Klagemekanisme for Guyanas verifikationssystem eksempelklausuler

Klagemekanisme for Guyanas verifikationssystem. Overvågning af gennemførelsen af Guyanas verifikationssystem. Skovtildeling og hugstrettigheder omhandler de procedurer, som GFC skal følge for at tildele skovkoncessioner inden for statslige områder og indrømme hugstrettigheder i statslige skovområder under omlægning, amerindianske landsbyer og private områder. Lovlighedsdefinitionen er et resumé af Guyanas nationale tilsynsmæssige og retlige rammer, som finder anvendelse på denne aftale. Denne ramme skal overholdes af operatører, for at træprodukter kan være omfattet af en FLEGT-licens. WTS-kravene er krav, som operatørerne skal opfylde, for at træprodukter kan spores systematisk gennem forsyningskæden. Det fjerde element omfatter den verifikation, der udføres af Guyana. Det er baseret på de opgaver, der allerede udføres af ministerier og/eller offentlige myndigheder, som er involveret i Guyanas verifikationssystem, og vil blive styrket på relevante områder efter forslag fra berørte parter. I gennemførelsesfasen af Guyanas verifikationssystem videreudvikles ministeriernes og/eller de offentlige myndigheders roller og ansvarsområder i forbindelse med verifikationer under Guyanas verifikationssystem og samles i procedurehåndbogen for Guyanas verifikationssystem. Det femte element er FLEGT-licensordningen. Forsendelser anses for lovlige, når operatører og deres træprodukter opfylder de krav, der er blevet fastsat gennem verifikationssystemet. På dette grundlag aftaler Unionen og Guyana, at TLTU skal udstede FLEGT-licenser for træprodukter, der eksporteres til Unionen. FLEGT-licensordningens procedurer er nærmere beskrevet i bilag IV. I overensstemmelse med de mål, der er anført i bilag VI, vurderes det gennem den uafhængige kontrol, om Guyanas verifikationssystem er troværdigt og effektivt. Det syvende element er klagemekanismen. Klagemekanismen giver alle berørte parter lige muligheder for at indgive en klage over den måde, hvorpå Guyanas verifikationssystem fungerer, eller hvis de mener, at de er blevet negativt påvirket af Guyanas verifikationssystem. Klagerne rettes til ministerierne og de offentlige myndigheder, den uafhængige inspektør eller det fælles udvalg. Guyana og Unionen vil i fællesskab overvåge gennemførelsen af Guyanas verifikationssystem gennem det fælles udvalg som beskrevet i bilag X.
Klagemekanisme for Guyanas verifikationssystem. Klagemekanismen omhandler klager og tvister i forbindelse med Guyanas verifikationssystem. Under Guyanas verifikationssystem understøttes klagemekanismen via tre kanaler: Ministerier og/eller offentlige myndigheder, den uafhængige inspektør eller det fælles udvalg. De detaljerede procedurer for klage- og tvistbilæggelsesmekanismen for hver kanal udvikles i gennemførelsesfasen af Guyanas verifikationssystem og offentliggøres. 3.10.1. Ministerier og/eller offentlige myndigheder Klagemekanismen for hvert ministerium og hver offentlig myndighed, der er involveret i Guyanas verifikationssystem, baseres på eksisterende systemer, som vurderes og tilpasses efter behov under udviklingen af Guyanas verifikationssystem. Klagemekanismen i hvert ministerium og hver offentlig myndighed baseres på følgende principper: – den skal være klar, gennemsigtig og enkel at følge – den skal offentliggøres bredt med vejledning om, hvordan og hvor klager indgives – der skal kunne indgives elektroniske eller papirbaserede klager – den skal være tilstrækkelig imødekommende, så det sikres, at klager undersøges og behandles på en passende måde – den skal gennem de interne kontroller af hvert ministerium og hver offentlig myndighed sikre, at klager behandles hensigtsmæssigt inden for rimelig tid – det skal være muligt at klage over afgørelser – den skal modtage klager fra både fysiske personer og juridiske enheder – den skal sikre, at klageformularerne er brugervenlige, og tage hensyn til, at ikke alle klagere kan læse og skrive. Hvert ministerium og hver offentlig myndighed fremsender regelmæssigt et sammendrag af de modtagne klager i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af Guyanas verifikationssystem til GFC. Dette sammendrag skal omfatte antallet af modtagne klager, klagetyperne og deres status. GFC opdaterer disse oplysninger i et elektronisk klageregister i CID. Den uafhængige inspektør får adgang til oplysninger i det elektroniske klageregister.

Related to Klagemekanisme for Guyanas verifikationssystem

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Udbuddets omfang Trafikselskabet Movia, herefter kaldet Movia, udbyder i A12 ca. 350.000 køreplantimer pr. år med 83 busser. Den udbudte kørsel, der udføres i Movias nordlige område samt i København og omegn, er fordelt på 5 udbudsenheder. Enhed Pakke Område Linjenr. Køreplan- timer pr. normalår Buskrav Busover tagelse Lokaler Regelsæt 3 Tællebusser Antal Længde Type Antal Type Når linjerne i skemaet er angivet i ( ), køres der kun enkelte ture på linjen i den pågældende vognplan. Hovedparten af linjens ture vil findes i en anden vognplan Udbudsmaterialet tager med nogle få undtagelser udgangspunkt i linjernes ruteføring og køreplan gældende fra køreplanskiftet den 14. december 2014. Det vil for langt de fleste linjers vedkommende være identisk med den nuværende ruteføring og køreplan. Ændringerne er beskrevet i afsnit 1.1. De nuværende køreplaner kan findes på Movias hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Alle linjekort for Movias linjer kan findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/Xxxxx/Xxxx.xxxx Movia fastsætter ruteføring, køreplanintervaller, driftsomfang, overordnede korrespondancer, stoppestedsplacering, øvrige stoppestedsforhold mv. samt varetager forhandlinger med kommuner, politi og vejmyndigheder herom. Operatørerne inddrages i størst muligt omfang. Movias mål for køreplanernes pålidelighed er 85%. Pålideligheden sammensættes af rettidigheden (køreplanoverholdelse på -1 til + 5 minutter på tjekpunktsniveau) for linjer med færre end 6 afgange pr time, og regularitet (intervaloverholdelse på intervallet + 5 minutter på tjekpunktsniveau) på linjer med 6 eller flere afgange i timen. Køreplanen er dannet med udgangspunkt i dette mål. Hvis køreplanernes udførelse har en pålidelighed på under 80% i tre måneder i træk vil Movia indgå i dialog med operatøren om årsager og muligheder for ændringer i betingelserne for køreplanen eller justering af selve køreplanen, så hurtigt som muligt. Således at der målrettet arbejdes mod pålideligheden på 85%. Se afsnit 10 med hensyn til drift og driftsuregelmæssigheder. Til brug for tilbudsgivningen indgår der for udbudsenhederne vognplaner og afregningsark. Afregningsarket giver en oversigt over kørslen (timer, km mm.) i de enkelte udbudsenheder. Detaljeret information om de enkelte vognløb og køreplaner findes i de HASTUS-filer eller tekst-filer, der i lighed med afregningsarket kan downloades fra Movias udbudshjemmeside under menupunktet Udbudsmateriale af prækvalificerede bydere. Her findes ligeledes vejledninger til læsning af filerne. HASTUS er Movias køreplanlægningssystem. 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til de nuværende køreplaner

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Tilbud Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.