Klagenævnsloven. Klagenævnslovens regler om begrundelse og standstill i §§ 2-3 finder anven- delse ved indgåelse af kontrakter, der er omfattet af forsyningsvirksomheds- direktivet (se herom i kapitel 17). Klagenævnet har kompetence til at tage stilling til klager over forsynings- virksomhedsdirektivet, ligesom sanktionerne i klagenævnsloven ligeledes finder anvendelse. Klagenævnet har dog ikke mulighed for at pålægge en virksomhed, der ikke er en del af den offentlige forvaltning en økonomisk sanktion, men skal i sådanne situationer sende sagen videre til anklagemyn- digheden, dvs. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Dette vil omfatte en lang række forsyningsselskaber omfattet af forsynings- virksomhedsdirektivet. Anklagemyndigheden har beføjelse til, i tilfælde hvor ordregiveren er et organ eller institution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, at udstede et bødeforelæg, jf. f.eks. kendelse af 20. august 2012, Intego A/S mod NRGi Net A/S, hvor NRGi Net A/S blev pålagt en bøde på 1,5 mio. kr.
Klagenævnsloven. Bekendtgørelsen, der implementerer forsvars- og sikkerhedsdirektivet, angi- ver i § 10, at reglerne om underretning og standstill-periode finder anvendelse ved ordregiveres afholdelse af udbud efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet. Det betyder også, at klagenævnslovens § 2, herunder kravene til begrundelse, finder anvendelse for denne type kontrakter. Klagenævnet for Udbud har kompetence til at behandle klager over udbud efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet, ligesom sanktionerne i klagenævnslo- ven også finder anvendelse ved overtrædelser af forsvars- og sikkerhedsdirek- tivet.57 En enkelt særlig tilføjelse til reglerne om håndhævelse findes i bekendtgø- relsens § 11, stk. 3, som angiver, at »En kontrakt må under ingen omstændig- heder betragtes som værende uden virkning, hvis konsekvenserne af, at kon- trakten er uden virkning, i alvorlig grad vil kunne true et større forsvars- eller sikkerhedsprogram, som er afgørende for en medlemsstats sikkerhedsinteres- ser.«58 Det nævnes altså specifikt, at en kontrakt kan opretholdes af disse år- sager.
Klagenævnsloven. Med koncessionsdirektivet blev anvendelsesområdet for kontroldirektiverne86 udvidet til at gælde alle koncessionskontrakter, der overstiger koncessionsdi- rektivets tærskelværdi, jf. artikel 46-47. Det fremgår således også af konces- sionsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at »Lov om Klagenævnet for Udbud finder anvendelse ved ordregivende enheders afholdelse af udbud efter koncessi- onsdirektivet.« Ordregivende enheder skal derfor iagttage reglerne om standstill og be- grundelse i klagenævnslovens § 2, der har det samme indhold som efter ud- budslovens § 171 (se herom i kapitel 17). Endvidere indebærer reglerne i koncessionsdirektivet også, at der sikres en mulighed for at anfægte beslutningen om tildelingen af en koncessionskon- trakt, og f.eks. finder reglerne om uden virkning også anvendelse. Der henvi- ses til kapitel 21 for uddybning af klagenævnslovens regler.