Konklusion. Vores konklusion er udformet på grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erklæring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de kriterier, der er beskrevet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,
Konklusion. I afhandlingen er der foretaget en analyse af, hvorledes der opnås dækning af ledelsesansvar gennem forsikring, samt hvorvidt en sådan ledelsesansvarsforsikring har væsentlige selskabsretlige og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderes, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svar, hvis de begår sådanne fejl eller forsømmelser, at selskabet eller andre påføres et påregneligt økonomisk tab. Det følger af SL § 361, som fastlægger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbedømmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culpøst i den pågældende situ- ation. I medfør af business judgment rule vil domstolene desuden være tilbageholdende med at til- sidesætte det loyale forretningsmæssige skøn. Der er således ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer bør forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmer, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den primære dækning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL § 361. Dæk- ningen vil undtage forsætligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved både simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og nødvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen dækkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udgøre den maksimale beløbsmæssige grænse for dækningen. I tidsmæssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel dække efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 må- neder med mulighed for forlængelse. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenstående blot udgør sædvanlige vilkår for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at være en velegnet metode til risikoafdækning af ledelsesansvar, idet en sådan forsikring reducerer den økonomiske risiko vedrørende erstatningskravet og dækker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstnævnte udgør en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed også bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undgå at blive involveret i en sag herom. ...
Konklusion. Det er i denne afhandling blevet undersøgt, hvornår en kontraktpart kan ophæve en kontrakt på baggrund af anticiperet misligholdelse i henhold til artikel 72 CISG samt hvilke retsvirkninger dette medfører. Svaret herpå er udledt gennem en række delspørgsmål, hvorfor delkonklusioner hertil med fordel kan angives indledningsvist. Den første betingelse som artikel 72 opstiller vedrører graden af sikkerhed for, at et fundamental breach vil indtræde forud for kontraktens opfyldelsestidspunkt. Der stilles ikke et krav om, at der skal forelægge fuldstændig sikkerhed for misligholdelsens indtræden, men der kræves en meget høj sandsynlighed herfor, og den sandsynlige faktor skal være åbenlys. For at vurdere dette skal der tages udgangspunkt i den objektive standard i artikel 8(2), hvormed kravet anses for opfyldt såfremt en reasonable person under de samme omstændigheder og med de forudsætninger, ligeledes ville have anses kravet for opfyldt. I denne vurdering alle sagens omstændigheder indgå, herunder parternes tidligere forhandlinger, sædvaner og almindelig praksis inden for den pågældende branche samt den udviste adfærd mellem parterne Den anden betingelse som artikel 72 opstiller, vedrører hvorvidt den anticiperede misligholdelse udgør et fundamental breach i henhold til artikel 25. Alvoren af den indtrådte misligholdelse bliver vurderet i forhold, hvorvidt misligholdelsen fratager den uskyldige part hvad han med rette kunne forvente af kontrakten, herunder om han som følge af misligholdelsen mister al fremtidig interesse i kontrakten. Hvad parten med rette kunne forvente af den indgåede kontrakt skal bedømmes i overensstemmelse med den objektive test i artikel 8(2), således at misligholdelsen udgør et fundamental breach, hvis parten hævder dette og han tillige kan bevise, at en reasonable person med samme forudsætninger under samme omstændigheder ligeledes ville finde, at misligholdelsen fratog ham den berettiget forventning og fremtidige interesse af kontrakten. Såfremt de to første betingelser er opfyldt, får den ene kontraktpart som udgangspunkt mulighed for at ophæve kontrakten. Dette er imidlertid betinget af, at parten forinden afgiver en reasonable notice herom til modparten – altså en hensigtserklæring om, at han påtænker at ophæve kontrakten. Dette er dog kun en nødvendig betingelse, hvis de tidsmæssige omstændigheder gør dette muligt. Taget den moderne teknologi i betragtning kan det være svært at forestille sig en situation, hvor tiden ikke tillader...
Konklusion. Mindstekrav er de ”[…] centrale krav til egenskaber ved det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal opfylde eller have.”319, hvorfor offentliggørelse og beskrivelse heraf forinden igangsættelse af udbudsproceduren er en grundlæggende forudsætning for ligebehandling og gennemsigtighed. Denne beskrivelse kan ordregiver i høj grad egenhændigt konstruere, herunder hvorvidt disse kan ændres eller tages forbehold for – samt undlade at angive dette. Særligt relevant for afhandlingen er de tilfælde, hvor ordregiver har forholdt sig til, at et bestemt krav kan ændres eller tages forbehold, og dette viser sig at være forkert – f.eks. hvis kravet har karakter som et grundlæggende element – og hvor ordregiver ikke på forhånd har forholdt sig til konsekvensen af ændringer af eller forbehold for opfyldelse af et mindstekrav. Særligt forholdet mellem mindstekrav og grundlæggende elementer er interessant, da mindstekrav ’som klart udgangspunkt’ anses som et grundlæggende element, og dermed ’som klart udgangspunkt’ har samme retsvirk- ning som ændringer heraf og forbehold herfor – hhv. at ordregiver skal foretage fornyet udbud og tilbudsgiver skal erklæres ukonditionsmæssig. Men ud fra en konkret vurdering kan der være undtagelser. En sådan vurde- ring er ikke relevant inden igangsættelsen af udbudsproceduren, og efter indgåelsen af kontrakten er ordregivers ændringsmuligheder reguleret af Udbudsloven afsnit om ’Ændring af kontrakter m.v.’. Den konkrete vurdering er således aktuel mellem igangsættelsen og afslutningen af udbudsproceduren. Det er et grundlæggende udgangspunkt for ordregivers ændringsmulighed, at denne som følge af sammenhæn- gen mellem mindstekrav og grundlæggende elementer ’som klart udgangspunkt’ ikke kan ændre mindstekravene under en igangværende udbudsprocedurer. Dette udgangspunkt medfører dog ikke, at ordregiver skal afholde genudbud, hvor ordregiver har behov for, at ”[…] korrigere eller supplere oplysningerne i udbudsbetingelserne, hvis en simpel præcisering er fornøden, eller med det formål at korrigere åbenlyse indholdsmæssige fejl […]”320. En sådan undtagelse er afgrænset til at kunne ske inden tilbudsfristen for standardprocedurerne, men må af hensyn til de fleksible procedurers særlige karakter kunne ske indtil det endelige tilbud. Ved udbud med for- handling må ordregiver således efter det indledende tilbud, dvs. under forhandlingen, forsat...
Konklusion. Pa baggrund af ovenstående blev følgende tildelingsbeslutninger truffet: Offentlig kontrakt – Varmetæpper og varmeblæsere For Offentlig kontrakt, Varmetæpper og varmeblæsere, afgav GM Medi- cal det for ordregiver økonomisk mest fordelagtige tilbud og tildeles den- ne delaftale. …” Den 19. marts 2019, dagen efter tildelingsbeslutningen, anmodede 3M om at se dokumentation for, at GM Medical opfyldte mindstekravet i pkt. 3.12: ”Det er første gang vi oplever at scorer lavere på kvalitet ved et udbud. Vi ønsker derfor aktindsigt i beslutningsgrundlaget, samt vi undres over mindstekravet pkt. 3.12, da dette mindstekrav os bekendt, ikke opfyldes af den vindende part. Vi ønsker derfor dokumentation på at den vindende part opfylder dette mindstekrav.” Den 22. marts 2019 blev 3M meddelt aktindsigt i regionens evalueringsrap- port. Samme dag sendte 3M regionen følgende e-mail: ”… Hvorledes står det til med dokumenteringen jf mindstekravet pkt. 3.12 og standard EN13795? Vil du kunne fremvise denne for den vindende part? …” Regionen svarede samme dag: ”… Som det fremgår af den fremsendte evalueringsrapport har vi modtaget 3 tilbud, hvoraf 2 lever op til tilbuddets konditioner. Jeg har for en god orden skyld tjekket op på mindstekrav 3.12 og kan bekræfte at både 3M og GM Medical lever op til kravet. …” 3M svarede hertil regionen: ”… Tak for svar. Vi vil dog fortsat gerne se denne dokumentation. Vil det være muligt, at fremvise denne på mandag? …” 3M påpegede ved et møde med regionen den 25. marts 2019, at tilbuddet fra GM Medical efter 3Ms opfattelse ikke levede op til mindstekravet i kravs- specifikationens pkt. 3.12. Den 27. marts 2019 anmodede 3M regionen om aktindsigt i GM Medicals evaluering og dokumentation. Ved e-mail af 5. april 2019 meddelte regionen 3M delvist aktindsigt i blandt andet to testrapporter udarbejdet af The 37o Company. Af testrapporterne ”Test Rapport Linting – White non-woven…” og ”Test Rapport Linting – Blue non-woven…”, begge udført af Nelson Laboratories, fremgår: ”… Study Received Date: 17 Jan 2013 Study Completion Date: 05 Feb 2013 … Summary: This procedure was performed to assess the linting of non- wovens in a dry state. The method was designed to comply with the intent of ISO 9073-10. At the request of the sponsor, only one side of the test article was tested. Test Articles were subjected to a combined twisting and compression action in a test chamber using a Gelbo Flex mechanism. During the flexing, air was withdrawn from the chamber an...
Konklusion. På denne baggrund drøftes temaet herefter under forhandlingerne om fornyelse af Serviceoverenskomsten. …” B, der da var næstformand i en KAD-afdeling, deltog i arbejdet i denne arbejdsgruppe – hun deltog ikke i overenskomstforhandlingerne, idet hun først på kongressen i september 2007 blev valgt til forhandlingssekretær i 3F, en stilling, hun tiltrådte i oktober 2007. I en e-mail af 19. januar 2007 skrev B om arbejdet i arbejdsgruppen bl.a. følgende til H, 3F’s Offentlige Gruppe, der ligeledes deltog i arbejdet i arbejdsgryuppen: ”… vi har drøftet suppleringsordningen i forbindelse med sygdom. Nu har alle i udvalget den samme opfattelse og forståelse for hvad det betyder når vi taler om en ”fuldlønsordning”. Nemlig at det er arbejdsgiveren der udbetaler al løn mod at modtage sygelønsrefusion fra det offentlige. Hermed oplever medarbejderen kun at modtage ”løn” et sted fra og ikke som i dag både fra kommunen og arbejdsgiveren med forskellige udbetalingsterminer og opgørelsesperioder. Derudover vil der der- med også optjenes pension osv. af sygelønsrefusionen. D pointerede dog at da der er penge i det her spørgsmål må det medtages i kravene.” Lønmodtagersidens skriftlige krav til ændring af Serviceoverenskomsten i 2007 omfatte- de bl.a. følgende ændringer i § 16, stk. 1: - I afsnit 1 og 2 skulle ”dagpenge” ændres til ”fuldløn”. - I afsnit 3 skulle anciennitetsbestemmelsen udgå, og 90 % ændres til 100 %. - I afsnit 5 skulle ”100 kalenderdage” ændres til 120. Overenskomstforhandlingerne blev afsluttet den 1. april 2007 i Forligsinstitutionen: Ved en afsluttende forhandling d.d. i Forligsinstitutionen er der mellem neden- nævnte parter opnået ændringer i parternes respektive Serviceoverenskomster, såle- des som det fremgår af nedennævnte vedhæftede protokollater: …
Konklusion. Det forhold, at en kontrakt erklæres for uden virkning i udbudsretlig hen- seende, medfører ikke, at den er enten ugyldig eller uvirksom i obliga- tionsretlig henseende. Der er tale om et nyt EU-retligt begreb,36 hvis for-
34. Se også Xxxx Xxx Xxxxxxxx »Old remedies for new violations? The deficit of remedies for enforcing public contract modification rules«, UrT, 2015, nr 1.
35. På trods af ovenstående komplikationer har man i Sverige lagt en almindelig civil- retlig ugyldighedsfortolkning til grund. Se Regeringens proposition 2009/10:180 »Nya rättsmedel på upphandlingsområdet«. Det anføres heri (s. 136), at: »Enligt ar- tikeln får det i nationell lagstiftning föreskrivas ett retroaktivt upphörande av alla avtalsskyldigheter eller en begränsning av upp-hörandet till att omfatta de skyl- digheter som ännu inte har fullgjorts. Det är alltså fråga om en civilrättslig ogiltig- het.« Samt »Lösningen får även antas överensstämma med vad som i hög grad gäl- ler i andra förmögenhetsrättsliga sammanhang.« Kontrakten vil derfor altid skulle betragtes som ugyldig ex tunc, hvilket endvidere betyder, at man i Sverige ikke har indført alternative sanktioner (dvs. bøde eller afkortning af kontraktens løbetid), dog er det stadig muligt at opretholde en kontrakt af hensyn til almenhedens inte- resse.
36. I Norge nedsatte man et udvalg, der skulle se på, hvordan ændringsdirektivet mest hensigtsmæssigt kunne implementeres. I udvalgets rapport (Rapporten kan findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xx/xxx/xxx/xxx/xxxxx/0000/XXX-0000-0/00. html?id=600479) angives bl.a. om uden virkning, at: »»Uten virkning« må forstås som et nøytralt begrep, på den måte at det ikke knytter seg opp mot bestemte etab- lerte konsepter i de nasjonale rettssystemer. Antar likevel at formuleringen »uten mål alene er, at kontraktparternes rettigheder og forpligtelser ikke længe- re kan håndhæves og opfyldes, jf. præambelbetragtning 21. Begrebet skal således også tolkes i lyset af EU-retten.37 Det ville teoretisk have været muligt at anvende termen ugyldighed i stedet for uden virkning i klagenævnsloven. Dette skyldes, at 2007- kontroldirektivet åbner mulighed for, at der i national ret kan indføres strengere krav, og derfor var det også en overvejelse at anvende termen ugyldighed i stedet for uden virkning. Det fremgår af præambelbetragt- ning 20 til 2007-kontroldirektivet, at direktivet »bør ikke udelukke an- vendelse af strengere sanktioner i henhold til national ret.« Det er hensigtsmæssigt, at lovgi...
Konklusion. Erhvervsstyrelsen noterer sig, at en række alternative selskaber anvender den kommercielle aftale. Disse selskaber har et voksende antal kunder. Dermed har den kommercielle aftale medført en kon- kurrencemæssig forbedring sammenlignet med den tidligere situation, hvor ingen af TDC’s konkur- renter benyttede den regulerede adgang til coax-nettet.
Konklusion. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anled- ning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fu- sionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Konklusion. CKUV er en kommunal institution, der befinder sig i en udfordrende periode grundet sammenflytning og nye arbejdsgange som følge heraf. I samme periode er CKUV pålagt af kommunalbestyrelsen at udarbejde handleplaner for implementering af Mad- og måltidspolitik på CKUV. Xxxxx Xxxxxxxx problematiserer styring i den offentlige sektor, hvor manglende sammenhængskraft kan medføre problemer hos de lokale aktører, når der træffes beslutninger på afstand fra den lokale kontekst. Opgaven for de lokale aktører bliver at udvikle lokale oversættelser, der giver mening i den lokale kontekst. Med afsæt i ovenstående undersøger jeg hvordan politiske beslutninger, der træffes på afstand fra den lokale kontekst kan implementeres, så lokale forhold får betydning samt hvordan implementeringen kan finde sted gennem samskabelse. Der vil ligeledes være fokus på, hvordan dialogkonferencer og empowerment evaluation / kompetenceevaluering kan understøtte implementering af Mad- og måltidspolitik på CKUV, samt på hvilke læringspotentialer der er på spil. Aktionsforskningens dialogkonferencer anvendes som metode for mit undersøgelsesdesign. Ved dialogkonferencer hjælpes aktører i felten med at skabe en ny virkelighed. Dialog, demokratisk deltagelse og læring knyttet til konteksten er vigtige parametre inden for dialogkonferencer, hvor alle deltagere skal gives mulighed for at ytre sig om ønsket om forandring (Xxxxxxx & Bager 2012). I en kontekstbeskrivelse af CKUV er det eksisterende arbejde med organisationsudvikling centralt i forhold til den konkrete opgave med at udarbejde handleplaner for implementering af Mad- og måltidspolitik på CKUV. Organisationsudvikling på CKUV er inspireret af empowerment evaluation hos Xxxxxxxxx (2001). Empowerment evaluation er et evalueringskoncept, der sigter mod udvikling og selvbestemmelse. Det bygger på demokratiske principper, hvor det er deltagerne, der i et åbent forum og i fælleskab udarbejder selvevaluering og refleksion. Empowerment evaluation og aktionsforskning bygger på mange af de samme værdier og har samme sigte for demokratisk dialog med udgangspunkt i den lokale kontekst. Jeg vurderer derfor, at der er gode muligheder for at skabe et undersøgelsesdesign, hvor jeg inspireres af aktionsforskningens dialogkonferencer som metode og empowerment evaluation som ramme for fællesmødernes resultater. Dette bliver således centralt for mit undersøgelsesdesign i bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem den valgte metode (dialogkonferencer) med ...