Common use of Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Clause in Contracts

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyperModellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end ønsker viden om de eksisterendeøkonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Den nye kategorisering Medio 2018 lanceres en udvidet version af plejefamilier skal medvirke til at sikremodellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, at børnene anbringes i familier, da der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges del af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen. b) Der udvikles retningslinjer for, hvordan der internt i ministeriet såvel som eksternt hos forskningsinstitutioner, konsulenthuse mv. kan indsamles viden om sociale indsatsers omkostninger, effekter og konsekvenser, så disse efterfølgende kan lægges ind som en del af vidensgrundlaget i SØM. Det kan eksempelvis være fa- ste procedurer for registeropfølgninger på målgrupper i projekter, så der kommer viden om de faktiske afledte konsekvenser på borgerne over tid. c) Der foretages en afdækning af mulighederne for at gennemføre registeropfølg- ninger på allerede gennemførte studier og projekter, som kan bidrage med ny vi- den om effektstørrelser, der kan indarbejdes i vidensdatabasen. Hvor afdæknin- gen viser det muligt, gennemføres der opfølgende registeranalyser på relevante studier og projekter. d) Der oprettes en ”erfaringsdatabase” som et supplement til vidensdatabasen inde- holdende estimater og beregninger fra konkrete sociale indsatser foretaget af kommuner og andre aktører. Erfaringsdatabasen kan fungere som inspiration for øvrige brugere af SØM og som en platform for erfaringsudveksling mellem kom- muner og andre brugere. 3) Fortsat udbredelse og implementering af SØM: Der er med de tidligere aftaler om udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 SØM allerede afsat i alt 5,1 mio. kr. i perioden 2018-2020 til udbredel- se og undervisning i SØM, 5,7 mio. kr. som skal varetages både af Socialstyrelsen og en ekstern leverandør (kontrakt forventes indgået i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021januar 2018). Herudover afsættes Uddannelses- og formidlingsak- tiviteterne består bl.a. af infomøder til SØMs forskellige brugere rundt i landet, udar- bejdelse af informations- og vejledningsmateriale i brugen af SØM samt generelt kursus i brug af modellen for henholdsvis kommuner og øvrige brugere. De eksisterende kursusaktiviteter og uddannelsesforløb udvides med et udgående rådgivningsteam, som gennemfører skræddersyede intensive forløb i et antal kom- muner som opfølgning på de generelle kursusaktiviteter. Forløbene retter sig mod forskellige niveauer af brugere af SØM, fx økonomer/konsulenter, der varigt bruger model- len til 3,5 mioberegninger samt beslutningstagere (embedsmænd/politikere), der anvender resultaterne af beregningerne. krAktiviteterne kan fx bestå i facilitering i brugen af SØM på tværs af forvaltninger, indsamling af empiri fra kommunen, som kan bruges i SØM, hjælp til større økonomiske analyser i SØM, anvendelse af SØM-resultater i beslut- ninger. De øvrige kursusaktiviteter vil løbende blive justeret på baggrund af erfarin- gerne fra kommuneforløbene. I videreudviklingen af modellen vil der blive inddraget eksperter, interessenter og brugere. En videreudvikling af SØM i form af et udbygget videns- og erfaringsgrundlag om direkte og afledte effekter af sociale indsatser er en forudsætning for at kunne vurde- re, hvorvidt ændringer af indsatserne på socialområdet har strukturelle økonomiske virkninger. Sådanne virkninger beror på en samlet vurdering af en lang række ele- menter og vil principielt kunne indarbejdes i makroøkonomiske fremskrivninger base- ret på fx XXXX. De afledte effekter vil skulle indarbejdes svarende til ny godkendelses- proces den måde, man i dag indarbejder fx afledte effekter på arbejdsudbuddet af ændringer på skatte- og 0,4 miooverførselsområdet. krSØM er udviklet som et redskab til kommunerne med henblik på deres langsigtede planlægning og prioritering. En anvendelse af modellens resultater som input til Socialstyrelsen makroøkonomiske beregninger forudsætter en videreudvikling af SØM, herunder et udbygget videns- og erfaringsgrundlag om direkte og afledte effekter af konkrete soci- ale indsatser. Der knytter sig generelt en række udfordringer til drift at indregne afledte effekter af offentlige udgifter, herunder af udgifter til sociale indsatser. En udbygning af SØM kan bidrage til at afdække mulighederne for at indregne afledte effekter af visse tiltag på socialområdet baseret på konkrete vurderinger. Børne- og opdatering Socialmini- steriets vil undersøge mulighederne herfor nærmere i samarbejde med Finansministe- riet og afrapportere i foråret 2018 til satspuljekredsen. Generelt vil Børne- og Socialministeriet styrke det politiske fokus på investeringstan- kegangen, som SØM tilvejebringer i den virksomme socialpolitik. Der vil derfor blive etableret en selvstændig enhed i Børne- og Socialministeriet, der skal koordinere de ovenfor nævnte initiativer med relevante interessenter og sikre en tæt kobling til mini- steriets strategi for bedre data, analysestrategi, implementeringsstrategi og strategi til udvikling af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3sociale indsatser.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke udbreder behandlingsmodeller til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår unge med plejefamilien i overensstemmelse med den opgaveet misbrug, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, er afprøvet i projekterne ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilierMisbrugsbehandling til unge” og ”speci- aliserede plejefamilierProjekt Xxxxx Xxxx” (PAV). Behand- lingsmodellerne fra projekt ”Misbrugsbehandling til unge” er i dag udbredt til seks kommuner ud over de to kommuner, der har udviklet modellerne, mens metoden PAV anvendes på de otte sikrede døgninstitutioner, som findes i Danmark. Det forventes, at en række yderligere kommuner og anbringelsessteder vil være inte- resserede i at anvende behandlingsmodellerne (eller dele af disse), hvis de får støtte til implementering og kompetenceudvikling af medarbejdere. Udbredelsen af behandlingsmodellerne vil ske i to spor: I det ene spor implementeres behandlingsmodellerne U-turn fra Københavns Kommune, U18-modellen fra Aarhus Kommune samt familiebehandlingsmetoden Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) i ca. 9 kommuner. Der vil i tilknytning løbet af projektperioden blive udmeldt to ansøgningspuljer, hvor kommunerne kan søge om midler til begreberne blive udarbejdet dækning af lønudgifter til bl.a. en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børnprojektleder, der har ansvar for implementeringen. Socialstyrelsen vil levere processtøtte, mens de kommu- ner/organisationer, der har udviklet behandlingsmodellerne, vil blive frikøbt til at levere lokalt tilpasset implementeringsstøtte, kompetenceudvikling til medarbejde- re, supervision mv. I det andet spor implementeres delelementer af behandlingsmodellerne U-turn og U-18 i dag anbringes kommuner, der ikke har et tilstrækkeligt antal unge med et misbrug til at kunne implementere en af de tre behandlingsmodeller i plejefamiliersin helhed, men som er interesserede i at styrke deres misbrugsindsats til unge. Dét stiller forskellige krav I dette spor vil deltagende kommuner modtage kompetenceudvikling af medarbejdere i delelementer af be- handlingsmodellerne, fx i anonym rådgivning eller forældregrupper. Desuden vil sporet indeholde kompetenceudvikling til medarbejdere på anbringelsessteder i forbehandlingsmetoden PAV, der bl.a. har til formål at motivere anbragte unge med et misbrug i at modtage misbrugsbehandling. Opgaven med at levere kompetenceudvikling i delelementer af behandlingsmodel- lerne og forventninger PAV sendes i udbud, da denne dels vil kunne varetages af de organisati- oner/kommuner, der har udviklet modellerne, men også af andre aktører, fx de kommuner, der har deltaget i projekt ”Misbrugsbehandling til de kompetencer, som plejefamilier skal haveunge”. En af hovedud- fordringerne erDet forventes, at kommunerne ikke medarbejdere fra 15 kommuner og 45 anbringelsessteder vil deltage i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3kompe- tenceudviklingsforløb.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse Der oprettes en ansøgningspulje, som private opholdssteder, døgninstitutioner og kommuner på vegne af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyperde kommunale døgninstitutioner kan søge til projekter, der matcher forskellighederne har til formål at støtte unge, der forlader anbringelsesstedet, i børnenes behov bedre end de eksisterendeovergangen til vok- senlivet ved at opretholde kontakt til den unge, efter den unges anbringelse ophø- rer. Det skal ske gennem kontakt med en person fra institutionen eller opholdsstedet, som den unge har god tilknytning og tillid til. Den nye kategorisering af plejefamilier opsøgende indsats kan også indeholde aktiviteter, der skal medvirke sikre, at kontakten til den unge fastholdes. Kontak- ten skal være med til at sikre, at børnene anbringes den unge har en støtte, som kan komme med gode råd og vejledning. Det kan både være i familierforhold til at hjælpe den unge på rette vej i voksentilværelsen, men også med at hjælpe den unge videre til frivillige orga- nisationer, der kan rumme deres støtte den unge, eller til kommunen, hvis den unge har et yder- ligere behov for støtte. De projekter, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, forpligter sig til at give de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter, som kan danne ram- me for at give støtte og skabe positiv udvikling sparring til den unge det første år efter anbringelsens ophør. Det er opholdsstedet eller døgninstitutionen, som får ansvaret for dem. Lovændringen skal samtidig understøtteat tage kontakt til den unge og for at sikre, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervisionsamtalerne foregår med udgangspunkt i den unges ønsker, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den opgaveunge fastholdes. Det er en betingelse, at den unge selv ønsker kontakten. Samtidig opdateres og genoptrykkes de pjecer om tidligere anbragte unges ret- tigheder, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet blev udviklet som en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer del af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3Barnets Reform.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1Muligheden for at hjælpe et barn eller en ung gennem adoption som et alternativ til en langvarig anbringelse uden for hjemmet anvendes kun i yderst begrænset omfang. Indførelse En adoption giver mere stabilitet og kontinuitet for barnet, end en anbringelse, herun- der en videreført anbringelse. Ved en adoption bliver barnet en rigtig del af nye plejefamilietyper familien, uden at leve med utrygheden ved mulig genbehandling, jævnlige sagsbehandlersam- taler osv. Derfor er det vigtigt at kommunerne altid overvejer, om adoption er den bedste løsning af hensyn til barnet. Det kan imidlertid kræve en kulturændring i kom- munerne. Lovgivningen åbner for, at barnet efter en adoption fortsat kan have kendskab til og kontakt med de biologiske forældre eller andre nære familiemedlemmer. Kommuner- ne skal klædes bedre på til også at bringe dette ind i samtalen med forældrene, når spørgsmålet om adoption drøftes. Der indføres nye plejefamilietyperiværksættes læringsteambesøg fra Ankestyrelsen i kommunerne med deltagelse af VISO med henblik på at udbrede kendskabet til adoption som en mulighed. Drøftel- serne og sparringen sker med henblik på dels at udbrede de lovgivningsmæssige rammer og dels for at sætte kommunerne i stand til bedre at håndtere de svære sam- taler med forældrene, og de dilemmaer, der matcher forskellighederne opstår i børnenes behov bedre end de eksisterendeden forbindelse. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke Besøgene tager afsæt i konkrete sager, hvor adoption er sket eller har været overve- jet, og sker under Ankestyrelsens ledelse. Ankestyrelsen har i den forbindelse en faciliterende rolle men kan med sin sagkundskab inden for både det sociale område samt adoptionsområdet bidrage til at sikre, at børnene anbringes identificere de relevante udfordringer. Ankesty- relsen vil i familierden forbindelse kunne deltage med adoptionsrådgivere, der kan rumme deres behov bistå med erfaringer og skabe positiv udvikling for demviden om adoption, herunder spørgsmål om tilknytning og vigtigheden af kendskab til oprindelig slægt. Lovændringen skal Det vil samtidig understøtte, kunne give udbytte at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og invitere relevante nøglemedarbejdere fra nabo- kommuner med til læringsteambesøget med henblik på at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold udbrede kendskabet til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen anvendelse af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3adoption.