Helhedsplaner for det åbne land eksempelklausuler

Helhedsplaner for det åbne land. Der mangler planredskaber til at omsætte en lang række kommuneplantemaer til områdepla- ner, hvor kommuneplanens politiske mål udmøntes på en måde, der samler lokal opbakning og på balanceret vis opfylder en bred vifte af samfundsmål. Helhedsplaner for det åbne land akti- verer og inddrager berørte borgere, der bor og driver erhverv i området. Inddragelsen er såle- des ”tættere på” end kommuneplanen. Det multifunktionelle fokus på landskabets potentialer omfatter både prioritering af dyrkningssikre arealer til fødevareproduktion samt prioritering af arealer til at opfylde samfundsmål for natur, miljø, klima, friluftsliv mv. Det samlede blik på are- aler lægger et afvejet og fælles udviklingsspor, der både giver sikkerhed for landbrugets inve- steringer og driftsøkonomi og et prioriteringsgrundlag for samfundsøkonomi. Kommunerne har en folkeoplysende og faciliterende rolle i at skabe fælles retning for lokal udvikling.
Helhedsplaner for det åbne land. Der mangler planredskaber til at omsætte en lang række kommuneplantemaer til områdepla- ner, hvor kommuneplanens politiske mål udmøntes på en måde, der samler lokal opbakning og på balanceret vis opfylder en bred vifte af samfundsmål. Helhedsplaner, som den, der er udar- bejdet for Sdr. Xxxxxx Xxxx, aktiverer og inddrager berørte borgere, der bor og driver erhverv i området. Inddragelsen er således ”tættere på” end kommuneplanen. Det multifunktionelle fo- kus på landskabets potentialer omfatter både prioritering af dyrkningssikre arealer til fødevare- produktion samt prioritering af arealer til at opfylde samfundsmål for biodiversitet, miljø, klima, friluftsliv mv. Det samlede blik på arealer lægger et afvejet og fælles udviklingsspor, der både giver sikkerhed for landbrugets investeringer og driftsøkonomi samt et prioriteringsgrundlag for samfundsøkonomi. Kommunerne har en folkeoplysende og faciliterende rolle i at skabe fælles retning for lokal udvikling. Hvis betydende projektfinansieringer fra andre projektordninger, f.eks. klima-lavbund og LIFE- programmet ikke nødvendigvis skulle være på plads fra starten, men kunne udvikles undervejs, ville flere kommuner kunne drage nytte af lodsejernes positive indstilling til multifunktionel jord- fordeling, som dermed kunne blive indgangen til at modne omstilling og få øvrig finansiering på plads (konkret forhandling med lodsejere må dog være bundet op på sikker finansiering). Overordnet er der brug for en længerevarende MUFJO, gerne med indbyggede delkendelser. To år er ikke særlig lang tid til at udnytte de potentialer, der er i et givent projektområde. Der er ligeledes behov for en fleksibel tilgang, hvor der er plads til at yderligere del-projekter, der ikke er fastlagt i MUFJO-ansøgningen, kan realiseres.

Related to Helhedsplaner for det åbne land

  • Hvilke skader er dækket? Det fremgår af policen, om der er købt dækning for Udbo. • I det grønne område, under A. Forsikringen dækker, fremgår de skadetyper der er omfattet. • I det røde område, under B. Forsikringen dækker ikke, fremgår undtagelserne.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Baggrund og formål Baggrunden for Aftalen er, at [et konsortium bestående af […]/virksomheden […]] i et ud- bud har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og har foranlediget stiftelse af OPP- selskabet, der er stiftet med følgende ejere: […] […] Formålet med Aftalen er at etablere et Offentlig-Privat Partnerskab, hvorved OPP-selskabet mod betaling af et fastsat vederlag påtager sig et totaløkonomisk ansvar for projektering, renovering, vedligehold, drift samt i nærmere bestemt omfang finansiering af renoveringen af Aktivet. Efter færdiggørelse af renoveringen, tilbageleveres Aktivet til Bestiller (Ibrug- tagningstidspunktet) med henblik på Bestillers brug af Aktivet, sideløbende med at OPP- selskabet har ansvaret for Driften i […] år. Det tilsigtes herved at optimere projektets total- økonomi gennem at fremme samtænkning mellem renovering, vedligeholdelse og drift af en aktiv over en længere periode. Herudover er formålet med Aftalen at sikre Bestiller budget- sikkerhed i kontraktens løbetid. Ejerskabet til Aktivet forbliver hos Bestiller i hele aftalepe- rioden. Partnerskabets formål er videre at sikre mulighederne for effektive og innovative opgave- løsninger i et langsigtet samarbejde. Da der er tale om en lang kontraktperiode, kan Bestil- lers behov ændre sig over tid. Derfor er det efter Aftalen muligt løbende, herunder i Drifts- fasen, at ændre, udvide og justere ydelsernes omfang og karakter under hensyntagen til Be- stillers behov og økonomiske prioriteringer, jf. punkt 3. Aftalen vedrører en samlet ydelse, hvorfor Driften ikke skal genudbydes før Aftalens ordinære ophør. Dette modificeres dog af reglerne om genudbud af visse serviceydelser, jf. punkt 6.2. Det er Parternes fælles målsætning, at hverken Bestiller eller andre offentlige enheder skal bruge ressourcer på Arbejdet og Driften, ud over hvad der fremgår af Aftalen. Aftalen omfatter såvel OPP-selskabets renovering af Aktivet samt Driften heraf. OPP- selskabet bærer ethvert ansvar forbundet med Aftalens opfyldelse, medmindre der indtræder forhold, for hvilke Bestiller bærer risikoen, jf. punkt 10.1. Dette betyder, at OPP-selskabet ligeledes bærer risikoen for de dele af Aktivet, som OPP-selskabet ikke har udført arbejde på som en del af renoveringen af Aktivet.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Øvrige vilkår 4.1 De udstedte tegningsoptioner skal i øvrigt være undergivet vilkårene i Bilag 1 til Selskabets vedtægter, i det omfang bestemmelserne i Bilag 1 ikke er udtrykkeligt fraveget i nærværende Bilag 2.

  • Særlige vilkår Følgende særlige vilkår gælder for visse løsninger. Hvis disse særlige vilkår er i modstrid med resten af aftalen, vil disse særlige vilkår være gældende og have forrang med hensyn til de relevante løsninger.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandforsyningens indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af eksempelvis landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.