Forsikringspligt. I princippet har alle, der beskæftiger medhjælp både i er- hverv og i privat husholdning, pligt til at købe en arbejds- skadeforsikring, som så betaler erstatning i tilfælde af en arbejdsskade. Forsikringspligten gælder ikke for staten og kommunerne, der i stedet for at forsikre sig, selv må betale erstatning ved en arbejdsskade. Privatpersoner, der i et kalenderår beskæftiger medhjælp i husholdningen i højst 400 timer, skal heller ikke købe en arbejdsskadeforsikring. I stedet vil en tilskadekommen medhjælp få erstatningen betalt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forsikringspligt. Ofte vil den forsikringspligt, som én af parterne i forhold til den anden påtager sig, være afgjort af leveringsklausulerne for et af kontrakten omhandlet varekøb, idet klausulerne fastlægger, hvem der skal tegne transportforsikring. Der kan dog være brug for forsikringsbestemmelser herud- over; inden for varehandelen omfatter en forsikringspligt fx ikke uden særlig aftale pligt til at tegne krigsrisikoforsikring. En videregående forsikringspligt, som i mange forhold kan være hensigtsmæssig, vil ligeledes kræve en specifikation i kon- trakten. En misligholdelse af forsikringspligten vil på objektivt grund- lag føre til, at den part, der skulle have tegnet forsikringen, hæf- ter for følgerne af, at forsikringen ikke blev tegnet. Hvis leasingtageren ifølge leasingkontrakten forpligter sig til at holde det leasede forsikret, men forsømmer denne pligt, vil han på objektivt grundlag være ansvarlig for det tab, leasingsel- skabet lider ved at miste leasinggenstanden uden at have dette tab fortsikringsdækket. Skønt det ellers er udgangspunktet efter Danske Lovs 5-8-14, at den, der har anden mands gods i forva- ring (uden for låneforhold, jf. DL 5-8-1, hvor der er objektivt an- svar), kun er ansvarlig i tilfælde af sin culpøse forsømmelse (og da med omvendt bevisbyrde herfor), drejer sagen 180 grader, så- fremt man betragter leasingtageren, der har forsømt sin forsik- ringspligt: Han er nu på objektivt grundlag ansvarlig for leasing- selskabets tab i anledning af den uforsikrede begivenhed, der rammer det leasede (men får til gengæld fuldt skattefradrag for tabet, jf. TfS 1986.676 LSK om en bogtrykkers forsømmelse af forsikringspligten for leasede trykkerimaskiner). Køberen af et produkt kan være interesseret i, at sælgeren har tegnet en produktansvarsforsikring, især hvis produktet skal vi- deresælges på et marked, hvor reglerne om produktansvar (an- svar for farlige egenskaber) kan virke belastende. Eksempelvis kan nævnes, at varer normalt ikke kan sælges på det nordamerikanske marked uden at være dækket af en produkt- ansvarsforsikring. Mens der i sagens natur intet kan aftales i forhold til den for- bruger, der udsættes for tab som følge af tings- eller personskade forårsaget af det pågældende produkt, er der aftalefrihed både 1) mellem erhvervsdrivende, der leverer hhv. køber produkter til videresalg til private, og 2) en leverandør, der sælger et produkt til en erhvervsdrivende, som lider skade ved produktet. Fx kan to virksomheder, der begge vil kunne tænke...