Formål og indhold. Forslagets formål er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af ILO’s konvention nr. 188, som er indgået mellem Cogeca, ETF og Europêche. Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af aftalen, der ved- lægges som et bilag til direktivet. Direktivet indeholder herudover bestem- melser om, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, som er mere gunstige, men at man samtidig ikke kan bruge direktivet som begrundelse til at fjerne eller reducere allerede eksisterende goder. Medlemsstaterne skal herudover fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direkti- vet. Implementeringsfristen foreslås at være to år, og Kommissionen skal fore- lægge en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evaluerin- gen af direktivet senest 5 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivet træder i kraft på den dato, hvor også konvention nr. 188 træder i kraft. Aftalen, der gennemfører væsentlige dele af konvention nr. 188, indehol- der bl.a. bestemmelser om betingelserne for tjenesten, herunder om be- sætning, hviletid og besætningsliste, ansættelsesaftale, hjemsendelse, etablering af private arbejdsmarkedstjenester samt betaling af løn. Aftalen er vedlagt direktivudkastet som bilag. Parternes aftale indeholder ikke bestemmelser om certificering og kontrol af disse bestemmelser, der er rettet mod landenes administrationer og som også er en del af ILO konventionen. Dette er normalt ikke forhold, som kan aftales af arbejdsmarkedets parter. Aftalen er opdelt i en præambel, 6 dele samt 2 bilag. Nogle af dele er un- derinddelt. Aftalens del 1 og 2 omfatter definitioner, anvendelsesområde og generelle principper – sidstnævnte vedrørende rederens, skibsførerens og fiskerens ansvar. Aftalen finder i henhold til artikel 2 anvendelse for 1) alle fiskere, der ar- bejder i hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver kommercielt fi- skeri, og 2) alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i 1), med henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed. Begrænsede kategorier af fiskere eller fiskefartøjer kan af medlemsstaten af objektive grunde og efter en høring fritages fra alle eller visse af kra- vene i aftalen i en periode på op til 5 år i henhold til aftalens artikel 3. Aftalens del 3 vedrører mindstekravene for arbejde om bord i fiskeskibe, h...
Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024. Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i 2024. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alborá...
Formål og indhold. EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun- lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet. ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (64,95 tons i 2022) for almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote. Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold- ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli- tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio- nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun. EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl- gende tiltag inden for rammerne af ICCAT: • Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig- gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)7 og kvoter eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider under overfiskning. • Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi- skeri (IUU). • Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde med industrien og videnskabskredse. • Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet. • Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktivitete...
Formål og indhold. Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, m...
Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2022. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fastsætter maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek- sempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. I 2020, som var første gennemførelsesår, blev den maksi- male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct. i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 2022. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande i Adriaterhavet. Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne. Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paper, som indeholder et forslag om reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i ...
Formål og indhold. I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en ny forordning 2019/1009 om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter (gødningsforordningen). Med reglerne er der blandt andet indført omfattende krav om mærkning af gødningsprodukter. Dette havde sin baggrund i introduktion af innovative produkter, som ofte hidrører fra recirkulerede basisprodukter fra den cirkulære økonomi, og som derfor kræver bedre brugerinformation. Forslaget tager sigte på at forbedre læsbarheden af mærkningen og på at gøre det lettere for de økonomiske aktører at håndtere dem. Med forslaget fastsættes regler for frivillig digital mærkning, som kan føre til omkostningsbesparelser for de økonomiske aktører ved at forenkle overholdelsen af mærkningskravene i gødningsforordningen og dermed mindske byrden for de erhvervsdrivende uden at bringe forordningens hovedformål, herunder beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, i fare. Ved hjælp af digitale værktøjer til at formidle oplysninger om EU-gødningsprodukter kan der opnås en potentiel reduktion af byrden for aktørerne, bedre håndhævelse og overholdelse, hvilket vil styrke samarbejdet mellem kompetente myndigheder. Forslaget gør det frivilligt for producenter, importører eller distributører af EU-gødningsprodukter at markedsføre deres produkter med enten en digital mærkning eller som nu med en traditionel fysisk mærkning af EU-gødningsprodukterne. Når salget sker i emballage med højst 1.000 kg. til slutbrugere af produkter, som f.eks. landbrugere og private forbrugere, gælder dog, at der også skal påføres en fysisk mærkning. Den fysiske mærkning skal indeholde alle oplysninger om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet samt de vigtigste oplysninger om produktets agronomiske effektivitet samt andre oplysninger til brug efter købet. Det er specifikt angivet i forslaget, hvilke mærkningselementer som skal fremgå af den fysiske mærkning, og hvilke der kan oplyses alene i den digitale mærkning. Den digitale mærkning skal være gratis at tilgå og skal være let tilgængelig via en QR-kode eller lignende. Kontrolmyndighederne skal kunne inspicere den digitale mærkning, der skal være tilgængelig i mindst fem år. Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at supplere de generelle krav til digital mærkning. Forordningen træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse og anvendes 30 måneder efter ikrafttræden. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag til Kommissionens forslag: Når EU-gødningsproduktet sælges til landbrug...
Formål og indhold. Formålet med denne aftale er at fastlægge rammer og vilkår for organisering, drift og udvikling af lægevagten i Region Nordjylland. Region Nordjylland og PLO-Nordjylland ønsker med denne aftale at skabe rammerne for en opdateret, robust og holdbar lægevagt, der samtidig peger ind i fremtiden. Aftalen skal sikre, at lægevagten kan drives sikkert og effektivt, og adresserer følgende temaer: Lægevagten som en del af det akutte beredskab (sammen- hængende patientforløb), en attraktiv arbejdsplads (rekruttering og arbejdsmiljø), de rette patienter, øget kvalitet og digitalisering. Et grundlæggende ønske i aftalen er at understøtte det gode patientforløb ved at bidrage til at skabe sammenhæng for patienten. Dette skabes blandt andet via gode samarbejdsrelationer og –muligheder mellem forskellige aktører på det akutte område, så arbejdsgange ikke overlapper hinanden og der er gnidningsfrie overgange. Aftalen indeholder derfor elementer, som skal understøtte dette. Der er en fælles ambition om, at sammenhængen med regionens akutmodtagelser skal understøttes af løbende etablering af fælles ventefaciliteter, hvor dette ikke allerede forefindes. Lægevagten står overfor en afgørende udfordring i forhold til at sikre en fornuftig ressource- og kapacitetsudnyttelse. Et led heri er at sikre bemandingen ved at reducere antallet af vagter for den enkelte læge. Dette har også et rekrutteringsmæssigt aspekt – både i forhold til lægevagten, men også i et bredere perspektiv i forhold til rekruttering til almen praksis generelt. Samtidig er det væsentligt, at tilbuddet i lægevagten er og opleves som værende ensartet og af høj kvalitet. Parterne har derfor også inddraget Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den akutte sundhedsindsats1, hvoraf det fremgår, at lægevagt, også kaldet akutklinikker, med fordel placeres på akutsygehuse samlokaliseret med akutmodtagelser. Dette med henblik på at sikre tæt samarbejde med det øvrige akutberedskab, mulighed for deling af udstyr, kompetencer og ressourcer samt hurtig og let videre visitation. Som en del af aftalen sker der en samling af tilbuddet på færre lokationer, hvilket vurderes at medføre en styrkelse af lægevagtilbuddet. Det forventes at medvirke til bedre mulighed for supervision og faglig sparring af lægerne i lægevagten. En samlokalisering af lægevagten med regionens akutmodtagelser og akutmodtage- afsnit vil endvidere styrke muligheden for gode samarbejdsrelationer blandt aktørerne i det akutte beredskab, hvilket vurderes at give...
Formål og indhold. Indgåelsen af denne partnerskabsaftale mellem Sønderborg Kommune og UC SYD sker på baggrund af et gensidigt ønske om dialog og samarbejde om fælles strategiske mål. Parterne ønsker med aftalen at styrke samarbejdsflader, der allerede eksisterer mellem parterne, samt un- derstøtte Sønderborg Kommunes Vision, den grønne omstilling og UC SYDs Strategi 2025. Målet er at sti- mulere til vækst og udvikling hos såvel UC SYD som Sønderborg Kommune, dens borgere og erhvervsliv. Aftalen mellem Sønderborg Kommune og UC SYD er en overordnet rammeaftale, der er med til at sikre en løbende dialog mellem de to partnere. Med partnerskabsaftalen fastsættes et forum for strategiske drøftel- ser på øverste ledelsesniveau mellem Sønderborg Kommune og UC SYD.
Formål og indhold. Planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker (NGT) samt produkter, der er fremstillet heraf, skal på nuværende tidspunkt godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”), eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Det har længe været erkendt, at det giver anledning til en række problemer, herunder problemer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019 Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-lovgivningen og fremsætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet hensigtsmæssigt i lyset af undersøgelsens resultater. Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt til at nå målene i EU’s Grønne Pagt, Jord til bord-strategien og FN’s verdensmål. Kommissionen konkluderede også, at EU's nuværende lovgivning om GMO’er, bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere planter, som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede genetiske ændringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener, fra krydsbare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for forslaget. Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og fødevarer og til andre formål) fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT- planter og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering af godkendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter: - Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling. - Kategori...
Formål og indhold. Rådet ventes i løbet af sommeren at vedtage forslag til afgørelser om undertegnelse og indgåelse af handelsaftalen med New Zealand. Formålet med handelsaftalen er at skabe bedre betingelser for at øge samhandelen og investeringerne mellem EU og New Zealand. Den aftalte tekst sikrer en høj grad af gensidig handelsliberalisering og bedre markedsadgang ved toldnedsættelse for varer og tjenesteydelser samt direkte udenlandske investeringer og er dermed forenelig med WTO’s regler for indgåelse af bilaterale handelsaftaler. Aftalen understøtter desuden EU’s bredere strategiske målsætninger, herunder om styrket modstandskraft og diversificering samt styrket samarbejde i den vigtige indo-pacifiske region. Dertil bekræfter aftalen det fælles engagement i et regelbaseret handelssystem samt sætter den hidtil mest ambitiøse standard for bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler.