Formål og indhold. Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2022 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. For et stort antal bestande er der i forsla- get endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande. Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna- tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2022 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2021) 279). Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forvaltet 1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens for- slag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæ- redygtigt udbytte (FMSY2). Det fremgår af politikerklæringen, at Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472). For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig- hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde. Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte- gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin- gen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fle...
Formål og indhold. Den generelle regel i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik er, at EU-fiskerfartøjer skal have lige adgang til alle EU-farvande og -ressourcer. Der er imidlertid en undtagelse herfra for medlemsstaternes 12-sømilezone (territorialfarvande, hvorefter medlemsstaterne har ret til at begrænse fiskeriet i 12-sømilezonen til visse fartøjer). De begrænsninger, der er indført på grundlag af undtagel- sen, har ifølge Kommissionen reduceret fiskeritrykket i de biologisk mest følsomme områder og har bi- draget til økonomisk stabilitet for kystnært fiskeri. Der er ligeledes en tilsvarende undtagelse for farvan- dene indtil 100 sømil fra basislinjerne for EU's yderste periferi. Undtagelserne gælder indtil den 31. december 2022. Forslaget har til formål at undgå en afbrydelse af den særlige adgangsordning. Derfor foreslås det at forlænge de nuværende undtagelser med yderligere ti år til 31. december 2032. Derudover foreslås en ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 1380/2013. I bilag I fastsættes for hver medlemsstat, hvilke geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande der må fiskes i, og hvilke arter der må fiskes efter. Forslaget til ændring af bilaget afspejler Storbritanniens udtræden af EU. Dertil kommer en ændring som følge af en fælles meddelelse fra Italien og Grækenland til Kommissionen af 9. juni 2020 vedrørende italienske fiskerfartøjers adgang til græske territorialfarvande, som er afspejlet i en bilateral aftale mellem de pågældende medlemsstater. Bestemmelserne viderefører blandt andet adgangen til dansk farvand inden for 12 sømil for tyske, bel- giske, nederlandske og svenske fartøjer og giver danske fartøjer adgang til tysk, nederlandsk og svensk farvand inden for 12 sømil.
Formål og indhold. Forslagets formål er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af ILO’s konvention nr. 188, som er indgået mellem Cogeca, ETF og Europêche. Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af aftalen, der ved- lægges som et bilag til direktivet. Direktivet indeholder herudover bestem- melser om, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, som er mere gunstige, men at man samtidig ikke kan bruge direktivet som begrundelse til at fjerne eller reducere allerede eksisterende goder. Medlemsstaterne skal herudover fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direkti- vet. Implementeringsfristen foreslås at være to år, og Kommissionen skal fore- lægge en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evaluerin- gen af direktivet senest 5 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivet træder i kraft på den dato, hvor også konvention nr. 188 træder i kraft. Aftalen, der gennemfører væsentlige dele af konvention nr. 188, indehol- der bl.a. bestemmelser om betingelserne for tjenesten, herunder om be- sætning, hviletid og besætningsliste, ansættelsesaftale, hjemsendelse, etablering af private arbejdsmarkedstjenester samt betaling af løn. Aftalen er vedlagt direktivudkastet som bilag. Parternes aftale indeholder ikke bestemmelser om certificering og kontrol af disse bestemmelser, der er rettet mod landenes administrationer og som også er en del af ILO konventionen. Dette er normalt ikke forhold, som kan aftales af arbejdsmarkedets parter. Aftalen er opdelt i en præambel, 6 dele samt 2 bilag. Nogle af dele er un- derinddelt. Aftalens del 1 og 2 omfatter definitioner, anvendelsesområde og generelle principper – sidstnævnte vedrørende rederens, skibsførerens og fiskerens ansvar. Aftalen finder i henhold til artikel 2 anvendelse for 1) alle fiskere, der ar- bejder i hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver kommercielt fi- skeri, og 2) alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i 1), med henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed. Begrænsede kategorier af fiskere eller fiskefartøjer kan af medlemsstaten af objektive grunde og efter en høring fritages fra alle eller visse af kra- vene i aftalen i en periode på op til 5 år i henhold til aftalens artikel 3. Aftalens del 3 vedrører mindstekravene for arbejde om bord i fiskeskibe, h...
Formål og indhold. I Kommissionens Jord til bord-strategi KOM(2020)381 fra maj 2020 sættes fokus på, hvordan dyre- velfærden kan forbedres i EU. Kommissionen anfører i den forbindelse, at man vil overveje mulige til- gange til dyrevelfærdsmærkning som et middel til bedre at overføre værdi ned igennem fødevarekæ- den. I formandskabets udkast til rådskonklusioner understreges det, at det overordnede formål med et EU- dyrevelfærdsmærke bør være at forbedre dyrevelfærden for så mange fødevareproducerende dyr som muligt. Endvidere fremhæves det, at en fælles EU-mærkningsordning for fødevarer produceret med højere dyrevelfærdsstandarder end kravene fastsat i EU-lovgivningen kan hjælpe forbrugerne, der ef- terspørger produkter med højere dyrevelfærd til at genkende sådanne produkter. Samtidig vil produ- centerne få direkte andel i den højere pris, som forbrugerne betaler, hvilket bidrager til øget dyrevel- færd i EU. Der henvises også til de allerede etablerede og succesfulde nationale dyrevelfærdsmærker i nogle medlemsstater. Endvidere opfordres Kommissionen til – i overensstemmelse med de netop vedtagne rådskonklusio- ner om Jord til bord-strategien – at vurdere virkningen af en EU-regelramme med kriterier for en mærkningsordning for dyrevelfærd, der kan bidrage til øget dyrevelfærd, større markedstransparens, flere valgmuligheder for forbrugerne og en mere rimelig kompensation for husdyr med et højere dyre- velfærdsniveau samt lige konkurrencevilkår. Desuden skal der tages hensyn til frivillige nationale erfa- ringer med dyrevelfærdsmærkning, samtidig med at yderligere administrative byrder reduceres mest muligt. Særligt opfordres Kommissionen til, at - udvikle et mærkningssystem med flere niveauer, der giver producenter incitament til at forbedre dyrevelfærden - udvikle et EU-harmoniseret mærke med relevante, målbare og verificerbare kriterier, der går ud over EU-lovgivningen, og som mindst skal være opfyldt for at kunne bruge EU's dyrevelfærds- mærke og de beskyttende termer, herunder skal der tages hensyn til medlemsstaternes særlige for- hold for at undgå, at nogle af dem udelukkes fra mærkningen. - forbrugernes mulighed for at genkende fødevarer, der er produceret i henhold til kravene. - der sker en gradvis inddragelse af alle husdyrarter i ordningen, hvor de dyrearter, der i dag er om- fattet af EU-lovgivning, prioriteres, og kriterierne dækker gennem hele dyrenes livstid, inkl. trans- port og slagtning, og med behørig hensyntagen til alle deres leveforhold. - udvikle et ...
Formål og indhold. Formålet med en institutionel rammeaftale mellem EU og Schweiz er at etablere en horisontal aftale, der regulerer gældende og fremtidige aftaler ud fra følgende grundlæggende hensyn: • Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-ret ensartet i det indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis. • Effektiv overvågning: Effektiv overvågning gennem uafhængige mekanismer for tilsyn med anvendelse af aftalerne. • Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at sikre dynamisk tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten, som hele tiden videreudvikles. • En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som sikrer tilsyn og kontrol med anvendelse af aftalerne.
Formål og indhold. Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem- melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles land- brugspolitik. Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for med- lemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificering- sorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de til- tag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
Formål og indhold. Forslaget om ATB blev har til formål at udvide, forenkle og forbedre anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet. Målet er at give alle forbrugere og erhvervsdrivende bedre adgang til omkostningseffektiv tvistbilæggelse af høj kvalitet, samtidig med at reglerne er tilpasset de digitale markeder. Forslaget har også til formål at minimere rapporteringskravene for virksomheder og ATB-instanser. Forslaget om ophævelse af OTB-forordningen vil medføre at OTB- platformen nedlægges. Det oprindelige formål med OTB-platformen var at give forbrugeres og erhvervsdrivendes bedre og forenklede adgang til tvistbilæggelse gennem en platform tilpasset de digitale markeder. Der er kun i gennemsnit behandlet 200 sager via platformen om året i hele EU. Udgifterne til at opretholde platformen står derfor ikke mål med udbyttet ved platformen. I stedet vil der blive introduceret nye brugervenlige digitale værktøjer i ATB-direktivet, hvor forbrugerne kan få relevant information om deres klagemuligheder, hvilket særligt vil være gavnligt i situationer hvor en tvist går på tværs af grænser. Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 og 169 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Formål og indhold. Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, m...
Formål og indhold. Indgåelsen af denne partnerskabsaftale mellem Sønderborg Kommune og UC SYD sker på baggrund af et gensidigt ønske om dialog og samarbejde om fælles strategiske mål. Parterne ønsker med aftalen at styrke samarbejdsflader, der allerede eksisterer mellem parterne, samt un- derstøtte Sønderborg Kommunes Vision, den grønne omstilling og UC SYDs Strategi 2025. Målet er at sti- mulere til vækst og udvikling hos såvel UC SYD som Sønderborg Kommune, dens borgere og erhvervsliv. Aftalen mellem Sønderborg Kommune og UC SYD er en overordnet rammeaftale, der er med til at sikre en løbende dialog mellem de to partnere. Med partnerskabsaftalen fastsættes et forum for strategiske drøftel- ser på øverste ledelsesniveau mellem Sønderborg Kommune og UC SYD.
Formål og indhold. Planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker (NGT) samt produkter, der er fremstillet heraf, skal på nuværende tidspunkt godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”), eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Det har længe været erkendt, at det giver anledning til en række problemer, herunder problemer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019 Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-lovgivningen og fremsætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet hensigtsmæssigt i lyset af undersøgelsens resultater. Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt til at nå målene i EU’s Grønne Pagt, Jord til bord-strategien og FN’s verdensmål. Kommissionen konkluderede også, at EU's nuværende lovgivning om GMO’er, bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere planter, som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede genetiske ændringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener, fra krydsbare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for forslaget. Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og fødevarer og til andre formål) fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT- planter og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering af godkendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter: - Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling. - Kategori...