Egen skyld eksempelklausuler

Egen skyld. Såfremt retten – mod forventning – måtte finde, at sagsøgte er erstat- ningsansvarlig for arbejdsskaden, gøres det gældende, at sagsøger har udvist egen skyld, der skal føre til hel eller delvis bortfald af erstatnin- gen. Af kapitel 12 i Ansvar for arbejdsskader af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ & ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ (2. udgave, 2012), som er medtaget på materialesamlingen side 28, følgende fremgår: Af afsnit 12.2.5. i Ansvar for arbejdsskader af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ & ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ (2. udgave, 2012), nævnes bl.a. følgende eksempler på egen-skyld: Af afsnit 12.2.6. i Ansvar for arbejdsskader af ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ & ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ (2. udgave, 2012) nævnes bl.a. følgende eksempler på egen skyld: ▇▇▇▇▇▇▇▇ har ikke bevist, at andre end ham selv havde fastgjort stil- ladspladen, jf. tidligere bemærkninger hertil. Det er således oplagt, at sagsøger - som erfaren stilladsmontør - til at begynde med skulle have sikret sig, at stilladspladen var fastgjort tilstrækkeligt, før han fortsatte arbejdet. ▇▇▇▇▇▇▇▇ var selv – grundet sin omfattende erfaring – i stand til at vurdere, at de af ham valgte løsninger var unødig risikable. I denne sag har sagsøger derfor udvist egen skyld, som i alle tilfælde bør føre til bortfald eller nedsættelse af erstatningen. Det bestrides, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og sagsøgers lænde- og ryggener. Ifølge såvel teori som retspraksis påhviler der sagsøger en streng be- visbyrde for dokumentation af årsagssammenhæng mellem arbejdsska- den den 13. august 2014 og de samtlige angivne gener, som ligger til grund for det påstævnte krav. Der er tale om et kvalificeret bevisbyr- dekrav, og tvivl om årsagssammenhæng kommer bevismæssigt sagsø- ger til skade, jf. bl.a. FED2004.935V. Det gøres gældende, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Retslægerådet er fremkommet med en besvarelse af 12. marts 2019, jf. bilag D. Af besvarelsen fremgår, at Retslægerådet vurderer, Af AES’s afgørelse af 17. august 2015 (bilag 14) i den parallelle ar- bejdsskadesag fremgår, at AES har vurderet sagsøgers varige mén som følge af arbejdsskaden til 15 % for venstresidigt hælbensbrud. Samtidig har AES vurderet, at sagsøgers lænde-/ryggener ikke var en følge af arbejdsskaden. Ved afgørelse af 13. november 2015 (bilag 16) stadfæstede Ankesty- relsen den ovennævnte afgørelse fra AES. Der er dermed enighed mellem Retslægerådet og arbejdsskademyn- dighederne om vurderingen af den medicinske årsagssammenhæng, herunder at sagsøgers angivne lænde-/ryggener ikke er en følge af ar- bejdsskaden. P...

Egen skyld. På det foreliggende foreligger der egen skyld, og i den forbindelse be- mærker jeg følgende. Under henvisning til rapport fra Teknologisk Institut fremlagt som bi- lag IB (oversættelsen fra engelsk til dansk) fremgår følgende (uddrag): ”I det område, hvor bruddet opstod, som var udtværet, deformeret og kontami- neret af maling, er der tegn på kontakt med andre komponenter, mens bruddet fandt sted.” Under henvisning til undersøgelsesrapport fra D GmbH fremlagt som bilag IC (oversættelsen fra engelsk til dansk) fremgår følgende (uddrag):

Egen skyld. I afsnit 4.2.4.2 diskuteres det hvem der er ansvarlig for, at de rigtige oplysninger for tilmelding til pensionsordningen kommer frem, så tilmeldingen sker uden fejl. I Østre Landsrets dom af 25. oktober 2006, sagsnr. B-1501-06 (bilag 4), gør appel- lanten gældende, at det er udtryk for egen skyld hos indstævnte. Dette giver ret- ten ikke medhold i, og det kan således ikke føre til egen skyld hos arbejdstager, idet han ikke vidste at oplysningen havde betydning for hans pension. Situatio- nen havde sandsynligvis været en anden, hvis arbejdsgiveren havde oplyst ar- bejdstageren om betydningen af de tidligere ansættelses- og pensionsforhold. Det vil dog kun få betydning for en eventuel karenstid, da arbejdsgiveren under alle omstændigheder vil være forpligtet til at opstarte ordningen efter at karensti- den er udløbet.