Common use of Klima-smarte produktionssystemer Clause in Contracts

Klima-smarte produktionssystemer. En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering. I denne sammenhæng studeres også hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledninger. Der er behov for videnopbygning om optimal produktion, nye produktionsformer og grøn om- stilling af planteproduktionen, herunder frøavl og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.v. Videnopbygningen vil også omfatte økologiske planteproduktionssystem, sædskifter og regu- lering af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Landdistriktsprogrammet (LDP) udgør en af grundpillerne i MFVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets vækst og konkur- renceevne og snitfladen til miljøfremmende indsatser, herunder reduktion i udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet i anvendel- sen af disse midler. Konkrete områder som vil involvere AU er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og sædskifter, samt miljøvurdering af LDP forud for at nyt program sendes til godkendelse i EU-Kommissionen Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskning og generel kompetenceopbygning • Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser der er per produceret enhed. • Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for klimagasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jorden. • Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, kulstoflagring, mv. • Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger om økologiens bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området. • Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbruget.

Klima-smarte produktionssystemer. En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af klima og miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser helhedsorienterede systemanalyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering bl.a. livscyklusvurderinger (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering, samt klima- og miljøvirkemidler gene- relt. I denne sammenhæng studeres også også, hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledningerdrivhusgasudledninger samt opbygning og beskyttelse af jordens kul- stofpuljer. Endvidere er der behov for vidensopbygning om klimaforandringernes konsekvenser for landbrugsproduktionen samt tilpasningsmulighederne, herunder fx jordforbedring, dræning, vanding, sædskiftevalg, øget plantediversitet på mark- og landskabsniveau, planteforædling mv. Der er desuden behov for videnopbygning om optimal produktionvidensopbygning om, nye produktionsformer hvordan virkemidler og grøn om- stilling tiltag til reduktion af planteproduktionenmiljø- og klimabelastning påvirker hinanden, herunder frøavl såvel positivt som negativt. Til grund for denne vidensopbygning bør være en helhedsorienteret til- gang, hvor det er centralt at tænke tiltag og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion virkemidler sammen på tværs af miljø- og klimaindsatser. Den helhedsorien- terede tilgang skal på sigt appliceres på bedriftsniveau og i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.vnationale regnskaber. Videnopbygningen vil også omfatte økologiske planteproduktionssystem, sædskifter og regu- lering af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Landdistriktsprogrammet (LDP) EUs landbrugspolitik udgør en af grundpillerne i MFVMMIM og FVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling omstilling i landdistrikternelanddi- strikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets vækst og konkur- renceevne konkurrenceevne og snitfladen til miljøfremmende indsatserklima- og miljøindsatser, herunder herun- der opbygning og beskyttelse af jordens kulstofpuljer, reduktion i udledningerne af drivhusgasser samt udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP CAP'en vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet i anvendel- sen anvendelsen af disse midler. Konkrete områder områder, som vil involvere AU AU, er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og afgrødesammensætninger, sædskifter, agronomiske forhold samt klima- og miljøvurdering af LDP CAP'ens elementer, forud for at nyt program en ny plan sendes til godkendelse i EU-Kommissionen Kommissionen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskning og generel kompetenceopbygning • Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for drivhusgasemissioner. • Kvantificering af effekten af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder udledning af lattergas, CO2 og metan samt effekter på kulstoflagring i jord og biomasse. • Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemerhusdyrproduktionssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser drivhusgasser der er per produceret enhed. • Landbrugets klimaaftryk enhed og reduktionspotentialer for klimagasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jorden. • Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, kulstoflagring, mvper arealenhed. • Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger om økologiens bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området. • Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbrugetjordbruget samt tilpasningen hertil.

Klima-smarte produktionssystemer. En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af klima og miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser systemanalyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse an- vendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering bl.a. livscyklusvurderinger (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering, samt klima- og miljøvirkemidler generelt. I denne sammenhæng studeres også stu- deres også, hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledningerdrivhusgasudledninger samt opbygning og be- skyttelse af jordens kulstofpuljer. Der er behov for videnopbygning vidensopbygning om optimal produktion, nye produktionsformer og grøn om- stilling af planteproduktionen, herunder frøavl og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering re- cirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.v. Videnopbygningen Endvidere er der behov for vidensopbygning om klimaforandringernes konsekvenser for land- brugsproduktionen samt tilpasningsmulighederne, herunder fx jordforbedring, dræning, van- ding, sædskiftevalg, øget plantediversitet på mark- og landskabsniveau, planteforædling mv. Vidensopbygningen vil også omfatte økologiske planteproduktionssystemøkologisk planteproduktion, sædskifter og regu- lering regulering af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer dyrkningssyste- mer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske økologi- ske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Landdistriktsprogrammet (LDP) og fra 2021 CAP-planen udgør en af grundpillerne i MFVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling omstilling i landdistrikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets jord- brugets vækst og konkur- renceevne konkurrenceevne og snitfladen til miljøfremmende indsatserklima- og miljøindsatser, herunder opbyg- ning og beskyttelse af jordens kulstofpuljer, reduktion i udledningerne af drivhusgasser samt udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet omkostningseffektivi- tet i anvendel- sen anvendelsen af disse midler. Konkrete områder områder, som vil involvere AU AU, er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og afgrødesam- mensætninger, sædskifter, agronomiske forhold samt klima- og miljøvurdering af LDP CAP'ens ele- menter, forud for at nyt program ny plan sendes til godkendelse i EU-Kommissionen Kommissionen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskning og generel kompetenceopbygning • Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser der drivhusgasser er per produceret enhedenhed og per arealenhed. • Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for klimagasemissionerdrivhusgasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jordenjord og biomasse. • Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, reduktion af drivhusgasudledningen, kulstoflagring, mv. • Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger Viden om økologiens økologisk jordbrugs bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke kontra ikke-økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området. • Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbrugetjordbruget samt tilpasningen hertil.

Klima-smarte produktionssystemer. En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering. I denne sammenhæng studeres også hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse biomasser bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledningerklima- gasudledninger. Der er behov for videnopbygning om optimal produktion, nye produktionsformer og grøn om- stilling af planteproduktionen, herunder frøavl og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.v. Videnopbygningen vil også omfatte økologiske omfatteøkologiske planteproduktionssystem, sædskifter og regu- lering regule- ring af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Landdistriktsprogrammet (LDP) udgør en af grundpillerne i MFVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets landbrugets vækst og konkur- renceevne og snitfladen til miljøfremmende indsatser, herunder reduktion i udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet i anvendel- sen af disse midler. Konkrete områder som vil involvere AU er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og sædskifter, samt miljøvurdering af LDP forud for at nyt program sendes til godkendelse i EU-Kommissionen Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskning og generel kompetenceopbygning • Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemerduktionsssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser der er per produceret enhed. en- hed. • Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for klimagasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jorden. • Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, kulstoflagring, mv. • Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger om økologiens bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området. • Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbruget.

Klima-smarte produktionssystemer. En stærk forskningsmæssig kompetence er nødvendig for at sikre, at der kan gives rådgivning om, hvordan landbrugets produktionssystemer udvikles i en mere bæredygtig retning, hvor produktivitet øges, og hvor belastning af klima og miljø og klima reduceres. Dette kræver helhedsorien- terede analyser systemanalyser med grundlag i data fra eksperimenter, landbrugsbedrifter og med anvendelse an- vendelse af forskellige typer modeller, herunder livscyklusvurdering bl.a. livscyklusvurderinger (LCA). Forskningen vil ikke kun omfatte traditionelle konventionelle og økologiske produktionsmetoder inden for landbrug og havebrug, men også nye produktionsmetoder hvor biomasseafgrøder produceres til brug for bioraffinering, samt klima- og miljøvirkemidler generelt. I denne sammenhæng studeres også stu- deres også, hvordan recirkulering af næringsstoffer og biomasse bidrager til opretholdelse af landbrugssystemets funktioner og reduktion af klimaga- sudledningerdrivhusgasudledninger samt opbygning og be- skyttelse af jordens kulstofpuljer. Endvidere er der behov for vidensopbygning om klimaforandringernes konsekvenser for land- brugsproduktionen samt tilpasningsmulighederne, herunder fx jordforbedring, dræning, van- ding, sædskiftevalg, øget plantediversitet på mark- og landskabsniveau, planteforædling mv. Der er desuden behov for videnopbygning om optimal produktionvidensopbygning om, nye produktionsformer hvordan virkemidler og grøn om- stilling tiltag til reduktion af planteproduktionenmiljø- og klimabelastning påvirker hinanden, herunder frøavl såvel positivt som negativt. Til grund for denne vidensopbygning bør være en helhedsorienteret tilgang, hvor det er centralt at tænke tiltag og læggekartoffelproduktion, samt planteproduk- tion virkemidler sammen på tværs af miljø- og klimaindsatser. Den helhedsorienterede tilgang skal på sigt appliceres på bedriftsniveau og i lukkede rum, væksthuse og tunneller og på friland med fokus på effektivitet, udbytte, recirkulering af næringsstoffer, pesticidresistens, kvalitet, højværdi og indhold af bioaktive stoffer samt mindskning af risici for sundhedsskadelige stoffer som pesticider, mycotoksiner m.vnationale regnskaber. Videnopbygningen vil også omfatte økologiske planteproduktionssystem, sædskifter og regu- lering af ukrudt og skadedyr samt nye afgrøder, gødningsafgrøder samt teknologier og dyrk- ningssystemer med øget præcision, produktivitet og/eller miljøhensyn, og/eller erstatning af ikke-økologiske input i økologisk produktion i frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. Landdistriktsprogrammet (LDP) EUs landbrugspolitik udgør en af grundpillerne i MFVMMIM og FVM’s indsats til fremme af en bæredygtig udvikling bære- dygtig omstilling i landdistrikterne. Særligt er der fokus på jordbrugets vækst og konkur- renceevne konkurrence- evne og snitfladen til miljøfremmende indsatserklima- og miljøindsatser, herunder opbygning og beskyttelse af jordens kulstofpuljer, reduktion i udledningerne af drivhusgasser samt udvaskning af næringsstoffer og pesticidrester til vandmiljøet. Baggrundsanalyser fra Aarhus Universitet til understøttelse af LDP CAP'en vil medvirke til at sikre målretning og omkostningseffektivitet i anvendel- sen anvendelsen af disse midler. Konkrete områder områder, som vil involvere AU AU, er blandt andre analyser af produktionsøkonomi ved forskellige afgrødesammensætninger og afgrødesam- mensætninger, sædskifter, agronomiske forhold samt klima- og miljøvurdering af LDP CAP'ens ele- menter, forud for at nyt program ny plan sendes til godkendelse i EU-Kommissionen Kommissionen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskning og generel kompetenceopbygning • Landbrugets klimaaftryk og reduktionspotentialer for drivhusgasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jord og biomasse. • Vurdering og kvantificering af klima- og miljøbelastning fra forskellige plante- og husdyrpro- duktionssystemer, herunder hvor stor udledning af klimagasser der drivhusgasser er per produceret enhed. • Landbrugets klimaaftryk enhed og reduktionspotentialer for klimagasemissioner. • Kvantificering af virkemidler til reduktion af landbrugets klimabelastning, herunder effekter på kulstoflagring i jorden. • Vurdering og kvalificering af konventionelt og økologisk jordbrugs potentiale til at levere på udvalgte økosystemtjenester, herunder sikring af rent drikkevand, understøttelse af agerlan- dets biodiversitet, kulstoflagring, mvper arealenhed. • Udvikling af beskyttet fødevareproduktion (væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en bære- dygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Opstilling af et paradigme med faktuelle oplysninger om økologiens bidrag til miljø, klima, natur, biodiversitet, sundhed contra ikke økologisk inden for planteproduktion. Der foretages en årlig opdatering i forhold til ny viden på området. • Rådgivning om klimaændringers effekter på afgrøder, jord- og vandressourcer i jordbrugetjordbruget samt tilpasningen hertil.