Forsikringsselskabsmodellen. Det vil her diskuteres hvorvidt forsikringsselskaber kan anses for at være interessenter i at finansiere eller medfinansierer softwareselskabet der producerer software som medicinsk udstyr. Det vurderes at forsikringsselskaberne som andre selskaber er profitmaksimerende, hvorfor forsikringsselskaberne vurderes at ville mindske deres omkostninger på deres forsikringstagere og fokusere på at mindske risikoen ved behandlingsforløb for ikke at skulle betale en større forsikringspræmie. Ydermere må forsikringsselskaberne anses for at have incitament til at finansiere innovation inden for digital sundhed. En forsikringsbaseret kompensationsmodel kunne tænkes at indebære, at softwaren som digitalt udstyr initieres af et samarbejde mellem forsikringsselskabet og softwareselskabet, hvor en fælles forståelse for en mangel i patientens behandlingsforløb eksistere. Herefter vil IP-rettighederne ligge i softwareselskabet, hvortil de to parter indgår kontraktuelt i et samarbejde hvor softwaren stilles gratis til rådighed for forsikringsselskabets kunder gennem en licens struktur. Før forsikringsselskabet kan redegøre for en økonomisk besparelse ved at investere i en digital løsning, må selskabet have evidens for en reducering i de udbetalinger de hensat ville have haft mod deres kunders uarbejdsdygtighed i forbindelse med sygdom, før det ses økonomisk attraktivt for forsikringsselskabet at medfinansiere en digital løsning med softwareselskabet. Det bemærkes yderligere at softwareselskabet som behandles i kapitel 2, flere gange har været i dialog med forsikringsselskabet TRYG, om projekter til deres forsikringstagere for at sikre langsigtede besparelser samt give forsikringsselskabet en konkurrencefordel. Det kan ligeledes ses som en konkurrence fordel for forsikringsselskabet at kunne stille en forbedret behandlingsmulighed til rådighed for deres kunder, og på samme tid opsamle data omkring hvorvidt forsikringstageren overholder deres behandlingsplaner. På baggrund af ovenstående kan forsikringsselskabet godt anses for at være en potentiel medkontrahent, såfremt der kan bevises økonomisk incitament samt en besparelse for dem på kort eller lang sigt, hvorfor dette vil ses som værende værdiskabende og i forsikringsselskabets interesse. Denne model er dog ikke uden komplikationer i forbindelse med kommercialiseringen af digital sundhed, da dette tillægger den økonomiske byrde på de private selskaber, hvor forsikringsselskabet driver innovationen inden for den digitale sund...
