En samlet og vedvarende aftale/overtrædelse eksempelklausuler

En samlet og vedvarende aftale/overtrædelse. Efter praksis kan en virksomhed anses for at have deltaget i »en samlet og vedvarende aftale/overtrædelse«, selv om den ikke har været til stede på samtlige af de møder, som har været afholdt mellem deltagerne, eller ikke har deltaget fuldt ud i den tidsmæssige, produktmæssige, markedsmæssige eller indholdsmæssige del af aftalen. Tre betingelser skal være opfyldt for at fastslå deltagelsen i en samlet og vedvarende overtrædelse. For det første skal der foreligge en samlet plan med et fælles mål; for det andet skal den enkelte virksomhed have tilsigtet at bi- drage til denne plan, og for det tredje skal den enkelte virksomhed være be- kendt med de øvrige deltageres ulovlige aftale eller med rimelighed kunne forudse den (sag C-444/11P, Team Relocations m.fl., EU:C:2013:464). En mindre deltagelse kan som udgangspunkt kun tages i betragtning ved vurde- ringen af overtrædelsens grovhed og i givet fald ved udmålingen af bøden (præmis 90 i Anic Partecipazioni, sag C-49/92 P, og præmis 86 i Aalborg Portland m.fl., de forenede sager C-204/00 P m.fl.). Se dog Soliver, sag T- 68/09, hvor Retten ikke fandt det bevist, at en mindre producent havde delta- get i en samlet og vedvarende overtrædelse, da virksomheden »ikke var be- kendt med eller nødvendigvis burde være bekendt med den overordnede ræk- kevidde af eller de væsentligste elementer i det omtvistede kartel« (præmis 67). Det afgørende er, om de forskellige former for ulovlig adfærd kan siges at udgøre en del af en »overordnet plan« eller ej (præmis 247-248 i Siemens, de forenede sager C-239/11 P m.fl.). Se også KAN’s kendelse af 30.09.2015 Lely Nordic A/S m.fl.: »Da aftalerne i sig selv havde til formål at begrænse konkurrencen, er det ikke nødvendigt at undersøge, om bestemmelsen har haft negative følger for konkurrencen på de relevante markeder. Konkurrenceankenævnet anser – i lighed med Konkurrencerådet – adfærden som en samlet overtrædelse, hvor der ikke kan stilles krav om selvstændigt bevis for, at parterne har begået den påståede overtrædelse på hvert af de afgrænsede markeder. Kon- kurrenceankenævnet kan endvidere tiltræde Konkurrencerådets vurdering af den samlede overtrædelses tidsmæssige udstrækning.«