Kommercialisering og den danske model eksempelklausuler

Kommercialisering og den danske model. Der vil i afhandlingens genstandsfelt nøje overvejes kommercialiseringen og hvilke aflønningsmodeller samt besparelser på transaktionsomkostninger, der er aktuelle og altafgørende for softwareselskabet og den offentlige sundhedssektor. Det synes derfor essentielt at analysere de aflønningsmodeller der anvendes i praksis i den danske model. De aflønningsmodeller der eksisterer i den danske model, når softwareselskabet gerne vil producere software som medicinsk udstyr er som følgende: i) udviklingen af softwaren som medicinsk udstyr medfinansieres af et privat farmaceutselskab, hvor farmaceutselskabet har en væsentlig interesse i at patienter påbegynder behandlingsforløbet hurtigere og modtager den korrekte dosis af deres præparat. Hertil vurderes det at farmaceutselskabet ønsker at medfinansierer digitale løsninger og rulle dem ud i markeder hvor deres præparater anbefales af lokale guidelines.131 ii) Softwaren som medicinsk udstyr stilles til rådighed af softwareselskabet gratis til det offentlige, mod en offentlig udveksling af beskyttede data. iii) Softwaren produceres og stilles til rådighed for patienten/slutbrugeren mod direkte betaling som ikke kompenseres af staten gennem sygesikringen. Det må hertil udledes at softwareselskabet under alle omstændigheder har brug for startkapital for at kunne ansætte og producere den løsning de har bestemt de vil introducere til markedet. 130 Se bilag 1, Interview med Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, 10. marts. 2023 131 Ibid Det antages at et privat farmaceutselskab overordnede fokus er at fungere profitmaksimerende. Ydermere antages det at farmaceutselskaberne får deres indtægter og opnår profit ved salg af medicin, eftersom heller ikke de kan få kompensation for software med medicinsk anvendelse. Ud fra disse to antagelser må det kunne lægges til grund at det derfor er lukrativt for farmaceutselskabet at de patienter der normalt behandles med deres præparat, starter behandlingen hurtigere hvilket giver farmaceutselskabet et længere mere korrekt behandlingsforløb hvilket øger deres salg. Som eksempel kan der tages udgangspunkt i farmaceutselskaber der producerer insulinpræparater, hvorfor insulin kan være dødeligt hvis fejldoseret. De anerkendte statistikker fortæller, at patienter gennemsnitligt påbegynder insulin behandling seks år for sent, hvorfor der her en mulighed for både indtjening for farmaceutselskaberne der producerer insulin, samt en yderligere omkostning for det offentlige og eventuelt forsikringsselskaber de...

Related to Kommercialisering og den danske model

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.

  • Udstyr 6.1 Alle kabler frem til den monterede fiberboks, alt udstyr installeret eller udleveret af fibernetselskabet og fiberboksen tilhører fibernetselskabet, medmin- dre andet er aftalt mellem parterne. Abonnenten har ingen ret til at sælge, udleje pantsætte, eller på anden måde disponere over hverken kabler, fiber- boks eller andet udstyr leveret af fibernetselskabet. 6.2 Abonnenten er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt på fibernetselskabets udstyr og installationer på installationsadressen, ligesom abonnenten bærer risikoen for tyveri, bortkomst, hændelige skader og lynnedslag. Abonnenten må ikke foretage ændringer eller nogen form for indgreb i udstyr etableret eller udleveret af fibernetselskabet, ligesom der ikke må flyttes på kabler eller fastmonteret udstyr. 6.3 Eventuelt defekt udstyr returneres til fibernetselska- bet, der inden for rimelig tid vil erstatte det defekte udstyr med andet tilsvarende funktionsdygtigt udstyr. Fibernetselskabet er ikke forpligtet til at levere nyt udstyr til abonnenten. 6.4 Alle kabler, udstyr og andre installationer internt i abonnentens ejendom, som abonnenten tilslutter til fiberboksen, og som ikke er udleveret af fiber- netselskabet, er abonnentens eget ansvar og risiko og fibernetselskabet uvedkommende. Abonnenten skal sikre sig, at sådant udstyr er beregnet til at kunne tilsluttes fibernettet, og at dette anvendes i overensstemmelse med sit formål. 6.5 Hvis udstyr eller interne netværk, der tilsluttes fiber- nettet, giver anledning til forstyrrelser af fibernet- tet eller de tjenester, der leveres på fibernettet, er abonnenten forpligtet til straks efter påkrav herom fra fibernetselskabet at frakoble sådant udstyr og/ eller interne netværk, samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger mod de opståede forstyrrelser. 6.6 Undlader abonnenten at efterkomme et påkrav fra fibernetselskabet som omtalt i punkt 6.5, anses dette for væsentlig misligholdelse, der berettiger fibernetselskabet til at lukke for de tjenester, som fibernetselskabet leverer til abonnenten. 6.7 Abonnenten skal sikre, at den nødvendige elfor- syning er til stede til at sikre brugen og driften af det af fibernetselskabet installerede udstyr, her- under fiberboksen. Udgifter forbundet hermed påhviler abonnenten.