Dokumentation Når ting er brændt eller stjålet, kan det være svært nøjagtig at huske tingenes værdi, udseende eller hvornår de er købt. For at få erstatning, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan DFA afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor gemme dokumentation for køb af alle nye ting, og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Evaluering Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.
Markedsføring 14.1 Bubble er berettiget til at anvende Kunden som reference i markedsføringsmæssigt øjemed, medmindre andet aftales.
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.
Vurdering Overdragelsen af netbevilling fra Vestjyske til EnergiMidt er ikke en deci- deret spaltning af en virksomhed i flere selvstændige virksomheder, jf. § 11i indtægtsrammebekendtgørelsen, idet begge virksomheder eksisterer både før og efter overdragelsen af netbevilling. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder dog ikke en særskilt bestemmelse om overdragelse af netbevil- ling fra en virksomhed til en anden, hvor begge er omfattet af indtægtsram- mereguleringen, som det er tilfældet her. Sekretariatet vurderer derfor, at § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen bør finde analog anvendelse i denne sag, idet der netop er tale om en spaltning af en indtægtsramme, og ikke som det fremgår af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen en spaltning af selve virksomheden til selvstændige virksomheder. Sekretariatet har fundet grundlag for at anvende § 11 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen analogt, da der er afgørende lighedspunkter mellem den om- talte spaltning af en virksomhed til selvstændige virksomheder i § 11 i ind- tægtsrammebekendtgørelsen og nærværende situation, hvor der foretages et spaltning af en virksomheds indtægtsramme, men at virksomhederne består efter spaltningen af den ene virksomheds indtægtsramme. Der er som nævnt ovenfor, ikke andre bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen som re- gulerer denne situation. I det følgende lægger sekretariatet derfor til grund, at summen af de nye indtægtsrammer i Vestjyske og EnergiMidt ikke kan overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer i henhold til en analog fortolkning af § 11 i indtægtsrammebekendtgørelsen. EnergiMidts reguleringspris og indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 stige som følge af, at virksomheden har fået overdraget en del af Vestjyskes net- bevilling og indtægtsramme, mens EnergiMidts leverede mængde el er uændret.1 Vestjyskes indtægtsramme vil pr. 1. januar 2013 falde som følge af, at virk- somheden afgiver en del af sin netbevilling og indtægtsramme til Energi- Midt. Det af Vestjyske afhændede net er dog vertikalt forbundet med Ener- giMidts net på lavere spændingsniveau, således at Vestjyskes leverede mængde falder efter overdragelsen svarende til den tidligere internt leverede mængde fra Vestjyske til EnergiMidt. Ændringen på Vestjyskes regule- ringspris vil derfor afhænge af, hvilken af disse to effekter, der er størst. Sekretariatet bemærker, at Vestjyske er pålagt effektiviseringskrav på kr. 45.000 i 2013,2 hvorfor der sker en overførsel af 20,3 pct. af Vestjyskes ef- fektiviseringskrav til EnergiMidt som følge af overdragelsen. Sekretariatet kan konstatere, at fordelingen af Vestjyskes indtægtsramme er fremkommet ved en gensidig aftale mellem de to parter, der hver især for- modes at varetage egne opkrævningsmuligheder hos forbrugerne. Sekretariatet træffer hermed alene afgørelse om parternes procentvise forde- ling af Vestjyskes indtægtsramme, hvor 79,70 procent af indtægtsrammens størrelse ultimo 2012 forbliver hos Vestjyske, mens 20,30 procent føres over til EnergiMidt pr. 1. januar 2013. Sekretariatet har særligt lagt vægt på, at summen af de nye indtægtsrammer 1. januar 2013 ikke overstiger sum- men af de hidtidige indtægtsrammer, jf. en analog fortolkning af indtægts- rammebekendtgørelsens § 11. Sekretariatet vurderer videre, at metoden for splittet af Vestjyskes indtægtsramme er konsistent med indtægtsrammens fastlæggelse i 2004, idet splittet er baseret på det overdragne anlægs andel af omkostningerne i 2004. Omkostningerne i 2004 må formodes at være korre- leret med de driftsmæssige indtægter i 2004, som danner baggrund for fast- læggelsen af Vestjyskes indtægtsramme.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)
Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt 1. kvartal 2018 Lovforslag fremsættes i marts 2018 3. kvartal 2018 Lovforslag træder i kraft 1. juli 2018
Fortolkning I disse Betingelser:
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
