Følsomhedsberegninger eksempelklausuler

Følsomhedsberegninger. Klager gør gældende, at det ved vurderingen af, om det samfundsøkono- miske overskud opfylder betingelsen om at være væsentligt og robust, jf. klagepunkt 1, er afgørende, at der foretages følsomhedsanalyser. Det er klagers opfattelse, at kommunen burde have været særligt opmærk- som på projektets følsomhedsberegninger på grund af projektets beskedne samfundsøkonomiske overskud. Klager henviser i den forbindelse til vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005 (revideret juli 2007), afsnit 4.9, hvoraf blandt andet fremgår, at: ”Følsomhedsanalyser er lige så vigtige som det centrale resultat, idet de tester resultaternes robusthed overfor større eller mindre ændringer i centrale, usikre forudsætninger.”, og at ”Parametrene [i den samfundsøkonomiske vurdering] er behæftet med varierende grader af usikkerhed, ligesom det er forskelligt, hvor følsomt overskuddet er over for ændringer i parametrene. Følsomhedsberegnin- ger bør derfor indkredse og fokusere på de parametre, som på samme tid Klager henviser endvidere til Energistyrelsens forudsætninger for de sam- fundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014, afsnit 2.5, hvoraf fremgår, at: ”Det bør generelt altid overvejes, hvilke forudsætnin- ger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald, og for disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund.” På den baggrund bemærker klager, at det samfundsøkonomiske overskud i et projektforslag skal være af en sådan størrelse, at overskuddet kan modstå ændringer i centrale usikre forudsætninger. Klager gør i den forbindelse gældende, at klagers indsigelser til de fakti- ske forudsætninger i den samfundsøkonomiske vurdering, jf. klagepunkt 3, viser, at projektforslaget ikke kan tåle udsving i centrale forudsætnin- ger, hvorfor projektet ikke kan godkendes. Det er klagers opfattelse, at det er en klar fejl, at kommunen ikke har sik- ret, at der er foretaget relevante følsomhedsberegninger, og i øvrigt ikke har sikret, at det samfundsøkonomiske overskud kan modstå udsving i centrale forudsætninger. Klager bemærker hertil, at Randers Kommune i den påklagede afgørelse alene har anset det for relevant at betragte konsekvenserne af, at tilslut- ningstakten forlænges fra 5 til 10 år. På trods af at den samfundsøkono- miske projektfordel bliver negativ ved indregning af en tilslutningstakt på 10 år, har kommunen vurderet, at det samfundsøkonomiske overskud på 800....