Kontraktskrav og deliktskrav. I erstatningsretten sondres mellem kontraktret og deliktsret.
Kontraktskrav og deliktskrav. En kontrakt pålægger parterne særlige pligter, dvs. pligter, som ikke følger allerede af almindelige regler om at udvise en lovlig og forsvarlig adfærd. Skader, der opstår ved krænkelse af kontraktlige pligter, kan efter omstæn- dighederne kræves erstattet af medkontrahenten. Der er forskel mellem er- statningskrav, der opstår som følge af, at en part misligholder en forpligtelse, som han har påtaget sig ved et løfte til eller en aftale med en anden part, og erstatningskrav, der opstår som følge af brud på almene retlige normer, der er gældende for alle eller for en bestemt gruppe, f.eks. politimænd eller brand- mænd. Opdelingen af erstatningsretten i kontraktsret og deliktsret har en væsentlig fremstillingsmæssig og pædagogisk funktion, fordi delingen (kvali- fikationen) har betydning både for erstatningsreglernes indhold og for deres anvendelsesområde.1 Sondringen mellem delikts- og kontraktskrav er almin- delig benyttet bl.a. i aftaler om ansvarsforsikring. Ansvarsforsikring dækker i almindelighed kun ansvar uden for kontraktsforhold. Der kan ikke fastsættes præmier ud fra en beregning af risikoen ved en virksomheds kontraktsansvar på grundlag af almen erfaring eller vurdering.2 Sondringen er også anvendt i nogle regler om emner uden for obligationsretten, hvor en grundlæggende sondring er nødvendig.3 Opdelingen af erstatningsretten i en erstatningsret i kontraktsforhold og en erstatningsret uden for kontraktsforhold (deliktsret) har længe været kendt og brugt både i Danmark og i andre lande. Sondringen mellem kontraktskrav og deliktskrav benyttes som en grundlæggende systematisk inddeling af retssy-
1. Jf. nedenfor i afsnit 2-7.