Udbudsloven. Som nævnt i indledningen til nærværende kapitel er de europæiske medlemsstater forpligtede til at implementere udbudsdirektivet 2014. Implementering af et direktiv skal ske ved national gennemfø- relseslovgivning, herunder enten ved lov, bekendtgørelse eller gennem andre bindende retsregler. I Danmark er der udarbejdet forslag til en egentlig udbudslov, som skal implementere de rammer for udbud, som opstilles ved udbudsdirektivet 2014. Udvalget har under deres arbejde med lovsforslaget fundet det hensigtsmæssigt, at indholdet af ud- budsdirektivet 2014, art. 72 omformuleres, således at artiklens ordlyd harmonerer bedre med dansk lovtradition.113 Det er bl.a. foreslået, at alle ændringer, som medfører pligt for ordregiver til at fore-
Udbudsloven. I Danmark er Udbudsdirektivet implementeret ved Udbudsloven, til forskel fra tidligere, hvor direktiv 2004/18/EF blev implementeret som bilag til en bekendtgørelse61. Fordelen ved den nuværende implemente- ringsform er, at lovgiver kan udnytte de steder, hvor der er regulatorisk råderum for fortolkning62. Ulempen er, at lovgiver skal sikre sig, at implementeringen sker på en bindende, entydig og klar måde, og at reglerne i Ud- budsloven ikke indeholder mere vidtgående regler end dem, der er fastsat i Udbudsdirektivet. Det er i forbin- delse med sidstnævnte kriterie afgørende, om direktivet er udarbejdet med henblik på total- eller minimums- harmonisering, hvilket ikke er nærmere anført i Udbudsdirektivet. Hvor det foregående direktiv 2004/18/EF blev anset som udarbejdet med henblik på minimumsharmonise- ring63, følger det derimod af ’Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb’ i forhold til Udbudsdirektivet, at ”[…] mange bestemmelser [udgør] fuld harmonisering […]”64, hvilket medfører, at lovgiver kun kan afvige fra reglerne, hvor dette tillades65. 57 Xxxxxxx et al., 2016; side 42-43 58 Xxxxxxx, 2000; side 140