Kapitalbevisernes status eksempelklausuler

Kapitalbevisernes status. 4.1 Status: Kapitalbeviserne udgør ved udstedelse Hybrid Kernekapital i Udsteder i henhold til kravene i Kapitalreglerne. Med forbehold af Betingelse 7 (Tabsabsorbering efter en Udløsende Begivenhed) udgør Kapitalbe- viserne direkte, usikrede og efterstillede gældsforpligtelser for Udsteder og har til enhver tid: (i) samme rettigheder og er indbyrdes sidestillede, (ii) samme rettigheder som (a) de Eksisterende Hybride Kernekapitalbeviser, (b) Udsteders for- pligtelser eller kapitalinstrumenter, som udgør Hybrid Kernekapital og (c) andre forpligtel- ser eller kapitalinstrumenter, der er sidestillede eller fremstår som sidestillede med Kapital- beviserne, i hvert enkelt tilfælde vedrørende retten til at modtage periodiske betalinger (i det omfang en sådan periodisk betaling ikke er blevet annulleret) ved Udsteders likvidation eller konkurs og retten til at modtage tilbagebetaling af kapital ved Udsteders likvidation eller konkurs, (iii) højere prioritetsstilling end ejere af de Ordinære Aktier og andre forpligtelser eller kapital- instrumenter, der har lavere prioritetsstilling eller fremstår som havende lavere prioritets- stilling end Kapitalbeviserne, i hvert enkelt tilfælde vedrørende retten til at modtage perio- diske betalinger (i det omfang en sådan periodisk betaling ikke er blevet annulleret) ved Udsteders likvidation eller konkurs og retten til at modtage tilbagebetaling af kapital ved Udsteders likvidation eller konkurs, og (iv) lavere prioritetsstilling end nuværende eller fremtidige krav fra (a) Udsteders indskydere og Udsteders andre ikke-efterstillede kreditorer, og (b) Udsteders andre efterstillede kreditorer (med undtagelse af nuværende eller fremtidige krav fra kreditorer, der er sidestillede eller fremstår som sidestillede med eller har lavere prioritetsstilling end Kapitalbeviserne). I tilfælde af Udsteders likvidation eller konkurs, der indtræffer efter den dato, hvor en Udløsende Begivenhed finder sted, men før Konverteringsdatoen, skal Indehavernes eventuelle rettigheder og krav vedrørende deres Kapitalbeviser begrænses til det eventuelle beløb, som ville skulle betales til Indehavere ved tilbagelevering af aktiver ved en sådan likvidation eller konkurs, hvis Konverterings- datoen lå umiddelbart før en sådan likvidation af eller konkurs i Udsteder.
Kapitalbevisernes status. 4.1 Status: Kapitalbeviserne udgør ved udstedelse Hybrid Kernekapital i Udsteder i henhold til kravene i Kapitalreglerne. Med forbehold af Betingelse 7 (Tabsabsorbering efter en Udløsende Begivenhed) udgør Kapitalbe- viserne direkte, usikrede og efterstillede gældsforpligtelser for Udsteder og har til enhver tid:
Kapitalbevisernes status. Fra tidspunktet for Finanstilsynets Konverteringspåbud skal Kapitalbeviser, der skal konverteres til Nye Aktier, i enhver henseende være sidestillet med Udstederens Aktier og med al gæld, der angiver at være sidestillet med Udstede- rens Aktier. Såfremt Finanstilsynet trækker Finanstilsynets Konverteringspåbud tilbage inden gennemførelsen af den Obligatoriske Konvertering ved registrering af kapitalfor- højelsen med de Nye Aktier i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indtræder Kapitalbeviser- nes status efter afsnit 3 på ny fra tidspunktet for en sådan tilbagetrækning.

Related to Kapitalbevisernes status

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker enhver skade på den forsikrede cam- pingvogn, herunder: a. Kollisionsskader b. Brand (løssluppen flammedannende ild), eksplosion og lynnedslag c. Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb d. Tyveri, tyveriforsøg, røveri og ran e. Hærværk: Skade forvoldt med forsæt og i ondsindet hensigt f. Nedstyrtende ting: Ting der ved frit fald rammer vognen g. Glasskade: Skade der kun rammer den forsikrede vogns glas h. El-skade: Enhver skade på elektriske ledere eller komponenter der opstår på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende. Ud over skade på de elektriske dele dækkes også anden skade på apparatet, der er sket i forbindelse med el-skaden. Forsikringen dækker ikke: a. Skade der er en følge af vejrets påvirkning (fx tæring, rust eller frostsprængning) b. Skade ved angreb af skadedyr, råd eller svamp, også selvom angrebet kan henføres til vandskade c. Forringelse af vognen der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak og ridser og lignende d. Fabrikations- og konstruktionsfejl og mekanisk skade e. Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, herunder skade sket under kørsel påvirket af alkohol, narkotika eller medicin f. Skade sket, mens det trækkende køretøj blev ført af en person uden kørekort g. Skade på trailer forvoldt af transporteret dyr h. Skade på fortelte der er omfattet af leverandør- eller forhandlergaranti i. El-skade omfattet af en garanti- eller serviceordning j. El-skade der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert reparation eller skader sket under reparation k. El-skade der skyldes, at apparatet er blevet overbe- lastet eller brugt i strid med dets bestemmelser eller konstruktion i. Skade under motorløb - se afsnit 7.A j. Krigs-, jordskælvs-, atom- og terrorskader se afsnit 7.A. Ved skader nævnt under punkt 2.4.e eller 2.4.f er forsik- ringstageren dog dækket, medmindre denne, dennes ægtefælle/samlever eller den faste bruger: • Var fører af det trækkende køretøj • Vidste at der var omstændigheder som beskrevet, eller deres manglende kendskab hertil skyldes grov uagtsomhed. Har vi betalt en erstatning i tilfælde, hvor sikrede ikke har krav på dækning, har vi ret til at få det udbetalte beløb tilbage.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.

  • Hvilke skader dækkes? a. Pludselig skade Forsikringen dækker pludselige skader på de for- sikrede genstande, der ikke kan henføres til ind- boforsikringens andre dækninger og tilvalgs- dækninger, undtagelser og begrænsninger. Ved pludselig skade forstås en skade, hvor både skadens årsag og skadens virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal således ske samtidig og ikke over et tidsrum.

  • Formkrav Uddannelsesaftalen skal være underskrevet af virksomheden og eleven. Den skal være indsendt til erhvervsskolen, hvor den bør være registreret, forinden uddan- nelsesforholdet kan indledes. Uddannelsesaftalen er kun gyldig, hvis virksomheden er godkendt som uddan- nelsessted på det pågældende uddannelsesområde. Er eleven under 18 år, skal aftalen også underskrives af den eller de, der har forældremyndigheden. Uddannelsesaftalen med tilhørende uddannelsesregler, meddelelsesblanketter og skoleindmeldelse fås på den lokale erhvervsskole. Længden af praktiktiden fremgår af bekendtgørelserne om engroshandelsuddan- nelse og kontoruddannelse. Senest ved prøvetidens udløb udarbejder virksomhedens uddannelsesansvarlige, i samarbejde med eleven, en skriftlig uddannelsesplan i overensstemmelse med praktikuddannelsens mål. Uddannelsesplanen underskrives af begge parter.