Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
Gældende ret. Efter retsvirkningslovens § 15, stk. 1, er alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, delingsformue, medmindre det er gjort til særeje. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det, der træder i stedet for et aktiv, der er omfattet af en ægtefælles delingsformue, også er delingsformue, og at indtægter af delingsformue ligeledes er delingsformue. Tilsvarende følger det af lovens § 28, stk. 3, at en aftale om særeje efter stk. 1 (se punkt 3.8.1.) omfatter, hvad der træder i stedet for de aktiver, der efter aftalen er særeje, og at indtægter af særejeaktiver ligeledes er særeje. Det, der træder i stedet for et aktiv, betegnes surrogat. Ægtefællerne kan ved ægtepagt aftale, at det, der træder i stedet for særeje, samt at indtægter af særeje skal være fælleseje. Første del af bestemmelsen indeholder det såkaldte surrogationsprincip. Surrogater kan f.eks. være en salgssum, et belåningsprovenu, skadeserstatning og modtagne afdrag på pantebreve. Indtægter af særeje kan f.eks. være aktieudbytte, virksomhedsoverskud, lotterigevinster, renter og lejeindtægter. Værdistigning på et aktiv er hverken et surrogat eller en indtægt. Aktivet bevarer blot sin formuestatus uanset værdistigning eller værdifald. Ved f.eks. salg af et særejeaktiv er hele salgssummen særeje, også selvom aktivets værdi er steget siden særejeaftalen. Efter lovens § 28 a kan en gavegiver eller arvelader vedrørende gave eller arv træffe tilsvarende bestemmelse om særeje som efter § 28. Dette indebærer, at tredjemandsbestemt særeje skal behandles på samme måde som aftalt særeje i relation til surrogater og indtægter. Retsvirkningsloven forholder sig ikke til, hvordan et aktiv, der både er delingsformue og særeje, skal behandles, hvis aktivet stiger eller falder i værdi. Denne situation opstår f.eks., når et aktiv erhverves for både særeje- og fællesejemidler. En måde til løsning af sådanne situationer er "anpartssæreje", der kan defineres som en særejeart, hvor en ideel bruttoandel (en brøkdel) af et aktiv henhører under én formueart, mens den resterende andel henhører under en anden eller eventuelt flere formuearter – uden at der er tale om brøkdelssæreje. Det er imidlertid uafklaret, om retsvirkningsloven indeholder hjemmel til anpartssæreje. Anpartssæreje og brøkdelssæreje minder til en vis grad om hinanden, men der er afgørende forskelle:
1) Brøkdelssærejet kan alene stiftes ved ægtepagt, gave eller testamente, mens anpartssærejet antages at kunne opstå ved en ensidig han...
Gældende ret. Efter § 40, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er fastsat. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan anerkendes, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme. I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om a- nerkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom- ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen efter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter § 44, stk. 1, nr. 4, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen. Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal anmelde til pågældende forsikringsenhed, der har samme retsstilling efter arbejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ulykken har medført eller må antages at medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejd...
Gældende ret. Efter gældende regler har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter lov om aktiv social- politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be- tingelse for at få hjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan- det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må- neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for ret til revalide- ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti- gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per- soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne suppleres op til integrationsydelsesniveau. Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU- /EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgere, der har ophold som arbejdstagere, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta- tens egne borgere. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem- mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov om aktiv soci- alpolitik som hovedpersonen. Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælp, når de vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende arbejdstager efter EU-retten.
Gældende ret. Ved udførelsen af sine forpligtelser i henhold til Aftalen skal Leverandøren overholde de regler, der gælder for udførelsen af Leverandørens virksomhed, uanset hvor denne udføres, herunder regler om menneskerettighe- der, antikorruption, miljø og persondata. Det anses for overtrædelse bl.a. hvis Leverancen eller arbejde i forbindelse med udførelse af Aftalen ikke opfylder kravene i dette afsnit 4.6, og/eller hvis Leve- randøren ikke tager passende skidt til at afhjælpe det- te, og/eller Leverandøren ikke rettidigt leverer den krævede dokumentation.
Gældende ret. Befordringsaftaler med Condor og disse almindelige forretnings- og befordringsbestemmelser er underlagt tysk lov.
Gældende ret. 3.5.1.1. Ægtefællers råderet og aftaleret (særråden)
3.5.1.2. Ægtefællers gældsansvar (særhæften)
3.5.1.3. Fælles hæftelse (retsvirkningslovens §§ 11 og 12)
Gældende ret. Den gældende rådsafgørelse om Europol er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Politienhed (Europol). Det fremgår af lovens § 1, at rådsafgørelsen om Europol gælder her i lan- det. Efter lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Den nationale enhed kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang til at regi- strere oplysninger og foretage søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Efter lovens § 2, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol med henblik på at sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stk. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2, gælder tavshedspligten for medlemmerne af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- eller fortrolighedspligt, eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse af de aftaler mv., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens arti...
Gældende ret. 3.6.1.1. Grundregler for gaver mellem ægtefæller
3.6.1.1.1. Gaver mellem ægtefæller gives ved ægtepagt
3.6.1.1.2. Gave i form af deling af overskud
3.6.1.1.3. Bevis for at en gave ikke krævede ægtepagt
Gældende ret. Befordringsaftaler med HQ og disse almindelige forretnings- og befordringsbestemmelser er underlagt belgisk lov.