Common use of Kulturregionen Clause in Contracts

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyse, som fremgår af de tidligere kulturaftaler indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Kulturregionens fire kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 370.000 indbyggere. Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Det medfører et behov for stor bredde i de kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på at skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. Det fremtidige fokus er rettet mod de fælles værdier og muligheder, da det for hele området giver bedre mening at arbejde med at udvikle, understøtte og supplere hinanden. Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og fremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de tidligere kulturaftaler, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af kulturfeltet. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i opgaveløsningen til gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og kulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgere. I de sidste ti år har øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på kulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det lange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, som tiltrækker nye beboere og turister.

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse Kulturregion Bornholm består af Bornholms Regionskommune, der har et indbyggertal på 40.715 opgjort pr. 01.01. 2013. Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn er i store træk at være en videreførelse ø med en helt enestående natur og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret udbud af den analysekvalitetsbetonede kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, som fremgår der løftes af de tidligere kulturaftaler indgået mellem Kulturministeriet en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere og Kulturregion Østjysk Vækstbåndkulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle og et aktivt foreningsliv. Kulturregionens fire kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 370.000 indbyggere. Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Det medfører et behov for stor bredde i de De kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på at skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. Det fremtidige fokus tilbud er rettet mod de fælles værdier øens beboere, men det bornholmske kulturliv når et langt større publikum med ca. 30.000 lejrskoleelever og mulighederflere hundredetusinde turister om året. Afstanden til resten af landet betyder, da at Bornholm må være selvforsynende i sine tilbud til borgerne og medfører, at øen har mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner på samme størrelse. Samtidig er det for hele området giver bedre mening at arbejde med at udviklesamlede udbud af kulturelle oplevelser begrænset, understøtte fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbud. Det bornholmske kunst- og supplere hinanden. Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og fremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig kulturliv opererer i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de tidligere kulturaftaler, tegner der sig nogle fælles spor og interesser stigende grad inden for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af kulturfeltetdet bornholmske samfund. Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og udfordringer, kommunerne står over forressourceudnyttelsen. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være Disse mål skal efterstræbes med til henblik på at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i opgaveløsningen til gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og kulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter udbrede kultur af høj faglig kvalitet, at skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv kvalitet og positive oplevelser sikre et aktivt kulturliv for byens flere borgere. I de sidste ti år har øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på kulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det lange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, som tiltrækker nye beboere og turister.

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyseI denne aftale indgår kommunerne Albertslund, som fremgår af de tidligere kulturaftaler indgået mellem Kulturministeriet Ballerup, Dragør, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hørsholm, Ishøj, Køge, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Kulturregionens fire kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) Stevns Kommuner partnerskab omkring kulturaftalen ”Kulturmetropolen” Kulturmetropolen har fortsat en ensartet størrelse et samlet indbyggertal på i alt ca. 370.000 indbyggere800.000. Kulturregionens demografi rummer store variationer Kulturmetropolen er en afgørende del af Danmarks største by-netværk med et stort og bredt udbud af kultur-, idræts- og friluftstilbud på tværs af områdets kommunegrænser. I og omkring Kulturmetropolen findes et stort antal statslige, private og kommunale kunst- og kulturinstitutioner, teatre og spillesteder, samt et mangfoldigt kommunalt udbud af lokalt forankrede tilbud og rammer på idræts- og fritidsområdet. Der er derfor også mange aktører, deltagere, foreninger, forbrugere og frivillige på det kulturelle felt. Området i de og omkring Kulturmetropolen er kendetegnet ved at have en relativt veluddannet arbejdsstyrke, en høj andel af landets samlede investeringer i forskning og udvikling og relativt mange videregående uddannelsesinstitutioner og specialiserede forskningsmiljøer. Samtidig er den generelle spredning i alder, indkomst, uddannelsesniveau, etnisk herkomst og kulturelle præferencer stor. Områdets karakteristika og styrke ligger således i mængden og mangfoldigheden af borgere, institutioner, infrastruktur, aktivitet og internationalt udsyn. I europæisk sammenhæng konkurrerer området som sammenhængende metropolområde med andre storbyregioner om at tiltrække investeringer, aktivitet og ressourcer. Her spiller evnen til at skabe attraktive kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige kapaciteterbymæssige miljøer en stor rolle. Det medfører et behov for stor bredde er det, der giver metropolerne identitet og social tiltrækningskraft. Flere metropolområder styrker deres indsats på netop disse parametre i de kulturelle tiltagdisse år, så Kulturmetropolen skal også styrke den samlede indsats og udvikle sig til en samlet kulturmetropol for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne kunne markere sig på at skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. Det fremtidige fokus er rettet mod de fælles værdier og muligheder, da det for hele området giver bedre mening at arbejde med at udvikle, understøtte og supplere hinanden. Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og fremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de tidligere kulturaftaler, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af kulturfeltet. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i opgaveløsningen til gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og kulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgere. I de sidste ti år har øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på kulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det lange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, som tiltrækker nye beboere og turisterdette felt.

Kulturregionen. Nærværende områdeanalyse er i store træk en videreførelse af den analyse, som fremgår af de den tidligere kulturaftaler kulturaftale indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk VækstbåndVækstbånd for perioden 2009-2011. Kulturregionens fire kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) har fortsat en ensartet størrelse på i alt ca. 370.000 360.000 indbyggere. Kulturregionens demografi rummer store variationer i de sociale og uddannelsesmæssige kapaciteter. Det Dette medfører et behov for stor bredde i de kulturelle tiltag, for at kommunerne kan nå ud til så mange borgere som muligt. Da kommunerne gerne vil involvere og påvirke så mange borgere som muligt gennem interessante kulturprojekter, er udfordringerne for kommunerne i kulturregionen store. Kulturregionens byer, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens, spiller hver især rollen som storby lokalt med deres brede kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. Kulturregionens fælles storby, Aarhus, spiller fremadrettet en vigtig rolle som samarbejdspartner og medspiller i bestræbelserne på at skabe fælles udvikling og vækst på kulturfeltet i kulturregionen og i Østjylland som helhed. Det fremtidige fokus er rettet mod de fælles værdier og muligheder, da det for hele området giver bedre mening at arbejde med at udvikle, understøtte og supplere hinanden. Den kommende aftaleperiode vil således også bidrage til at understøtte og fremme den fælles kulturelle udvikling, som udvikler sig i regi af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Med de erfaringer, der er høstet, og det kendskab, vi har fået til hinanden som kulturregionskommuner i forbindelse med de den tidligere kulturaftalerkulturaftale 2009-2011, og den tidligere udviklingsaftale for 2008, tegner der sig nogle fælles spor og interesser inden for udviklingen af kulturfeltet. Samarbejdet kommunerne imellem har endvidere ført til en øget forståelse for de fælles problemstillinger og udfordringer, kommunerne står over for. Problemstillinger og udfordringer, som den fælles indsats i det fremtidige kulturregionale samarbejde kan være med til at løse. Formålet er, gennem fælles fokus på udfordringer, at kunne effektivisere og optimere ressourceudnyttelsen i opgaveløsningen til gavn for kulturlivet i de fire kommuner. Et fælles identificeret problem i kulturregionens byer er et fravær af liv og kulturelle aktiviteter i byernes rum. Målet for den fortsatte fremtidige fælles indsats er, gennem fælles tværfaglig udvikling og gennemførelse af kulturelle projekter af høj faglig kvalitet, at skabe levende byer. Byer, hvor der med kulturelle aktiviteter i byrummene skabes liv og positive oplevelser for byens borgereborgere — også efter forretningernes lukketid — hvor der ellers er en tendens til, at byernes gader ligger øde hen. I de sidste ti år har øget økonomisk vækst og tilflytning præget kulturregionens byer. Denne positive udvikling skal understøttes af nye initiativer og udvikling på kulturområdet, så kulturregionen forbliver attraktiv. Udviklingen i regionen går mod øget mobilitet, hvor man som borger bor i en kommune, arbejder i en anden og oplever kultur i en tredje. For at sikre en stabil udvikling, som er bæredygtig på langt sigt, skal kulturområdet i de fire byer udvikles, så kulturregionen i det lange løb ikke blot bliver forstæder til Aarhus – men selv er interessante levende byer, som tiltrækker nye beboere og turister.