Tidlig opsporing. Ændringen i definitionen fra uhelbredelig til livstruende fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes.
Tidlig opsporing. Ansvaret for tidlig opsporing ligger hos almen praksis og formålet er at finde kliniske risikofaktorer og diagnosticere sygdom tidligst muligt. Ved behov iværksætter lægen i samarbejde med patienten en forebyggende indsats, der både kan indeholde rådgivning om og støtte til livsstilsforandringer samt relevant medicinsk behandling.
Tidlig opsporing. Behovet for rehabilitering for en borger med kræft opstår ikke først, når borgeren har afsluttet sit behandlingsforløb, men er et behov, der for mange kan opstå i det øjeblik, diagnosen stilles. For at sikre, at borgeren i hele forløbet er i stand til at klare sin egen hverdag på et så højt fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau som muligt, er der derfor i sundhedsaftalen sat fokus på, at borgerens behov for rehabilitering identificeres så tidligt i behandlingsforløbet som muligt.
Tidlig opsporing. Frontpersonale skal have kendskab til advarselstegn i forhold til demens. I sundhedsaftalen foreslås, at det kommunale sundhedspersonale skal medvirke til tidlig opsporing af demens og af somatiske sygdomme hos demente, da dette er foreslåede indsatsområder i aftalen. Der vil blive lavet et oplysningsmateriale i form af lommehåndbøger og af plakater, som kan hænges op de steder, hvor personalet færdes. Det er Servicestyrelsens midler til regionen, som finansierer. I aftalen lægges der ligeledes op til, at relevante kliniske somatiske afdelinger (hyppigst medicinske og kirurgiske) medvirker til tidlig opsporing af demens. Derfor foreslås det, at de relevante kliniske afdelinger får en demensnøgleperson, der har specifik viden på demensområdet, og at oplysningsplakaterne også sættes op på disse afdelinger. Også praktiserende læger og personale i lægehuse skal være opmærksomme på borgere, der viser tegn på demens ved konsultation.
Tidlig opsporing. Tidlig opsporing dækker over forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. Almen praksis har en central rolle gennem opsporing af borgere med øget risiko for hjertesygdom, håndte- ring af KRAM faktorer og behandling af hypertension og dyslipidæmi. Herunder at henvise til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud for borgere i risiko for hjertesygdom. Almen praksis har gennem hjertepakker mu- lighed for at få diagnosticeret hjertesvigt og klap-lidelser i tidligt stadie. Almen praksis spiller en rolle i identifikation af borgere i øget risiko for diabetes med mere i relation til at undgå multisygdom. For såvel borgere med iskæmisk hjertesygdom som klapopererede, er syg- dommens natur akut, og tidlig opsporing afgrænses til risikovurdering hos borgere med familiær disposition for hjertesygdom.
Tidlig opsporing. Den kommunale sygepleje anvender en metode for tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) med henblik på at forebygge (gen-)indlæggelser. Ligeledes bliver triage-metoden anvendt dagligt, hvor borgere med ændringer i helbreds- og funktionstilstande bliver vurderet og tiltag bliver drøftet og iværksat. Leverandøren er forpligtiget til at anvende de metoder, der bliver anvendt af den kommunale sygepleje med henblik på tidlig opsporing og forebyggelse. Leverandøren skal føre tilsyn med, at metoden for tidlig opsporing bliver anvendt. Det er et krav, at leverandøren sikrer, at medarbejdernes viden om TOBS og triage løbende opdateres. Det er ligeledes et krav, at leverandøren dokumenterer data om TOBS, hverdagsobservationer og triage i omsorgssystemet.