I Danmark a) Indkomstskatten til staten; • b) Den kommunale indkomstskat; • c) Den amtskommunale indkomstskat; • d) Den særlige indkomstskat; • e) Kirkeskatten; • f) Udbytteskatten; • g) Renteskatten; • h) Royaltyskatten; • i) Skatter i henhold til kulbrinteskatteloven; • j) Formueskatten til staten;
I Danmark. Bestemmelserne i denne paragraf har kun gyldighed for rejser i Danmark med DSB tog inkl. S-tog. Ved forsinkelser søger DSB at reducere forsinkelsen og generne for passagererne. Vælger en passager at afbryde en rejse på grund af en større forsinkelse, eller fordi en tilslutningsforbindelse ikke opnås, kan passageren få tilbagebetalt billetten for den del af rejsen, som ikke gennemføres på grund af for- sinkelsen. Tilbagebetalingen sker uden gebyr. Bestem- melsen om tilbagebetaling er kun gældende, såfremt billetten er omfattet helt eller delvist af DSB’s takstkom- petence. udgået Hvis DSB ikke inden for rimelig tid og maksimalt inden for en time har sørget for videre transport, dækker DSB passagerens rimelige omkostninger til videre transport til den station i Danmark, hvortil passageren har billet eller kort. Ved vurderingen af, hvad der er rimelig tid, lægger DSB til grund, at DSB med al fornøden energi og uden ophold søger at tilvejebringe videre transport for alle de passa- gerer, der er ramt af den pågældende forsinkelse. Passageren skal indhente udtrykkeligt tilsagn fra DSB’s personale til de dispositioner, der træffes af passageren med henblik på videre transport som beskrevet ovenfor. Passageren er i øvrigt under alle omstændigheder for- pligtet til at minimere omkostningerne til erstatningsbe- fordringen. Forsinkelser kan medføre, at forbindelse med andet tog ikke opnås. I vurderingen af, om en forbindelse skal af- vente et forsinket tog, inddrager DSB, hvor lang ventetid der vil være til den næste forbindelse på den pågæl- dende strækning. Hvis ventetiden er over 1 time, eller det er sidste forbin- delse på strækningen den pågældende dag, vil DSB som hovedregel sikre forbindelse eller tilbyde erstatningsbe- fordring til den station i Danmark, hvortil passageren har billet eller kort. DSB dækker ikke passagerens omkostninger til videre transport, såfremt forsinkelsen skyldes forhold uden for DSB’s kontrol, så som ekstraordinære vejrforhold eller naturbegivenheder, påkørsler, bombetrusler, offentlige myndigheders påbud eller forbud, strejke, lockout eller andre tilsvarende forhold. DSB yder rejsetidsgaranti. Mulighederne og vilkårene herfor er udførligt beskrevet i særskilt brochure og kan også ses på xxx.xxx.xx. Ved internationale rejser med internationale tog yder DSB godtgørelse for forsinkelser i overensstemmelse med General Conditions of Car- rigage. Rejsetidsgaranti, der udbetales efter reglerne i EU Forord- ning 1371/2007 af 23. oktober 2007 ...
I Danmark. For motorcyklen – op til ansatte værdi som fremgår i policen. Se afsnit 3.2 og 3.3. Forsikringen dækker erstatningsansvar i henhold til færdselsloven § 105 stk. 2. Summerne reguleres hvert år den 1. januar iht. færdselsloven.
I Danmark. Forsikringen dækker erstatningsansvar op til følgende summer ved hver enkelt skade (gældende for 2020): 126 mill. kr. ved personskade 25 mill. kr. ved tingskade. Summerne reguleres hvert år den 1. janu- ar iflg. færdselsloven.
I Danmark. Forsikringen dækker ved private ferierejser i Danmark med mindst 2 overnatninger. Dækningen i Danmark omfatter: Forsikring dækker ikke: Forsikringen dækker rejser i det antal rejsedage, du har valgt. Rejseperioden fremgår af din police. Forsikringen dækker ikke skader, der sker efter rejseperiodens udløb. Bliver din rejse forlænget udover den dækkede rejseperiode på grund af en skade, der er dækket af forsikringen, forlænger vi automatisk dækningsperioden. Rejser til udlandet afbrudt af få dages returrejse til Danmark, betragtes stadig som én samlet rejseperiode. Den dækkede rejseperiode bliver derfor ikke forlænget eller fornyet.
I Danmark. Forsikringen dækker ved private ferierejser i Danmark med mindst 2 overnatninger. Dækningen i Danmark omfatter: Forsikring dækker ikke: • I områder, hvor Udenrigsministeriet i Danmark, Statens Serum Institut eller en anden offentlig dansk eller lokal myndighed fraråder indrejse, dækker forsikringen ikke skader, der direkte eller indirekte skyldes den begivenhed eller årsag, der er grunden til at indrejse frarådes • I områder, hvor der er krig, borgerkrig, militær undtagelsestilstand, oprør eller borgerlige uroligheder. Er konflikten brudt ud efter din indrejse i området, dækker forsikringen dog i de første 30 dage, hvis du ikke selv direkte eller indirekte deltager i krigshandlinger, uroligheder eller lignende Forsikringen dækker rejser i det antal rejsedage, du har valgt. Rejseperioden fremgår af din police. Forsikringen dækker ikke skader, der sker efter rejseperiodens udløb. Bliver din rejse forlænget udover den dækkede rejseperiode på grund af en skade, der er dækket af forsikringen, forlænger vi automatisk dækningsperioden. Rejser til udlandet afbrudt af få dages returrejse til Danmark, betragtes stadig som én samlet rejseperiode. Den dækkede rejseperiode bliver derfor ikke forlænget eller fornyet.
I Danmark. I Danmark med op til de erstatningsbeløb som er fastsat i færdselsloven.
I Danmark. Efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, behandler Arbejdsretten spørgsmål om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst. I A 95.491 fastslog Arbejdsretten, at et cirkulære ikke var en kollektiv overenskomst. I A 90.007 var der indgået en aftale mellem en gruppe ingeniører kaldet Virksomhedsgruppen og den virksomhed, hvor ingeniørerne var ansat. Den fastsatte gennemsnitlige løntal for de til enhver tid − inden for aftaleperioden − værende medlemmer af gruppen. Endvidere fastsatte aftalen de ansattes modydelse i form af effektivisering af arbejdet og en procedure til afgørelse af uoverensstemmelser vedrørende konstatering af effektiviseringen. Ar- bejdsgiveren bestred, at der var indgået en kollektiv overenskomst. Akademi- kernes Centralorganisation indbragte sagen for Arbejdsretten og påstod ar- bejdsgiveren dømt til at anerkende, at aftalen var en kollektiv overenskomst. Arbejdsretten lagde vægt på, at aftalen var godkendt af Virksomhedsgruppens generalforsamling, og ved en skrivelse til Virksomhedsgruppen erklærede le- delsen sig enig i, at der var sket en effektivisering i form af en forbedret ud- nyttelse af arbejdstiden. Aftalen måtte under disse omstændigheder anses som en kollektiv overenskomst. A 92.201 drejede sig om en tiltrædelsesoverenskomst. Repræsentanter for RBF og den daglige leder af Røde Kors Kursuscenter underskrev 27.10.86 en tiltrædelsesoverenskomst. Det var i overenskomsten bestemt, at dens gyldig- hed var »betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors, att. NN (navnet på Røde Kors’ daværende administrationschef)«. Arbejdsretten fandt, at denne bestemmelse efter sin sammenhæng måtte forstås således, at overenskomsten blev bindende, såfremt indklagede inden for en rimelig frist undlod at tilken- degive, at man ikke ønskede at godkende overenskomsten.