Faglige indsatser. Overordnet gælder, at kommunernes tilbud om nedenstående faglige indsatser, kan tilpasses den enkelte kommunes serviceniveau.
Faglige indsatser. DSAM har i 2017 opdateret den eksisterende vejledning til almen praksis om KOL. xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xxxx.xx/xxx/ Desuden har en arbejdsgruppe under Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) i 2017 udarbejdet Danske KOL-Guidelines. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/000-xxxxx- kol-vejledning-2017.html. Der henvises endvidere til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL (2017)8 med hensyn til opfølgning, behandling og rehabilitering. KOL - sygdom, behandling og organisation9 kan bruges som opslagsværk til fagpersoner.
Faglige indsatser. Forløbsprogrammet beskriver såvel farmakologisk som non-farmakologisk indsats fra indlæggelse til afsluttet rehabilitering og efterfølgende livslang opfølgning i almen praksis.
Faglige indsatser. Det er ikke endeligt afklaret, hvilken effekt en reduktion af blodglukoseniveau har på risikoen for fremkomst og forværring af makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom. Nyere undersøgelser tyder på, at behand- lingsmålet for HbA1c bør individualiseres (se nedenfor), og at man hos visse patienter – inklusiv hjertepatienter – bør undgå forsøg på nær-normalisering af glukoseniveauet med en kombination af flere lægemidler. Generelt anbefales, at medikamentel behandling indledes med metformin ved diabetesdebut, uden at afvente effekt af livsstilsintervention, idet der tilstræ- bes et HbA1c < 53 mmol/mol (7,0 %). Dette kan opnås hos mange patienter, de første år efter diagnosen, uden risiko for hypoglykæmi og ser ud til at være vigtigt for senere udvikling af komplikationer. Senere i forløbet vil en så stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle mål for be- handlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og det realistisk opnåelige mål, må opvejes overfor risikoen for mikrovaskulære komplikationer. Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang diabe- tesvarighed og makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesyg- dom, frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien, og et HbA1c < 58 mmol/mol (7,5 %) anbefales aktuelt. Det sikres, at patienten optitreres til den ønskede eller maksimalt tolerable betablokade samt optimal antitrombotisk behandling, som anbefalet ovenfor.
Faglige indsatser. Anbefalinger vedrørende symptomatisk og forebyggende medicinsk behandling
Faglige indsatser. Borgere med svær hjertesvigt eller arytmier vil ikke kunne træne på hverken hospital eller i kommunalt regi på grund af hjertemæssig tilstand.
Faglige indsatser fysioterapeuterne skal være uddannede i at kunne håndtere deltagere med kardielle symptomer, herunder kende faresignaler og kunne vurdere, hvornår der skal tilkaldes lægelig assistance / ringes 112 • de sundhedsprofessionelle skal have færdigheder i basal genoplivning, ventilation og defibrillering med defibrillator eller hjertestarter • der skal forefindes maske og hjertestarter eller defibrillator • der skal være aftale om akut rådgivning via opkald til kardiolog • ved hjertestop indledning af almindelig livreddende førstehjælp inklusiv brug af hjertestarter samt opkald til 112 med anmodning om lægeambu- lance.
Faglige indsatser behandle underernæring19,20. Her er den kliniske diætist en vigtig samarbejds- partner for læger og plejepersonale ift. at optimere patientens ernæring, hvorfor der bør overvejes henvisning med henblik på dette.
Fase 2 Der er dokumentation for at borgere med iskæmisk hjertesygdom opnår nedsat risiko for re-infarkt, hjertedød og mortalitet ved diætbehandling. Det forklares ikke alene ved risikofaktorer som kolesterol, blodtryk og vægt. Også ernæringskomponenter der ikke viser direkte effekt på kolesteroltal og blod- tryk er væsentlige i beskyttelse mod iskæmisk hjertesygdom21,22,23,24. Ifølge National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering(2013)25: • bør alle med iskæmisk hjertesygdom tilbydes diætbehandling ud fra en (individuel) vurdering af den enkeltes behov • anses det for god praksis, at borgere med hjertesvigt samt borgere, der har gennemgået en hjerteklapoperation (i det tidligere postoperative forløb) vurderes i forhold til behovet for diætbehandling. Forslag til stratificering af diætbehandling til borgere med hjertesygdom i kom- mune og på hospital. Kommune, diætbehandling på hold og/eller individuelt Denne gruppe inkluderer borgere med iskæmisk hjertesygdom, NYHA26 og hjerteklapopererede. Det individuelle behov for diætbehandling undersøges i et samspil mellem borger og sundhedsfaglige27. Her kan en del af vurderingen foretages ved brug af skemaet ”HjerteKost”28,29. Skemaet er tilgængeligt på Hjerteforeningens hjemmeside (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx) og på hjemmesiden tilknyttet DHRD (www.KCKS). For at kvalitetssikre besvarelsen af skemaet bør borgeren have mulighed for støtte hertil. HjerteKost-skemaet og borgerens øvrige risikoprofil kan således danne grundlag for en vurdering af den enkeltes behov for diætbehandling. Borgerens øvrige risikoprofil kan defineres som glucoseintolerance, diabetes, dyslipidæmi inklusiv forhøjet S-triglycerid, hypertension arterialis, adipositas, AK-behandling, underernæring/fejlernæring eller anden mulitsygdom. Vægtreduktion bør overvejes hvis BMI >25kg/m² eller taljemål mænd/kvin- der hhv. >94/80 cm, og anbefales hvis BMI >30kg/m² eller taljemål mænd/ kvinder hhv. >102/88 cm. Videre bør ernæringsintervention medtænkes ved rygestopintervention med henblik på at forebygge risiko for vægtøgning30,31. Når behovet for ernæringsinterventionen er klarlagt kan diætbehandlingen foregå individueltog/eller i grupper, hvor der undervises sygdomsspecifikt og med specialiserede fagpersonerbåde ernærings- og sundhedsfaglige...
Faglige indsatser. Ved nedenstående patientgrupper skal der være adgang til patientens bio- kemi for at kunne målrette diætbehandlingen og sikre kvalitet mhp at kunne ernæringsvurdere, stille ernæringsdiagnose samt for at kunne ernæringsinter- venere og evaluere50,51,52,53. Hjertepatienter der skal diætbehandles individuelt i hospitalsregi: Familiær hyperkolesterolæmi (henvises til specialiserede centre)54. Herudover kan der være tale om hypertriglyceridæmi, kombineret hyperkole- sterolæmi, intolerans overfor statinbehandling, hjertesvigtspatienter i NYHA II-IV (se senere), ernæringsterapi fx ved kardiel kakeksi eller anden insufficient ernæringsindtag, multisygdom, hvor to eller flere sygdomme kræver diæt- behandling. Fx diabetes, hypertension, obstruktiv lungesygdom, påvirket nyrefunktion m.v.55. For gruppen af hjertesvigtspatienter gælder, at opfølgning bør foregå i hjerte- svigtklinik eller ambulatorium med personale, der er uddannet til at følge disse patienter56. Ved hjertesvigt NYHA II-IV bør der især være fokus på de svært symptoma- tiske patienter med blandt andet kardiel kakeksi, underernæring eller ufrivilligt vægttab57. Kardiel kakeksi defineres som vægttab af ikke-ødematøs vægt på ≥ 6 % indenfor de sidste 6-12 måneder og betragtes som en seriøs komplikation . Diætbehandling bør sigte mod at forebygge yderligere vægttab og sikre/fast- holde sufficient ernæring, herunder blandt andet tilstrækkeligt proteinindtag 59,60,61. Et øget proteinbehov i de sene NYHA-stadier, kan sammen med den ofte ned- satte appetit, kvalme og madlede, være en markant udfordring for borgeren62. Kardiel kakeksi bevirker en væsentlig forværring af prognosen, øget svæk- kelse og flere hospitalsindlæggelser. Ufrivilligt vægttab er en stærk prædiktor for øget dødelighed blandt hjertesvigtspatienter. Dette stiller særlige krav til ernæringsindtaget, hvorfor disse borgere må betegnes som højrisikopatienter, der bør tilbydes sygdomsspecifik individuel diætbehandling ved klinisk diætist63,64,65. Der er ikke længere konsensus omkring rutinemæssig vægtreduktion ved over- vægt og svær overvægt, netop fordi vægttab og appetitløshed er almindelige problemer i de sene stadier af sygdommen66. I de sene NYHA-stadier anbe- fales en begrænsning af salt og væske67 særligt ved væskeretention og/eller behov for diuretika68,69. Diætbehandlingen til denne patientgruppe kræver en differentieret og individualiseret tilgang således, at den enkelte patient med hjertesvigt i højere grad sikres sufficient ernæring.
Faglige indsatser. Hjerteforeningens ”Mad til patienter med hjertesvigt” danner sammen med følgende kilder70,71,72,73,74,75,76,77 baggrund for diætbehandlingen af hjertesvigt.