DEN AFTALERETLIGE GENERALKLAUSUL. I den netop omtalte U 1982.176 H ville tre dommere i Højesteret tilsidesætte for- sikringsaftalens vilkår om 10 års uopsigelighed med støtte i aftalelovens § 36, den såkaldte generalklausul. Denne giver mulighed for hel eller delvis tilsidesæt- telse af en aftale, hvis det ville være »urimeligt eller i strid med redelig handle- måde« at gøre den gældende. Højesterets flertal på fire dommere fandt derimod ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anvende § 36 i det foreliggende til- fælde, hvor forsikringstageren ikke var forbruger i forbrugerbeskyttelseslov- givningens forstand eller kunne sidestilles med en sådan. Generalklausulen blev indføjet i aftaleloven i 1975 som et supplement til de tidligere omtalte »klassiske« ugyldighedsregler, som både med hensyn til betin- gelserne for ugyldighed og dennes retsvirkninger ikke blev anset for fleksible nok til at sikre tidssvarende, afbalancerede løsninger. Efter generalklausulen beror urimelighedsafgørelsen ikke alene på forholdene ved aftalens indgåelse, men også på aftalens indhold samt senere indtrufne om- stændigheder. Og i modsætning til de traditionelle ugyldighedsregler, der almin- deligvis antages kun at tillade enten-eller-løsninger, giver generalklausulen mu- lighed for partiel ugyldighed. Som eksempel kan nævnes Forbrugerklagenævnets sag 2009/1259, hvor en butik pr. kulance (dvs. uden at være retligt forpligtet xxxxxx) havde taget en solgt silkebluse tilbage og udstedt et tilgodebevis på 699 kr. til køberen, der var forbruger. Tilgodebeviset var påtegnet »Xxxxxx 3 mdr.«. Da forbrugeren efter nogle dage bemærkede gyldighedsperioden, henvendte hun sig til den erhvervsdrivende for at få udvidet gyldighedsperioden. Det afviste den erhvervsdrivende med henvisning til, at tilgodebeviset var udstedt pr. kulance som en god service. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der fastslog, at et tilgodebevis er en fordring, der er omfat- tet 2007-forældelsesloven, hvorefter forældelsesfristen er 3 år. Denne frist kan som hovedregel ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for forbrugeren. Selv om dette ikke gælder for tilgodebeviser (og andre tilfælde, hvor der er udstedt et dokument for fordringen, og skyldne- ren frigøres ved at betale til ihændehaveren, jf. forældelseslovens § 26, stk. 4), og til trods for, at butikken havde udstedt tilgodebeviset pr. kulance, fandt nævnet efter en samlet vurdering, at en frist på 3 måneder i hvert fald er urimeligt kort, og vilkåret herom blev derfor tilside...
