Generalisering eksempelklausuler

Generalisering. Da vores undersøgelse bygger på 16 interviews med forskellige informanter, er vi bevidste om, at vores undersøgelse ikke er repræsentativ i positivistisk forstand, hvilket ligeledes ikke er hensigten med spe- cialet. Derimod har hensigten fra start været at opnå en forståelse for, hvordan forskellige virksomhe- der inden for forskellige brancher i Danmark opfatter og arbejder med intern revision relativt til hinan- den og sammenlignet med teorien inden for området og ud fra dette fremhæve ligheder og forskelle i værdiskabelsen samt udlede læring heraf. Inden for kvalitativ metode arbejdes der med analytisk generaliserbarhed i stedet for statisk generaliserbar- hed, hvorfor generaliserbarheden består i at sammenholde undersøgelsens resultater med teori ▇▇▇▇▇ casestudier inden for området. På denne måde ses det, ”[…] om der er overensstemmelse ▇▇▇▇▇▇ den specifikke undersøgelses resultater og teorien/øvrige casestudiers resultater” (▇▇▇▇▇▇▇▇ & ▇▇▇-▇▇▇▇▇, 2010, s. 45). Også ▇▇▇▇▇ & ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ (2009) omtaler analytisk generaliserbarhed. Vi har sammenholdt informanternes svar med andre eksterne undersøgelser (se afsnit 3.4) og videnskabelige artikler inden for området (se afsnit 3.2), og vi ser overensstemmelser på mange områder, eks. vigtigheden af opera- tionel revision, risikostyring, uafhængighed, indsigt, governanceprocesser, strategi og kommunikation med stakeholders. Det er værd at bemærke, at de områder, der kun fremhæves som værdiskabende ▇▇ ▇▇▇▇▇ informan- ter, også kan være det for andre. Resultaterne er et udtryk for, hvad der blevet sagt under de pågæl- dende interview og er sandsynligvis ikke fyldestgørende for, hvad hver enkelt informant anser for at være værdiskabende intern revision. Det vil kræve yderligere og mere omfattende undersøgelser at få belyst dette i dybden.