KVALITETSKRITERIER eksempelklausuler

KVALITETSKRITERIER. Overordnet set anser vi kvaliteten xx xxxxx undersøgelse med afsæt i specialets hermeneutiske viden- skabsteoretiske udgangspunkt, hvilket indebærer bevidsthed om, at viden ikke er værdifri, og sandhed vurderes via kohærens. Den viden, der produceres under et interview, afhænger af det sociale samspil, der xx xxxxxx infor- manten og intervieweren. Interviewerens færdigheder, herunder viden om interviewemnet, har xxxxx- xxxx (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 100). Xxxxx & Xxxxxxxxx (2009) hævder, at det kvalitative forsk- ningsinterview skal anses for et håndværk, hvorfor vi i følgende afsnit ønsker at belyse vores færdighe- der og mangler som interviewer, da dette har betydning for kvaliteten af den producerede viden. ”De færdigheder, den viden og de personlige skøn, der er nødvendige for at udføre et kvalitativt inter- view af høj kvalitet, forudsætter omfattende træning” (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 107): Det kan dis- kuteres, hvor høj grad af træning vi har som interviewere. Den ene af os har erfaring med at interviewe fra forskellige opgaver på bacheloren, hvorfor vi valgte hende som hovedinterviewer til samtlige inter- views. Xxxxx & Xxxxxxxxx (2009) argumenterer for, at interviewhåndværket læres i praksis. I takt med at vi afholdt interviewene, øgedes vores evner som interviewer. Vi er bevidste om, at vi ikke mestrer det kvalitative forskningsinterview som håndværk fuldt ud.
KVALITETSKRITERIER. Hvad er s kriterierne for om denne forskning lykkes i sin bestr belse p at producere ny viden om en bestemt gruppe menneskers oplevelse af deres situation i samfundet og deres forst else af de positioner der pr ger denne situation. Med den narrative erkendem de er det som sagt v sentligt at forskningen med sit produkt form r at formidle b de f nomenets kompleksitet og skabe en ramme som giver en vis orden i kompleksiteten. Det handler om at denne form for forskning tilstr ber at give nye muligheder for erkendelse ved at konstruere optikker der b de viser og vinkler perspektiver p tilgangen til det udforskede. Den nye viden, som det er ambitionen at producere, er alts af formen: Hvis man ser det udforskede fra disse vinkler, giver det nye muligheder for at forholde sig til det udforskede felt og muligheder for at stille nye spłrgsm l. Denne forskning har alts ikke en ambition om at finde den egentlige sandhed om unge kvindelige indvandrere i Danmark. Det ligger i dens ontologiske ramme at en s dan sandhed ikke findes. Ambitionen er derimod at tilbyde nye perspektiver at spłrge ud fra n r der łnskes viden om denne gruppe. Det er i s rdeleshed en ambition at vise hvordan den m de man samfundsm ssigt forholder sig, er med til at positionere gruppen s det ogs bliver muligt at spłrge p nye m der til dette forhold. Hvad ang r generaliseringer af den gennemfłrte forskning, h vder denne tilgang ikke at man ud fra det foreliggende materiale og den narrative erkendem de kan slutte sig til hvordan alle kvinder med indvandrerbaggrund oplever deres liv i Danmark. Ambitionen - at kunne freml gge noget af generel gyldighed - er p et andet niveau. Det handler i hłj grad om de koder, normer, tendenser og diskurser som jeg som forsker opsporer og opdyrker p baggrund af respondenternes fort llinger. Disse błr v re i berłring med relevante bev gelser i samfundet, og de błr v re genkendelige for l seren. Det handler om at ambitionen om at give anledning til nye spłrgsm l m korrespondere i et vist omfang med eksisterende bev gelser i samfundet. Det handler ogs om at hvis ikke der kan etableres forbindelseslinier til brede tendenser i de samfundsforhold der udforskes, s er forskningen af meget begr nset interesse. En anden ambition for dette forskningsprojekt er at konstruere en bestemt analytisk tilgang, afprłve den og formidle denne afprłvning. Det drejer sig om det omtalte analytiske dobbeltperspektiv som jeg har afprłvet og tillempet undervejs i forskningsprocessen. Ogs her e...
KVALITETSKRITERIER. For at sikre kvaliteten af afhandlingen gøres der brug af triangulering, hvilket med andre ord vil sige, at der bruges flere metoder i form af både kvantitativ og kvalitativ metode. Selve kvalitetskriterierne er validitet, reliabilitet og tilstrækkelighed, som vil blive behandlet i det følgende (Xxxxx & Xxxxxxxx, 2003).

Related to KVALITETSKRITERIER

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Kvalitet 9.1 Minimumkvaliteten af de leverede roer ved Modtagelsesstedet skal:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende peri- ode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.