Hvad er en efterskole? eksempelklausuler

Hvad er en efterskole?. Efterskolen er en unik dansk skoleform, hvor unge mellem 14 og 18 år kan tage et eller flere af de sidste år af skoleforløbet. Efterskolerne tager sig af både de unges faglige og personlige udvikling og ruster dem til fremtidige uddannelses­ og karrierevalg. En efterskole modtager tilskud fra staten, og herudover betaler elevens forældre eller andre skolepenge, også kaldet egenbetaling.

Related to Hvad er en efterskole?

  • Hvad er ikke dækket Forsikringen dækker ikke skade på følgende ting: • Motoriserede og elektriske køretøjer, fx el-cykler, el-kørestole og el-løbehjul. • Ure, medmindre der er tale om smartwatches, sports- og aktivitetsure. • Elektrisk legetøj med hjul. • Løse dele til elektronik, fx kabler, tasker, batterier, hukommel- seskort mv. • Modelfly, droner og lignende. • Lånte og lejede ting de første 30 dage, se dog under Ansvar afsnit 7. Forsikringen dækker ikke skade på dine ting, • der er dækket eller undtaget et andet sted i betingelserne. • når din bolig er udlejet, medmindre du har tilvalgt Udlejnings­ dækning, se afsnit 5.11. • der sker ved kørsel på bane eller under deltagelse i konkur- rence, medmindre du har tilvalgt Udvidet cykel, se afsnit 5.13 og 5.14. • der er indleveret til transport mod betaling, fx ved flytning. • der skyldes slitage, alder, mangelfuld vedligeholdelse, forkert brug eller ved påføring af forkert pleje- eller rengøringsmiddel. • der skyldes forkert udført reparation og service. • der udelukkende er kosmetiske, fx farveforskelle, ridser, skrammer og afskalning, medmindre den kosmetiske skade betyder, at tingen ikke længere kan bruges • der er dækket af garanti, serviceordning eller sælgeransvar i henhold til køberetlige regler. • som følge af funktionsfejl på apparater, der er 4 år eller derover • som følge af virus- og hackerangreb og lignende. • der er forvoldt af dyr, fx når dyret bider eller kradser i ting, eller når dyret er årsag til, at personer falder eller ting vælter. • der skyldes mangelfuld emballering eller udflydende væsker, når dine ting er indskrevet som bagage. • der skyldes forsæt eller, når du har udvist grov uagtsomhed. Herudover dækker forsikringen ikke tab af software og data mv. herunder digitalbilleder og musikfiler.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Hvilke skader er dækket? Det fremgår af policen, om der er købt dækning for Udbo. • I det grønne område, under A. Forsikringen dækker, fremgår de skadetyper der er omfattet. • I det røde område, under B. Forsikringen dækker ikke, fremgår undtagelserne.

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvad dækkes ikke Forsikringen dækker ikke ansvar for:

  • Hvad dækkes Ansvarsforsikringen dækker den sikredes ansvar for skade forvoldt ved motorkøretøjets brug som køretøj.

  • Hvem er omfattet Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Bemærkning I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen. Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse. Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager undervisning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale. Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomsskolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet. Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41). Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen: - Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen - Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne. Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet. Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Hvad er dækket Bagagedækningen omfatter og dækker de samme ting, som fremgår af dækningsskemaet for indboforsikringen, når tingene medbringes på ferie eller sendes som rejsegods. Rejsegods, der sendes med fly eller tog, er desuden dækket ved bortkomst eller beskadigelse. For bagagedækningen gælder de samme erstatningsregler, som gælder for indboforsikringen, jf. pkt. 15.