Søgnehelligdage Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
Bagageforsinkelse Hvis sikredes indskrevne bagage er forsinket i mere end 3 timer i forhold til sikredes ankomst til bestem- melsesstedet, dækker forsikringen rimelige og nød- vendige udgifter til erstatningskøb (se pkt. 43.17). For eksempel medicin, almindelige beklædningsgenstande og toiletartikler. Hvis sikredes indskrevne bagage i forhold til forventet hjemkomst til bopælslandet bliver forsinket med over 24 timer, og sikrede skal påbegynde ny udlandsrejse indenfor 72 timer efter hjemkomsten, dækker forsik- ringen udgifter til nødvendige erstatningskøb med op til 1.000 kr. pr. person. I de tilfælde hvor der er tale om en erhvervsrejse, kan If kontakte arbejdsgiveren for at få rejsen og rejsepla- nen bekræftet. Erstatningskøb skal ses i relation til den tid bagagen er forsinket og kan kun vedrøre rimelige og nødvendige ud- gifter til almindelige beklædningsgenstande, toiletartikler og samt medicin.
Retshjælpsforsikring Kaskoforsikringen omfatter retshjælpsforsikring. Når bilen bruges til sikredes erhvervsudøvelse, dækkes alene tvister, som angår personskade opstået ved kørsel med den forsikrede bil. Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring udstedt af Forsikring & Pension, som gælder for alle forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne kan hentes på GF Forsikrings hjemmeside Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker sikredes* omkostninger ved visse tvister, hvori sikrede er part i sin egenskab af ejer, bruger eller fører af den kaskoforsikrede bil. Dækningsmaksimum er 175.000 kr. Dækningsmaksimum afhænger dog af, hvornår søgsmålsgrunden er opstået: • Før den 1. januar 2005 op til 75.000 kr. • Mellem den 1. januar 2005 og 12. april 2013 op til 125.000 kr. • Efter den 12. april 2013 op til 175.000 kr. med mulighed for yderligere forhøjelse ved eventuel anke. Selvrisiko* udgør 10 % af omkostningerne – dog mindst 2.500 kr. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, beregnes der ikke selvrisiko. For at opnå retshjælp i sager med en sagsværdi på højst 50.000 kr. eller i anerkendelsessøgsmål, skal sikrede henvende sig til nærmeste byret for vejledning i småsager. Herefter indsendes småsagsblanket og relevante bilag til GF Forsikring. I sager med en sagsværdi over 50.000 kr. skal sikrede kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advokaten anmode GF Forsikring om retshjælp på sikredes vegne, hvorefter GF Forsikring tager endelig stilling.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.
Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.
Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.
Undtagelser Virksomhedens garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) brug i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis eller til ikke-aftalte formål, (iii) afhjælpning eller ændring udført af andre end Virksomheden, eller (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.
Almindelige bestemmelser Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.
Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.