Den indklagede ordregiver eksempelklausuler

Den indklagede ordregiver. Klagenævnslovens § 1, stk. 1, angiver, at loven finder anvendelse for ordre- givere ved indgåelse af kontrakter inden for forsyningsvirksomhed. Tidligere var også ordregivere omfattet af udbudsdirektivet omfattet af bestemmelsen, men med udbudsloven blev reglerne om underretning og begrundelse for ud- bud omfattet af udbudsloven ført over i denne lov (udbudslovens § 171). Klagenævnsloven anvender begrebet »ordregivere« som en samlet beteg- nelse for de typer af ordregivende myndigheder mv., der er omfattet af ud- budsdirektiverne, udbudsloven og tilbudsloven. For en uddybende redegørel- se af ordregiverbegrebet henvises der til den generelle udbudsretlige litteratur, se fx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx »Grundlæggende Udbudsret« [2016], Djøf Forlag, kapitel 2, Xxxxxx Xxxxxxxxx »Offentlige indkøb i Praksis« [2017] 4. udgave, Karnov Group, Xxxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxxx »EU’s Udbudsdirekti- ver« [2008] Djøf Forlag, s. 261 ff., Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx-Hjelmborg »EU Udbudsretten« [2016] 3. udgave, Djøf Forlag. Det er vigtigt, at klageren indbringer den rette ordregiver for klagenævnet. Klagenævnet skal afvise en klage i de tilfælde, hvor klagen er indgivet mod en forkert ordregiver. Dette er eksempelvis sket i kendelse af 15. juli 2010, FMT A/S mod Brønderslev Forsyning A/S. Klageren ønskede at klage over et udbud af et bygge- og anlægsarbejde efter tilbudslovens regler. Udbuddet var afholdt af Brønderslev Spildevand A/S, men klagen blev indgivet mod Brønderslev Forsyning A/S, der var moderselskab til Brønderslev Spildevand A/S. Klagenævnet afviste klagen med henvisning til, at der ikke var tale om rette indklagede. Virkningen af, at klagen indgives mod den forkerte ordregiver, kan være, at klagefristerne i lovens § 7 udløber, mens klagenævnet behandler klagen over den forkerte ordregiver, med den konsekvens at det ikke (længere) er muligt at indbringe en klage mod den rette ordregiver. Selv hvor det inden for klagefristen er muligt rettidigt at indbringe en kla- ge mod den rette ordregiver, kan indbringelse af en klage mod den forkerte ordregiver indebære, at klagen mod den rette ordregiver pga. forsinkelsen ik- ke kan indbringes i standstill-perioden, hvilket indebærer at klagen ikke til- lægges automatisk opsættende virkning i medfør af lovens § 12, stk. 2. I lyset af de korte klagefrister og reglen om automatisk opsættende virk- ning ved klager indbragt i standstill-perioden er det derfor vigtigt, at klagen angiver den r...