Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.
Valg af tillidsrepræsentanter Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 7, jf. § 16. Stk. 1. På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Stk. 2. Hvis medarbejderne og institutionens ledelse er enige herom, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i regionen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen. Stk. 4. To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en til- lidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst 1/2 års tilknytning til re- gionen. Elever på erhvervsuddannelserne (EUD-elever) er ikke valgbare. Valget anmel- des skriftligt af vedkommende organisation over for regionen. Regionen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget inden for en frist på 3 uger fra mod- tagelse af meddelelse fra organisationen. Stk. 6. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræ- sentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 - 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 5, 2.- 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.
Faglig voldgift a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løs- ning af uoverensstemmelsen, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift. Der henvises til overenskomstens bilag 11. Der henvises endvidere til parternes organisationsaftale om fo- rum for sager med påstand om urimelig afskedigelse efter over- enskomstens implementering af EU-direktiver. b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mødet skriftligt begære afholdelse af faglig vold- gift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale. c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræsentanter fra hver af parterne. d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for de- res kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsret- ten. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en for- mand/opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at ud- pege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag. e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne. f. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående or- ganisation i hænde senest kl. 16.00, 30 arbejdsdage før retsmø- det. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, så- fremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsfor- manden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 ar- bejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, så- fremt den er den modstående organisation og retsformand i hænde senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt. g. Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afslut- tet og kan ikke rejses igen. Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000. Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 16 arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den mod- stående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 8 arbejdsdage før retsmødet. h. Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000. Fristen for aflevering af replik er herefter senest kl. 16.00, 12 ar- bejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 8 arbejdsdage før retsmødet. i. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisati- onsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. j. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretnings- gang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende reg- ler. I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgø- res ved simpelt flertal. k. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres. Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Afskedigelse af tillidsrepræsentant a. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give denne et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. b. Parterne anbefaler, at en virksomhed, der påtænker at afskedige en tillidsre- præsentant, kontakter sin organisation med henblik på eventuel afholdelse af møde under parternes medvirken inden afskedigelsen. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt. c. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en handicaphjælper fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskedi- ges, eller at den pågældendes stilling forringes. d. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelsesperioden, og inden FOA har haft mulighed for at få afskedigelsen prøvet ved fagretlig behandling, medmindre der er lokal enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb. e. Fastholder ledelsen afskedigelsen af en tillidsrepræsentant, efter at afskedi- gelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er virksomheden ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse. f. Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og stør- relsen af tillidsrepræsentantens eventuelle godtgørelse afgøres endeligt ved faglig voldgift. g. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten. h. Såfremt FOA hævder, at afskedigelse af en tillidsrepræsentant er urimelig, kan der fremsættes krav om erstatning, respektive genansættelse, i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Dette spørgsmål kan sammen med spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tvingende årsager til afskedigelsen, behandles under en og samme sag ved en faglig voldgift.