Common use of Europa-Parlamentets udtalelser Clause in Contracts

Europa-Parlamentets udtalelser. Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til forslaget. De væsentligste forslag afspejler, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på over- holdelse af de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rådet, der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlemsstaterne fastlægger i deres årlige strategiske planer. Europa-Parlamentet er enig i, at medlemsstaterne hvert år skal rapportere om de mål, som medlems- staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap- portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret. Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens mulighed for at suspendere betalinger til medlems- staten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, at forskellen mellem de udgifter medlems- staten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I stedet får medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt. Det sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceafstem- ning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mellem rea- liserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af EU-midler. Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med- lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre måne- der til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissionen efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet op på situationen ved udgan- gen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De ende- ligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb. Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige bud- get. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksi- malt udgøre 1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modta- ger mere end 2.000 € per år. Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise- ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor- specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut- telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til 2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag. Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemsstaterne har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskredet, mi- ster medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU. Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon- trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings- system. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksi- sterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses stra- tegiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om medlemssta- tens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb. I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejlrate, hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-Parlamen- tet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvaltnings- og kon- trolsystem. Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det gæl- der blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltningssyste- mernes funktion. Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon- ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pct. Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om, at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud- betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse af forpligtelserne skal sanktioneres i overensstemmelse med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af krav fastsat under konditio- nalitet. Endelig lægger Europa-Parlamentet op til, at alle ansøgninger, der indgives af samme støttemodtager, skal kunne identificeres, så det bliver muligt at identificere en gruppe af støttemodtagere, hvis de tilhø- rer en koncern.

Europa-Parlamentets udtalelser. Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til forslaget. De væsentligste forslag afspejlerGenerelt afspejler ændringsforslagene, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på over- holdelse langt mere detaljeregu- lering af medlemsstaterne, overholdelse af regler (compliance) og øremærkning af midlerne, end Kom- missionen og Rådet har lagt op til. Nedenfor beskrives de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rådet, der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlemsstaterne fastlægger i deres årlige strategiske planervigtigste ændringsforslag. Europa-Parlamentet er enig ihar foreslået, at medlemsstaterne hvert Kommissionen skal udarbejde en fuld effektvurdering af output-, resultat- og effektindikatorer ved udgangen af programperiodens tredje år skal rapportere om de mål, som medlems- staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap- portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret. Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens på den baggrund have mulighed for at suspendere betalinger til medlems- staten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, vedtage delegerede retsakter med henblik på at forskellen mellem de udgifter medlems- staten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I stedet får medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt. Det sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceafstem- ning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mellem rea- liserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af EU-midler. Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med- lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre måne- der til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissionen efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet rette op på situationen ved udgan- gen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De ende- ligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb. Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige bud- get. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksi- malt udgøre 1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modta- ger mere end 2.000 € per år. Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise- ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor- specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut- telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til 2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag. Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemsstaterne har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskredet, mi- ster medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU. Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon- trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings- system. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksi- sterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses stra- tegiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om medlemssta- tens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb. I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejlrate, hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-Parlamen- tet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvaltnings- og kon- trolsystem. Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det gæl- der blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltningssyste- mernes funktion. Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon- ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pcteventuelle uhensigtsmæssig- heder. Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om, at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud- betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse Endvidere foreslås, at andelen af forpligtelserne ikke-produktive arealer mindst skal sanktioneres i overensstemmelse med de almindelige regler for sanktionering udgøre 5 pct. af manglende overholdelse af krav fastsat under konditio- nalitetomdriftsarealet. Endelig lægger Europa-Parlamentet mener ydermere, at medlemsstaterne skal definere aktiv landbruger, og at støtte kun kan ydes til landbrugere, der opfylder denne definition. Europa-Parlamentet forslår desuden, at det støtteberettigede areal i medlemsstaten kan defineres såle- des, at landskabselementer kan indgå i det støtteberettigede areal forudsat, at disse landskabselementer højst udgør en tredjedel af markens areal. Derudover skal definitionen af det støtteberettigede areal omfatte arealer, hvortil der har være ydet basisindkomststøtte, men som ikke længere opfylder de al- mindelige krav til støtteberettiget hektar som direkte følge af ordninger, der bidrager til opfyldelse af forordningens specifikke målsætninger om klima, miljø og biodiversitet. Europa-Parlamentet lægger op til, at medlemsstaterne skal etablere en særlig forenklet ordning for ud- betaling af støtte til små landbrug, og at medlemsstaten skal etablere en ordning, hvor direkte støtte omfordeles fra større landbrug til mindre landbrug. Europa-Parlamentet foreslår herudover, at medlemsstater, som vælger at anvende betalingsrettighe- der med forskellig værdi per hektar, skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi tilpasses i løbet af re- formperioden, så alle ansøgningerbetalingsrettigheder senest i 2026 har samme værdi. Europa-Parlamentet foreslår også, at der skal anvendes mindst 4 pct. af det national loft til direkte be- talinger som støtte til supplerende indkomststøtte til unge landbrugere. Angående koblet støtte fastholder Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2018 om 10 +2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Europa-Parlamentet har derimod fjernet Kom- missionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder, som anvendes til produk- tion af produkter, der indgives har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Europa-Parlamentet erklærer desuden, at øremærkningen af samme støttemodtagermidler til eco-schemes under direkte be- talinger (søjle 1) skal udgøre mindst 30 pct. Denne procent reduceres med de midler, som overføres fra søjle 1 til søjle 2 og anvendes til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten skal kunne identificeresudvælge eco-schemes blandt en liste af emner, så der skal indarbejdes i basisretsakten. Videre har Europa-Parlamentet foreslået, at Kommissi- onen gives beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter om eco-schemes. Vedrørende sektorinterventioner, foreslår Europa-Parlamentet, at det bliver muligt at identificere yde støtte til pro- ducentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel i forord- ningen. Derudover foreslår Europa-Parlamentet en gruppe række udvidelse af støttemodtageremålsætninger og interventions- typer i frugt og grøntsektoren. For biavl foreslås en række nye støtteberettigede interventionstyper, samt at EU-andelen af støtten øges fra 50 til 75 pct. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tilføje bælgfrugter som en ny sektor under sektorinterventioner. Derudover foreslår Europa-Parlamentet også, at der etableres et nyt Bilag IXaa til forordningen med de maksimale støttesatser og beløb, der kan ydes til interventioner under landdistriktsudvikling. Der er indsat henvisninger til dette bilag i de enkelte artikler vedrørende interventionstyper til landdistrikts- udvikling. Europa-Parlamentet har foreslået, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende risiko- styringsinstrumenter, under hensyntagen til deres behov og SWOT-analyser. Europa-Parlamentet har fremført, at udgifter er støtteberettigede under landdistriktsfonden, hvis de tilhø- rer en koncerner afholdt og betalt senest den 31. december 2030. Det vil sige, at der gælder N+3, hvilket er et års udvi- delse.