Contract

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljøministeriet (MIM) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter FVM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbe- tjening inden for kemi, GMO og fødevarer til MIM og FVM i perioden 2022-2025. Parterne betoner vigtigheden af, at opga- verne løses i løbende dialog med henblik på at tilgodese de behov, som ændringer i den fødevare- og produktsikkerheds- mæssige dagsorden, der kan afstedkomme.

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som DTU forventes at arbejde under inden for MIM’s og FVM’s bevillinger. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitetet leverer ydelser til MIM og FVM inden for, og dels den forskningsmæssige infrastruktur, som MIM og FVM medfinansierer på universitetet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets for- mål er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kom- mende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer af ydelser:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og leverance fra fagdatacentre

• Forskningsbaseret beredskab og referencelaboratorier

• Forskning og generel kompetenceopbygning Ydelserne er målrettet følgende faglige indsatsområder:

1. Kemisk fødevaresikkerhed

2. Kemisk produktsikkerhed og GMO

3. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed

4. Ernæring og kostens klimaaftryk

Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser, MIM og FVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kom- mende år.

1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer

Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget samt i hverdagsprodukter.

− Et sundere Danmark i en sundere verden

− En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring

− Data på tværs af discipliner og institutioner

MIM og FVM opstiller inden for aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer.

Et sundere Danmark i en sundere verden

Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen.

Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i f.eks. kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel

de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed.

Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også nyudviklede plantebaserede produkter, samt eksotiske, importerede produkter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internetbutikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte arbejdet med at sikre fødevaresikkerheden og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet.

For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af antibiotikaresistens er der behov for systemer, som muliggør global (geografisk og på detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren.

Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for det kemiske område med f.eks. fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder.

Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig og der er pt. stor fokus på den plantebaserede kost. Diversiteten i kosten for forskellige befolkningsgrupper følges også, således at uddannelse, indkomst, etnicitet, betydning for valg af kost i samfundet generelt, hvilket får en meget central betydning for en række livsstilssygdomme (f.eks. over- vægt, hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i nogle befolknings- og aldersgrupper. Det er derfor af stor vigtighed med en forskningsindsats der indebærer en regelmæssigmonitorering af befolkningens kost og ernæringsstatus, for at forstå kostændringer og hel- bredseffekter som baggrund for interventionsstudier og risikovurderinger. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være at tilvejebringe evidensbaseret viden, der kan understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsarbejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider.

En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring

Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug, og derfor er afgørende i indsatsen beskrevet oven for mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden.

Der er behov for at producere sunde og sikre fødevarer så vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. Globale udfordringer og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressourcebesparelser er således udfordringer, der kræver stadigt stigende opmærksomhed og forskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Der er bl.a. behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebe- sparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksiste- rende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressour- cer tabes. Skal dette ændres, er der behov for data, til vurdering af sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse proces- ser og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Denne viden kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr.

Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af præcisionsfermentering , der stiller krav til viden og indsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. I løbet af de kommende 3-5 år bør der opbygges viden, så konsekvenserne for klima og miljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger.

Endelig er der stadig behov for forskning i forhold til sikker indvinding og (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har drikkevandskvalitet, men alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktionen. Et mål for de kommende år vil være udvikling af guidelines for brug af vand i fødevareproduktionen.

Data på tværs af discipliner og institutioner

Data er fundamentet for den indsigt og viden, der er nødvendig for at nå sigtepunkterne, hvad enten det er et sundere Danmark eller en bæredygtig fødevareproduktion. Producenter, myndigheder og lovgivere skal have den nødvendige viden og indsigt for, at forbrugerne kan tilbydes sunde, bæredygtige og sikre fødevarer og forbrugerprodukter.

I et samfund, hvor informationsmængden er hastigt stigende, men samtidig ikke altid videnskabeligt velunderbygget, vil valide data og videnskabelig evidens være nøglen til at sikre forbrugerne og give dem tillid til det danske fødevare er-

hverv og kontrolsystemet. Kommunikation til såvel borgere som erhverv om det forskningsmæssige grundlag for initiativer på fødevareområdet er en forpligtelse, som institutioner, der leverer rådgivning, skal bidrage til at løfte.

Produktion, tilberedning og anvendelse af fødevarer er under hastig forandring. Data fra hele produktions- og brugskæden giver sammen med udvikling af prædiktive værktøjer og matematiske modeller mulighed for at modellere mikrobiologisk vækst eller inaktivering, processering, ressourceoptimering og kvalitetssikring i de nye fødevarer og fødevaresystemer, hvilket er af stor vigtighed for såvel producenter som kontrolmyndigheder for løbende vurdering af fødevaresikkerhed og

-kvalitet.

De stadigt mere komplekse forsynings- og produktionskæder kræver nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiolo- giske og kemiske risici i fødevarer, således at sikkerhed kan dokumenteres og tillid bevares. Dette kræver hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden, men også for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske foru- reninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analyser samt kemiske og genombaserede metoder til dokumentation for autenticitet.

Baseret på monitorering og eksponeringsdata bør helhedsvurderinger prioriteres meget høj, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, når det gælder inddragelse af kombinationsef- fekter af forskellige stoffer fra meget forskelligartede kilder eller når bæredygtighed og klimahensyn skal balanceres over for opretholdelse af høj fødevaresikkerhed. Det er derfor afgørende, at der foregår en løbende udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herunder computermodeller bl.a. QSAR samt in vivo og in vitro metoder og tilhørende vurderingsprincipper, som eksempelvis kan inddrage tarmmikrobiotaens indflydelse på specifikke stoffers toksikologiske effekter. Med anvendelse af nye modelleringsværk- tøjer kan positive og negative sundhedseffekter kvantificeres og sammenlignes, hvilket gør det muligt at forudsige effekten af sundhedsinterventioner, kosttyper og fødevarer.

Indsamling og bearbejdning af store mængder data vedr. forbrugernes køb af fødevarer, disses håndtering, opbevaring og anvendelse kan, kombineret med bioinformatik, give mulighed for en mere målrettet produktion af sunde fødevarer med lavt klimaaftryk samt dertil hørende informationskampagner.

Strategiske mål (3-5 år)

• Digitalisering: DTU Fødevareinstituttets data inden for fødevaresikkerhed, herunder data genereret i FVST, præsenteres i sammenhængende løsninger i real tid, til gavn for brugerne, herunder offentligheden. Der er etableret en proces, der sikrer, at data registreres korrekt med de informationer, der er nødvendige i forhold til den efterfølgende anvendelse, således at tidskrævende fejlrettelser minimeres. Tilsvarende er der etableret processer, der sikrer hurtig og effektiv deling og rapportering af data med relevante parter, nationalt såvel som internationalt. Samtidig etableres en bedre sammen- hæng mellem data på tværs, således at brugeren kan få let overblik over en fødevares ernæringsmæssige sammensæt- ning samt evt. fund af skadelige kemikalier i forbindelse med overvågningsprogrammer.

• Kunstig intelligens: der er udviklet selvlærende algoritmer, der kan understøtte litteratursøgning og -vurdering i forbin- delse med risikovurderinger. Omfanget af den videnskabelige litteratur stiger eksplosivt, og en søgning giver ofte anled ning til mange tusinde abstracts. Algoritmerne skal erstatte den manuelle gennemgang med en semiautomatiseret sor- tering efter relevans.

• Klima aftryk: Fødevareproduktionen belaster klimaet og skal de kommende år blive mere klimavenlig. DTU Fødevarein- stituttet arbejder både med udvikling af teknologiske løsninger, der kan forbedre den nuværende produktions klimaaftryk, og med udvikling af nye alternative proteinkilder og fødevareingredienser, ligesom kostrådene gentænkes ud fra en bæredygtighedsvinkel.

• Kemikaliers skadelige effekt: Viden om kemikaliers skadelige effekt er i vidt omfang baseret på dyreforsøg, som - ud over de etiske aspekter – er kostbare og tidskrævende at gennemføre, men stadig nødvendige for at kunne fastlægge sikre niveauer for mennesker fra udsættelsen for kemiske stoffer. Instituttet arbejder med videreudvikling af computer- baserede metoder til forudsigelse af skadelige effekter og brugen af forudsigelserne i reguleringsmæssig sammenhæng og til understøttelse af de epidemiologiske studier som i stadig højere grad bruges som evidens i risikovurderinger

2. Faglige indsatsområder

2.1 Kemisk fødevaresikkerhed

Formålet med indsatsområdet er myndighedsbetjening i form af forskning og forskningsbaseret rådgivning om kemiske stoffer og deres sundhedsskadelige effekter fra fødevarer, fødevarekontaktmaterialer og processer, ny viden og nye tek- nologier, der muliggør nye analysemetoder, samt GMO.

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret rådgivning er en afgørende faktor for, at Fødevarestyrelsen (FVST) kan varetage opgaver som mini- sterbetjening, regulering, håndhævelse af regler m.m. effektivt og på et fagligt højt niveau.

DTU Fødevareinstituttet skal levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning, herunder have de fornødne ressourcer til at sikre en solid faglig basisorganisation og til at vedligeholde og udbygge de nødvendige faglige netværk, især gennem deltagelse i nationale og internationale forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for kemisk analyse, monitering, testning og vurdering af kemiske stoffer i fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, bekæmpelsesmidler og GMO’er til fødevarer.

Den forskningsbaserede rådgivning omfatter dels opgaveløsning, der knytter sig til monitorering, analyse, risikovurdering, dels til opgaveløsning, der understøtter risikohåndtering, samt generel rådgivning, bidrag til besvarelse af Folketings- spørgsmål og til beredskab.

Leverancer inden for disse områder er eksempelvis:

• Fare-, eksponerings- og risikovurderinger af kemiske stoffer, fødevarekontaktmaterialer og GMO. Herunder vur- dering af aktuelle problemstillinger for relevante stoffer og stofgrupper som eksempelvis ftalater, fluorstoffer og Bisphenol A.

• Rådgivning i form af bistand til konkret sagsbehandling samt udvikling og forbedring af vurderingsmetoder. Herun- der bistand til vurdering af den genetiske konstruktion af GMO’er, analysemetoder og vurdering af sundhedsmæs- sige risici i forbindelse med godkendelse og anvendelse af GMO’er til fødevare- og foderbrug.

• Udvikling af kontrol- og monitoreringsmetoder til bestemmelse af forekomst af kemiske stoffer

• Faglige input til fastsættelse af grænseværdier i fødevarer og fødevarekontaktmaterialer.

• Udarbejdelse og vurdering af baggrundsmateriale til forhandlinger i internationale fora, herunder EU, Nordisk Ministerråd, Codex Alimentarius, WHO og andre leverancer efter nærmere aftale (se afsnit 3.2).

Endelig omfatter rådgivningen bidrag til formulering af handlingsplaner og strategier, herunder bidrag til identifikation og beskrivelse af nye problemområder for, samt prioritering af indsats imod uønskede stoffer i fødevarer.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Indsatsområdet omfatter et analytisk-kemisk beredskab, der ud over funktionen som nationalt referencelaboratorium (NRL), også kan levere kemiske data både ved specifikke problemer og som et led i kortlægning af fødevarer som grund- lag for risikovurdering.

FVST’s laboratorium og DTU Fødevareinstituttet samarbejder om varetagelse af NRL-opgaverne i henhold til EU’s for- ordning 625/2017, i en løbende dialog om, hvor opgaverne mest effektivt kan løses. Instituttet er desuden af EU-Kom- missionen udpeget som EU Community referencelaboratorium (EURL) for:

• Pesticider i cerealier og foder

• Procesforureninger

• Metaller og nitrogenholdige forbindelser i foder og fødevarer

Den nationale referencefunktion indebærer, at Fødevareinstituttet i samarbejde med FVST’s laboratorium varetager og opretholder et akkrediteret analytisk beredskab, der kan gennemføres offentlige kontrolopgaver samt verificere analyse- resultater i nødvendigt omfang. Desuden yder Fødevareinstituttet projektledelse og/eller deltagelse i FVST’s laboratorie- opgaver, herunder rådgivning af laboratoriet, til metodeudvikling, projektbeskrivelser og rapporter samt deltagelse i mø- der, workshops, præstationsprøvninger mv. Endvidere deltager Fødevareinstituttet i samarbejde med FVST’s laborato- rium i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering.

En forudsætning for varetagelsen af NRL-funktionen er, at DTU Fødevareinstituttet og FVST’s laboratorium opretholder en ISO17025 akkreditering. Inden for ernæring og kemisk fødevaresikkerhed omfatter akkrediteringen en lang række metoder til bestemmelse af næringsstoffer og kemiske forureninger i fødevarer og foder, samt et fleksibelt akkrediterings- område for størstedelen af de akkrediterede metoder. DTU Fødevareinstituttet er desuden ISO 17043 akkrediteret til udbud af præstationsprøvninger for pesticidrester (i korn, kornprodukter og foderstoffer), procesforureninger samt indhold af metaller og nitrogenholdige forbindelser i foder og fødevarer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering

DTU Fødevareinstituttet bidrager i planlægning af kemiske kontrolplaner specielt indrapportering af kontrolplan for vete- rinære lægemiddelrester og foretager en direktivbestemt indrapportering af kontroldata for kemiske forureninger, herun- der restindhold af pesticider og rester af veterinære lægemiddelrester samt efterspurgte forureninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Instituttet udarbejder ligeledes forslag til afrapportering af de årlige pesticidunder- søgelser til EFSA. DTU Fødevareinstituttet vil sætte fokus på udvikling af hurtige og effektive procedurer for deling og rapportering af data bl.a. gennem udnyttelse af digitaliseringens muligheder

Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsaktiviteter under denne aftale følger overordnet de forskningsprioriteringer, der fremgår af rammeaftalen, og skal så vidt muligt være basis for og støtte op om de forskningsbaserede rådgivningsaktiviteter.

For indsatsområdet kemisk fødevaresikkerhed er følgende forskningsområder af særlig interesse:

• Forskning i sundhedsmæssige effekter fra enkeltstoffer og til dels kombinationseffekter

• Særlige sundhedsmæssige effektområder som f.eks. hormonforstyrrende effekter, reproduktionstoksiske ef- fekter,effekter på tarmmikrobiota samt allergi

• Metodeudvikling til helhedsvurderinger af fødevarer

• Udnyttelse af data fra un-targeted analyser for kemiske stoffer i fødevarer

• Forskning i substitution af problematiske stoffer, herunder i komparativ vurdering af alternativer. Indsatsen er pt. sporadisk, men vil kunne ændres efter forventningsafstemning og omprioritering.

• Nye fødevaremæssige udfordringer f.eks. som følge af klimaændringer, genbrug, bæredygtig udvikling, introduk- tion af nye afgrøder m.v.

• Bestemmelse af autenticitet og mulig svindel baseret på analytiske targeted kemiske profileringsmetoder (fingerprint) og udnyttelse af eksisterende og nye databaser, herunder un-targeted analyser af stoffer, der hidtil ikke har været brugt i profileringsmetoder. De kemiske metoder kan i fornødent omfang suppleres med fuld genomsekventering, WGS.

2.2 Kemisk produktsikkerhed og GMO

Formålet med indsatsområdet er myndighedsbetjening i form af forskning og forskningsbaseret rådgivning om kemiske stoffer og deres sundhedsskadelige effekter fra produkter, miljøet og bekæmpelsesmidler, samt fra GMO.

Der skal desuden udvikles bedre værktøjer til at gennemføre fare- og risikovurderinger af kemiske stoffer, herunder kom- binationseffekter ved eksponering fra flere individuelle kemiske stoffer fra flere forskellige kilder fx miljø, forbrugerproduk- ter og GMO, samt metoder til monitorering af kemiske stoffer, testmetoder og modelværktøjer til vurdering af kemikalier herunder QSAR værktøjer.

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret rådgivning er en afgørende faktor for, at Miljøstyrelsen (MST) og Landbrugsstyrelsen (LBST) kan varetage opgaver som ministerbetjening, regulering, håndhævelse af regler m.m. effektivt og på et fagligt højt niveau.

DTU Fødevareinstituttet skal levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning, herunder have de fornødne ressourcer til at sikre en solid faglig basisorganisation og til at vedligeholde og udbygge de nødvendige faglige netværk, især gennem deltagelse i nationale og internationale forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for testning og vurdering af kemiske stoffer, produkter, bekæmpelsesmidler, GMO og ved brug af (Q)SAR (Quantitative Structure–Activity Relationship).

Den forskningsbaserede kemiske og toksikologiske rådgivning omfatter dels opgaveløsning, der knytter sig til risikovur- dering, dels opgaveløsning, der understøtter risikohåndtering, samt generel rådgivning, bidrag til besvarelse af Folke- tingsspørgsmål og beredskab.

Leverancer inden for disse områder er eksempelvis:

• Fare-, eksponerings- og risikovurderinger af kemiske stoffer, produkter, bekæmpelsesmidler og GMO, samt vur- dering af aktuelle problemstillinger for relevante stoffer og stofgrupper som eksempelvis ftalater, flammehæm- mere, fluorstoffer, Bisphenol A, mm.

• Rådgivning i form af bistand til konkret sagsbehandling, herunder bistand til vurdering af den genetiske konstruk- tion af GMO’er og vurdering af sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af GMO’er.

• Udvikling og forbedring af vurderingsmetoder, herunder vejledningsdokumenter, testmetoder og QSAR værktøjer.

• Faglige input til fastsættelse af kvalitetskriterier i jord, luft og vand samt andre grænseværdier.

• Udarbejdelse og vurdering af baggrundsmateriale til forhandlinger i internationale fora, herunder EU med bl.a. REACH-forordningen, Nordisk Ministerråd, OECD, og andre leverancer efter nærmere aftale (se afsnit 3.2).

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet kemisk produktsikkerhed er følgende forskningsområder af særlig interesse:

• Forskning i sundhedsmæssige effekter fra enkeltstoffer og til dels kombinationseffekter

• Særlige sundhedsmæssige effektområder som f.eks. hormonforstyrrende effekter, reproduktionstoksiske ef- fekter, effekter på tarmmikrobiota samt allergi

• Metodeudvikling til vurdering af sundhedsmæssige effekter og risici af enkeltstoffer eller kombinationer af stoffer vedcomputermodeller, cellebaserede assays og dyreforsøg.

2.3 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed

Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til for- skellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fø- devareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsom- rådet er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes ud- vikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibiotika- resistens og fødevarebårne sygdomsrisici.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Zoonotiske bakterier

• Antibiotikaforbrug og -resistens

• Fødevarebårne vira

• Prædiktiv mikrobiologi og risikovurdering

Forskningsbaseret rådgivning

Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt mulige forebyggelsestiltag.

Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevaremikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens, hvor der er stigende behov for (semi)-kvantitativ analyse af de enkelte resistensmekanismer relative betydning og samti- dig er der behov for rådgivning vedr. risiko for spredning af resistens). Der ydes desuden rådgivning i anvendelse af nye metodikker herunder fuldgenom sekventering og metagenom sekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til overvågning og kontrol.

Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. I forbindelse med den mikrobiologisk betingede holdbarhed og fordærv ses der på sammenhængen mel- lem produktions- og opbevaringsbetingelser, anvendelse af nye råvarer og sidestrømme i produktionen samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren.

Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratoriet.

DTU Fødevareinstituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabs- situationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i international myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EFSA, Codex Alimentarius, FAO og WHO.

Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg, herun- der forhold af kvalitetsmæssig karakter.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

DTU foretager indtags- og/eller eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller mistanke herom samt mikrobiologiske analyser, hvis situationen kræver det. Dette beredskab baseres på et mikrobiologisk og epidemiologisk forskningsmiljø med personale, der qua erfaring og internationale netværk, er i stand til hurtigt at rette fokus mod en ny eller kendt risiko.

DTU Fødevareinstituttet er på en lang række områder inden for mikrobiologisk fødevaresikkerhed udpeget af FVST som NRL i relation til Kontrolforordningen. Det overordnede formål med NRL-funktionen er at sikre den analytiske kvalitet af

de nationale laboratorieundersøgelser samt at medvirke til opbygning af en kontrolplan, som sikrer et rationelt og trans- parent grundlag for FVST´s beslutninger og administrative tiltag. Den nationale forpligtelse som referencelaboratorium NRL, jf. Rådets forordning 625/2017 varetages i et stadigt tættere, formaliseret samarbejde mellem FVST’s mikrobiolo- giske laboratorium og DTU Fødevareinstituttet, hvor indenfor fordeling af opgaver som bl.a. opretholdelse af akkredite- ringer og deltagelse i præstationsprøvninger aftales.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering

DTU Fødevareinstituttet foretager overvågning af de mikrobiologiske sundhedsfarer med henblik på løbende risikovurde- ring i forhold til udbredelsen af f.eks. nye humanpatogene varianter, antibiotikaresistente bakterier eller fødevarebårne virus.

I forhold til zoonoser og antibiotikaresistens omfatter overvågningen bl.a.:

- Indsamling, generering og analyse af data, herunder statistisk og epidemiologisk databehandling

- Udbrudseftersporing i forbindelse med håndtering af sygdomsudbrud forårsaget af zoonoser og fødevarebårne bakterier og virus.

DTU Fødevareinstituttet koordinerer og udgiver den årlige zoonoserapport samt den årlige rapport om antibiotikaresistens og –forbrug (DANMAP), der er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. DTU Fødeva- reinstituttet overvåger forekomsten af zoonoser og indrapporterer til XXXX og bidrager til prøveprojekter vedr. den natio- nale overvågning.

Som en central infrastruktur opretholder DTU Fødevareinstituttet en national stammekollektion, der understøtter rutine- mæssige udbrudsundersøgelser, kildesporing og desuden flere forskningsaktiviteter.

DTU Fødevareinstituttet bidrager til implementering af fuldgenom sekventering (WGS) i offentlig kontrol og overvågning. FVST´s laboratorium har opbygget kompetencer, der muliggør at sekvensbaserede metoder kan indgå i FVST´s analy- seprogram. DTU Fødevareinstituttet udvikler og vedligeholder pipelines til bioinformatisk analyse af sekventeringsdata.

Forskning og generel kompetenceopbygning

DTU Fødevareinstituttet har identificeret en række temaer, som er relevante for understøttelse af den forskningsbaserede rådgivning på det mikrobiologiske område, og i bredere sammenhæng for fødevareområdet, for at udvikle fødevarepro- duktionen, fremme sundhed og forebygge sygdom. Forskningen bidrager til DTU’s samlede forskningsindsats inden for udvikling af teknologi for mennesker, hvor der er fokus på nye teknologier, der fremmer bæredygtighed og udnyttelse af digitaliseringens muligheder.

ONE HEALTH – styrket fokus på miljøperspektivet

Der fastholdes en One Health tilgang til udvikling og evaluering af nye overvågningssystemer og -metoder (salmonella, campylobacter, virus, AMR), men der søges et øget fokus på det miljømæssige perspektiv, idet det antages at få større betydning for fødevareproduktionen som følge af de forventede klimaforandringer. Der er brug for mere viden om, hvordan forskellige typer af antibiotikaresistens spredes, og hvordan dette kan forebygges, samt konsekvenserne heraf i forhold til sundhedssektoren.

Sikker, bæredygtig fødevareproduktion

Nye råvarer og sidestrømme fra anden biologisk produktion ønskes udnyttet i produktionen af fødevarer, ligesom mange fødevareproducenter afprøver nye processer for såvel at skabe nye produkter som at gøre produktionen mere bæredyg- tig, men dette skal ske uden at sætte den grundlæggende kvalitet og sikkerhed over styr. Der er behov for at opnå øget viden, herunder kvantitative data om de mikrobiologiske forhold for nye råvarer, sidestrømme og processer, således at sikkerhed og kvalitet kan sikres i de nye produktioner.

Mikrobiologisk økologi – relation til kvalitet, sikkerhed og sundhed

Råvarer, sidestrømme og fødevarer såvel som produktionsmiljøer besidder et levende mikrobiologisk samfund med øn- skede såvel som uønskede mikroorganismer. Der er behov for øget viden om sammensætningen af disse mikrobiologiske miljøer, således at de positive elementer kan understøttes (f.eks. ønskede fermenteringer eller probiotika) mens de uøn- skede elementer (patogener eller fordærvere) kan reduceres/elimineres.

For forbrugeren er der tilsvarende behov for viden om givne fødevaretypers og diæters effekt på tarmens bakteriesamfund og den relaterede betydning for forebyggelse af sygdom (herunder infektioner og AMR) og fremme af sundhed.

Kvantitativ mikrobiologi og modellering

Data danner grundlag for udvikling af matematematiske modeller til vurdering og prædiktion af risiko og kvalitet i fødeva- reproduktionen, til beskrivelse af eksponering, spredning og bekæmpelse af mikroorganismer og AMR i et One Health perspektiv og til vurdering af bæredygtighed og konsekvens af klimaændringer for fødevareproduktionen og for sikkerhed og sundhed for mennesker. Matematiske modeller udvikles som beslutningsværktøjer til nytte for såvel virksomheder og brancher som myndigheder

2.4 Ernæring og kostens klimaaftryk

Formålet med indsatsområdet er at generere ajourført viden om befolkningens ernæringsmæssige status, herunder i forhold til sociodemografiske baggrundsdata. Endvidere er der behov for viden om, hvorledes befolkningens ernærings- og sundhedstilstand kan forbedres, herunder igennem ændring af mad- og måltidsvaner. Desuden er det et væsentligt formål at få bedre viden om bæredygtig ernæring, helhedsvurderinger af fødevarers ernæringsmæssige og evt. toksiko- logiske effekter, inkl. nye fødevarer og ingredienser fra nye råvarer eller nye teknologiske metoder og helt generelt at opbygge og understøtte forskningen inden for ernæring og sunde og klimavenlige fødevarer.

Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:

• Fødevarers indhold af næringsstoffer (makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler, andre stoffer end vitami- ner og mineraler) og planter og planteekstrakter samt ændringer af indholdsstoffer under forarbejdning.

• Den sundhedsmæssige betydning af planter og planteekstrakter

• Indkapsling og beskyttelse af særlige værdistoffer og funktionelle ingredienser, som har en sundhedseffekt for forbru- geren

• Gennemførelse af kostundersøgelser og formidling af resultater

• Forbrugernes mad- og måltidsvaner

• Forbrugerviden og adfærdsændringer

• Mad- og måltidsvaner i offentligt regi

• Helhedsvurderinger af kosten samt fødevarer

• Sammenhængen mellem ernæring og et bæredygtigt fødevareforbrug (f.eks. økologi, madspild og kostens klimaaftryk)

Forskningsbaseret rådgivning

Rådgivningen koncentrerer sig om det videnskabelige grundlag for kostråd og næringsstofanbefalinger, om kostens og måltidets sundhedsfremmende betydning samt om danskernes fødevareforbrug og næringsstofindtag i forhold til fysisk aktivitet og sociodemografiske baggrundsdata. Instituttet rådgiver ligeledes om kostråd i forhold til kostens klimaaftryk.

Rådgivningen danner basis for FVST’s beslutninger vedrørende næringsdeklaration, ernærings– og sundhedsanprisnin- ger, fødevarer til særlige grupper, herunder fødevarer til særlige medicinske formål, kosttilskud og tilsætning af nærings- stoffer og visse andre stoffer end vitaminer og mineraler samt planter og planteekstrakter.

Rådgivningen omfatter desuden bidrag til prioritering og planlægning af strategier til forbedring af kost- og måltidsvaner og ernæringsstatus i befolkningen, herunder for særlige befolkningsgrupper, f.eks. ældre. Desuden effektmålinger af for- skellige kost- og næringsstofrelaterede strategier. Herudover rådgives der i form af helhedsvurderinger af kosten og fø- devarer, samt hvad substitution af en fødevare betyder for sundheden, eksempelvis substitution af kød med fisk.

Desuden yder DTU Fødevareinstituttet rådgivning til forberedelse og deltagelse i internationalt arbejde, herunder EU, EFSA, Nordisk Råd mv.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Der knytter sig ingen direkte beredskabsaktiviteter til dette område.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder leverance fra fagdatacentre

Der foretages estimering af danskernes indtag af næringsstoffer (forankret i Fødevaredatabanken og kostundersøgel- serne) og på måling af danskernes fødevareindtag i nationale kostundersøgelser, hvor også danskernes fysiske aktivitet indgår. DTU Fødevareinstituttet gennemfører, i dialog med FVST og erhvervet, analyseprojekter med henblik på opdate- ring af Fødevaredatabanken. Data i Fødevaredatabanken benyttes ligeledes af øvrige forsknings- og undervisningsinsti- tutioner, industrien og andre offentlige myndigheder, hvorfor løbende opdatering og optimering er afgørende for kvaliteten af de beregninger, der udføres over danskernes kost.

Forskning og generel kompetenceopbygning

DTU Fødevareinstituttet har identificeret en række temaer, som relevant understøttelse af den forskningsbaserede råd- givning på ernæringsområdet og i bredere sammenhæng for fødevareområdet for at fremme sundhed og forebygge syg- dom samt fremme klimavenlig kost.

Sund og klimavenlig kost

Der skal skabes et evidensbaseret vidensgrundlag for råd om sund og bæredygtigkost til hele befolkningen og denne viden skal målrettes relevante grupper, f.eks. storkøkkener eller lign. Særligt fokus rettes mod udvikling og evaluering af populationsbaserede interventioner og initiativer, der effektivt fremmer sundere kostvaner, bæredygtighed og god sund- hedsadfærd. Forskning i ernæringsmæssige og madsociologiske aspekter i relation til en mere bæredygtig kost og føde- vareproduktion er vigtig i forbrugernes skift mod en mere bæredygtig kost.

Plantebaserede fødevarer

Nye plantebaserede fødevarer skal beskrives mht. såvel klimaaftryk som ernæringsmæssige værdier (vitaminer især D og K2, antioxidanter, m.m.) og mikrobiologisk og kemisk kvalitet og fødevaresikkerhed. Samlet skal der forskes mere i, hvordan man vurderer plantebaserede fødevare og traditionelle animalske produkter på sammenlignelig ”skala” i forhold til sundhed, sikkerhed og klima.

Helhedsvurdering af fødevarer og kostformer

Fødevareinstituttet udvikler og implementerer modeller og metoder inden for helhedsvurdering af fødevarer, der kan be- nyttes til at udarbejde helhedsvurderinger af enkelte fødevarer eller kosttyper, rangordne forskellige risici og beregne sygdomsbyrde. Disse modeller inkluderer indtil videre kun sundhedseffekter, men der arbejdes på at inkludere parametre inden for økonomi og bæredygtighed for at gøre et evt. beslutningsgrundlag endnu mere komplet.

Faktabaseret dokumentation og prædiktion af effekten af særlig kost og kostændringer

Data om kost og bæredygtighed skal sammen med socioøkonomiske data udnyttes til udvikling af nye matematematiske modeller og øget brug af avancerede statistiske metoder med henblik på at identificere faktorer, der påvirker kostvaner. Parallelt udvikles modeller og beslutningsstøtteredskaber til at understøtte en optimering af ressourceforbrug og kvalitet under fødevareproduktion. Målet er at afklare, hvordan der effektivt kan sættes ind for at understøtte/fremme sundere og mere klimavenlige valg for såvel forbrugere og producenter.

Forskningsinfrastruktur til understøttelse af ernæringsforskningen – kostundersøgelsen med tilhørende biodata, interviewun- dersøgelser, Fødevaredatabanken, Datavarehus med adgang til kostdata, Statistiske modeller for modellering, scenarie buil- der, og lignende.

Uden for ydelsesaftalen udfører DTU Fødevareinstituttet forskning med henblik på at minimere madspild i produktions- kæden, f.eks. gennem udnyttelse af sidestrømme til udvikling af produkter, der kan indgå i fødevareproduktionen. Endvi- dere forsker instituttet i metoder til udnyttelse af nye råvarer som kilder til f.eks. protein, farver, ingredienser, antioxidanter m.m., der kan indgå i forarbejdningen og fødevareforsyningen.

3. Samarbejder

3.1 Nationalt samarbejde

På nationalt niveau har DTU Fødevareinstituttet samarbejder med centrale aktører på flere områder:

Inden for fødevarekemi er der et velfungerende samarbejde med FVST’s laboratorie i Ringsted, desuden er der et sam- arbejde med DTU – Center for Diagnostiks vildtovervågning i forbindelse med analyse af dødfundet vildt (rovfugle). Sam- arbejdet omfatter desuden brancheforeninger og relevante industrielle partnere vedrørende fødevarekemiske undersø- gelser, tekniske processer og teknisk afklaring i forbindelse med materialer, nye processer, foder, autenticitet m.v.

På det reproduktionstoksikologiske område har DTU Fødevareinstituttet samarbejde med bl.a. Rigshospitalet og Syd- dansk Universitet. De to samarbejdspartnere arbejder med hhv. effekter på mennesker og på miljø.

På det mikrobiologiske område samarbejder DTU Fødevareinstituttet omkring udbrudseftersporing og overvågning af zoonoser og antibiotikaresistens primært med Statens Seruminstitut og FVST’s mikrobiologiske laboratorium. Inden for områder som antibiotikaresistens, fuldgenomsekventering og deling af data er der et stigende forskningssamarbejde med hospitalerne og danske regioner. Instituttet samarbejder med Aarhus Universitet om sanitary survey, som omfatter risi- kovurdering af områder i indre danske farvande med henblik på produktion af skaldyr.

I forhold til Københavns Universitet er der samarbejder med forskere på en række områder, eksempelvis inden for er- næring og tarmmikrobiota; men også om rådgivning vedr. bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg.

3.2 EU og andet internationalt arbejde

Med henblik på at styrke det faglige grundlag og indsamling af data og viden til brug for rådgivning og risikovurderinger deltager DTU Fødevareinstituttet i EU og det internationale arbejde på relevante områder, herunder f.eks. ECHA, EFSA, FAO, WHO, OECD og CEN, i den udstrækning det ud fra faglige og ressourcemæssige grunde er hensigtsmæssigt. Desuden har instituttet et nært samarbejde med ”søsterinstitutterne” ANSES i Frankrig og BFR i Tyskland.

Nogle af disse opgaver gennemføres som finansierede kontrakter, der ret direkte understøtter den danske myndigheds- betjening.

EU aktiviteterne omfatter især deltagelse i arbejdet i EFSA og det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der giver DTU Fødevareinstituttets eksperter en direkte mulighed for at give faglige indspil til udtalelser og vurderinger fra EU systemet. Samtidigt giver arbejdet en optimal baggrund for rådgivning af de danske myndigheder til brug for den nationale håndte- ring af sager og til brug for en dansk stillingtagen til sagsbehandlingen i EU-Kommissionen.

Instituttet varetager 4 europæiske referencelaboratorier for DG Santé:

• Pesticidrester i cerealier og foder

• Procesforureninger i fødevarer og foder

• Metaller og nitrogenforbindelser i fødevarer og foder

• Antibiotikaresistens

Opgaverne omfatter rådgivning til DG Santé, samarbejde med reference laboratorier i EU lande og i tredjelande. I opga- verne indgår europæisk beredskab, og som ekspert i planlægning af fælles europæiske kontrol og monitoreringsprog- rammer og med teknisk rådgivning.

Instituttet er desuden referencelaboratorium for WHO og FAO inden for antibiotikaresistens og genomics i fødevarebårne patogener. På amerikansk initiativ er DTU Fødevareinstituttet, som det eneste europæiske institut, blevet bedt om at ind- træde i TATFAR (Trans Atlantic Task Force on Antimicrobial Resistance).

Medarbejdere fra DTU Fødevareinstituttet deltager som faglige eksperter i en række af EFSA’s paneler og arbejdsgrup- per. Omkostningerne ved rejse og ophold i forbindelse med mødevirksomhed dækkes af EFSA, som også delvis kom- penserer for anvendt tid.

Endvidere varetager DTU Fødevareinstituttet opgaven som EFSA Focal Point (samarbejdscenter) for Danmark, og fun- gerer som kontaktled mellem FVST og EFSA, ligesom instituttet er dansk repræsentant i EFSA’s Advisory Forum. DTU Fødevareinstituttet sikrer i den forbindelse videreformidling af relevante informationer til FVST, herunder EFSA’s for- håndsinformationer – de såkaldte ”prænotifikationer” - om offentliggørelse af EFSA’s risikovurderinger m.v.

DTU Fødevareinstituttet varetager desuden opgaver inden for det internationale arbejde med testmetodeudvikling i OECD regi, herunder opgaven som National Koordinator for MST i relation til de humane effekter.

Instituttet er desuden NRL for fødevarekontaktmaterialer for de norske myndigheder (Mattilsynet) samt fra 2022 for de islandske myndigheder (Moll og MAST).

DTU Fødevareinstituttet leverer uafhængig, forskningsbaseret rådgivning til MIM og FVM og er opmærksom på ministe- riernes områder i alle de internationale fora og aktiviteter, hvor DTU Fødevareinstituttet deltager.

I det omfang instituttets deltagelse i internationale fora påvirker MIM’ og FVM’s mulighed for at gøre brug af DTU Føde- vareinstituttets ydelser, kan dette bringes op i chefstyregruppen med henblik på en nærmere prioritering.

3.3 Nationale referencelaboratorier

Opgaver og ansvar i relation til den Nationale Reference Funktion (NRL) på fødevareområdet er beskrevet i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler. I Danmark løftes opgaven i et forpligtigende samarbejde mellem Fødevare- styrelsens laboratorium og DTU Fødevareinstituttet.

Overordnet sker samarbejdet baseret på tillid og respekt for vores forskellige faglighed og praksis. Opgave- og ansvars- fordeling vurderes løbende for at sikre størst mening og værdi for NRL funktionen. Konkret udpeges for de forskellige områder ansvarlige medarbejdere fra begge organisationer, ligesom de enkelte områder også er ledelsesmæssigt foran- kret begge steder. Udpegningen opdateres årligt og indberettes af FVST til EU-Kommissionen.

Det afgørende er et åbent samarbejdsforum med fokus på opbygning og deling af viden, implementering af nye metoder, optimering af kontrolanalyserne og sikring af akkreditering af metoderne.

En forudsætning for varetagelsen af NRL-funktionen er, at en af de to parter opretholder en ISO/IEC17025 akkreditering for de relevante metoder på mindst et af laboratorierne.

DTU Fødevareinstituttet varetager NRL-opgaverne som en del af ydelsesaftalen. DTU Fødevareinstituttet og FVST’s laboratorium deltager desuden i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering.

3.4 Uddannelse

DTU Fødevareinstituttet er, som et fuldt integreret universitetsinstitut, involveret i undervisning og uddannelse. Til institut- tet er der således tilknyttet speciale- og ph.d.-studerende, der kan bidrage til løsning af den forskningsbaserede rådgiv- ning af myndighederne. Instituttet bidrager endvidere med udbud af efter- og videreuddannelse til fødevaresektoren, nationalt og internationalt.

3.5 Erhvervs- og interessentdialog

Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og direkte dialog mellem DTU Fødevareinstituttet og de relevante erhvervssektorer. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og udviklingspro- jekter som input til strategisk udvikling og udformning af nye aktiviteter og projekter.

3.6 Kommunikation og synlighed

For at synliggøre nytten af DTU Fødevareinstituttets aktiviteter og forskningsresultater, udsender instituttet løbende ny- hedsbreve, pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. Instituttet bruger en lang række kanaler – bl.a. hjem- mesider, sociale medier, fagmedier, DTU’s medier, samt brede og regionale medier som TV, dagblade og radio. Når det er relevant orienteres FVST og MST forud for kommunikation til offentligheden.

I DTU Orbit, der er DTU’s forskningsdatabase, registreres Fødevareinstituttets risikovurderinger og øvrige forskningsba- serede myndighedsrådgivning i det omfang Forvaltningsloven gør det muligt. Indholdet i DTU Orbit er tilgængeligt for offentlige søgemaskiner på internettet, ligesom der linkes til risikovurderingerne fra instituttets hjemmeside.

En del af instituttets rådgivning, f.eks. overvågningsrapporter og visse forskningsresultater, offentliggøres på instituttets hjemmeside, efter koordinering med styrelserne.

Instituttet har etableret interessentgrupper med erhvervet, herunder detailhandlen, og forbrugerrepræsentanter. Grup- perne har til formål at kommunikere det faglige grundlag for aktuelle problemstillinger inden for fødevaresikkerhed og ernæring. Det vurderes løbende om dette er den mest hensigtsmæssige form for dialog og vidensdeling med erhvervet.

3.7 Synergi

De forskningsressourcer, som instituttet modtager fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eks- ternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergi- effekt mellem myndighedsbetjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter.

I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem DTU’s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.

4. Beredskab ved akutte og alvorlige hændelser

DTU Fødevareinstituttet er en essentiel del af det samlede nationale fødevareberedskab og yder nødvendig bistand til MIM og FVM i forbindelse med akutte og/eller alvorlige hændelser af samfundsmæssig relevans (f.eks. trusler mod fol- kesundheden, akutte forureninger eller væsentlige politiske emner) uanset tidspunkt og i hvor høj grad, FVST og MST i forvejen har gjort brug af instituttets bistand.

Beredskabsaktiviteter går om nødvendigt forud for alle andre opgaver finansieret af MIM og FVM i instituttet, ligesom DTU Fødevareinstituttet om nødvendigt kan omstille disse opgaver til at indgå i beredskabssituationer.

Beredskabet omfatter alle de menneskelige, materielle og faglige ressourcer, som DTU Fødevareinstituttet råder over, herunder alle instituttets kompetencer og viden, der er indsamlet over mange år gennem egen forskning og i samarbejde med FVST og MST gennem årlige kontrol-, overvågnings- og kortlægningsundersøgelser. Beredskabet omfatter både et analytisk beredskab og et laboratoriemæssigt beredskab.

Beredskabet inden for fødevareområdet kan – efter nærmere aftale i Chefgruppen for ydelsesaftalen – også anvendes i relation til foderstoffer, når der er behov for det.

Beredskabet vil både kunne sættes ind ved løsning af overvågnings- og kontrolundersøgelser af hastende karakter og ved mere langsigtede målrettede forskningsbaserede undersøgelser, hvor det drejer sig om indsamling af data til nær- mere belysning og løsning af højt prioriterede fødevareproblemer.

Beredskabet omfatter DTU Fødevareinstituttets fire afdelinger:

• Afdeling for Mikrobiologi og Produktion

• Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi

• Afdeling for Fødevareteknologi

• Afdeling for Global Overvågning

DTU Fødevareinstituttet skal sikre, at akutte rådgivningsopgaver for FVST, MST og LBST, der især er relateret til Folke- tingsspørgsmål og EU-forhandlinger, og som kræver 1. prioritet, kan få hurtig behandling efter aftale. Med mindre andet aftales, tilstræbes en svarfrist på 48 timer ved sådanne opgaver.

Alle afdelinger og forskningsgrupper i DTU Fødevareinstituttet er etableret på en sådan måde, at eksisterende faciliteter og udstyr kan anvendes i en krisesituation. Beredskabskapaciteten kan udvides til at omfatte andre ressourcer ved DTU, hvis det er nødvendigt.

DTU Fødevareinstituttet har ansvaret for, at instituttets personale og faciliteter er til rådighed for beredskabet, og at op- gaverne udføres i den prioritet, der ønskes af FVST.

I situationer, hvor der er akut behov for en indsats, herunder analytiske bestemmelser, fakturerer DTU Fødevareinstituttet FVST, MST og/eller LBST for de ekstraordinære omkostninger. Der kan, i det omfang DTU Fødevareinstituttet kan effek- tivisere analyserne, aftales en lavere enhedspris, når mange prøver af samme type skal analyseres.

Ved beredskabsaktiviteter af længere varighed kan der være ekstraomkostninger bl.a. til betaling af overarbejde og til kost og logi for medarbejdere, der kommer fra andre afdelinger, samt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udskydelse af arbejde med eksternt finansierede aktiviteter eller afvisning af indkomne sager. Desuden kan der være ekstraomkost- ninger til indkøb af materialer og udstyr. DTU Fødevareinstituttet har ingen økonomiske reserver til sådanne ekstraom- kostninger, som derfor forudsættes dækket ad anden vej.

Beredskabet ledes af en af MIM og FVM udpeget krisestabschef. DTU udpeger en ansvarlig for håndtering af krisen. De to repræsentanter prioriterer i fællesskab opgaverne, så behov for input fra instituttet til håndtering af krisen tilgodeses.

5. Organisering og bemanding af samar- bejdsfora

5.1 Chefgruppe

Det faglige samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og FVST/MST/LBST samt rådgivning af styrelserne og opfølg- ning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en faglig chefgruppe, jf. kommissorium for chefgrupper. Chefgruppens sammensætning er:

Institution	Deltager	Navn
Fødevarestyrelsen (formandskab)	Fødevaredirektør En- hedschef, Ernæring Enhedschef, Xxxx og Fødevarekvalitet Enhedschef, Xxxxx og Fødevaresikkerhed	Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Miljøstyrelsen	Kontorchef, Kemikalier	Xxxxxx Xxxxxxxx
Landbrugsstyrelsen	Enhedschef, Miljø- og Biodiversitet	Xxxxxxxx Xxxxxx
Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets Depar- tement	Kontorchef, Fødevarer og forbruger	Xxxxx Xxxxxxxx
Miljøministeriets Departe- ment	Kontorchef, Xxxxxxxxxx	Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Danmarks Tekniske Univer- sitet	Institutdirektør, Fødevareinstituttet Fagchef, Fødevareinstituttet Sekretariatschef, Fødevareinstituttet Specialkonsulent, Fødevareinstituttet Specialkonsulent, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation	Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx

Efter oplæg fra de berørte enheder i begge institutioner aftaler chefgruppen årligt den nærmere prioritering og beskrivelse af rådgivningen og af de ydelser, som DTU Fødevareinstituttet skal levere til FVST og MST, jf. punkt 2 i denne aftale.

Konkrete problemstillinger på de enkelte faglige områder drøftes direkte mellem enhedschefen i FVST/ MST og afde- lingschefen for det pågældende område i DTU Fødevareinstituttet, inden emnet evt. forelægges chefgruppen.

5.2 Evt. arbejdsgrupper

Chefgruppen kan nedsætte undergrupper efter behov i relation til de enkelte indsatsområder og/eller på tværs heraf med henblik på løbende at styrke den faglige dialog og udveksle gensidig information om tiltag inden for aftalens faglige om- råder. Hver undergruppe har ophæng hos en eller flere chefer i chefgruppen.

5.3 Bestillinger og sagsbehandlingstider

Når MIM og FVM bestiller en opgave ved DTU Fødevareinstituttet, angives i bestillingen så præcist som muligt, hvilken opgave, der ønskes løst med angivelse af relevante oplysninger, som styrelsen ligger inde med.

DTU Fødevareinstituttet foretager ved modtagelse af sagerne en vurdering af den forventede sagsbehandlingstid. Hvis denne skønnes at være af længere varighed end normalt, aftaler parterne de nærmere tidsfrister for besvarelser under hensyntagen til MIM’s og FVM’s behov og sagernes nærmere karakter.

Sagsbehandlingstider i sager, hvor MIM og FVM skal bruge en udtalelse fra DTU Fødevareinstituttet, som led i behand- lingen af en sag, der vedrører en borger eller en virksomhed, tilstræber DTU Fødevareinstituttet, at sagsbehandlingstiden, som udgangspunkt, holdes under 3 måneder.

I andre sager, hvor der indhentes bidrag fra DTU, vil der kunne opereres med kortere eller længere frister end 3 måneder. Kortere frister vil typisk gælde for sager, hvor der skal indhentes bidrag til igangværende forhandlinger om ny EU- lovgiv- ning, behandlingen af sager med tilknytning til den hjemlige politiske proces, kontrol af sikkerheden af allerede markeds- førte produkter eller påtænkte tilsætninger af næringsstoffer og lignende.

Længere frister kan være nødvendige f.eks. ved mere komplicerede sager, herunder bl.a. kvantitative risiko- og sund- hedsvurderinger eller tilfælde, hvor der er tale om flere sammenfaldende komplicerede sager. Desuden kan nye rådgiv- ningsbehov medføre ændret prioritering af andre opgaver, der så efter aftale mellem styrelsen og Fødevareinstituttet kan medføre en forlænget svarfrist.

Akutte opgaver, der især er relateret til Folketingsspørgsmål og EU forhandlinger, og som kræver 1. prioritet, kan få hurtig behandling efter aftale. Med mindre andet aftales, tilstræbes en svarfrist på 48 timer ved sådanne opgaver.

DTU Fødevareinstituttet skal på et så tidligt tidspunkt som muligt orientere FVST/MST, hvis der i en sag er problemer med at levere inden for den aftalte tidsfrist.

5.4 Data

Parterne i denne aftale kan udveksle personoplysninger til at opfylde formålet med aftalen. Udvekslingen skal ske i over- ensstemmelse med regler om persondata og øvrige relevante regler. De nærmere detaljer om rettigheder og pligter i forbindelse med udvekslingen vil fremgå i særskilte aftaler, som supplerer denne aftale.

Der er indgået en særlig aftale mht. ejerskab og brugerrettigheder for den danske (Q)SAR database. Der henvises til gældende aftale mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen: Overdragelse af (Q)SAR databasen til DTU Fødeva- reinstituttet.

For indsatsområderne arbejdes der med forskellige modeller for dataadgange, der opfylder de gældende regler i forhold til persondataforordningen og databeskyttelsesloven og som kun bidrager med nødvendige og relevante data i relation til at undgå unødige problemer i forhold til offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.

En konkret oversigt med hvilke data og personoplysninger, som overføres fra MIM’s og FVM’s styrelser til DTU, fremgår af styrelsernes til en hver tid gældende fortegnelser over behandlingsaktiviteter samt af en tilsvarende registrering i DTU’s journalsystem.

6. Økonomi

Hovedkontoen FL§ 24.34.10 er opdelt i fire underkonti, én for hver ydelsesaftale, herunder 139,1 mio. kr. til aftalen vedr. kemi og fødevarer (DTU Fødevareinstituttet). Henvisninger til finansloven vil blive opdateret ved godkendelse af tillægs- bevillingsloven 2022.

6.1 Økonomi fordelt på indsatsområder

Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2022 i mio. kr. (indikativ fordeling)

Indsatsområde	I alt	Heraf rådgiv- ninginkl. mo- niter- ing	Heraf forskning	Forsknings- andel i pct.
Kemisk fødevaresikkerhed	43,3	21,45	21,85	50%
Kemisk produktsikkerhed og GMO	17	8,35	8,65	51%
Mikrobiologisk fødevaresikkerhed	45,9	22,69	23,19	51%
Ernæring	32,9	16,26	16,66	51%
I alt	139,1	68,8	70,4	51%
Heraf direkte omkostninger	80,6	39,8	40,8
Heraf indirekte omkostninger	58,5	28,9	29,6

Note 1: Den indikative fordeling er foretaget på baggrund af FFL2022 og midler fra Forskningsreserven, samt procentvis fordeling i 2021

Note 2: I tabellen indgår 4,2 mio. kr. til forsat udvikling i 2022 af indeks for antibiotikaresistens, jf. Veterinærforlig 3 samt 10 mio. kr. til Kemi- kalieind-satsen under Fødevareforlig 4

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata