Fagtilsyn og projektopfølgning eksempelklausuler

Fagtilsyn og projektopfølgning. § 25. Bygherren og rådgiveren skal i rådgivningsaftalen tage stilling til, om og i hvilket omfang rådgive‐ ren skal udføre fagtilsyn, samt i hvilket omfang rådgiveren med henblik herpå skal være til stede på byg‐ gepladsen eller skal kunne tilkaldes af bygherren eller dennes entreprenør. Rådgiverens fuldmagt
Fagtilsyn og projektopfølgning. 25, stk. 1 ”Bygherren og rådgiveren skal i rådgivningsaftalen tage stil- ling til, om og i hvilket omfang rådgiveren skal udføre fagtil- syn, samt i hvilket omfang råd- giveren med henblik herpå skal være til stede på bygge- pladsen eller skal kunne tilkal- des af bygherren eller dennes entreprenør.” Vi skal i aftalen tage stil- ling til, om og i hvilket omfang rådgiveren skal udføre fagtilsyn. § 25, stk. 2 ”Fagtilsynet forestår den kvan- titative og kvalitative kontrol af entreprenørens arbejde i form af stikprøvevis tilsyn. Fagtilsynet foretager kontrol- opgaver på byggepladsen på baggrund af en af fagtilsynet udarbejdet tilsynsplan. Fagtil- synet kontrollerer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet og bygherrens kontrakt med entreprenøren.” Tilsynsplanen skal sen- des skriftlig til AU med henblik på godkendelse. § 25, stk. 3 ”De(n) projekterende skal som led i projektopfølgning yde bi- stand til fagtilsynet ved vurde- ring af opfyldelse af funktions- krav samt ved fagtilsynets vur- dering af forelagte arbejdsteg- ninger, materialeprøver, kon- struktioner og installationer.” RÅDGIVERENS FULDMAGT‌ § 26, stk. 1 ”Bygherren skal inden bygge- og anlægsarbejdets påbegyn- delse tage stilling til, om rådgi- veren skal være bemyndiget til på bygherrens vegne at for- lange eller indgå aftale med entreprenøren om ændring i arbejdets kvalitet og omfang samt om forandring med hen- syn til pris, tid og sikkerheds- stillelse som følge deraf.” Vigtigt at tage stilling til, hvilken fuldmagt rådgi- veren har til at foretage ændringer uden AU's medvirken. § 26, stk. 2 ”Hvis bygherren ikke har taget stilling til bemyndigelsens om- fang, er byggelederen eller fag- tilsynet, hvis der ikke er udpe- get en byggeledelse, bemyndi- get til på bygherrens vegne at forlange eller indgå aftale med entreprenøren om forhold som anført i stk. 1 med en merbeta- ling på højst 50.000 kr. for hver ændring og højst 5 % af entreprisesummen i alt samt en fristforlængelse på højst 5 arbejdsdage for hver ændring.” Vi kan til enhver tid æn- dre på fuldmagten på førstkommende bygher- remøder, jf. § 30, stk. 2 § 26, stk. 3 ”Rådgiveren skal løbende give bygherren skriftlig meddelelse om rådgivers dispositioner i henhold til fuldmagten efter stk. 2.” PROJEKTGENNEMGANG‌ § 27, stk. 1 ”Inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gen- nemgå det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og Rådgiver skal på AU's vegne forestå pro...
Fagtilsyn og projektopfølgning. 25. Bygherren og rådgiveren skal i rådgivningsaftalen tage stilling til, om og i hvilket omfang rådgiveren skal udføre fagtilsyn, samt i hvilket omfang rådgiveren med henblik herpå skal være til stede på byggepladsen eller skal kunne tilkaldes af bygherren eller dennes en- treprenør. Ingen Ingen Stk. 2. Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol af entreprenørens arbejde i form af stikprøvevis tilsyn. Fagtilsynet fore- tager kontrolopgaver på byggepladsen på baggrund af en af fagtilsy- net udarbejdet tilsynsplan. Fagtilsynet kontrollerer, at arbejdet udfø- res i overensstemmelse med projektet og bygherrens kontrakt med entreprenøren. Ingen Ingen

Related to Fagtilsyn og projektopfølgning

  • Forsikringens varighed og opsigelse K. Generel information

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald:

  • Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Ikrafttræden og opsigelse Lokalaftalen træder i kraft den 1. marts 2007 og kan kun bortfalde, hvis der er opnået enighed herom. Såfremt en af parterne ønsker ændringer i eller bortfald af lokalaftalen, er parterne forpligtet til at optage forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås at la- de sagen behandle ved et mæglingsmøde evt. organisationsmøde, jfr. IO § 8, stk. 3. Spørgsmål om opsigelse af denne lokalaftale kan således ikke gøres til genstand for fag- lig voldgift. Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændring i eller bortfald af lokalaf- talen, fortsætter den uændret i enhver henseende. For Post Danmark A/S (Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxx Xxxxxxxx) Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens overenskomst, §§ 9-10, § 12, § 13, stk. 2-5 og stk. 6 afsnit 1-2 og afsnit 3 første punktum samt §§ 14 -15 og 18-20 samt bilag 13. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da medarbejderen atter kan forlade dette. I relation hertil bemærkes, at arbejdsfri ophold, jf. § 2, stk. 11-13 betragtes som arbejds- tid, i det omfang de pågældende perioder medregnes helt eller delvis i arbejdstidsopgø- relsen. Vedrørende arbejdstid og hviletid henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende af- grænsninger fastsat i henhold til arbejdsmiljøloven.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.