Formål og indhold. Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, m...
Formål og indhold. Kommissionen har fremlagt en rapport om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mel- lem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Rapporten gør status over gennemførelsen af direktivet i de 27 medlemsstater. Rapporten gennemgår de forskellige landes implementering af di- rektivet. Rapporten indeholder hverken kritik af de enkelte medlemsstaters gennemførelse af direktivet eller forslag til ændringer. Det følger af Kommissionens rapport, at 15 af de 27 medlemsstater gav Kommissionen meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger senest den 31. juli 2021 (Bulgarien, Danmark, Græken- land, Finland, Irland, Letland, Nederlandene, Kroatien, Ungarn, Luxembourg, Tyskland, Litauen, Malta, Sverige og Slovakiet). Frankrig meddelte Kommissionen, at direktivet kun var delvist gennemført på denne dato. Rapporten indeholder en sammenligning af de i alt 16 medlemsstaters gennemførelse af direktivet i for- hold til følgende specifikke analyseområder: • Anvendelsesområde og vigtigste definitioner (artikel 1 og 2) • Forsyningskædeoperatører og forsyningsforbindelser • Anvendelsesområde og virksomhedsstørrelse • Territorialt anvendelsesområde • Forbud mod urimelig handelspraksis (artikel 3), og • Håndhævelsesmekanismer. Rapporten konkluderer, at et stort flertal af de 16 medlemsstater er gået ud over det minimumsbeskyt- telsesniveau, der er fastsat i direktivet. Medlemsstaterne følger generelt direktivets sektorspecifikke til- gang. Over halvdelen af de medlemsstater der analyseres i rapporten har enten fraveget de omsætnings- kategorier, der er defineret i direktivet, eller anvender reglerne uanset de pågældende operatørers om- sætning. De fleste medlemsstater har udvidet direktivets liste over urimelig handelspraksis ved at tilføje forbud eller skærpe forbuddene i direktivet. Hvad angår håndhævelsesforanstaltningerne anvendes der primært finansielle sanktioner og påbud. Nogle medlemsstater giver parterne mulighed for at afgive tilsagn. Nogle få medlemsstater planlægger også at anvende civilretlige retsmidler. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Formål og indhold. EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 tons i 2022) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktivitete...
Formål og indhold. Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem- melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles land- brugspolitik. Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for med- lemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificering- sorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de til- tag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
Formål og indhold. Formålet med en institutionel rammeaftale mellem EU og Schweiz er at etablere en horisontal aftale, der regulerer gældende og fremtidige aftaler ud fra følgende grundlæggende hensyn: • Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-ret ensartet i det indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis. • Effektiv overvågning: Effektiv overvågning gennem uafhængige mekanismer for tilsyn med anvendelse af aftalerne. • Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at sikre dynamisk tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten, som hele tiden videreudvikles. • En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som sikrer tilsyn og kontrol med anvendelse af aftalerne.
Formål og indhold. Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebe- stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål- sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv- ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2023 – KOM (2022) 253 fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning. Kommissi- onens forslag vil sigte på at fastholde/reducere fiskeridødeligheden i overensstemmelse med MSY-til- gangen. Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY- rådgivning. Det fremgår også, at et andet mål vil være at genopbygge målbestande, for hvilke ICES anbefaler, at der ikke tages fangster, med afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige planer. For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore- slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be- varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes metoden for databegrænsede bestande.
Formål og indhold. Med landbrugsreformen i EU for perioden 2023-27 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan for, hvorledes den fælles landbrugspolitik gennemføres i medlemsstaterne. Der er tale om en samlet plan for, hvordan de krav og muligheder, der er til rådighed i den fælles landbrugspolitik, anvendes. Udarbejdelsen af en strategisk plan for implementeringen af landbrugspolitikken er et nyt krav for den nye reformperiode. I den nuværende reformperiode skal alene udarbejdes et landdistriktsprogram for anvendelsen af midler under landdistriktspolitikken (søjle 2). Planen skal vise, hvordan den enkelte medlemsstat vil udmønte midlerne under den fælles landbrugs- politik, herunder hvordan de overordnede fælles målsætninger for alle EU-medlemsstater vil blive adresseret. Det overordnede mål med den fælles landbrugspolitik, som fastsat i landbrugsreformen, er at fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne. Dette skal ske ved at fremme og styrke udviklingen af en robust og mangfoldig sektor, miljøbeskyttelse og klima- tiltag, herunder bidrage til EU’s forpligtelser under Parisaftalen samt den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne igennem ni specifikke målsætninger fastsat i EU-lovgivningen. Disse målsætninger er: • Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden • Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno- logi og digitalisering • Forbedre landmændenes position i værdikæden • Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi • Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord og luft • Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land- skaber • Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter • Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift) • Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun- der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. Den endelige strategiske plan skal fremsendes til godkendelse hos Kommissionen senest den 31. decem- ber 2021. Kommissionen vil herefter have seks måneder – med mulighed for yderligere tid ved spørgs- mål, afklaringer og lignende – ti...
Formål og indhold. De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1. januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds- aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, samt fastlægger en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i perioden 2021-2025 får overført yderligere kvotemængder8. . Handels- og Samarbejdsaftalen fastlægger, at EU og Storbritannien hvert år senest den 31. januar sam- arbejder for at fastlægge tidsplanen for de årlige konsultationer med henblik på at nå til enighed om TAC’er9 for de fælles bestande. Det fremgår, at denne tidsplan skal tage hensyn til andre årlige konsul- tationer blandt andre kyststater, der berører den ene eller begge parter. Dette gælder for eksempel de årlige bilaterale og trilaterale konsultationer mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og Storbri- tannien om de fælles bestande i Skagerrak og Nordsøen. Handels- og Samarbejdsaftalen specificerer, at EU og Storbritannien årligt skal afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC’er for det følgende år for de bestande, der er omfattet af aftalen. Ud over fastlæggelse af TAC’er kan de årlige konsultationer også omfatte andre foranstaltninger til fiskeriforvaltning. Hvis der den 20. december fortsat ikke er opnået enighed om en TAC for en bestand, der er bilateralt delt mellem EU og Storbritannien, trilateralt delte bestande mellem EU, Norge og Storbritannien samt kyststatsbestandene makrel og blåhvilling, fastsæt- ter hver part med virkning fra 1. januar en midlertidig TAC svarende til det niveau, der anbefales af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Der er ikke fastlagt langsigtede forvaltningsstrategier for de fælles bestande. Konsultationerne vil på den baggrund tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra ICES om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).
Formål og indhold. Formålet med denne aftale er at fastlægge rammer og vilkår for organisering, drift og udvikling af lægevagten i Region Nordjylland. Region Nordjylland og PLO-Nordjylland ønsker med denne aftale at skabe rammerne for en opdateret, robust og holdbar lægevagt, der samtidig peger ind i fremtiden. Aftalen skal sikre, at lægevagten kan drives sikkert og effektivt, og adresserer følgende temaer: Lægevagten som en del af det akutte beredskab (sammen- hængende patientforløb), en attraktiv arbejdsplads (rekruttering og arbejdsmiljø), de rette patienter, øget kvalitet og digitalisering. Et grundlæggende ønske i aftalen er at understøtte det gode patientforløb ved at bidrage til at skabe sammenhæng for patienten. Dette skabes blandt andet via gode samarbejdsrelationer og –muligheder mellem forskellige aktører på det akutte område, så arbejdsgange ikke overlapper hinanden og der er gnidningsfrie overgange. Aftalen indeholder derfor elementer, som skal understøtte dette. Der er en fælles ambition om, at sammenhængen med regionens akutmodtagelser skal understøttes af løbende etablering af fælles ventefaciliteter, hvor dette ikke allerede forefindes. Lægevagten står overfor en afgørende udfordring i forhold til at sikre en fornuftig ressource- og kapacitetsudnyttelse. Et led heri er at sikre bemandingen ved at reducere antallet af vagter for den enkelte læge. Dette har også et rekrutteringsmæssigt aspekt – både i forhold til lægevagten, men også i et bredere perspektiv i forhold til rekruttering til almen praksis generelt. Samtidig er det væsentligt, at tilbuddet i lægevagten er og opleves som værende ensartet og af høj kvalitet. Parterne har derfor også inddraget Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den akutte sundhedsindsats1, hvoraf det fremgår, at lægevagt, også kaldet akutklinikker, med fordel placeres på akutsygehuse samlokaliseret med akutmodtagelser. Dette med henblik på at sikre tæt samarbejde med det øvrige akutberedskab, mulighed for deling af udstyr, kompetencer og ressourcer samt hurtig og let videre visitation. Som en del af aftalen sker der en samling af tilbuddet på færre lokationer, hvilket vurderes at medføre en styrkelse af lægevagtilbuddet. Det forventes at medvirke til bedre mulighed for supervision og faglig sparring af lægerne i lægevagten. En samlokalisering af lægevagten med regionens akutmodtagelser og akutmodtage- afsnit vil endvidere styrke muligheden for gode samarbejdsrelationer blandt aktørerne i det akutte beredskab, hvilket vurderes at give...
Formål og indhold. Forslaget til partnerskabsaftale har som mål at udvide relationerne mellem EU og Grønland på andre områder end fiskeriområdet samt at sikre en bevaring af niveauet for den hidtidige finan- sielle overførsel på en måde, der imødekommer fællesskabets ønske om mere transparens med hensyn til overførslernes grundlag. Aftalens to dele er nærmere beskrevet herunder.