Common use of Det lokale råderum Clause in Contracts

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Kommunerne har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse for alle kommuner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der er som nævnt ikke en pulje; der er ikke noget maksimumsbeløb til udmøntning; der er alene tale om minimumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansiering.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem Lønsystemet indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Kommunerne Regioner har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse decentral løn for alle kommuner regioner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Den enkelte kommune På regionsniveau er regionen forpligtet til at udmønte beløbet beløbene fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler midler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der Det er som nævnt ikke en pulje; , der er ikke noget maksimumsbeløb til udmøntning; der er alene tale om et minimumsbeløb på regionsniveau for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansieringde grupper, for hvem der er aftalt en udmøntningsgaranti.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale lokale løndannelse. Kommunerne har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofillønpro- fil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres ænd- res derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse for alle kommuner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt an- vendt lokalt. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler øvri- ge midler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der er som nævnt ikke en pulje; , der er ikke noget maksimumsbeløb maksimumbeløb til udmøntning; der er alene tale om et minimumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansieringforlodsfinan- siering.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Kommunerne har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se lokal løn- dannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt cen- tralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse for alle kommuner kom- muner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokaltlo- kalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der er som nævnt ikke en pulje; der er ikke noget maksimumsbeløb til udmøntning; der er alene tale om minimumsbeløb mini- mumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansieringforlodsfinansiering.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale decen- trale løndannelse. Kommunerne Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndan- nelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem.‌ Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. lønprofil.‌‌ Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrugbudgetfor- brug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. året.‌ En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. løbende.‌ Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er vil blive oplistet nedenfor. nedenfor.‌ Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen bud- getfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskildefinansie- ringskilde” til udvikling af ny løndannel- se løndannelse i form af nye midler er den såkaldte så- kaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt skønnet ”fremskrivningsprocentfremskriv- ningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse decentral løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der lokalt.‌ Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje; der . De enkelte kommuner og amter er ikke noget maksimumsbeløb til udmøntning; der bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.‌ Elementerne i det lokale råderum‌ Ud over forlodsfinansieringen, som er alene tale om minimumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansiering.en del af det lokale økonomiske råderum, kan navnlig følgende elementer påvirke det økonomiske råde- rum i opad- eller nedadgående retning:‌

Det lokale råderum. Det nye lønsystem Lønsystemet indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Kommunerne har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofillønpro- fil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres æn- dres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se lokal løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse for alle kommuner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt an- vendt lokalt. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler øvri- ge midler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der er som nævnt ikke en pulje; der er ikke noget maksimumsbeløb til udmøntning; der er alene tale ta- le om minimumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansieringforlodsfinan- siering.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale lokale løndannelse. Kommunerne har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- el- ler eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” er oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af ny løndannel- se den lokale løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt aftalt ”fremskrivningsprocent” for nye midler til lokal løndannelse for alle kommuner under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Den enkelte kommune er forpligtet til at udmønte beløbet fra forlodsfinansieringen, jf. Af- tale Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Hertil kommer øvrige mid- ler midler fra det lokale økonomiske råderum, som er beskrevet nedenfor. Der er som nævnt ikke tale om en pulje; , der er ikke noget maksimumsbeløb maksimumbeløb til udmøntning; , der er alene tale om et minimumsbeløb for så vidt angår midlerne fra den centralt afsatte forlodsfi- nansieringforlodsfinansiering.