Kommercialiseringens udfordringer. Som resultat af både hvordan lovgivningen inden for digital sundhed samt den mængde af data og observation der følger af at have og producere et stykke medicinsk udstyr, ender det kontraktuelle forhold ikke som køber og sælger som traditionelt set, men derimod et flerparts forhold hvor der eksisterer: køber, Køber-betaler, sælger og slutbruger. Det utraditionelle forhold er et resultat af gældende ret, samt det manglende incitament til at indgå i et marked hvor indgangsbarriererne er utroligt høje, modsat at lave et f.eks. andet stykke software uden korrekt certificering, men med holistiske ikke-medicinal kvalificerede behandlingsforslag, som kan introduceres til markedet for enten 25 til 99 dollars127 afhængigt af hvilken platform det introduceres til. Der følger derfor et andet perspektiv for selskaber der producerer software som medicinsk udstyr, hvor omkostningerne kan måles nærmere med hvad det ville tage at få et medicinsk præparat godkendt, testet og udbudt på markedet.128 Modellen der anvendes i praksis i dag, er generelt set som nedenstående, forholdet er skitseret på baggrund af viden givet fra softwareselskabet som afhandlingen er skrevet i samarbejde med. Der bistår for tiden to forskellige løsninger der udbydes, i forbindelse med MDR og CE godkendt software der anvendes som medicinsk udstyr, løsningerne forgrener sig i to inter partes forhold. Patienthenvendte løsninger:
Kommercialiseringens udfordringer. Som resultat af både hvordan lovgivningen inden for digital sundhed samt den mængde af data og observation der følger af at have og producere et stykke medicinsk udstyr, ender det kontraktuelle forhold ikke som køber og sælger som traditionelt set, men derimod et flerparts forhold hvor der eksisterer: køber, Køber-betaler, sælger og slutbruger. Det utraditionelle forhold er et resultat af gældende ret, samt det manglende incitament til at indgå i et marked hvor indgangsbarriererne er utroligt høje, modsat at lave et f.eks. andet stykke software uden korrekt certificering, men med holistiske ikke-medicinal kvalificerede behandlingsforslag, som kan introduceres til markedet for enten 25 til 99 dollars127 afhængigt af hvilken platform det introduceres til. Der følger derfor et andet perspektiv for selskaber der producerer software som medicinsk udstyr, hvor omkostningerne kan måles nærmere med hvad det ville tage at få et medicinsk præparat godkendt, testet og udbudt på markedet.128 Modellen der anvendes i praksis i dag, er generelt set som nedenstående, forholdet er skitseret på baggrund af viden givet fra softwareselskabet som afhandlingen er skrevet i samarbejde med. Der bistår for tiden to forskellige løsninger der udbydes, i forbindelse med MDR og CE godkendt software der anvendes som medicinsk udstyr, løsningerne forgrener sig i to inter partes forhold. Patienthenvendte løsninger: • Slutbruger: patient • ”formidler/distributør af ydelse” læge (hvis det er lægen der udskriver en medicin som har en digital løsning som understøtter, er det lægen som skal vælge præparatet) • ”Køber/betaler”: farmaceutselskaberne, forsikringsselskaber 127 xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxx.xxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxx/ licens omkostning ved at publicere en app på Apple app store 128 Se bilag 1, Interview med Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, 10. marts. 2023 • Sælger: Digital software selskab, Farmaceutselskab Der ses i denne løsning et flerleddet køber-sælger forhold, hvor slutbrugeren og formidleren er afhængig af køberen, hvorfor der uden deres incitament til at forbedre forståelsen af guidelines, ikke ville eksistere det medicinske udstyr, da incitamentet til at udvikle det ikke ville give økonomisk mening grundet manglende kompensationsstruktur fra staten og manglende marked for betaling fra brugeren (se her også Kapitel 2). Grundet de høje indgangsbarrierer der findes i markedet for medicinsk udstyr, er selskabet nødsaget til at indgå i et partnerskab med farmaceut- eller forsikringssel...