Boykot. Boykot kan bestå i en aftale mellem to eller flere virksomheder om enten helt at stoppe leverancer til en bestemt aftager eller at stoppe indkøb fra en be- stemt leverandør. Der kan også være tale om, at virksomheder aftaler så ufor- delagtige købs- eller leveringsbetingelser for den pågældende aftager eller le- verandør, at der opnås det samme som et fuldstændigt ophør af leverancer el- ler indkøb. Endelig kan der være tale om, at virksomheder aftaler at udelukke en aktuel eller potentiel konkurrent fra markedet. Uanset det eksakte indhold af aftalen om boykot vil der være tale om en aftale, der oplagt har til formål at begrænse produktionen eller afsætningen i strid med § 6, stk. 2, nr. 2, eller artikel 101, stk. 1, litra b. Kbesl af 23.07.1974 Papiers Peints de Belgique (IV/426, EFT 1974 L 237/3), om en sam- menslutning af belgiske tapetfabrikanter, der havde besluttet ikke at levere til en tapetfor- handler, fordi denne bl.a. ikke ville overholde sammenslutningens almindelige forretnings- betingelser, herunder bindende bruttopriser. Kbesl af 21.10.1998 Rørkartel (præisolerede rør) (IV/35.691/E-4, EFT 1999 L 24/1), hvor karteldeltagerne bl.a. havde aftalt en kollektiv boykot af de entreprenører og leverandører, der var involveret i et projekt, som virksomheden Powerpipe og ikke karteldeltagerne hav- de fået. Endvidere havde karteldeltagerne aftalt anvendelse af normer og standarder for at forhindre eller forsinke indførelsen af ny teknologi, der ville medføre lavere priser. Domstolens dom i Protimonopolný úrad Slovenskej republiky, sag C-68/12, om tre slova- kiske bankers fælles aftale om at opsige eksisterende kontrakter og ikke indgå nye kontrak- ter med en konkurrent. Afg. af 26.05.1999 Bladudgivernes Forhandlernævn – Overenskomst. Overenskomsten indeholdt bl.a. mulighed for, at udgiverne kunne iværksætte en kollektiv leveringsstands- ning over for en forhandler, der overtrådte overenskomsten i forhold til en enkelt udgiver. Afg. refereret på Konkurrencerådets møde 23.02.2000 Henvendelse vedr. advokaters på- ståede chikane af ejendomsmæglere. Aftale mellem syv advokatvirksomheder i Kalund- borg, Jyderup og Gørlev om at boykotte den lokale EDC-mægler, som følge af at den på- gældende siden 1997 havde udfærdiget skøder. På Konkurrencerådets møde 31.10.2007 Dagligvarebranchens 13-punktplan mod fedme blev rådet orienteret om det svar, som styrelsen ville give ministeren for familie- og for- brugeranliggender vedr. en henvendelse fra en væsentlig del af d...