Common use of Kulturregionen Clause in Contracts

Kulturregionen. Kulturregion Bornholm består af Bornholms Regionskommune, der har et indbyggertal på 40.715 opgjort pr. 01.01. 2013. Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn er at være en ø med en helt enestående natur og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret udbud af kvalitetsbetonede kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, der løftes af en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere og kulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle og et aktivt foreningsliv. De kulturelle tilbud er rettet mod øens beboere, men det bornholmske kulturliv når et langt større publikum med ca. 30.000 lejrskoleelever og flere hundredetusinde turister om året. Afstanden til resten af landet betyder, at Bornholm må være selvforsynende i sine tilbud til borgerne og medfører, at øen har mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner på samme størrelse. Samtidig er det samlede udbud af kulturelle oplevelser begrænset, fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbud. Det bornholmske kunst- og kulturliv opererer i stigende grad inden for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af det bornholmske samfund. Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og ressourceudnyttelsen. Disse mål skal efterstræbes med henblik på at udbrede kultur af høj kvalitet og sikre et aktivt kulturliv for flere borgere.

Kulturregionen. Kulturregion Bornholm består af Bornholms RegionskommuneI denne aftale indgår kommunerne Albertslund, der Ballerup, Dragør, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hørsholm, Ishøj, Køge, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Stevns Kommuner partnerskab omkring kulturaftalen ”Kulturmetropolen” Kulturmetropolen har et samlet indbyggertal på 40.715 opgjort prca. 01.01800.000. 2013. Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn Kulturmetropolen er at være en ø afgørende del af Danmarks største by-netværk med en helt enestående natur et stort og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret bredt udbud af kvalitetsbetonede kulturtilbud kultur-, idræts- og oplevelsesmulighederfriluftstilbud på tværs af områdets kommunegrænser. I og omkring Kulturmetropolen findes et stort antal statslige, der løftes af en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere private og kommunale kunst- og kulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle teatre og spillesteder, samt et aktivt foreningslivmangfoldigt kommunalt udbud af lokalt forankrede tilbud og rammer på idræts- og fritidsområdet. De Der er derfor også mange aktører, deltagere, foreninger, forbrugere og frivillige på det kulturelle tilbud felt. Området i og omkring Kulturmetropolen er rettet mod øens beboerekendetegnet ved at have en relativt veluddannet arbejdsstyrke, men det bornholmske kulturliv når et langt større publikum med ca. 30.000 lejrskoleelever en høj andel af landets samlede investeringer i forskning og flere hundredetusinde turister om året. Afstanden til resten af landet betyder, at Bornholm må være selvforsynende i sine tilbud til borgerne udvikling og medfører, at øen har relativt mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner på samme størrelsevideregående uddannelsesinstitutioner og specialiserede forskningsmiljøer. Samtidig er det samlede udbud den generelle spredning i alder, indkomst, uddannelsesniveau, etnisk herkomst og kulturelle præferencer stor. Områdets karakteristika og styrke ligger således i mængden og mangfoldigheden af kulturelle oplevelser begrænsetborgere, fordi borgerne ikke institutioner, infrastruktur, aktivitet og internationalt udsyn. I europæisk sammenhæng konkurrerer området som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbudsammenhængende metropolområde med andre storbyregioner om at tiltrække investeringer, aktivitet og ressourcer. Her spiller evnen til at skabe attraktive kulturelle, sociale og bymæssige miljøer en stor rolle. Det bornholmske kunst- er det, der giver metropolerne identitet og kulturliv opererer social tiltrækningskraft. Flere metropolområder styrker deres indsats på netop disse parametre i stigende grad inden disse år, så Kulturmetropolen skal også styrke den samlede indsats og udvikle sig til en samlet kulturmetropol for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af det bornholmske samfund. Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende kunne markere sig på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og ressourceudnyttelsen. Disse mål skal efterstræbes med henblik på at udbrede kultur af høj kvalitet og sikre et aktivt kulturliv for flere borgeredette felt.

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyse, som fremgår af de tidligere kulturaftaler indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Bornholm består af Bornholms RegionskommuneØstjysk Vækstbånd. Kulturregionens fire kommuner (Randers, der Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 370.000 indbyggere. Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Det medfører et indbyggertal behov for stor bredde i de kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på 40.715 opgjort prat skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. 01.01. 2013. Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn er at være en ø med en helt enestående natur og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret udbud af kvalitetsbetonede kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, der løftes af en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere og kulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle og et aktivt foreningsliv. De kulturelle tilbud Det fremtidige fokus er rettet mod øens beboerede fælles værdier og muligheder, men da det bornholmske kulturliv når et langt større publikum for hele området giver bedre mening at arbejde med caat udvikle, understøtte og supplere hinanden. 30.000 lejrskoleelever Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og flere hundredetusinde turister om åretfremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Afstanden Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til resten hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de tidligere kulturaftaler, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af landet betyderkulturfeltet. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at Bornholm må være selvforsynende kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i sine tilbud opgaveløsningen til borgerne gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og medførerkulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at øen skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgere. I de sidste ti år har mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på samme størrelsekulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Samtidig Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det samlede udbud af kulturelle oplevelser begrænsetlange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbud. Det bornholmske kunst- tiltrækker nye beboere og kulturliv opererer i stigende grad inden for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af det bornholmske samfund. Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og ressourceudnyttelsen. Disse mål skal efterstræbes med henblik på at udbrede kultur af høj kvalitet og sikre et aktivt kulturliv for flere borgereturister.

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyse, som fremgår af den tidligere kulturaftale indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Bornholm består af Bornholms RegionskommuneØstjysk Vækstbånd for perioden 2009-2011. Kulturregionens fire kommuner (Randers, der Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 360.000 indbyggere. Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Dette medfører et indbyggertal behov for stor bredde i de kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på 40.715 opgjort prat skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. 01.01. 2013. Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn er at være en ø med en helt enestående natur og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret udbud af kvalitetsbetonede kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, der løftes af en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere og kulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle og et aktivt foreningsliv. De kulturelle tilbud Det fremtidige fokus er rettet mod øens beboerede fælles værdier og muligheder, men da det bornholmske kulturliv når et langt større publikum for hele området giver bedre mening at arbejde med caat udvikle, understøtte og supplere hinanden. 30.000 lejrskoleelever Med de erfaringer, der er høstet, og flere hundredetusinde turister om åretdet kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med den tidligere kulturaftale 2009-2011, og den tidligere udviklingsaftale for 2008, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af kulturfeltet. Afstanden Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til resten af landet betyderen øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at Bornholm må være selvforsynende kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i sine tilbud opgaveløsningen til borgerne gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og medførerkulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fremtidige fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at øen skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgere — også efter forretningernes lukketid — hvor der ellers er en tendens til, at byernes gader ligger øde hen. I de sidste ti år har mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på samme størrelsekulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Samtidig Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det samlede udbud af kulturelle oplevelser begrænsetlange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbud. Det bornholmske kunst- tiltrækker nye beboere og kulturliv opererer i stigende grad inden for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af det bornholmske samfund. Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og ressourceudnyttelsen. Disse mål skal efterstræbes med henblik på at udbrede kultur af høj kvalitet og sikre et aktivt kulturliv for flere borgereturister.