Common use of Drikkevand Clause in Contracts

Drikkevand. Det danske drikkevand er noget af verdens bedste, og det er fuldstændig natur- ligt for os danskere at åbne for vandhanen og drikke vandet. Sådan skal det også være i fremtiden. Parterne er enige om, at der er behov for at beskytte drikke- vandet bedre, end vi gør i dag. Parterne noterer sig, at regeringen og et flertal i Folketinget allerede har foranstaltet en række indsatser inden for drikkevands- beskyttelse, herunder en akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og en PFAS-handlingsplan. Parterne er dog samtidig enige om, at der er brug for at gøre mere. Parterne noterer sig, at regeringen har igangsat en landsdækkende kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder med udgangspunkt i de knap 640.000 ha, der i dag er udpeget som indsatsområder. Kortlægningen er startet i 2023 med et pilotprojekt på Fyn. Kortlægningen gennemføres gradvist i resten af landet fra 2024. Hovedformålet med kortlægningen er at forbedre videns- grundlaget om, hvilke områder det er særligt vigtigt at beskytte i forhold til drik- kevandet. På den baggrund er parterne enige om følgende principper for, hvor- dan drikkevandskvaliteten skal sikres, når resultaterne fra den samlede kort- lægning foreligger: • Der skal senest i 2027 tages konkret stilling til, hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder. • Det skal sikres, at beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende om- råder i den fremtidige regulering sammentænkes med økologi, vand- miljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herun- der udbygning af vedvarende energi på land. • I forbindelse med genbesøget af tilskudsmodellen for privat skovrejs- ning kan der tages stilling til, om ordningen i højere grad skal kunne bi- drage til drikkevandsbeskyttelse. Parterne noterer sig, at regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringsmu- lighederne for beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder. Parterne noterer sig desuden, at rejsning af 250.000 ha ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, også kan bidrage positivt til drikkevands- beskyttelsen, herunder særligt hvis skoven etableres i drikkevandsområder med et indsatsbehov, samt at tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges, når kortlægningen er afsluttet i 2027 netop med det formål for øje, at den fort- satte skovrejsning skal bidrage til drikkevandsbeskyttelse. Parterne noterer sig samtidig, at rejsningen af 20.000 ha statslig skov vil bidrage til drikkevandsbe- skyttelse. Endelig noterer parterne sig, at en øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for miljø og drikke- vand, og at mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse vil belyses i en analyse af effekterne af klimaregule- ring på økologisk landbrugsproduktion, som regeringen gennemfører frem mod genbesøg af landbrugsaftalen, jf. nedenfor.