. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Målgruppen er nuværende eller tidligere anbragte unge. Baglandet Vejles aktiviteter skal fx give målgruppen mulighed for at udbygge deres netværk, møde andre borgere med samme baggrund, styrke de unges personlige og sociale udvikling samt under- støtte dem i hurtigere at blive i stand til at tage ansvar for eget liv. |
7 | Evaluering og op- følgning | Baglandet Vejle skal løbende dokumentere gennemførelse af aktiviteter i forhold til målgruppen gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialsty- relsen. Dette omfatter blandt andet løbende redegørelse for udviklingen i antallet af brugere og aktiviteter i tilbuddet. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en fireårig driftsbevilling til Baglandet Vejle. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2018–2021 og varigt herefter. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 6,0 |
23. Driftsstøtte til Peer-Netværket Danmark
1 | Titel | Driftsstøtte til Peer-Netværket Danmark |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Peer-Netværket Danmark |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre fortsat udvikling, forankring og national organisering af Peer- Netværket Danmark med henblik på at støtte psykisk sårbare borgere i et peer per- spektiv samt understøtte udviklingen af en recovery-orienteret praksis ved brug af peer-støtte-medarbejdere. |
Peer-Netværket Danmark er et uafhængigt, landsdækkende netværk af frivillige og lønnede peer-støtter, der blev etableret i 2014 som landsdækkende netværk under LAP, SIND, Gallo Huset, Outsideren og Recovery Lab og arbejder med peer-støtte i regioner, kommuner, civilsamfund og landsdækkende netværksaktiviteter. Projektet har støtte frem til juli 2018 fra Børne- og Socialministeriet. | ||
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes 3,8 mio. kr. over en treårig periode til drift og forankring af Peer- Netværket Danmark. Peer-Netværket varetager, udover rådgivning og støtte til psy- kisk sårbare borgere, også rådgivning og netværksaktiviteter til peer-støtte- medarbejdere. Projektstøtte er givet over fire år til etablering af ”Det Nationale Peer Netværk” indtil juni 2018, hvor målet er at etablere foreningen som socioøkonomisk virksomhed. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Driftsstøtten til Peer-Netværket skal sikre, at målgruppen fortsat kan have et tilbud med peer-støtte fra frivillige og lønnede medarbejdere i det landsdækkende netværk. |
7 | Evaluering og op- følgning | Peer-Netværket Danmark skal løbende dokumentere gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæg- gelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en treårig driftsbevilling til Peer-Netværket Danmark.. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler fra medio 2018, i 2019 og 2020. Midlerne gives under forudsæt- ning af overensstemmelse med statsstøttereglerne. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | 1,5 | 1,5 | - | 3,8 |
24. Driftsstøtte til Bedre Psykiatri
1 | Titel | Driftsstøtte til Bedre Psykiatri |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Bedre Psykiatri |
4 | Forslagets formål | Formålet er at forhøje driftsstøtten til Bedre Psykiatri. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Bedre Psykiatri har til formål at skabe bedre vilkår for pårørende til psykisk syge ved bl.a. at udbrede kendskabet til psykiske sygdomme, nedbryde tabuer, myter og for- domme om psykiske sygdomme og støtte de pårørende. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Bedre Psykiatris aktiviteter skal skabe et bedre liv for pårørende til psykisk syge og sætte fokus på de problemer og udfordringer, de pårørende oplever. |
7 | Evaluering og op- følgning | Bedre Psykiatri skal løbende dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Soci- alstyrelsen. Dette omfatter bl.a. løbende redegørelse for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen, samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monito- reres. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en varig forhøjelse af driftsbevillingen til Bedre Psykiatri. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes 2,4 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 og varigt herefter. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 9,6 |
25. Driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
1 | Titel | Driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark med henblik på at udvikle og afholde intensive læringsforløb på højskole. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Målsætningen er at styrke elevernes faglige færdigheder i dansk, matematik og almen dannelse som sociale og personlige kompetencer med henblik på at motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Målgruppen er udsatte unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, herunder unge med anden etnisk her- komst. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Midlerne til Folkehøjskolernes Forening i Danmark sikrer, at der kan udvikles og af- holde intensive læringsforløb. |
7 | Evaluering og op- følgning | Folkehøjskolernes Forening i Danmark skal løbende dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf gennem den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Dette omfatter blandt andet løbende redegørel- se for den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af indsatsen samt hvordan indsatsen og resultaterne løbende monitoreres. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en permanent driftsbevilling til Folkehøjskolernes Forening i Danmark. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler i perioden 2018-2021 og varigt herefter. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 |
26. Forankringsstøtte til Fundamentet
1 | Titel | Forankringsstøtte til Fundamentet |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Fundamentet |
4 | Forslagets formål | Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Fundamentets projekt ”Liv trods mandekri- se” i yderligere ét år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsæt- telse af aktiviteterne. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Fundamentet driver tre mandecentre i Odense, Esbjerg og Aarhus, der har til formål at afhjælpe og forebygge social deroute for mænd, herunder særligt i forhold til mænd i en akut socialt udsat position, som efter en velfungerende tilværelse er truet af en omfattende social deroute fx i form af hjemløshed. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende tilbuddet i 2019. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der stilles krav om, at Fundamentet udarbejder en revideret forankringsplan og lø- bende indsender status for forankring med henblik på, at projektet har implementeret forankringsplanen efter bevillingsudløb i 2019. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | - |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er etårig (2019). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | - | 1,2 | - | - | 1,2 |
27. Forankringsstøtte til Krisecenter for mænd i Fredericia
1 | Titel | Forankringsstøtte til Krisecenter for mænd i Fredericia |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx for mænd |
4 | Forslagets formål | Projektets formål er ”hjælp til selvhjælp” hos mænd, der står midt i en krise og har behov for hjælp til at komme tilbage til hverdagslivet. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Målsætningen er at støtte og motivere flere mænd til at tage ansvar for eget liv og komme godt igennem den opståede krise. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende tilbuddet i 2019. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der stilles krav om, at Fredericia Krisecenter for mænd udarbejder en revideret foran- kringsplan og løbende indsender status for forankring. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | - |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er etårig (2019). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | - | 0,4 | - | - | 0,4 |
Mio. kr., 2018-pl | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Permanent |
Administration af driftstilskud | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |
Administration af små bevillinger ifm. ny praksis for administra- tionsudgifter | 0,4 | 0,3 | 0,1 | 0,1 | |
I alt | 2,2 | 2,1 | 1,9 | 1,9 | 1,8 |
28. Administrationsudgifter til driftstilskud og små bevillinger
1 | Titel | Administrationsudgifter til driftstilskud og små bevillinger |
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Børne- og Socialministeriet |
4 | Forslagets formål | Formålet er at afsætte finansiering til henholdsvis administration af driftstilskud, der ud- møntes af Socialstyrelsen, samt til de små satspuljebevillinger, hvor det ikke teknisk har været mulig at konvertere administrationsudgifter til den nye praksis for administrations- udgifter på finanslovsforslaget for 2018, som Finansministeriet har udmeldt med satspul- jeaftalen for 2017, men som for tidligere satspuljeinitiativer først implementeres på fi- nansloven for 2018. Administrationsudgifterne er nødvendige for at føre visse satspulje- initiativer ud i livet, herunder sikringen af at de midler, der afsættes kommer ud til de rette modtagere og anvendes som forudsat. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Midlerne anvendes til administration af driftstilskud og administration af tidligere aftalte satspuljeinitiativer med små bevillinger. Administrationen forestås af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning. Administrationsudgifterne går til udarbejdelsen af det materielle hjemmelsgrundlag (evt. bekendtgørelser og vejledninger), den tekniske opsætning af ordningen, sagsbehandling af ansøgninger, projektbeskrivelser, målplaner mv. samt administrationen i forbindelse med udbetalinger af projekt- og driftstilskud, gennemgang af udviklingsplaner, regnska- ber, revision, årsrapporter mv. Der foreslås afsat følgende: |
6 | Forslagets succes- kriterier | - |
7 | Evaluering og op- følgning | - |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Administrationsudgifterne afsættes som særskilt bevilling med adgang til overførsel af midler til Socialstyrelsen. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen til administration af driftstilskud ifm. med omlægningen til den nye praksis for administrationsudgifter afsættes permanent. Bevillingen til administration af små bevillinger ifm. med omlægningen til den nye praksis for administrationsudgifter er fireårig. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 2,2 | 2,1 | 1,9 | 1,9 | 8,1 |
29. Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2018
1 | Titel | Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2018 | ||||||
2 | Forslagsstiller | Børne- og Socialministeriet | ||||||
3 | Tilskudsmodtager | Børne- og Socialministeriet, Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen) | ||||||
4 | Forslagets formål | Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede satspuljeinitiativer ud i livet. Der er således en række admini- strative omkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat. | ||||||
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Midlerne anvendes til administration af de forudsatte ansøgningspuljer, der vedtages i forbindelse med øvrige initiativer. Administrationen forestås af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning samt fagkontorer, og Udenrigsministeriet (Ligestillingsafdelingen). Administrationsudgifterne går til udarbejdelsen af det materielle hjemmelsgrundlag (be- kendtgørelser og vejledninger), den tekniske opsætning af puljerne, sagsbehandling af ansøgninger samt administrationen i forbindelse med udbetalinger, gennemgang af regnskab, revision, mv. Der afsættes følgende til Socialstyrelsens administration af satspuljeinitiativer: Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020 2021 Administration ifm. Handlingsplan til bekæmpelse 0,7 0,5 1,1 0,3 af hjemløshed Administration ifm. Strategi for et stærkere civil- 0,3 - 1,1 0,2 samfund Administration ifm. Nye indsatser målrettet børn 0,3 0,6 0,1 0,1 og unge med handicap Administration ifm. Handlingsplan til styrkelse af 0,2 0,1 0,1 0,1 kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområ- det Administration ifm. Mere kvalitet i plejefamilier – 0,6 0,1 - - en bedre opvækst for det anbragte barn Administration ifm. Støtte til julehjælp 0,4 - - - Administration ifm. Støtte til sommerferiehjælp 0,4 - - - Administration ifm. Forebyggelse af gråzonepro- - 0,2 0,1 0,1 stitution Administration ifm. Forhøjelse af Handicappuljen 0,3 0,3 0,3 0,3 Administration ifm. Udviklingsstøtte til frivillige 0,6 0,1 0,1 0,1 organisationer mv. Administration ifm. Marginale ændringer til admi- 0,1 0,1 0,1 1,1 nistrationsudgifter afsat på satspuljeaftalen for 2017 I alt 3,9 2,0 3,0 2,3 Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. Der afsættes følgende til Ligestillingsafdelingens administration af satspuljeinitiativer: | ||||||
Mio. kr., 2018-pl | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | ||||
Administration ifm. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel | - | 0,4 | 0,4 | 0,4 | ||||
Administration ifm. Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer | 0,2 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | ||||
I alt | 0,2 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | ||||
Note: Beløb er vejledende budgetforudsætninger. | ||||||||
6 | Forslagets succes- kriterier | - | ||||||
7 | Evaluering og op- følgning | - | ||||||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Administrationsudgifterne afsættes som særskilt bevilling med adgang til overførsel af midler til Socialstyrelsen. Administrationsudgifterne til Udenrigsministeriet afsættes på Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. | ||||||
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes en bevilling til administration af satspuljeinitiativer pr. ministerium med afløb over satspuljeaftalens fire år (2018-2021), som efterfølgende genforhandles ved hver ny satspuljeaftale med henblik på at foretage marginale ændringer. | ||||||
10 | Evt. efterregulering | - | ||||||
Mio. kr. i 2018-PL | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Forslag i alt | 4,1 | 2,5 | 3,5 | 2,8 | 12,9 |
Bilag
Specifikation af ansøgningspuljer
1. Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed Ansøgningspulje 1a
Titel | Social investeringspulje på hjemløseområdet |
Økonomi | Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019, 10,7 mio. kr. i 2020 og 13,3 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2018 med i alt 32,5 mio. kr. Projektperioden for de enkelte projekter er op til fire år. |
Formål | Formålet med den sociale investeringspulje er at styrke kommunernes incitament til at investere i en omstilling mod en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet ved at mindske kommunernes risiko og understøtte initialinvesteringer. Samtidig skal investeringspuljen understøtte kommunernes brug af businesscases og potentialeberegninger som grundlag for en omlægning til en mere effektiv og koordineret indsats. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er kommunerne. Kommunerne kan evt. indgå samarbejde med relevante sociale tilbud. Det forventes, at ca. 10-15 kommuner opnår støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Målgruppen er borgere med komplekse sociale problemstillinger, som er hjemløse eller i risiko for at opleve hjemløshed. |
Aktiviteter mv. | Det vil være muligt for kommunerne at ansøge om midler, der kan anvendes til de omkostninger, der er forbundet med omlægning af den kommunale indsats til mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det vil være et krav for at modtage støtte fra investeringspuljen, at kommunen kan anvise en foreløbig business case eller potentialeberegning for investeringen. Der vil ved udmøntning af ansøgningspuljen blive lagt vægt på, at ansøger beskriver, hvorledes indsatserne har et omkostningsreducerende potentiale og understøtter progression for målgruppen i retning mod et mindre støttebehov eller mod fx be- skæftigelse og uddannelse. Det er et krav, at projekterne, som en del af projektet, kvalificerer den foreløbige business case eller potentialeberegning i samarbejde med en ekstern leverandør. Det er et krav, at projekterne indgår i samarbejde med en ekstern leverandør om en omstilling af indsatsen i projektkommunerne. |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive, hvordan omlægningen organisatorisk gennemføres. Det er et krav, at omlægningen er godkendt på direktionsniveau eller lignende. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav, at projekterne bidrager til dataindsamlingen, som foretages af en ekstern leverandør. Indsatserne og borgernes progression skal kunne følges på relevante ”outcomemål” og nøgletal. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at der i projektperioden arbejdes med fokus på en varig implemen- tering af omlægningen/indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. |
Hensigten med implementeringen af indsatsen skal dokumenteres via en hen- sigtserklæring fra kommunen på direktørniveau eller lignende. |
Ansøgningspulje 1b
Titel | Ansøgningspulje til Housing First for unge |
Økonomi | Der afsættes 8,1 mio. kr. i 2020 og 13,1 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2020 med i alt 21,2 mio. kr. Projektperio- den for de enkelte projekter op til to år. |
Formål | Ansøgningspuljens formål er at støtte og kvalificere kommunernes arbejde med unge i risiko for hjemløshed samt unge i hjemløshed. Med ansøgningspuljen ud- vikles og afprøves en ny, samlet Housing First-indsats målrettet unge, der supple- res med en særligt intensiv kompetenceudvikling og implementeringsstøtte blandt deltagende kommuner. Med ansøgningspuljen kan kommunerne styrke indsatsen over for unge med særlige sociale udfordringer via et skærpet fokus på den helt tidlige forebyggelse. En hjemløsesituation kræver hurtig indsats, da selv korte perioder uden bolig kan skade de unges liv og chancer fremadrettet. Med ansøgningspuljen kan kommu- nerne styrke opsporingen og igangsætte initiativer til de helt unge og dermed stoppe tilgangen af unge i hjemløshed. Housing First for unge indeholder flere elementer, såsom styrket fokus på hvordan fagpersoner kan identificere unge i risiko for hjemløshed, fleksible boligløsninger, relevant støtte, familierettede indsatser mv. Med ansøgningspuljen forpligter kommunerne sig til at arbejde helhedsorienteret og tilrettelægge indsatsen ud fra erfarings- og forskningsmæssigt baseret viden om, hvordan arbejdet med unge med hjemløseproblematikker tilrettelægges, så det matcher de unges behov og ønsker. Socialstyrelsen udarbejder forud for udmøntningen af ansøgningspuljen en ram- me for afprøvningen af Housing First-modellen for unge. De kommuner, som allerede arbejder med Housing First til unge får mulighed for at kommentere mo- dellen og dermed sikre bedre implementering af den endelige model. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er kommuner, som har unge i risiko for hjemløshed eller unge i hjemløshed. Det vægtes, at kommunerne har et højt antal af unge fra målgruppen. Det forventes, at ca. 5 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er unge mellem 14 og 24 år, som er i risiko for, eller som allerede lever i hjemløshed, og som behøver en indsats for at sikre en stabil boligløsning og styrke de private netværk. Målgruppen er udover hjemløshed kendetegnet ved at have eller være i betydelig risiko for at blive ramt af komplekse sociale problemstillinger, fx misbrug, psykia- triske problemstillinger, manglende kontakt med familie og sunde relationer til et privat netværk, økonomisk kaos mv. Det forventes, at minimum 150 unge vil indgå i indsatsen. |
Aktiviteter mv. | Ansøgningspuljen dækker driftsomkostninger til fx frikøb af medarbejdere til pro- jektledelse, støtte til de unge, metodeudvikling, kompetenceudvikling, dokumenta- tion mv. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at kommunerne arbejder med hele målgruppen. Kommunerne skal derfor tilrettelægge og tilbyde indsatser såvel til unge i risiko for hjemløshed samt unge, der allerede befinder sig i hjemløshed. Kommunernes indsats skal tage afsæt i de grundelementer, som tankesættet bag |
Housing First for unge er funderet på. | |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive, hvordan arbejdet med Housing First for unge forventes organiseret, herunder hvilke eksisterende indsatser kommunen udfører for mål- gruppen, og hvilken sammenhæng disse indsatser vil have til det konkrete projekt. |
Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at projektet er godkendt på direkti- onsniveau eller lignende. | |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte, at kommunerne indgår i dokumentation og evaluering af initiativet sammen med evaluator. Ydermere er det et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæg- gelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger beskriver mulighederne for forankring af Housing First for unge eller erfaringerne derfra i kommunen efter ophør af tilskudsperioden. |
Ansøgningspulje 1c
Titel | Ansøgningspulje til økonomi- og gældsrådgivning |
Økonomi | Der afsættes 19,5 mio. kr. i 2018 til en ansøgningspulje til en ny og samlet øko- nomi- og gældsrådgivning. Projektperioden er to år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at støtte projekter, som tilbyder gratis økono- mi- og gældsrådgivning og dermed medvirker til at reducere social udsathed. Økonomi- og gældsrådgivningen skal muliggøre, at udsatte borgere kan modtage en gratis helhedsorienteret rådgivning om håndtering af gæld og privatøkonomi- ske forhold, såvel som sociale og beskæftigelsesmæssige forhold. Det forventes, at rådgivningen medvirker til, at borgere, som er i risiko for at stifte en uoverskuelig gæld eller blive udsat af sin bolig, undgår dette ved at modtage økonomisk rådgivning. For de borgere, som allerede har opbygget en uoverskue- lig gæld forventes det, at den enkelte borger får reduceret sin gæld, får overblik over sin økonomiske situation og handlemuligheder og derved bliver i stand til at forbedre sin sociale situation, hvilket kan føre til mere overskud til fx at søge ar- bejde/håndtere nuværende arbejde og undgå udsættelse af sin bolig. |
Ansøgerkreds | Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige foreninger og private organisationer, herunder almene boligorganisationer, som har erfaring med gældsrådgivning. Gældsrådgivningen sker i partnerskab mellem relevante og tværsektorielle aktører – fx mellem kommunale myndigheder, frivillige foreninger og almene boligorgani- sationer for at sikre en helhedsorienteret rådgivning. I perioden 2012-2018 har ca. 30 projekter modtaget tilskud fra Børne- og Social- ministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministe- riet. Med ansøgningspuljen forventes det at støtte yderligere ca. 9-12 projekter i perioden. Ansøgere, der i 2018 modtager støtte til eksisterende projekter for frivillig gælds- rådgivning, skal oplyse dette. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte borgere, som har en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb. Der er mulighed for at lave særlige indsatser rettet mod unge eller mod udsættel- sestruede lejere. |
Aktiviteter mv. | Ansøgningspuljen dækker administrations- og driftsomkostninger, fx til computer- udstyr el. lign., aflønning af administrativ personale og fagpersonale samt perso- nale til at coache, uddanne og supervisere de frivillige. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at ansøger beskriver den helhedsorienterede indsats i gældsråd- givningen. Gældsrådgivningen skal primært udføres af frivillige og skal være kvalificeret fx ved, at de frivillige har en relevant faglig baggrund som f.eks. økonom, bankansat revisor, jurist mv. Den finansielle del af rådgivningen skal suppleres af frivillige med fx socialfaglig og socialjuridisk baggrund, hvorved der kan etableres en hel- hedsorienteret gældsrådgivningsindsats. Ansøger skal sandsynliggøre, at aktiviteterne understøtter ansøgningspuljens formål og bidrager til at realisere ansøgningspuljens forventede resultater. Ansøgerne skal forpligte sig til at deltage i og bidrage til en vidensfunktion for økonomi- og gældsrådgivning og tilpasse indsatsen efter de redskaber, som ud- vikles af vidensfunktionen. |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive, hvordan målgruppen rekrutteres til projektet, og hvordan partnerskabsaftalen er organiseret. Det er et krav, at ansøger dokumenterer, at der er indgået en partnerskabsaftale. Der vil blive lagt vægt på, at projekterne sikrer en helhedsorienteret indsats, her- under gennem en eller flere partnerskabsaftaler og f.eks. aftale om kommunal medfinansiering mv. Der lægges vægt på en geografisk spredning af projekterne. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. Ansøger skal kunne dokumentere sine indsatser, som skal indgå i arbejdet med at videreudvikle økonomi- og gældsrådgivningsindsatsen. |
Krav til forankring efter projektperioden | Projektet skal beskrive mulighederne for forankring efter tilskudsperiodens ophør. |
Ansøgningspulje 1d
Titel | Ansøgningspulje til fremskudt psykiatri |
Økonomi | Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2020 og 10,0 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2020 med i alt 12,5 mio. kr. Projektperio- den for de enkelte projekter er op til to år. |
Formål | Projektets formål er at støtte kommuner, i et samarbejde med regioner, i at om- lægge praksis i retning af en mere fremskudt psykiatriindsats. Dette kan fx ske gennem en opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats på gadeplan, hvor borgere i hjemløshed og med psykiske vanskeligheder opspores og guides eller visiteres til psykiatrisk udredning og behandling, eller via en frem- skudt psykiatrisk indsats på herberger, væresteder, krisecentre etc. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er landets kommuner. Kommunerne skal indgå samarbejde med regionen. Der vil blive lagt vægt på, at der ved ansøgningstidspunktet er indgået samarbejdsaftale mellem den ansøgen- de kommune og regionen. Såfremt dette ikke er muligt, skal der fremsendes en tidsplan herfor. Det forventes, at ca. 3-5 kommuner, i samarbejde med regioner, vil modtage støt- te fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er hjemløse borgere med ubehandlede psykiatri- ske lidelser. Målgruppen har ofte mange udfordringer i forhold til at lade sig udre- de og modtage behandling. |
Aktiviteter mv. | Kommunen kan, i samarbejde med regionen, søge om midler til at dække udgifter forbundet med omlægningen til en fremskudt psykiatriindsats, herunder lønudgif- ter til opsøgende social- eller sundhedsfaglige medarbejdere, projektledelse, kompetenceudvikling, koordinering og dokumentation. Indsatsen kan eksempelvis indeholde opsøgende arbejde på gaden eller en åben borgermodtagelse på her- berger og krisecentre. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Kommunen skal beskrive den nuværende praksis og organisering i samarbejdet på området. Det et krav, at der i ansøgningen redegøres for motivationen til at omlægge til en fremskudt psykiatriindsats. Der vil blive lagt vægt på, at beskrivelsen også omfat- ter regionen. Det er et krav, at kommunen udarbejder en business case eller potentialebereg- ning for modellen samt følger op på udvalgte nøgletal, så kommunen og regionen selv kan følge op på, om det var en god investering, jf. business casen. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ledelsens rolle i projektet er beskrevet, herunder hvordan ledel- sen vil sikre omlægningen til en mere fremskudt psykiatriindsats, og hvordan ledelses- og chefniveau løbende vil følge og bidrage til projektet i projektperioden. Det er et krav, at det beskrives, hvordan ansøger vil sikre, at alle relevante afde- linger/forvaltninger bliver involveret i eller informeret om omlægningen. Der vil blive lagt vægt på, at beskrivelsen også omfatter regionen. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan projektets aktiviteter kan forankres kommunalt og regionalt efter projektperiodens udløb. |
Ansøgningspulje 1e
Titel | Ansøgningspulje om støtte til borgere i langvarig hjemløshed |
Økonomi | Der afsættes 3,6 mio. kr. i 2018, 4,4 mio. kr. i 2019, 4,4 mio. kr. i 2020 og 7,4 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2018 med i alt 19,8 mio. kr. Projektperioden for de enkelte projekter er op til fire år. |
Formål | Ansøgningspuljens formål er at understøtte investeringer i indsatsen over for langvarigt hjemløse. Erfaringen er, at de eksisterende tilbud og indsatser har vanskeligt ved at hjælpe hjemløse med de mest komplekse problemstillinger. Med ansøgningspuljen ønskes der en omkostningseffektiv og virkningsfuld indsats for langvarigt hjemløse. Derigennem skal det sikres, at der sker en større udbredelse af vidensbaserede indsatser i kommunernes hjemløseindsats, som skal medvirke til, at flere borgere i hjemløshed med komplekse problemstillinger kan modtage en virksom indsats, der er tilpasset deres behov. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er kommuner, som har særlige udfordringer med borgere i lang- varig hjemløshed. Det forventes, at ca. fem kommuner får støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Målgruppen er borgere i langvarig hjemløshed med komplekse sociale problem- stillinger. |
Aktiviteter mv. | Det vil være muligt for kommunerne at ansøge om midler, der kan anvendes til de omkostninger, der er forbundet med den kommunale indsats. Tilskuddet kan an- vendes fx til frikøb af medarbejdere til projektledelse, metodeudvikling, kompeten- ceudvikling, dokumentation samt eventuelle særlige driftsomkostninger i forbin- delse med indsatsen. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det vil være et krav for at modtage støtte fra ansøgningspuljen, at kommunen beskriver et forslag til en business case eller potentialeberegning. Et konkret ek- sempel på en sådan investeringsindsats for langvarigt hjemløse kan være bostøt- temetoden ACT (Assertive Community Treatment) i en modificeret form. Der vil ved udmøntning af ansøgningspuljen blive lagt på vægt på, at ansøger beskriver, hvorledes indsatserne har et omkostningsreducerende potentiale og understøtter progression for målgruppen. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan arbejdet med udvikling med indsat- sen eller metoden forventes organiseret, herunder hvilken sammenhæng eksiste- rende indsatser vil have til det konkrete projekt. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at der vedlægges en underskreven hensigtserklæring om ledelsesmæssig forankring af projektet. |
Krav til dokumentati- on | Kommunerne skal som led i projektafslutningen afrapportere på status, herunder de udviklede metodemanualer og støtteredskaber, de opnåede resultater, samt en vurdering af projektet i henhold til metodeudviklingsstrategiens kriterier for over- gang til eventuel afprøvning eller udbredelse. Det er ligeledes et krav for støtte fra puljen, at kommunerne indgår i eventuelle evalueringsmæssige aktiviteter undervejs i projektperioden. Ydermere er det et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæg- gelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Mulighederne for forankring og implementering af indsatsen i kommunens almin- delige drift efter tilskudsperiodens ophør skal beskrives. |
Ansøgningspulje 1f
Titel | Ansøgningspulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud |
Økonomi | Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, som udmøntes i 2018. Projektperioden er fra 15. november 2018 til 31. marts 2019. |
Formål | Formålet med initiativet er at støtte etablering og drift af midlertidige nødovernat- ningstilbud, som gadesovende hjemløse kan benytte i vintermånederne og der- med modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve. |
Der er forventning om, at nødovernatningstilbuddene kan bidrage til, at nogle gadesovende hjemløse vil få en bedre kontakt med frivillige organisationer og mulighed for at drage nytte af organisationernes øvrige tilbud til hjemløse eller andre etablerede tilbud til målgruppen. | |
Ansøgerkreds | Frivillige og private organisationer og foreninger samt kommuner kan ansøge om støtte fra ansøgningspuljen. Herudover kan tilbud efter serviceloven (§ 110 botilbud og natværesteder) modta- ge støtte til en ad hoc udvidelse af kapaciteten i form af en nødovernatningsfunk- tion, hvis det er muligt indenfor de eksisterende fysiske rammer. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende hjemløse, der ikke benytter et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen, og som har behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne. Målgruppen er gadesovende hjemløse, som opholder sig lovligt i Danmark. Det forventes, at der etableres 180 til 200 pladser til målgruppen. |
Aktiviteter mv. | Der kan søges om tilskud til indkøb af soveposer, madrasser, liggeunderlag og lign. samt afholdelse af driftsudgifter som husleje, let forplejning, vask/rengøring, løn mv. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Der er tale om en aktivitetsbevilling af driftslignede karakter til etablering af midler- tidige nødovernatningspladser. |
Krav til organisering | Det er et krav til organisering af projekterne at: • Projektet etablerer de planlagte antal pladser inden for ansøgningspuljens periodeafgrænsning. • Det ansøgte beløb står i fornuftigt forhold til etablerede antal pladser. Ved vurdering af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på den geografiske forde- ling af tilskud under hensyn til antallet af hjemløse i kommunerne. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. Det er herudover et krav, at tilskudsmodtager klart kan redegøre for, at målgrup- pen har lovligt ophold i Danmark. |
Krav til forankring efter projektperioden | Projekter forankres ikke, idet der er tale om midlertidige nødovernatningspladser. |
2. Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn Ansøgningspulje 2a
Titel | Samarbejde mellem døgninstitutioner og plejefamilier |
Økonomi | Der afsættes i alt 14,5 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2018. Projektperioden er op til fire år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er, at plejefamilier med mere behandlingskræ- vende børn får støtte og supervision af højt kvalificerede fagpersoner på døgnin- stitutioner eller opholdssteder. Det vil samtidig sikre plejefamilierne adgang til et større fagligt miljø og bedre behandlingsmuligheder for de anbragte børn. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er kommuner, der indgår samarbejde med døgninstitutioner og opholdssteder på børne- og ungeområdet. Det forventes, at ca. 4-5 kommuner kan modtage støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Målgruppen for initiativet er plejefamilier med mere behandlingskrævende børn anbragt i plejefamilier. |
Aktiviteter mv. | Det er et krav, at det beskrives, hvordan der ydes støtte, og supervision til pleje- familier med mere behandlingskrævende børn, og hvordan der skabes adgang til akut støtte uden for normal åbningstid. Det er et krav, at plejefamilierne får adgang til støtte af fagprofessionelle på døgn- institutionerne eller opholdsstederne med indgående kendskab til anbragte børns udfordringer. Der kan søges støtte til lønudgifter til projektleder og medarbejdere, aktiviteter i relation til udvikling af modeller og udvikling af nye tilbud fx rådgiv- ningstilbud, akuttelefon, materialer mv. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at der som en del af projektet udvikles modeller for samarbejde mellem på den ene side plejefamilierne og på den anden side døgninstitutioner og opholdssteder og i relevant omfang med kommunen i samarbejde med ekstern leverandør. |
Krav til organisering | Det er et krav, at der er udpeget en projektleder i kommunen, der er ansvarlig for kontakten med de forskellige samarbejdsparter, og som bidrager til dokumentati- on, evaluering mv. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvilke døgninstitutioner og opholdssteder, ansøger samarbejder med om projektet samt antallet af plejefamilier, der indgår i projektet. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav, at ansøger deltager i evalueringen. Det er et krav, at ansøger står til rådighed med udbredelse af viden og erfaringer, herunder evt. deltagelse i formidlingsarrangementer. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperiode | Det er et krav, at det beskrives, hvordan projektet forankres i kommunen efter projektperioden. |
Ansøgningspulje 2b
Titel | Netværk til anbragte børn og plejefamilier |
Økonomi | Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2018. Projektperioden er op til tre år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at støtte netværksskabende aktiviteter for anbragte børn og plejefamilier, så anbragte børn kan dele deres tanker og ople- velser med andre børn i samme situation, og plejefamilierne får et netværk at vende særlige udfordringer, som opgaven som plejefamilie kan være kendetegnet ved, med. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er organisationer, der allerede tilbyder eller ønsker at tilbyde netværksskabende aktiviteter for anbragte børn og plejefamilier. |
Målgruppe | Målgruppen er anbragte børn og plejefamilier. |
Aktiviteter mv. | Det er et krav, at midlerne anvendes til at igangsættes netværksskabende aktivite- ter for enten anbragte børn eller plejefamilier, der skaber rammer for, at anbragte børn eller plejefamilier kan dele tanker, udfordringer og gode råd mv. med ligesin- dede. Det kan f.eks. være gennem netværksgrupper eller på feriekolonier eller ”sommer-camps” for anbragte børn, hvor der er fokus på faglig læring og socialt samvær med andre anbragte børn. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvilke konkrete netværksskabende aktivite- ter, der søges midzler til, herunder de socialfaglige overvejelser omkring net- værksaktiviteternes form og indhold. Ansøger skal endvidere fsva. ansøgning i forhold til aktiviteter for anbragte børn beskrive, hvordan de netværksskabende aktiviteter bidrager til at styrke anbragte børns ressourcer, så deres muligheder for at få et normalt hverdagsliv understøt- tes og fremmes. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at ansøger har de rette kompetencer og erfaring i forhold til de beskrevne aktiviteter over for målgruppen. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ansøger beskriver projektets organisering, herunder hvordan den anbringende kommune orienteres om deltagelsen. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan ansøger vil samarbejde med en eller flere kommuner om henvisning af anbragte børn og unge til de netværksskabende aktiviteter eller på anden vis sandsynliggøre, hvordan de kan rekruttere målgrup- pen. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | En forudsætning for støtte er, at ansøger beskriver, hvordan projektet forankres ved bevillingens udløb. |
3. Strategi for et stærkere civilsamfund Ansøgningspulje 3a
Titel | Ansøgningspulje til at få flere med i lokale fællesskaber |
Økonomi | Der afsættes 5,2 mio. kr. i 2018 til én ansøgningspulje, der udmøntes i 2018. Derudover afsættes 5,0 mio. kr. i 2020 og 24,8 mio. kr. i 2021 til én ansøgnings- pulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2020 med i alt 29,8 mio. kr. Baggrund, krav og kriterier for ansøgningspuljen i 2020 kan justeres på baggrund af viden og erfaringer fra ansøgningspuljen i 2018. Projektperioden for de enkelte projekter er op til fire år. |
Formål | Formålet for ansøgningspuljerne er at støtte projekter, som skal have fokus på at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løsningen af lokale sociale problemer, fx ved at udvikle og afprøve modeller til forskellige målgrupper, der kan koble den kommunale og frivillige indsats for at få flere med i frivillige fællesskaber som frivillige. Dette kan eksempelvis være i form af, at flere udsatte børn og voks- ne, borgere med handicap, som ikke er en del af det arbejdende fællesskab, og ældre bliver hjulpet ind i frivillige fællesskaber i forlængelse af eller ved siden af den kommunale indsats, som borgerne får. Der forventes i alt 15-25 samarbejder mellem frivillige foreninger og organisationer i kombination med kommuner og/eller det lokale frivilligcenter. Ansøgningspuljerne skal samtidig understøtte, at flere aktører på tværs af forskel- lige sektorer samarbejder om at løse sociale udfordringer og bidrage til en bedre velfærd til gavn for borgerne, herunder at færre er ensomme og står uden for fællesskaber i lokalsamfundene. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige foreninger og organisationer i kombination med kom- muner og/eller det lokale frivilligcenter. Projekterne kan også inddrage andre relevante aktører som fx regioner, virksom- heder og andre private aktører. |
Målgruppe | Målgruppen er socialt udsatte børn og voksne, borgere med handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, samt ældre. |
Aktiviteter mv. | Der kan søges om støtte til udgifter i relation til projektet, herunder udgifter til realisering af en konkret idé samt udgifter til at opbygge kapacitet i organisatio- nen/foreningen og frivilligcenters drift til at kunne realisere andre innovative pro- jekter. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Der er følgende krav for støtte: − At ansøger tydeligt beskriver en innovativ idé. − At ansøger beskriver, hvordan den innovative idé kan blive til en konkret bæredygtig løsning af lokale sociale udfordringer. − At ansøger indgår i samarbejde med den proces- og implementerings- støtte, der etableres i tilknytning til initiativet. Herudover gælder følgende krav: − At ansøger beskriver, hvordan målgruppen rekrutteres til/deltager i pro- |
jektet. − At ansøger beskriver målsætning(er) for projektet og målgruppen. − At ansøger deltager i en erfaringsudveksling blandt projekterne, fx i form af netværks- og formidlingsaktiviteter, samt bidrage til vidensindsamling, som foretages af Socialstyrelsen. | |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive og dokumentere ansøger og kommune eller frivilligcenters samarbejde om projektet, herunder opgave- og ressourcefordeling samt ansvars- fordeling og organisering. |
Ansøger skal tydeligt beskrive, hvordan projektets organiseringsform kan bidrage til at løse sociale udfordringer og/eller give en bedre velfærd til gavn for målgrup- pen. Ansøgningspuljerne kan kun søges af projekter, som indbefatter mindst én frivillig organisation/forening og én kommune eller ét frivilligcenter. Samarbejdet kan dog bestå af en eller flere organisationer/foreninger sammen med en eller flere kom- muner og/eller frivilligcentre. Såfremt en kommune indgår i et projekt, skal ansøger dokumentere ledelses- mæssig opbakning fra kommunen. Der lægges vægt på, at ansøger kan oparbejde kompetencer, der efter gennem- førelsen af det konkrete projekt kan anvendes til fremadrettet at arbejde med innovative processer og idéer gennem et udviklingsforløb. | |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljerne, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan der følges op på, om resultaterne nås. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen planlægges forankret, når tilskudsperioden udløber, herunder hvordan projektet kan opbygge en lokalt for- ankret kapacitet til at videreføre foreningernes innovationsarbejde fremadrettet, fx i det lokale frivilligcenter. |
Ansøgningspulje 3b
Titel | Ansøgningspulje til styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne (landdi- striktspuljen) |
Økonomi | Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2021 til styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne gennem en ny særskilt projekttype under landdistriktspuljen. |
Formål | Formålet med den nye projekttype under landdistriktspuljen er at give lokale frivil- lige aktører mulighed for at gennemføre projekter, der mobiliserer nye typer af frivillige og skaber nye former for deltagelse samt fællesskaber lokalt. Projekterne skal ligge inden for det overordnede formål med landdistriktspuljens projektmidler, som er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, ser- vice, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund. |
Ansøgerkreds | Ansøgningspuljen kan søges af frivillige organisationer og foreninger m.fl. |
Målgruppe | Målgruppen er lokale fællesskaber både i og uden for det traditionelle foreningsliv. |
Aktiviteter mv. | Den nye projekttype skal give lokale frivillige aktører mulighed for at gennemføre projekter, der mobiliserer nye typer af frivillige og skaber nye former for deltagelse samt fællesskaber lokalt. Det kan yderligere være projekter, der samler et lokal- samfunds forskellige aktører til at skabe robuste og effektfulde løsninger på lokale udfordringer. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | - |
Krav til organisering | - |
Krav til dokumentati- on | Efter gennemførelsen af et projekt, skal projektejer udfylde og indsende et evalue- ringsskema til Erhvervsstyrelsen for projekter gennemført med støtte fra landdi- striktspuljen. Foruden evalueringsskemaet består en afrapportering af et afslut- tende regnskab, ledelseserklæring eller revisorpåtegning, samt kopi eller eksem- plar af evt. produkter udarbejdet som del af projektet. |
Krav til forankring efter projektperioden | - |
4. Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap Ansøgningspulje 4a
Titel | Ansøgningspulje om sammenhængende og fleksible indsatser til børn og unge med handicap |
Økonomi | Der afsættes 8,0 mio. kr. i 2019, 11,0 mio. kr. i 2020 og 11,0 mio. kr. i 2021. An- søgningspuljen udmøntes én gang i 2019 med i alt 30,0 mio. kr. |
Projektperioden løber over ca. tre år. | |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at skabe bedre sammenhæng og større fleksi- bilitet i mødet med de kommunale myndigheder for forældre til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er alle landets kommuner. Kommunerne kan indgå i samarbejde med regioner. Det forventes, at ca. 12-17 kommuner vil modtage støtte fra an- søgningspuljen. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som har behov for tværgående og sammensatte indsatser. |
Aktiviteter mv. | Der gennemføres en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehand- ler på børnehandicapområdet, som allerede anvendes i nogle af landets kommu- ner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for alle familier til børn med handicap – både de familier, hvor barnet fødes med et handicap, og behovet for koordinerede indsatser derfor er aktuelt lige fra barnets fødsel, og dér, hvor handicappet, og dermed behovet for koordinerede indsatser, først opstår senere i barnets liv. De en til tre mest lovende af disse modeller udvælges, og der udmeldes en an- søgningspulje, hvor kommuner kan få støtte til at afprøve én af disse modeller. Der kan søges om støtte til projektrelaterede udgifter i forbindelse med afprøvnin- gen af modellen. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at kommunen beskriver sin nuværende praksis og organisering på området, og hvilke barrierer der er forbundet med en koordineret indsats. Det er et krav, at kommunen redegør for sin motivation for at afprøve en ny model for organisering af støtten til familier med børn med handicap. Det er et krav, at kommunen beskriver, hvilken model for én koordinerende sags- behandler, der ønskes afprøvet. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ledelsens rolle i projektet er beskrevet, herunder hvordan ledel- ses- og chefniveau løbende vil følge og bidrage til afprøvningen i projektperioden. Det er et krav, at kommunen udpeger en projektleder/tovholder, som er kontakt- person for Socialstyrelsen og evaluator. Det er et krav, at kommunen beskriver, hvordan de vil sikre, at alle relevante afde- linger/forvaltninger bliver involveret i afprøvningen af modellen. Såfremt der indgår en region i samarbejdet, skal dette ligeledes beskrives. |
Krav til dokumentati- | Det er et krav, at kommunen samarbejder med den eksterne evaluator og Social- |
on | styrelsen omkring afprøvning og evaluering af modellen. Det er et krav, at kommunerne forpligter sig til at bidrage til at indsamle relevant data til brug for samarbejdet, herunder evalueringen. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan den nye model kan forankres i kommunen efter projektperiodens udløb. |
Ansøgningspulje 4b
Titel | Ansøgningspulje til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap |
Økonomi | Der afsættes i alt 8,4 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2018. Projektperioden for de enkelte projekter løber over 4 år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte ca. 4-8 projekter til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn med handicap. Initiativerne skal bidrage til at styrke børn og unges grænsesætning og konflikt- håndtering for dermed at forebygge seksuelle overgreb. En undersøgelse fra VIVE fra 2017 peger på, at børn og unge med handicap har betydeligt større risiko for at blive udsat for overgreb end deres jævnaldrende. Det drejer sig særligt om børn og unge med kognitive vanskeligheder (fx ADHD, au- tisme eller udviklingshæmning), som ofte også har særlige udfordringer med at aflæse og kommunikere med andre. For at forebygge seksuelle overgreb er der derfor behov for at udvikle særligt målrettet materiale og kampagneaktiviteter til børn og unge med handicap. Det drejer sig om at oplyse om rådgivningsmuligheder og give konkrete redskaber til at navigere i sociale situationer og konflikter som en del af den forebyggende indsats. Materialet og aktiviteterne skal være frit tilgængelige for børn og unge uanset handicap. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige og private organisationer samt interesseorganisatio- ner. |
Målgruppe | Målgruppen er primært børn og unge med kognitive handicap, herunder ADHD og autisme, som er særligt udsatte for overgreb, eksempelvis fordi de har udfordrin- ger med at aflæse og kommunikere med andre. |
Aktiviteter mv. | Der kan ansøges om støtte til projektudgifter i relation til projektet. Der vil kunne gives støtte til initiativer og projekter, som formidler viden om og redskaber til, hvordan børn og unge med handicap dels lærer om risikofaktorer og sociale situationer og dels præsenteres for viden om, hvor og hvordan de kan få hjælp vedrørende overgrebs- eller gråzoneproblematikker. Dette vil fx kunne ske via apps, som kan formidle relevant information og hjælpe målgruppen med at navigere i sociale situationer og konflikter, eller i form af undervisnings-, oplys- nings- eller netværksaktiviteter som fx udvikling af spil eller film med et lærings- element eller undervisningsmateriale. Materialet skal kunne formidles direkte til målgruppen eller formidles via fagpersoner i barnets/den unges hverdag – ek- sempelvis i dag- og fritidstilbud, på bosted eller i skolen. Det er et krav, at ansøger beskriver udvikling og afprøvning af nye initiativer eller videreudvikling og efterfølgende afprøvning af eksisterende initiativer. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Ansøgere skal specificere, hvilken målgruppe det enkelte initiativ er målrettet, samt hvordan formidlingen til målgruppen i projektperioden tænkes gennemført. Projekterne skal tage højde for, hvordan bestemte handicap påvirker børn og unges evne til at kommunikere og interagere med voksne og jævnaldrende. Det er et krav, at de udviklede initiativer, udover elementer af nyudvikling eller videreudvikling af eksisterende initiativer, også skal indeholde en afprøvning af |
initiativerne. Afprøvningen skal tydeliggøre initiativernes resultater og herigennem potentialet i fortsættelse eller udbredelse af initiativerne. Afprøvningen af initiati- verne kan have fokus på en eller flere af projektets målgrupper. I vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på, om ansøger har overve- jet eventuelt behov for innovative og digitaliserede kommunikationsløsninger. Således, at børn og unge, som på grund af deres handicap, har særlige udfor- dringer med kommunikation og interaktion, får adgang til og præsenteres for viden og særligt udviklet materiale, der lærer barnet eller den unge om at sætte grænser og håndtere konflikter. Der vil ligeledes blive lagt vægt på, om børn og unge med handicap er inddraget i udviklingen af materialet. Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) for projektet. Ansøger skal endvidere tydeligt beskrive, hvordan projektet kan medvirke til at forebygge sek- suelle overgreb mod børn med handicap. | |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive projektets ansvarsfordeling og organisering. Det er et krav, at ansøger forpligter sig til at modtage Socialstyrelsens processtøt- te under projektperioden. |
Krav til dokumentati- on | En ekstern evaluator udarbejder evaluering af ansøgers initiativer (produkter), fx ud fra fokusgruppeinterviews. Ekstern evaluator indsamler oplysninger omkring produkternes brugbarhed og deres succes med at nå børn og unge i målgruppen. Det er et krav, at ansøger deltager i evalueringen og forpligter sig til at levere de oplysninger, der er nødvendige for evaluator. Ansøger forpligter sig endvidere til at formidle resultaterne fra evalueringen gen- nem deres vanlige informations- og rådgivningsplatforme. Socialstyrelsen vil ligeledes kunne videreformidle relevante resultater fra evalue- ringen, gennem deres eksisterende aktiviteter, bl.a. SISOs løbende rådgivning af kommunerne. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger står til rådighed med deres erfaringer i forbindelse med udbredelse af udviklet formidlingsmateriale og lign. ved udbredelse og eventuelt forankring hos øvrige aktører. Det vægtes positivt, at ansøger beskriver, hvordan initiativerne planlægges foran- kret, når tilskudsperioden udløber. |
5. Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet
Titel | Ansøgningspulje til bistand til borgere med handicap og pårørende, der oplever at have udfordringer med at agere i klagesystemet |
Økonomi | Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2018 til en ansøgningspulje, som udmøntes i 2018. Projektperioden for de enkelte initiativer løber over fire år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at støtte initiativer, der støtter borgere med handicap og eventuelt deres pårørende, der oplever at have udfordringer med at forstå kommunens afgørelser og agere i klagesystemet. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er lokale handicapråd og lokale interesseorganisationer. |
Målgruppe | Målgruppen er borgere med handicap og pårørende, der oplever at have udfor- dringer med at forstå kommunens afgørelser og agere i klagesystemet. |
Aktiviteter mv. | Der kan ansøges om støtte til projektudgifter i relation til initiativet. Der vil kunne gives støtte til initiativer som fx: • støtte til lokale bisidderordninger og lokale udrykningskorps, som kan besøge botilbud, aktivitets- og samværstilbud mv. og orientere om rets- sikkerhed, klagemuligheder mv. • lokale kampagner • informationsmateriale • samarbejdsprojekter, hvor kommunale myndigheder og lokale handicap- råd eller lokale interesseorganisationer i fællesskab udarbejder udbyg- gede klagevejledninger eller lignende. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Ansøger skal beskrive planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. |
Krav til organisering | Ansøger skal beskrive projektets ansvarsfordeling og organisering. |
Krav til dokumentati- on | Der foretages ikke nogen evaluering, da der er tale om en aktivitetspulje. Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det vægtes positivt, at ansøger beskriver, hvordan initiativerne planlægges foran- kret, når tilskudsperioden udløber. |
14. Støtte til julehjælp
Titel | Ansøgningspulje til julehjælp |
Økonomi | Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2018 til ansøgningspuljen. Projektperioden er et- årig. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at støtte frivillige foreningers uddeling af jule- hjælp for derigennem at bidrage til, at frivillige foreninger kan hjælpe et større antal økonomisk klemte og socialt udsatte familier med deres indsats. |
Ansøgerkreds | Ansøgningspuljen kan søges af landsdækkende frivillige foreninger, der uddeler julehjælp. |
Målgruppe | Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver. |
Aktiviteter mv. | Ansøgningspuljen kan anvendes til landsdækkende frivillige foreningers arbejde med uddeling af julehjælp. Julehjælpen uddeles bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de landsdækkende frivillige foreningers egne julearrangementer. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | - |
Krav til organisering | Tilskuddet til de enkelte foreninger tildeles på grundlag af objektive kriterier (forde- lingsnøgle) baseret på antallet af familier, som modtog julehjælp fra foreningerne de forudgående år. For de foreninger, der ikke tidligere har uddelt julehjælp eller modtaget tilskud, anvendes det antal familier, der planlægges at give julehjælp i indeværende år. I fordelingsnøglen tages der endvidere højde for, at der ikke uddeles tilskud under 5.000 kr., da det modtagne beløb skal stå i rimeligt forhold til organisationens øvrige udgifter ved uddeling af julehjælp, eksempelvis revision. Foreningerne har ansvaret for uddelingen, herunder fastlæggelse af tildelings- og udmålingskriterier samt kontrol af, om ansøgere opfylder organisationernes krite- rier. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Der lægges ikke op til forankring af uddeling af julehjælpen efter bevillingsperio- dens ophør. |
15. Støtte til sommerferiehjælp
Titel | Ansøgningspulje til sommerferiehjælp |
Økonomi | Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2018 til ansøgningspuljen. Projektperioden er etårig. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter for ud- satte familier i forbindelse med ferieophold samt til opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag, samt få udvidet deres sociale netværk. Formålet opfyldes dels gennem den positive oplevelse, som en god ferie kan være for familierne, og dels gennem tilbud om efterfølgende støtte i form af netværksskabende aktiviteter og rådgivning om fx gæld, forældreskab, sundhed mv. |
Ansøgerkreds | Ansøgningspuljen kan søges af frivillige foreninger og almennyttige boligforenin- ger, der arrangerer og gennemfører ferieophold og opfølgende sociale aktiviteter for udsatte familier. |
Målgruppe | Målgruppen er socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferie. Familierne er fx præ- get af misbrugsproblemer, sindslidelse, mistrivsel, økonomiske problemer mv. |
Aktiviteter mv. | Der gives via ansøgningspuljen støtte til aktiviteter i forbindelse med sommerfe- rieophold samt opfølgende sociale aktiviteter for deltagerne i de efterfølgende 12 måneder, som kan bidrage til at hjælpe familierne ud af den udsatte situation, de befinder sig i. Eftersom familierne ofte har forskellige og sammensatte problemer, kan der være tale om indsatser af meget forskellig karakter. Det kan fx være lektiecaféer, kultu- relle ture, fællesspisning, temaarrangementer om børneopdragelse og hushold- ningsøkonomi mv. Det er et krav, at projekterne målretter de opfølgende aktiviteter i forhold til de konkrete familier, som deltager i aktiviteterne. Der gælder følgende krav om aktiviteter for ansøgningspuljen til sommerferie- hjælp: 1) Projektet skal afholde sommerferieophold. 2) Projektet skal afvikle minimum to opfølgende aktiviteter i de efterfølgen- de 12 måneder efter ferieopholdet, der kan bidrage til at forbedre udsatte familiers trivsel. 3) I projektet skal udsatte familier indgå i sociale netværk, hvor de kan hjælpe og støtte hinanden og deltage i de sociale aktiviteter. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | - |
Krav til organisering | Det er et krav, at pris pr. deltager i projektet ligger på et rimeligt, sparsommeligt niveau, både hvad angår ferieophold og opfølgende aktiviteter. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Der lægges ikke op til forankring af uddeling af puljen til sommerferiehjælp efter bevillingsperiodens ophør. |
17. Forebyggelse af gråzoneprostitution
Titel | Ansøgningspulje til forebyggelse af gråzoneprostitution |
Økonomi | Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2019, 4,0 mio. kr. i 2020 og 4,0 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje. Ansøgningspuljen udmøntes én gang i 2019 med i alt 10,0 mio. kr. Projektperioden for de enkelte projekter er treårig. Med ansøgningspuljen er der afsat midler til kompetenceudvikling og styrkelse af private og frivillige organisationers rådgivning og støtte til unge, der er i risiko for eller indgår i prostitutionslignende relationer. Det forventes, at 3-5 private og frivillige organisationer vil kunne modtage økono- misk støtte fra ansøgningspuljen. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at forebygge, at unge etablerer og indgår i prostitutionslignende relationer. Målet er, at private og frivillige organisationer på ungeområdet, der har erfaring med at tilbyde rådgivning og støtte til unge, og/eller frivillige og private organisati- oner med viden om unge i prostitutionslignende relationer, udvikler kvaliteten i deres eksisterende rådgivningstilbud, så målgruppen af unge får tilbudt en målret- tet, kvalificeret rådgivning og støtte om prostitutionslignende relationer. De forventede resultater er, at flere unge opnår at blive hjulpet og støttet i forhold til prostitutionslignende relationer igennem de eksisterende rådgivningstilbud, som de i forvejen benytter. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige og private organisationer på ungeområdet, der har erfaring med at tilbyde rådgivning og støtte til unge, og frivillige og private organi- sationer med viden om unge i prostitutionslignende relationer. Partnerskaber mellem flere frivillige og private organisationer inden for området er også inden for ansøgerkredsen. |
Målgruppe | Målgruppen er unge kvinder og mænd i alderen 15-30 år, som enten er i risiko for eller indgår i prostitutionslignende relationer, eksempelvis sugardating. Inden for målgruppen hører også unge, der ikke definerer deres adfærd som prostitution, og derfor ikke opsøger rådgivning eller hjælpetilbud målrettet borgere i prostitution. |
Aktiviteter mv. | Private og frivillige organisationer etablerer kontakt til unge i målgruppen, opbyg- ger viden om unge i prostitutionslignende relationer og oplyser målgruppen om prostitutionslignende relationer, herunder om muligheden for at få målrettet, kvali- ficeret rådgivning og støtte målrettet de prostitutionslignende relationer. Indsatsen skal bygge på organisationernes erfaringer fra eksisterende rådgivningstilbud til unge og skal kvalificere denne rådgivning og støtte til unge, eksempelvis ved udvikling og afprøvning af nye screeningsværktøjer, samtaleredskaber og nye webbaserede løsninger tilpasset unge i prostitutionslignende relationer. Der er i ansøgningspuljen fokus på, at unge kvinder og mænd kan have forskelli- ge udfordringer, behov mv. i relation til prostitutionslignende relationer, og sådan- ne eventuelle forskelle skal indtænkes i de forskellige indsatser. I projektperioden kan der med fordel samarbejdes om indsatsen på tværs af en eller flere organisationer, der har viden om rådgivning af unge bredt set og frivilli- ge eller private organisationer med særlig indsigt i unge i prostitutionslignende relationer. Der kan søges om støtte til udgifter i relation til at projektet, herunder til at udvikle |
eksisterende rådgivende indsatser. | |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Ansøgerne forpligtes til i projektperioden at samarbejde med øvrige tilskudsmod- tagere fra ansøgningspuljen. Hver tilskudsmodtager skal i projektperioden afholde minimum ét netværksmøde med deltagelse af alle tilskudsmodtagere, hvor der eksempelvis kan udveksles erfaringer og viden om målgruppen. For private og frivillige organisationer, der arbejder med unge bredt set gælder det, at det skal sandsynliggøres, at organisationen har en bred kontaktflade til de unge, og der skal redegøres for, hvordan organisationen rådgiver og støtter mål- gruppen. Det skal endvidere kunne dokumenteres, at organisationen er lands- dækkende eller dækker et større geografisk område. For private og frivillige organisationer, der har ekspertviden om unge i prostituti- onslignende relationer gælder det, at der skal redegøres for organisationens erfa- ringer med rådgivning af unge, der indgår i prostitutionslignende relationer og det skal sandsynliggøres, at organisationen har særlig faglig indsigt i prostitutionsom- rådet. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen tilrettelægges organisato- risk og fagligt i forhold til organisationernes øvrige tilbud til målgruppen. |
Krav til dokumentati- on | Det er et krav for støtte fra ansøgningspuljen, at de støttede projekter opfylder Socialstyrelsens almindelige krav til dokumentation og regnskabsaflæggelse. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan opnåede resultater planlægges forankret i eksisterende rådgivnings- og støttetilbud til unge, hvor forebyggelse af prostitutionslignende relationer hos unge herefter bliver et målrettet indsatsområ- de. |
19. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Titel | Ansøgningspulje til udviklingsstøtte til frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører |
Økonomi | Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2018. Projektperioden for de enkelte projekter er op til fire år. |
Formål | Formålet med ansøgningspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, med henblik på at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte børn og un- ge. |
Det er ansøgningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt sårbare og udsatte børn og unge. | |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører. Det forventes, at ca. 4-7 frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører kan modtage støtte. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og udsatte børn og unge, som har gavn af den indsats, frivillige organisationer, NGO’er og private aktører gennemfører. |
Aktiviteter mv. | Der kan i ansøgningspuljen søges om støtte til tre former for projekter: 1. Udvikling af nye indsatser. For at modtage støtte til denne type projekt skal der være tale om, at der udvikles en ny indsats, der ikke metodemæssigt har lighed med projekter, der tidligere er gennemført. 2. Videreudvikling af eksisterende indsatser. For at modtage støtte til denne type projekt skal der være tale om, at der forekommer en reel udvikling af indsatsen, der i projektet medvirker til at skabe positive forandringer for borgerne. 3. Afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper. Ansøger skal sandsynliggøre, at der er et generelt behov for indsatsen, samt sandsynliggøre at behovet ikke er tilstrækkeligt dækket af eksisterende indsatser. |
Faglige og/eller me- todespecifikke krav | Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) på borgerniveau, der har til hensigt at skabe varige positive forandringer for de borgere, der indgår i projek- terne. |
Krav til organisering | Det er et krav, at ansøger har en organisationskapacitet, som muliggør gennemfø- relse af projektet samt sikrer projektets kvalitet. |
Krav til dokumentati- on | Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rap- portaflæggelse til Socialstyrelsen. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan der følges op på, om resultaterne nås. |
Krav til forankring efter projektperioden | Det er et krav, at ansøger i ansøgningen beskriver en realistisk plan for forankring af projektets aktiviteter efter projektperiodens udløb. Det er et krav, at det beskrives, hvordan den opnåede viden i projektet viderefor- |
midles til relevante aktører. Projekterne skal inden projektperiodens udløb indsende en forankringsplan, hvor projekterne skal udarbejde en plan for den fremtidige organisatoriske og økono- miske forankring af projektet uden for satspuljeregi. |