Konklusion. Mindstekrav er de ”[…] centrale krav til egenskaber ved det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal opfylde eller have.”319, hvorfor offentliggørelse og beskrivelse heraf forinden igangsættelse af udbudsproceduren er en grundlæggende forudsætning for ligebehandling og gennemsigtighed. Denne beskrivelse kan ordregiver i høj grad egenhændigt konstruere, herunder hvorvidt disse kan ændres eller tages forbehold for – samt undlade at angive dette. Særligt relevant for afhandlingen er de tilfælde, hvor ordregiver har forholdt sig til, at et bestemt krav kan ændres eller tages forbehold, og dette viser sig at være forkert – f.eks. hvis kravet har karakter som et grundlæggende element – og hvor ordregiver ikke på forhånd har forholdt sig til konsekvensen af ændringer af eller forbehold for opfyldelse af et mindstekrav. Særligt forholdet mellem mindstekrav og grundlæggende elementer er interessant, da mindstekrav ’som klart udgangspunkt’ anses som et grundlæggende element, og dermed ’som klart udgangspunkt’ har samme retsvirk- ning som ændringer heraf og forbehold herfor – hhv. at ordregiver skal foretage fornyet udbud og tilbudsgiver skal erklæres ukonditionsmæssig. Men ud fra en konkret vurdering kan der være undtagelser. En sådan vurde- ring er ikke relevant inden igangsættelsen af udbudsproceduren, og efter indgåelsen af kontrakten er ordregivers ændringsmuligheder reguleret af Udbudsloven afsnit om ’Ændring af kontrakter m.v.’. Den konkrete vurdering er således aktuel mellem igangsættelsen og afslutningen af udbudsproceduren. Det er et grundlæggende udgangspunkt for ordregivers ændringsmulighed, at denne som følge af sammenhæn- gen mellem mindstekrav og grundlæggende elementer ’som klart udgangspunkt’ ikke kan ændre mindstekravene under en igangværende udbudsprocedurer. Dette udgangspunkt medfører dog ikke, at ordregiver skal afholde genudbud, hvor ordregiver har behov for, at ”[…] korrigere eller supplere oplysningerne i udbudsbetingelserne, hvis en simpel præcisering er fornøden, eller med det formål at korrigere åbenlyse indholdsmæssige fejl […]”320. En sådan undtagelse er afgrænset til at kunne ske inden tilbudsfristen for standardprocedurerne, men må af hensyn til de fleksible procedurers særlige karakter kunne ske indtil det endelige tilbud. Ved udbud med for- handling må ordregiver således efter det indledende tilbud, dvs. under forhandlingen, forsat...
Konklusion. Vores konklusion er udformet på grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erklæring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de kriterier, der er beskrevet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,
Konklusion. Erhvervsstyrelsen noterer sig, at en række alternative selskaber anvender den kommercielle aftale. Disse selskaber har et voksende antal kunder. Dermed har den kommercielle aftale medført en kon- kurrencemæssig forbedring sammenlignet med den tidligere situation, hvor ingen af TDC’s konkur- renter benyttede den regulerede adgang til coax-nettet. Erhvervsstyrelsen finder det ligeledes positivt, at antallet af adresser, som alternative selskaber kan tilbyde data-only, er steget 37 pct. siden den kommercielle aftales introduktion. Det er nu muligt for alternative selskaber at levere data-only på næsten samtlige TDC-ejede coax-net, men flertallet af de andre privatejede net er fortsat lukkede for alternative selskaber. Erhvervsstyrelsen vurderer, at den nuværende prismodel med de justeringer, der er foretaget under- vejs, sikrer alternative selskaber engrosomkostninger på coax-forbindelser, der generelt ligger mel- lem spændet for engrosprisen på 100 Mbit/s kobber- og 100 Mbit/s fiber-BSA på LAG3, som lagt til grund i styrelsens markedsafgørelse fra august 2017. Det er samtidig styrelsens vurdering, at alter- native selskaber med den nuværende prismodel generelt vil have en business case på coax-nettet ved et kundetal under de 10.000 kunder, der var forudsat i de oprindelige beregninger af modellens kommercielle bæredygtighed. TDC har af flere omgange justeret prismodellen for at imødekomme alternative selskabers kritik- punkter og ønsker og har implementeret flere projekter og løst problemstillinger, som alternative selskaber har rejst. Samtidig er Erhvervsstyrelsen dog enig i den kritik, som en række af de alternative selskaber har rejst af TDC for ikke at have været tilstrækkelig lydhør over for disse selskabers ønsker. Erhvervsstyrelsen kan således konstateret, at en række ønsker, som branchen i flere år har rejst, endnu ikke er blevet imødekommet, selvom de har været på TDC’s roadmap i en længere periode, og der ikke umiddelbart forekommer tekniske hindringer for at imødekomme ønskerne. Erhvervsstyrelsen anerkender, at det til tider kan kræve prioritering af de forskellige anmodninger om produktforbed- ringer mv., når TDC stilles over for en række anmodninger om nye produkter, ændringer o.lign. fra engroskunderne på coax-nettet. Det er dog også styrelsens forventning, at TDC ud fra almindelige kommercielle betragtninger burde have en interesse i at imødekomme sine engroskunders ønsker. Men styrelsen har måtte konstatere, at flere af de alternative selskab...
Konklusion. Radio- og tv-nævnet finder på baggrund af sin gennemgang af DR’s public service-redegørelse for 2003, at DR i 2003 opfylder public service-kontraktens krav. For så vidt angår omfanget af dansk dramatik bemærkes, at der i de kommende år må ske en opprioritering, hvis det samlede krav for aftaleperioden skal overholdes. Med hensyn til redegørelsens form og fremstilling, har Nævnet ovenfor flere gange været inde på, at redegørelse kunne have været mere detaljeret og have fremlagt flere eksempler, forklaringer og overvejelser om opfyldelsen af de enkelte 9 Jf. bl.a. 2002-regnskabets tabel 6.3 forpligtelser, jf. kontrakten. En sådan mere ”brugervenlig” fremstilling ville antageligt være et bedre grundlag for en bred debat om public service radio og tv og for en dialog med - om ikke en bred kreds af lyttere og seere - så dog med særligt interesserede grupper eller personer. Da det imidlertid er første gang DR afgiver en public service-redegørelse på grundlag af den nye public service- kontrakt, og da kontraktens formuleringer på flere punkter kan give anledning til fortolkningsmæssig tvivl om rapporteringen, er det imidlertid forståeligt, at der fra DR’s side har været en vis tvivl om, hvorledes redegørelsen skulle udformes. Nævnet noterer imidlertid med tilfredshed, at der fra DR’s side – hvilket kommer klart til udtryk i DR’s bestyrelses følgebrev af 30. april 2004 til Nævnet - lægges en åben og konstruktiv holdning med hensyn til udformning af de fremtidige public service redegørelser, bl.a. i samarbejde med Mediesekretariatet. Mediesekretariatet vil efter sommerferien indlede en dialog herom med DR. For så vidt angår de talmæssige oplysninger i redegørelsen er disse uden bemærkninger revideret af Rigsrevisionen. Den 16. juni 2004
Konklusion. Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at det som udgangspunkt er op til den enkelte andelsboligforening konkret at vurdere, om renteswapaftalen har en så væsentlig betydning for beregningen af andelsværdien, at den er nødvendig for at give et retvisende billede af foreningens nettoformue. En undtagelse hertil er renteswapaftaler, som fremtræder som en integreret del af et realkreditlån. Sådanne renteswapaftalen skal medtages på samme måde som forenin- gens prioritetsgæld og medtages, såfremt andelsboligforeningen værdiansætter an- delsboligforeningens ejendom efter valuar- eller offentlig vurdering, jf. andelsboliglo- ven § 5, s tk. 2, litra b og c. Værdiansætter andelsboligforeningen derimod ejendom- men til anskaffelsesprisen, jf. andelsboligloven § 5, stk. 2, litra a, skal værdien af rente- swapaftalen ikke medtages i beregningen af andelsværdien, selv om renteswapaftalen er en integreret del af realkreditlåneforholdet. Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at andelsboligforeningen, i de situati- oner, hvor renteswapaftalen skal medtages i beregningen af andelsværdien, bør tage hensyn til eventuelle udsving i renteswapaftalens markedsværdi mellem to generalfor- samlinger ved opgørelsen af nettoformuen efter maksimalprisbestemmelsen efter § 5, stk. 1. Det er endvidere Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at andelsboligforeninger, der beregner renteswapværdi efter den internationale regnskabsstandard IFRS 13 om dagsværdi i regnskabet, som udgangspunkt ikke kan anvende IFRS 13 værdien til be- regning af andelsværdien, hvis kontrakten med pengeinstituttet foreskriver et andet værdiansættelsesprincip. Andelsboligforeninger med renteswapaftaler skal således medtage renteswapaftalen til værdien opgjort af pengeinstituttet ved opgørelse af net- toformuen efter maksimalprisbestemmelsen efter § 5, stk. 1. Det bemærkes, at Indenrigs- og Boligministeriet med denne udtalelse ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvordan renteswapaftaler efter årsregnskabsloven skal medtages i årsregnskabet.
Konklusion. Udnyttelse af muligheden for at udpege 2 omdannelseslandsbyer kan ske ved udpegning i kommuneplanen efter planlovsændringens ikrafttræden, som sandsynligvis er 1. juli 2017. Det vurderes dog at være urealistisk at kunne nå det, hvis udpegningen kræver længere- varende processer m.h.t. prioritering og dialog med lokalsamfun- dene. Det må være op til de enkelte kommuner at udnytte mulighe- den ved et kommuneplantillæg eller indarbejdelse i den næste kom- muneplan. Kommuneplan 2017-2029 vil indeholde en beskrivelse af de nye mu- ligheder, som planlovsaftalen medfører Baggrunden for forslaget er, at i de senere år har været eksempler på, at der er etableret ny boliger på havneområder, der har begræn- set udviklingsmulighederne for produktionsvirksomhederne. For at skabe investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder skal kommu- nerne derfor udpege de erhvervsområder, der ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger. Det kan også indebære, at kom- munerne omkring eksisterende erhvervsområder skal afgrænse om- råder, der skal friholdes for boliger eller anden støjfølsom anven- delse. I den nye planlov vil blive lavet regler for, at kommunerne skal fast- holde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, og regler, der sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes trans- porttunge virksomheder. Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revi- dere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette ar- bejde vil muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt – bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttel- seskoncept – med henblik på, at eksempelvis nye boliger, der place- res i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en ind- skrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekven- serne for plan- og miljølovningen. Det vurderes umiddelbart som en indskrænkning af kommunernes råderum i forhold til at udnytte eksempelvis attraktive havneområder til boliger, eller muligheder for at udnytte erhvervsarealer langs mo- torveje til eksempelvis domicilvirksomheder. Det er dog usikkert, om det kan nå at få betydning for denne kommuneplanrevision.
Konklusion. I nærværende afsnit vil jeg besvare specialets forskningsspørgsmål: For at undersøge, hvordan arbejdsforholdet mellem parterne er konstrueret valgte jeg, at undersøge hvilken psykologisk kontraktform der, ud fra medarbejderens perspektiv florer mellem denne og organisationen. Herfra kan jeg konkludere, at arbejdsforholdet mellem den midlertidige kernemedarbejder, og organisationen konstrueres af enten den transitbaseret-, eller den relationelle psykologiske kontraktform. Ved at tydeliggøre den individuelle psykologiske kontraktform hos medarbejderen, blev det endvidere synligt, at den samme psykologiske kontraktform konstruerer nogle fællesbetonet forventninger hos de midlertidige kernemedarbejdere. Mine undersøgelser viser således, at organisationens indfrielses af forventningerne har betydning for, hvor tilfreds den midlertidige kernemedarbejder er i sin arbejdsrelation med organisationen. Opsummerende konstrueres arbejdsforholdet, mellem de to parterer dermed af kombinationen af den individuelle psykologiske kontraktform, og de forventninger denne medfører til parternes psykologiske kontrakt. Mine undersøgelser viser endvidere, at konstruktionen af arbejdsforholdet kan influere den midlertidige kernemedarbejder til både at øge, og nedsætte dennes organisatoriske indsats. Årsagen er, at konstruktionen af arbejdsforholdet har betydning for, om den midlertidige kernmedarbejder oplever at få indfriet sine forventninger til arbejdsrelationen. Eks. kan jeg konkludere, at de midlertidige kernemedarbejdere der besidder en transitbaseret psykologiske kontrakt, i starten af deres ansættelse har en forventning om, at arbejdsforholdet vil øge deres kompetencer, og dermed gøre den enkelte medarbejder mere interessant for en kommende arbejdsgiver. Mine undersøgelser viser hertil, at denne midlertidige kernemedarbejder oplever, at organisationen indfrier forventningen til øget kompetencer. Ved at blive mødt i sin forventning, oplever medarbejderen yderligere en balanceret arbejdsrelation til BUF. Den balance medarbejderen oplever, bygger på et gensidig opfyldt arbejdsforhold, hvor medarbejderen oplever at dennes arbejdsindsats bliver mødt med et gensidigt bidrag fra organisationen. Ved at forventning, til organisationens gensidige bidrag til arbejdsforholdet indfries styrkers graden af tillid endvidere mellem parterne. Dog viser mine undersøgelser yderligere, at denne tillid på sigt vil nedbrydes, i takt med længen på den midlertidige ansættelsesperiode. Nedbrydningen...
Konklusion. 287. Det vurderes samlet, at Tårnby Kommune ved at udleje Lejemålet til en le- je der ligger under markedslejen har ydet offentlig støtte til Hellers Yachtværft ApS i strid med konkurrencelovens § 11 a, stk. 1. 288. Tårnby Kommune påbydes at opkræve en leje for Lejemålet, der svarer til markedslejen. Der er ikke med nærværende afgørelse taget stilling til det konkrete lejeniveau for lejemålet, herunder hvad der vil udgøre markedslejen i dag. Mar- kedslejen kan f.eks. fastsættes ved at indhente en uafhængig vurdering af lejemå- let.
Konklusion. 59. Da fusionen ikke skaber eller styrker en dominerende stilling på de relevante markeder, er der grundlag for en godkendelse uden vilkår eller betingelser, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 2.
Konklusion. Vi har revideret årsregnskabet for Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resul- tatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens aktiver, pas- siver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af pensionskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 i overensstemmelse med lov om finansiel virksom- hed. Vores konklusion er konsistent med vores revisi- onsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.