Inden for indsatsområdet eksempelklausuler

Inden for indsatsområdet. Arter og tør natur” blev de faglige kompetencer styrket markant i 2020, og derfor har udviklingen været lidt langsommere i 2021. Vi har dog fået besat et professorat med fokus på biodiversitet, der ved brug af fotofælder og kunstig intelligens kan indsamle store mængder økologisk data med stor nøjagtighed og langt billigere end ved traditionelle måder. Der er igangsat to ph.d.’er inden for samme område. Modelgruppen, der arbejder med simulering af socio-økologiske systemer (SESS) har haft succes med flere store EU-ansøgninger og har fået udvidet staben med en systemudvikler og en forsker. For indsatsområdet ”Søer og vandløb” blev der i 2021 gennemført midlertidige ansættelse af videnskabeligt personale, der dækker områderne sø- og vandløbsøkologi, landovervågning og arbejde med databaser. Et antal ph.d.-studerende er tilknyttet forskningsprojekter inden for søer og vandløb: Tre i sø-økologi, 1 i vandløbsøkologi samt 1 i oplandsanalyser. Sø- og oplandsmodelleringsdelen er i 2021 blevet styrket i form af en besat Tenure Track stilling samt en 2-årig Post Doc stilling. Desuden blev der opslået en lektorstilling med ansættelse i 2022 ligesom en eksisterende Tenure Track ved sin midtvejsevaluering blev vurderet seniorforsker-egnet, hvorfor slutevalueringen straks blev igangsat i 2021. Der forventes yderligere styrkelse af oplandsområdet og vandløbsområdet i starten af 2022. På indsatsområdet ”Hav og Fjord” løses opgaver omkring Vandplaner (VPIII færdiggjort i 2021), Sanitary Survey, som løses med FVST som rekvirent inden for ydelsesaftalen for Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd, nye overvågningsteknikker, mikroplastik og andre opgaver under ydelsesaftalerne, men i høj grad også de øgede forskningsaktiviteter inden for dette område baseret primært på Villum-finansiering og H2020 og fokus på kommende muligheder i Horizon Europe. Det forventes, at denne øgede aktivitet i løbet af de kommende år vil medføre dels forbedrede kompetencer, men også en øget publicering og derved meritering i forhold til nye, eksterne projekter. Ecoscience har i 2021 haft flere personaleændringer, som inkluderer fem nye professorater inden for det marine område (DK, Arktis og Havpattedyr). Endvidere er området inden for miljøfarlige stoffer opgraderet med en tenure track og mikroplastik med en forskerstilling. På uddannelsesområdet dækker undervisningen på Institut for Ecoscience ydelsesaftalens områder på både bachelor- og kandidatdelen af biologistudiet. Ecoscience er ansvarlig for ku...