Hvad virker godt i tværgående projektsamarbejde? eksempelklausuler

Hvad virker godt i tværgående projektsamarbejde?. De kommunale projektledere oplever at samarbejdet med NST, LBST (jordfordelingsplanlægger) og landboforeningen er meget værdifuldt og i stand til at flytte mere, end projektlederne ville kunne hver for sig. Det skyldes de mange fagligheder og kompetencer, baglande og den fælles positive samarbejdsvilje. Der er en fælles erkendelse i projektgruppen af, at deltagerne er lige parter om at få projektet til at lykkes. Nørreådalen er et komplekst projekt, og for at komme i mål, er det nødt til at ske på tværs af alle deltagere i projektsamarbejdet og samtidigt. Projektlederne og jordfordelingsplanlægger fremhæver, at samarbejdet om at gå fra overordnet strategi til konkrete projektplaner er givende og ”skubber til hinanden” på en konstruktiv måde. Jordfordelingsplanlæggerne kan skubbe på, at ”fluffy” mål og strategier omsættes til konkrete pro- jektplaner med muligheder, som kan forelægges lodsejerne. Omvendt bidrager de overordnede strategier til, at jordfordelingsplanlæggeren kan se på tværs af delprojekter og forfølge nye synergi- muligheder undervejs. (se rollefordeling næste side) - Viborg Kommune har en veletableret projektorganisation, hvor medarbejdere ikke samtidigt er myndighedssagsbehandlere. Desuden er der politisk opbakning og vilje til arbejdet med projekter. Samtidigt har kommunen fysisk planlægning, landdistriktsudvikling og turisme un- der sit ressort. Det giver mulighed for at se på tværs af klima, natur, miljø, erhverv, bosæt- ning mv. - NST er løftestang i jordfordelingsprojekterne og har ekspertise og redskaber, som kommu- nen ikke har. - Landbrugsstyrelsen deltager med jordfordelingsplanlæggere – i alt deltager tre jordforde- lingsplanlæggere på tværs af delprojekterne. Det fordrer tæt koordinering-, - LIFE IP er et godt afsæt for at samarbejde og tænke stort, og projektet indeholder supple- rende finansieringsmuligheder. - Landboforening er en vigtig budbringer om mulighederne for projektdeltagelse til lods- ejerne. Lokale aktører peger på, at nyhedsbrevet er vigtigt for at sikre viden-udveksling og holde sammen på interessenterne. Aktørerne kommer ikke nødvendigvis af sig selv ind på hjemmesiderne, hvor man kan holde sig opdateret om projekterne, så det er vigtigt, at links bliver serveret i nyheds- breve. Nyhedsbreve kan også bidrage til at skabe overblik mellem de forskellige delprojekter, de- res respektive muligheder og samspillet. Alle de forskellige projektordninger kan virke overvæl- dende, og lokale aktører kan føle, at de burde s...

Related to Hvad virker godt i tværgående projektsamarbejde?

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx (FSTS) Fuldmægtig Tlf. +00 00000000

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Rejseforsikringen dækker

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.