Common use of Data på tværs af discipliner og institutioner Clause in Contracts

Data på tværs af discipliner og institutioner. Data er fundamentet, for den indsigt og viden, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det er et sundere Danmark eller en bæredygtig fødevareproduktion. Producenter, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre fødevarer og forbrugerprodukter. I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbygget, vil valide data og videnskabelig evidens være nøglen til at sikre forbrugerne og give dem tillid til det danske fødevareer- hverv og kontrolsystemet. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag for initiati- ver på fødevareområdet er en forpligtelse, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte. Produktion, tilberedning og anvendelse af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugs- kæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mi- krobiologisk vækst eller inaktivering i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og -kvalitet. De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske og kemiske risici i fødevarer, således at sikkerhed kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden, men også for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske for- ureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analy- ser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation for autenticitet. Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinati- onseffekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilder. Det er derfor afgørende, at der foregår en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herunder computermo- deller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige ef- fekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer. Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer samt dertil hørende informationskampagner. • Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en proces, der sikrer, at data registreres korrekt med de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Samtidig etableres en bedre sammenhæng mellem data på tværs, så- ledes at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensætning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer. • Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmer, der kan understøtte litteratursøgning og -vurdering i forbin- delse med risikovurderinger. Omfanget af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivt, og en søgning giver ofte anled- ning til mange tusinde abstracts. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semi-automatiseret sor- tering efter relevans. • Bæredygtighed: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal de kommende år blive mere bæredygtig. DTU Fødeva- reinstituttet arbejder både med udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klima- aftryk, og med udvikling af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel. • Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre. Instituttet arbejder med videreudvikling af com- puterbaserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne til understøttelse af de epide- miologiske studier som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderinger

Data på tværs af discipliner og institutioner. Data er fundamentet, fundamentet for den indsigt og viden, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det er et sundere Danmark eller en bæredygtig fødevareproduktion. Producenter, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre fødevarer og forbrugerprodukter. I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbygget, vil valide data og videnskabelig evidens være nøglen til at sikre forbrugerne og give dem tillid til det danske fødevareer- fødevare er- hverv og kontrolsystemet. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag for initiati- ver initiativer på fødevareområdet er en forpligtelse, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte. Produktion, tilberedning og anvendelse af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugs- kæden brugskæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mi- krobiologisk mikrobiologisk vækst eller inaktivering inaktivering, processering, ressourceoptimering og kvalitetssikring i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og -kvalitet. De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske og kemiske risici i fødevarer, således at sikkerhed kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden, men også for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske for- ureningerforu- reninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analy- ser analyser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation for autenticitet. Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinati- onseffekter kombinationsef- fekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilderkilder eller når bæredygtighed og klimahensyn skal balanceres over for opretholdelse af høj fødevaresikkerhed. Det er derfor afgørende, at der foregår en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herunder computermo- deller computermodeller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige ef- fekten effekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer. Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer med lavt klimaaftryk samt dertil hørende informationskampagner. • Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en proces, der sikrer, at data registreres korrekt med de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Tilsvarende er der etableret processer, der sikrer hurtig og effektiv deling og rapportering af data med relevante parter, nationalt såvel som internationalt. Samtidig etableres en bedre sammenhæng sammen- hæng mellem data på tværs, så- ledes således at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensætning sammensæt- ning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer. • Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmer, der kan understøtte litteratursøgning og -vurdering i forbin- delse med risikovurderinger. Omfanget af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivt, og en søgning giver ofte anled- anled ning til mange tusinde abstracts. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semi-automatiseret semiautomatiseret sor- tering efter relevans. • BæredygtighedKlima aftryk: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal de kommende år blive mere bæredygtigklimavenlig. DTU Fødeva- reinstituttet Fødevarein- stituttet arbejder både med udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klima- aftrykklimaaftryk, og med udvikling af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel. • Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre, men stadig nødvendige for at kunne fastlægge sikre niveauer for mennesker fra udsættelsen for kemiske stoffer. Instituttet arbejder med videreudvikling af com- puterbaserede computer- baserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne i reguleringsmæssig sammenhæng og til understøttelse af de epide- miologiske epidemiologiske studier som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderinger

Data på tværs af discipliner og institutioner. Data er fundamentet, for den indsigt og viden, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det er et sundere Danmark eller en bæredygtig fødevareproduktion. Producenter, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre fødevarer og forbrugerprodukter. I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbygget, vil valide data og videnskabelig evidens være nøglen til at sikre forbrugerne og give dem tillid til det danske fødevareer- hverv og kontrolsystemet. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag for initiati- ver på fødevareområdet er en forpligtelse, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte. Produktion, tilberedning og anvendelse af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugs- kæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mi- krobiologisk vækst eller inaktivering i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter pro- ducenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og -kvalitet. De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske og kemiske risici i fødevarer, således at sikkerhed og tillid kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden, men også for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske for- ureningerforureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analy- ser ana- lyser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation for autenticitet. Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinati- onseffekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilder. Det er derfor afgørende, at der foregår en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herunder computermo- deller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige ef- fekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer. Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer samt dertil hørende informationskampagner. • Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en proces, der sikrer, at data registreres korrekt med de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Samtidig etableres en bedre sammenhæng mellem data på tværs, så- ledes at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensætning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer. • Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmer, der kan understøtte litteratursøgning og -vurdering i forbin- delse med risikovurderinger. Omfanget af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivt, og en søgning giver ofte anled- ning til mange tusinde abstracts. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semi-automatiseret sor- tering efter relevans. • Bæredygtighed: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal de kommende år blive mere bæredygtig. DTU Fødeva- reinstituttet arbejder både med udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klima- aftryk, og med udvikling af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel. • Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre. Instituttet arbejder med videreudvikling af com- puterbaserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne til understøttelse af de epide- miologiske studier som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderinger.

Data på tværs af discipliner og institutioner. Data er fundamentet, fundamentet for den indsigt og viden, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det er et sundere Danmark eller en bæredygtig fødevareproduktion. Producenter, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre fødevarer og forbrugerprodukter. I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbygget, vil valide data og videnskabelig evidens være nøglen til at sikre forbrugerne og give dem tillid til det danske fødevareer- hverv fødevareerhverv og kontrolsystemet. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag for initiati- ver initiativer på fødevareområdet er en forpligtelse, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte. Produktion, tilberedning og anvendelse af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugs- kæden brugskæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mi- krobiologisk mikrobiologisk vækst eller inaktivering inaktivering, processering, ressourceoptimering og kvalitetssikring i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og -kvalitet. De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske mikrobiologiske og kemiske risici i fødevarer, således at sikkerhed kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden, men også for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske for- ureningerforureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier bakterier, vira og virusparasitter, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analy- ser analyser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation for autenticitet. Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra kontra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinati- onseffekter kombinationseffekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilderkilder eller når bæredygtighed og klimahensyn skal balanceres over for opretholdelse af høj fødevaresikkerhed. Det er derfor afgørende, at der foregår en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer stoffer, herunder computermo- deller computermodeller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer modelleringsværktøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige ef- fekten effekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer. Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer med lavt klimaaftryk samt dertil hørende informationskampagnerkampagner. • Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, realtid til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en proces, der sikrer, at data registreres korrekt med de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Tilsvarende er der etableret processer, der sikrer hurtig og effektiv deling og rapportering af data med relevante parter, nationalt såvel som internationalt. Samtidig etableres en bedre sammenhæng mellem data på tværs, så- ledes således at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensætning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer. • Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmer, der kan understøtte litteratursøgning og -vurdering i forbin- delse forbindelse med risikovurderinger. Omfanget af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivt, og en søgning giver ofte anled- ning anledning til mange tusinde abstracts. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semi-automatiseret sor- tering semiautomatiseret sortering efter relevans. • BæredygtighedKlimaaftryk: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal de kommende år blive mere bæredygtigklimavenlig. DTU Fødeva- reinstituttet Fødevareinstituttet arbejder både med udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klima- aftrykklimaaftryk, og med udvikling af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel. • Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre, men stadig nødvendige for at kunne fastlægge sikre niveauer for mennesker fra udsættelsen for kemiske stoffer. Instituttet arbejder med videreudvikling af com- puterbaserede computerbaserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne i reguleringsmæssig sammenhæng og til understøttelse af de epide- miologiske studier epidemiologiske studier, som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderinger. Inden for de enkelte indsatsområder har DTU Fødevareinstituttet identificeret en række temaer, som er relevante for at styrke en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark samt fremme sundhed og forebygge sygdom. Disse temaer er beskrevet efterfølgende under de enkelte faglige indsatsområder. Forskningen bidrager til den overordnede forskningsindsats på DTU, hvorfor der er fokus på at fremme bæredygtighed, udnytte digitaliseringens muligheder og udvikle teknologi for mennesker, dog således, at der er fortsat er en indholdsmæssig kobling til ydelsesaftalens temaer. Instituttet sikrer herved fortsat at kunne udføre rådgivning i form af både aftalte opgaver (arbejdsprogrammerne) og i form af en løbende ad hoc rådgivning, hvor instituttet kan bidrage til styrelsernes risikohåndtering og risikokommunikation.

Data på tværs af discipliner og institutioner. Data MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er fundamentet, det nødvendige grundlag for den indsigt og videnforskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark eller i en bæredygtig fødevareproduktion. Producentersundere verden med særligt fokus på fødevarebårne sygdomme og de kemiske stoffer, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre der findes i fødevarer og forbrugerprodukterandre hverdagsprodukter, eller som påvirker menneskers sundhed gennem forekomsten i miljøet. I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbyggetVed at fremme en sundere produktion af disse varer, vil valide data man kunne understøtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og videnskabelig evidens være nøglen nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via webbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre forbrugerne fødevaresikkerheden og give dem tillid mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til det danske fødevareer- hverv autenticitet. For både importerede og kontrolsystemetdanskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i produkterne. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for initiati- ver på fødevareområdet er en forpligtelsesystemer, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte. Produktion, tilberedning muliggør global (geografisk og anvendelse på detailniveau) indsamling og integration af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugs- kæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mi- krobiologisk vækst eller inaktivering i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og -kvalitet. De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske og kemiske risici i fødevarerdata, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtidsgrundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR-stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndighedenkemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig, og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i forbindelse med kemiske for- ureningersamfundet generelt, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analy- ser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation hvilket får en meget central betydning for autenticitet. Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, en række livsstilssygdomme (f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdiovervægt, eller når det gælder inddragelse af kombinati- onseffekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilderhjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor afgørende, at der foregår af stor vigtighed med en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herunder computermo- deller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige ef- fekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer. Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer samt dertil hørende informationskampagner. • Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en procesforskningsindsats, der sikrer, indebærer en regelmæssig monitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus for at data registreres korrekt med forstå kostændringer og helbredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således næste 3-5 år vil på dette område være at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Samtidig etableres en bedre sammenhæng mellem data på tværs, så- ledes at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensætning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer. • Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmertilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte litteratursøgning Fødevarestyrelsens (FVST’s) informations-, udviklings- og -vurdering implementeringsarbejde og i forbin- delse sidste ende hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere og mere bæredygtige fødevarer og måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer, så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats, også i en samlet indsats, for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebesparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressourcer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering, der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. Omfanget I løbet af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivtde kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og en søgning giver ofte anled- ning miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til mange tusinde abstractssikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semi-automatiseret sor- tering efter relevans. • Bæredygtighed: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal Et mål for de kommende år blive mere bæredygtig. DTU Fødeva- reinstituttet arbejder både med vil være udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klima- aftryk, og med udvikling guidelines for brug af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel. • Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er vand i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre. Instituttet arbejder med videreudvikling af com- puterbaserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne til understøttelse af de epide- miologiske studier som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderingerfødevareproduktionen.