Arter og tør natur eksempelklausuler

Arter og tør natur. Inden for emnet ”Arter og tør natur” er der aktiviteter inden for overvågningsprogrammet og rådgivning, mens ca. 50 % af rammeaftalens midler blev anvendt på forskningsmedfinansiering, hvilket er et passende niveau. Det er højere end niveauet i 2021 og de tidligere år. Anvendelsen af rammeaftalens midler til rådgivning inkl. monitering var på samme niveau som i 2021.
Arter og tør natur. Overvågningen af fugle er forløbet planmæssigt i første halvår af 2022. Den årlige, reducerede midvintertælling i januar blev gennemført som planlagt. Marts bød på en landsdækkende optælling primært fra land, men også med to tællinger fra fly, af fem arter vandfugle, hvoraf blisgås og spidsand ikke tidligere har været dækket under NOVANA-programmet i marts. I april blev der for første gang gennemført en optælling i Aalborg Bugt med hovedfokus på lommer. Tællingen blev gennemført af to fly på en enkelt dag. I maj blev en optælling af mørkbuget knortegås og fire arter vadefugle gennemført både med tællinger fra landjorden og fly. I oktober blev der gennemført en optælling af en lang række vandfugle. Tællingen er landsdækkende og gennemføres både fra landjorden og i udvalgte områder fra fly. Som vanligt er der ydermere gennemført en række springtids-tællinger og totaltællinger (juni, september og november) i Vadehavet. Arbejdet med Den Danske Rødliste har haft fokus på at få færdiggjort så mange vurderinger af især nye artsgrupper som muligt mhp. publicering af første omgang vurdering i første halvdel af 2023. Revurderinger af arterne prioriteres, med fokus på ændringer i arternes status. Vurderinger af snegle, gravehvepse, flere familier af biller, mosskorpioner, en række vandlevende grupper som fx stikmyg, samt dagsommerfugle publiceres inden sommerferien 2023, mens vurderinger af mosser, bier og andre billegrupper, svampe, samt grupper, som endnu ikke er nærmere aftalt, bliver færdiggjort i løbet af året, men publiceres ikke før næste omgang i 2024-2025. Et projekt om marine bunddyr har kørt sideløbende med rødlisteprojektet sammen med DTU Aqua. Projekter sigter efter at tilvejebringe data for marine bunddyr, så de kan rødlistevurderes som en del af arbejdet frem mod 2030. Rødlistehjemmesiden kører generelt godt, og der kommer fortsat mange positive tilbagemeldinger fra brugerne. Projektet med opdatering af High Nature Value-kortet (HNV-kortet) er forløbet planmæssigt. Primo 2022 blev det færdige HNV-kort for 2022 afleveret til Landbrugsstyrelsen og tilgængelig på nettet. I december 2022 blev der foretaget udtræk af de relevante data til HNV-kortet for 2023. I projektet om udvikling af en ny effektbaseret naturstøtteordning har vi i 2022 haft en løbende dialog med LBST om udvælgelse af indikatorer til den støtteordning, der skal åbne op som pilotordning i 2024. Vi har deltaget i møder og kommenteret på Landbrugsstyrelsens interne dokumenter om fordele og u...
Arter og tør natur. Forskning og udvikling der understøtter, at Danmark kan leve op til og bidrage til gældende EU-forpligtigelser, herunder EU's biodiversitetsstrategi, samt klimadagsordenen, er særlig højt prioriteret. Der er behov for ny viden for at kunne begrænse tilbagegangen i biodiversiteten. Det er f.eks. viden om relevante naturtypers og arters tilstand og sårbarhed for bedst at kunne anvende og udvikle forvaltningsmæssige metoder til at stoppe og vende denne tilbagegang og dermed forbedre biodiversiteten. Derudover er der brug for viden om naturtypers og arters følsomhed over for forskellige presfaktorer som f.eks. forstyrrelser, næringsstoffer og klimaforandringer samt viden om nye arter, der måtte komme til som en konsekvens af klimaændringer. Mål for forskning og udvikling i 2022-2025: Forskning der understøtter, at Danmark lever op til EU’s biodiversitetsstrategi: Vi har lavet en analyse af, hvordan Danmark potentielt kan opfylde målene i EU’s biodiversitetsstrategi om at reservere 10% og 20% af arealet på land til hhv. strengt beskyttede og beskyttede områder. DCE har udviklet kapacitet til at kunne overvåge hvidnæse og andre delfiner med passive akustiske metoder, på linje med metoderne anvendt i NOVANA for marsvin.
Arter og tør natur