Common use of Konsekvenser Clause in Contracts

Konsekvenser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget. Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelse. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Konsekvenser. Forslaget har ikke ingen lovgivningsmæssige eller nye administrative konsekvenser, men vil have statsfinansielle konsekvenserkonsekvenser fsva. Forslaget har ikke konsekvenser indvirkninger af en manglende indtægt fra told på EU-budgettet, som i stedet afløses af toldpræferencer og konkurrencedygtige råvarer for EU’s budgetfiskeforarbejdningsindustri. Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende Forordningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og faldende TAC’er af relevans opretholder beskæftigelsen i sektoren sam- tidig med, at den giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en værditilvækst for dansk fiskeri i forslagetindustrien. Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen finder, at der ikke er behov for en sådan med henvisning til, at forslaget erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen af 2023. Det kan oplyses, at toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter udgør et indtægtstab for EU-budgettet. Indtægtstabet for den foreslåede forordning anslås til 272,04 mio. euro (ca. 2,029 mia. kr.) for det første år i sin oprindelige form den toårige periode. Beløbet er beregnet på grundlag af toldsatser, fuldstændig udnyttelse af kontingenterne, gennemsnitsprisen, og at 80 pct. af tolden er opført i EU-budgettet. Det repræsenterer derfor det maksimale indtægtstab. Forslaget indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til den danske fiskeforarbejdningssektor. En stor del Den danske import af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt fiskevarer var i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 2022 på 13.573 tons var ca. 137 mio21,3 mia. kr., heraf 16,9 mia. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 miofra tredjelande og 4,4 mia. kr. og fra andre medlemsstater i 2023 EU. Den samlede eksport var på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio26 mia. kr. Kvoten udgør cai 2022. 40 pctForslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for nordatlantiske koldvandsrejer (pandalus borea- lis og pandalus montagui), stillehavskoldvandsrejer (pandalus jordani) samt en række andre rejearter (sydamerikanske og asiatiske). På dybvandsrejen (pandalus borealis) er der i Rigsfællesskabet både dan- ske og grønlandske interesser i rejefiskeri, rejeproduktion og handelen med rejer. Pandalus borealis kommer fra blandt andet Grønland, som har adgang til toldfri eksport af Danmarks samlede makrelkvoterejer til EU. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifterDe øvrige rejearter må dels betragtes som en anden type rejer størrelses-, smags- og kvalitetsmæssigt dels som substituti- onsprodukter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål kan, men ikke nødvendigvis vil, konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelse. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestandevirksomhedernes produktion.

Konsekvenser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser konse- kvenser for EU’s budget. Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og faldende fal- dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 2022 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af- hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser kon- sekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været var for 2020 og 2021 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for til beskyttelsen af torsken torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste årforhold til indvirk- ningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Afhængigt af Disse tiltag forventes fortsat i hvilket omfang disse tiltag videreføres 2022. Beskyttelsestiltag for 2024, forventes der fortsat torsken vurderes på længere sigt dog at kunne være sådanne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebe- standen vil blive genopbygget. Tilsvarende har var der været for 2020 og 2021 forudsat visse statsfinansielle konsekvenser kon- sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, Disse vurderes også at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes fortsætte i 2022. Kontrolomkostnin- gerne holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskerietegen ramme. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelse. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Konsekvenser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser konse- kvenser for EU’s budget. Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og faldende fal- dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 2021 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således så- ledes afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder herun- der brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske erhvervs- økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været var for 2020 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende supple- rende tiltag for til beskyttelsen af torsken torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste årforhold til indvirkningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Afhængigt af Dette vil også være tilfældet ved en forventet videreførelse i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser2021. Tilsvarende har var der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkesDisse vurderes også at fortsætte i 2021. Beskyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, at afledte nationale udgifter som følge da torskebestanden vil blive genopbygget. Væsentlige ændringer i EU's nuværende andel af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget fiskerimulighederne samt i den nuværende farvands- adgang og betingelserne herfor vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i både norske og britiske farvande. Da der endnu ikke foreligger en aftale mellem EU og Storbritannien om det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote fremtidige forhold på fiskeri- området forventes betydningen af at kunne fiske i 2021 norsk zone, herunder på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigtfælles bestande, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelsestige i lyset af, at Storbritannien nu er blevet et tredjeland. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Konsekvenser. Forslaget har vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget. Fastsættelse Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser. Ifølge Kommissionen indebærer det oprindelige forslag (ekskl. torsk og sild i vestlig Østersø og de to laksebestande) samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 11,6 pct. i forhold til sidste år. Det svarer til en samlet mængde på 434.500 tons, som kan fiskes i 2022. De foreslåede reduktioner af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenserkvoterne for sild i den vestlige og centrale Østersø samt laks vil have nega- tive økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. En reduktion af kvoten på 50 pct. for sild i den vestlige Østersø vil ved fuld kvoteudnyttelse indebære et fald i fangstværdien fra ca. 985.660 kr. til ca. 490.600 kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2020. Dertil kommer, at en ændring fra direkte fiskeri til bifangstfiskeri vil kunne betyde ændringer i fiskerimønstret. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans ikke taget højde for dansk fiskeri kvote- bytter. Den foreslåede kvotereduktion for torsk i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC den vestlige Østersø vil have store negative økonomiske kon- sekvenser for 2024 for bestande af interesse for Danmarkberørte fiskere. En stor del reduktion af TAC kvoten på 92 pct. ved fuld kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca. 33,3 mio. kr. til ca. 2,7 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for disse bestande fastsættes som nævnt 2020. Dertil kommer at en ændring fra direkte fiskeri til bifangstfiskeri vil betyde ændringer i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er fiskeri- mønstret. Der er ikke er inkluderettaget højde for kvotebytter. Konsekvenserne afhænger dog af kvoteudnyttelsen af bestandene. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande foreslåede restriktioner med begrænsning af antal torsk, som vil gælde for dansk fiskeri er således afhængige af disse forhandlinger med tredjelandedet rekreative fiskeri, vil have betydelige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri. Endvi- dere vil det have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for turismeerhvervet. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne afsætningspri- serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i forarbejdningsindustrien og de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak øvrige føl- geerhverv og Kattegat i de seneste år. Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca. 132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote. I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet. I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelselokalsamfundene. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.